Denne biografi er under udarbejdelse.

Thorvaldsen kendte familien Persiani ganske godt, antagelig fra engang i 1820erne. De boede i en lejlighed ved Piazza Navona i Rom og havde vinduer ud mod Piazza Madama. Familien førte tilsyneladende et rigt selskabsliv, og mange udenlandske gæster kom hos dem. Hr. Persiani, der p.t. ikke er nærmere identificeret var øjensynlig en succesfuld kolonialhandler. I familien var der en søn, Fabio, og tre døtre Virginia (Gigia), Luigia og Giulia, jf. Abrahams, op. cit., p. 316-319.

I 1826 ønskede Thorvaldsen at introducere sin danske ven, N.C.L. Abrahams og Nicolai Gerson for familien grundet en fælles interesse for musik, jf. Abrahams, op. cit., p. 316-317.

Der er ikke overleveret mange dokumenter, der vidner om familiens og Thorvaldsens forbindelse. Kun et brev fra datteren, Giulia Persiani er bevaret blandt billedhuggerens efterladte korrespondance.
De kendte tydeligvis hinanden så godt, at Persiani i 1827 bad Thorvaldsen om et råd mht. et passende motiv til et gravmæle.

Abrahams beskriver Giulia Persiani som en usædvanligt begavet og lidt sentimental ung kvinde. Han forklarer det med, at hun blev gift ganske ung med en meget ældre mand, havde et ulykkeligt ægteskab og allerede var enke, da han mødte hende, jf. Abrahams, op. cit., p. 318.

I 1827 fejrede familien Persiani karnevalets afslutning i Teatro Argentina med blandt andet Thorvaldsen, Abrahams og Carsten Hauch, jf. Abrahams, op. cit., p. 338.

Referencer

• N.C.L. Abrahams: Meddelelser af mit Liv, København 1876.

Sidst opdateret 31.07.2018