17.1.-14.2.1797

Afsender

Bertel Thorvaldsen

Afsendersted

Malta, Palermo og Napoli

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Malta, Palermo og Napoli

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af dagbogen, dog er den første dato 16.1.1797 ikke korrekt. Den første dag skal være den 17.1.1797, se kommentaren hertil.

Resumé

Thorvaldsens dagbog fra hans ophold på Malta, i Palermo og i Napoli.

Dokument

MaltaI

Den
16 Janua:II 		Om ettermiddagen Kl 5 tog ieg fra fregattenIII som gek tilIV fra Malta til TripoligV. Det smertede mig at side i baaden og see den gaa fra mig[.] ieg havde unt vedVI at skiule min graad for vis KunselenVII som sad i badenVIII tilligge med PilottenIX og en anden som ieg ikke kiende
Ieg kom i land og Pilotten viste mig til min kabetenX for SperonarenXI som jeg skal gaae med[.] Han kom strax iem, Han vilde trøste mig da han saa ieg hvar bedrøvet og sagte non forsXII[.] ieg spiste hos til aften og siden viste han mig vor ieg skulde ligge som var Ret
17XIII Got[.] ieg latte mig og falt endeliggen [i] sønv[.] min vert kom og vonnedeXIV mig og HegtorXV[.] Han faunede mig og kyste mig ieg gek ud og kom til Speronaren for at tage Nogget Rent paaXVI og gek derfra til den danske brikXVII for at tale med kabethennen men han var ikke ombord[.] ieg kekXVIII iem og paa Veien var Hegtor lysti og giode iatXIX paa nogle geder som spran omkreng og Rev en pige om som havde et barn paa armen men det fek ikke noget skade[,] siden Rev den en Dreng overende som man lo af
18XX i Dag sov ieg saae lenge som mulig for at giøre Dagen kort[.] ieg gek ned til Speron[aren] og derfra til brigen og traf kabethenen i land[.] Han sagt[e] der var kommen en Dansk brikXXI i gardXXII[.] Han bad mig o[m] ieg vilde følge med[.] Han vild[e] tale med kabitheænenXXIII ieg lod mig sette over men han var taget i land [h]vor vi traf ham paa tolbuden[.] Det lod til at verre en skegelligXXIV man den for løbende TyskerXXV var alle Rede hos ham[.] Vi gek samen til et kaffe hus og drak en kop soggeladeXXVI de gek derfra til et belleardXXVII vor ieg gek fra dem og gek til frangsuaXXVIII og Røgede en pibe dabakXXIX og gek iem og spiste til megdag[.] i efter mida[g] bliver ieg enXXX for det ser ud til got ver[.] Der belv ikke noget af i aften men i morgenXXXI sagte han det skulde blivet for det klarede op i den ende vor han vilde havet det.
[23.2.] MandagenXXXII den 23 om Eftermedagen Kl 18 og en Halv slet kom speronaren til Palermo ieg gek i land og viste mit Pas og gek derfra letXXXIII om i byen til det blev mø[r]k[t] og til Fartøet og sov
24 om morgennen gek Cabe[thenen] og ieg til Mathe en bankeørXXXIV som ieg havde et brev til fra konsulen i MaltaXXXV[.] ieg blev vel modtaget Han bad en af sinne fulmegtig at gaa med mig som viste mig til en komesonnerXXXVI med en stor nese vel beprydet paa i kaffe hus[,] ieg gek derfra med ham til viskonsulen som ieg havde brevXXXVII til[.] Han gav mig atest til at faae pas og Lak paa som koste 2 Tanai[.] Han viste mig sin søn[.] Han lovede mig at vise mig omk[ri]ng[.] om morgennen skal vi treffe verander hos Mathe
25 om morgennen kom ieg efter avtale og han kom siden Ef[t]er[.] Han og fulmetegenXXXVIII gek med mig til en palas som der var nole malerrier men da hans broder var i Napoli og havde nø[g]len til et Galeri [h]vor der var en del malerrier af RubenXXXIX[.] vi[?] gek derfra i do[m]kerke[n.]XL iegXLI var nylig malet af en Cecilian sesellianerXLII som hed Vincenzo MannoXLIII[.] Han hafde malet blafonggenXLIV som var Ret smuk Der var ogsaa ande gode malerrier og en munome[n]tXLV som [var] got[.] Vi gek derfra til Manno det var [en] arti mand og saae hans male[rier] en bedende MadelonaXLVI som var Ret god, det kom paa tale om academietXLVII som han lovede mig ieg skulde faae se i aften
ieg kom da som han klæde sig paa Han hafde hel krigers udeformXLVIII paa som han var bleven given af stor MessterenXLIX for det han havde malet en KerkeL[.] Han gek med os til Academiet som bestod i 3 Claser ieg saa Modellen som ikke var god ieg gek derfra til baaden
26 om morgenen gek ieg ud og traf min tolk hos Mathe vi gek med den ChevallerLI som er kommen fra Malta til liggeLII med mig og spasere[,] vi kom til kaderdal kirkenLIII som er under arbeide[.] saa tilligge en billethugger versted[,] der stoed nole figure som var ferdi voraf ieg saae kun en som var meget slet, ieg kom omkreng i ander kerkeLIV[.] om aftenen paa orbraLV som var got der var 2 a 3 som sang fortreflig
27 i Dag kom ieg i den store gade og traf den som gaar om med mig[.] Han fortalte mig at ieg kom til at Reise i Daeg som gledede mig meget[.] vi gek der fra og til Manno og bad ham om der var noget han vilde Rekoma[n]dere mig at see som han lovede mig[.] ieg kom til ham om eftermedagen og i steden for at vise mig om[,] gav han mig en Rekomedasion til hans broderLVI som var nok saa got. i aften skal jeg lig[g]e paa PakettenLVII som skal gaae[.] om aftennen kom ieg med stor beservLVIII ombord der var en vremelLIX af paseserLX saa dersom ieg [ikke] hafde den gode mand saa havde ieg ikke kommet ombord[.] der var saadan støi saa ieg kunde ikke forstaa et ord deraf[.] ieg kom og fek mit tøig la[g]t ned i larsten til en oppasser og ladeLXI i hans kiøie[?] vi kom ikke til at seile herfra[?] i Nat[,] ieg var saa keed af den svermLXII
Den 28
løverdagLXIII 		gek Paketten om moggennen Kl 7 tillige med den Niapolitanske Fregat som skulde CovoiereLXIV den for tørgerneLXV[.] Det var got Ver[,] da vi kom udenfor nole mile fra Palermo blev VendenLXVI ContrerigLXVII og fergaten og et stort skib gav senalLXVIII til at vende om men kabetenen sinalLXIX der paa[,] mens som de stod og talede belvLXX VendenLXXI bedre. ieg har her den besste leiglihed til at tengeLXXII paa fregatten ThetisLXXIII[.] Her paa den niapolitanske ved siden af Paketten der staar ieg og errendre min forrige Reise
[29.1.LXXIV] den anden dag vilde di see Napoli da de var kund en 80 mile derfra
[30.1.LXXV] om mogenen kunde vi see land og det got og inden aften tenger ieg vi kommer til Napoli[.] ieg begynder at finde mig bedre i dette komersLXXVI en[d] som før[.] der er nogle smuke FrutømmerLXXVII og den smugesteLXXVIII taler tyskLXXIX. Der er børn gamle kellinger og andre saadane go[d]s[.] man siger ieg skal betale for min hund som knap kan faae saa meget plas hand kan ligge paa for bare pasiegereLXXX de er stuede i lasten som salte sielLXXXI
Kl 10 kaste de anker paa Napoli Reed
[31.1.] om onsdagen den 1 februariusLXXXII stoed ieg og keldeLXXXIII mig paa Kl 7[,] der var lige saadanne mas med at komme i land som der var at komme ombord, ieg gek i lan og der kom en og sporte mig om ieg vilde have nogen tiener men vortil ieg svarede nei[,] men bad han velde vise mig til alla piazsa FranceseLXXXIV som han og gord men han sagte mig han vilde vise mig et bedre[,] dette var fatti det saa det og ud til[.] vi gek i ma[n]ge gader og kom til et traterhusLXXXV [h]vor han akoderedeLXXXVI for 4 ka[r]olinerLXXXVII om daggen[,] 2 for at sove og 2 for at spise[,] ieg var tilfres at ieg haft Noget at spise da jeg var saa sulden som nogen kan vere
nu kom der bued op til mig om ieg vilde spise[,] ieg gek da ned og der saed en hel hoben folk offersereLXXXVIII og prester det var meget slet og svinsk[.] min hund spiser det messte[?] [h]vor sulden ieg var[,] skal dette vere de besste saa Gud ielpe de daalige[.] ieg tør snart ikke gaa ud for ieg er bange for ieg ikke skal finde iemLXXXIX igen
endeligen vovede ieg at gaa ud og tog mine merke paa husset og paa gaderne som ieg gek igennem og saae paae veien en kirke og ærreportXC met en smuk bafungXCI[.] ieg gek til baketeXCII for at faae mit tøeg. Da ieg kom ombord og vilde [hente det?] blev der fordret paa en udbeskeden madeXCIII 12 Caroliner som ieg betalte[.] Der stod en baaed ved skibet som skulde fersentereXCIV og saa der var bøge[r.] Det skulde vesetXCV i land [h]vor de blev taget fra mig, og skudeXCVI formodellig lessetXCVII igennem for at se om der ikke var nole aristokradigske bøggerXCVIII iblant[.] ieg blev meget fortrydelig der over da det var slet Veir[,] i morgen skulde ieg faa dem igen
[1.2.] Den 1e Feeb.XCIX klede ieg mig paae for at gaae til MinisterrenC ieg gek fø[r]st [til] fesentirenCI for at faa mine bøger men han sagte ieg fek dem ikke førren paa Mandag[.] ieg gek derfra til miit logije for at faa en til at vise mig vej[?]CII hvor[?] ieg fek en gammel kelling som heller ikke visste vor det var men sporde sig for hos en glashanler[.] Han kunde talle Tysk som ieg tro at alle Glas Hanler kan[.] Han visst ikke heller Ret [h]vor det var[.] den gamle kellenCIII maatte da spørge sig for[.] inden ieg kom til Minist. havde ieg tre og nole damer[?]CIV som skulde vise mig til huset[.] ieg kom til ham og thyskede medCV en tienner som satteCVI han spiste[.] ieg vilde nødi gaa med uforrette[t sag] tilbage men bad han vilde melde mig som han og giodeCVII
Ministerren kom ud og talte mig til paa franks som ieg sva[r]te paa dansk som han snatCVIII havde glemt[.] ieg gav ham brevet og fortalte ham vorledes det var gaaet mig ved tolbuden med mine bøger[.] Han satteCIX det var gaaet ham ligge saa danne med en kalender som havde ligget i 6 Maaneder[.] ieg sagte vilde de beholde mine saa lenge saa kom de til at beholde dem
Han bad mig ieg vilde give ham en forteinelseCX paa dem saa sku[l]de han skafe dem[.] Han unskyld[t]e han ikke kunne talle med mig lengerre da han hav[d]e den fornøielse at talle med mig i overmorgen om ieg vilde spise hos ham til midag, gek derfra tilbage igennem den storre aleCXI [h]vor der stod en grupe af marmurCXII[.] ieg gek iem og Røgede mig en pibe tobak og vilde gaa paa obraCXIII[.] ieg gek til Glar Hanleren og bad han vilde vise mig [h]vor komedi husset var[.] Han sagte der ikke blev spilt paa det store førren at prinsessenCXIV kom til Napolis og da skulde der vere stor stas[.] ieg kom paa til komed huset og fek en beletCXV for 4 karolin[.] Det var Ret smuk at høre den sang som ieg hørte[?] Her er fortreffellig men ieg lengdes for at komme iem da klokn den var mange[.] da det var forbi løb ieg iem og traf dem oppe[.] Det glede mig meget[,] det kunde havet veret stor uleilihed for mig at faa et andet loci saa sedigCXVI[.] Da ieg kom iem fek ieg let at spise
den
2 febr. 		ieg gek omkreng og saa en del kergerCXVII og huse he[r] og fant Heliodorus som Røvede Skatkameret i JulesalemCXVIII
3 Spiste ieg hos Ministeren og giorde bekenskab med profess[or] TischeinCXIX og Gre[ve] …CXX og som bad mig komme til sig i morg[en] saa vilde hanCXXI vise mig om
4 ieg kom om morgennen og traf ham ikke iemme men en af hans skolareCXXII som ogsaa talede Tysk[.] ieg saa hans maler[i]er og en del af hans teiningger som var Ret gotCXXIII[.] Han kom iem og han bad en vilde vise mig om i alli StudiCXXIV[.]
ieg kom fort enCXXV i billehuger Versted som der var mange smuge te[n]g[?] ieg [saa] en kopi der[?] og andre store figure af marmur[.] ieg gek derfra hen paa et andet sted [h]vor der var mange antigerCXXVI den store HerkulesCXXVII med mange flere[.] det var saa kolt at ieg ikke kunde opholde mig lenge men i morgen tager ieg min kaveiCXXVIII med[.] Naar det bliver opsatCXXIX saa velCXXX det ikke have sin mage i hele verden[.]
i eftermidag gek ieg ud og spasere og traf den KiømandCXXXI[?] som bad mig enCXXXII i sin butik[.] Han bad mig spise hos sig i morgen til midag[.] Han vilde komme til mig i mogen tilig og spasere med mig og vise mig omkreng[.] ieg gek derfra og letCXXXIII om i gaderne[,] der kom en tysk offeser og talte med mig og sagte mig askillig om Huse og Palas[.] pa[a] Veien kom en Dreng og spurte mig om ieg vilde have nole smuge pigerCXXXIV[.] ieg spudeCXXXV tyskeren vad han sagte og han gav ham en paa øret
[5.2.] i Dag kom den tyske Gla[s] Han[ler] til mig og vi gek ud samen og saa en del kerker og den kerke med de ma[n]ge marmurfigur og kaderdalkrigenCXXXVI og derfra iem og spiste[.] Vi gek sammen ud paa landet og saa en del af deg figurre som er opgravet paa lyst slotetCXXXVII[.] ieg saae de to RedenCXXXVIII figure som er fortrefellig[.] Vi gek sammen iem og der var ellemenasonCXXXIX for den kesserlige prinsesse[s]CXL nekomstCXLI
[6.2.] i Dag gek ieg til ministerenCXLII for at se bellegallerietCXLIII men traf ham ikke iemme[.] ieg gek derfra og til tolbuden for at faa mine bøge[r] som ieg og fek og derfra til Tischbey[n] og han var gaaet ud med menesteCXLIV til Galler ReretCXLV[,] ieg bad at en vilde følge med mig[.] ieg kom til jost som de gek og fek ikke meget at see Der blev tal[t] med hamCXLVI som viser fo[l]k om[,] at han vilde vise mig en anden Dag som han lovede[.] ieg gek derfra til alli studiCXLVII og saa antiggerne genem og derfra iem[.]
ieg gek paa orbraCXLVIII de havde den samme som de spilde sentCXLIX
7. i Dag saa ieg Capo di MonteCL og Hr AndreCLI var saa god og viste mig omkreng[.] det var fortrefellig di mange skiøn sager der var af Malerier af RafelCLII og andre store mestere og af etrusigske Vaser mønter og mosaiek[.] Det var skade at ieg maatte løbe det saa snartCLIII igennem men ieg vil gaa en anden dag
8 [i] Dag Gek ieg omkreng og saa en del kerger og spiste hos ministeren [...] iemme og maatte tale Italiensk
9 i Dag var ieg hos Thisbein og gek derfra til kabo de Monte og saa Gallerriet bedre igenem og spiste hos AndreaCLIV som er en fortreffellig Mand og om eftermedagen op paa Gallerriet og derfra spasere i haven og saae MinasarietCLV
[12.2.] søndagenCLVI den 12 spiste ieg til medag hos glashanlerenCLVII
13 Var ieg paa frabrigenCLVIII som var smutCLIX[.] Der stod mange antiger og en stor grubeCLX som forrestillede Jopeter som derver kenpperneCLXI af PostilinCLXII som var ret smuk
[14.2.] Den 14CLXIII formidag var ieg hos konsulenCLXIV som er en tysker og en Libhaber af konstenCLXV
[her skrevet mellem linierne med anden blæk:] MandagenCLXVI den 14 Februa:
og traf der en koberstekkerCLXVII som som var temlig god
  i daCLXVIII spist hos ministerenCLXIX



[under de sidste linjer to utydelige linjer med blyant:]
Trattoria delle guardavi[?]
S. [xxxxx] delle Piose[?]

[Herunder en boglisteCLXX]
1 stamgebogCLXXI
En Italiens og Tysk lexsikon
En ditto Tysk og Italien
En Italiæns gramadicaCLXXII
1 fransk ditto
2 tomer af Krebel Reisebeskri[velse]CLXXIII
Bagesen labyrint 2 tomCLXXIV
stærk aader af Pram 1CLXXV
ildegerteCLXXVI
2 bøgerCLXXVII
1 manu[skript]CLXXVIII
nole breveCLXXIX

[Dagbogen rummer herefter flere tegnede figurstudier, antagelig efter malerier. På p. 15 nogle løsrevne fragmenter:]
Dem som kom til Rom for medels[t][?]
saa var det gaelt[?]CLXXX
men der [s]kal altid

[På dagbogens sidste side en svært læselig listeCLXXXI med navne]
Lantone[?] MedinaCLXXXII
Geist[?]CLXXXIII bygninger il douduomoCLXXXIV

Cadedral[?] Kirken il TojoroCLXXXV
[xxxla] med kirgen[?] hellig[?]
en marmur obellisk JannuariCLXXXVI
S. Domenico SorianoCLXXXVII
La Gesu[?] NuovoCLXXXVIII
[dx xx xxxfaldigxed bxxxx]
al Gesu vecchioCLXXXIX[?] S Giovanni / a CarbonaraCXC
della Salute da Pauliner[?] kirke[?]CXCI
Santta Maria dell’ AnnonciadaCXCII
S. ChiaraCXCIII S. GiuseppeCXCIV S GaetanoCXCV[?]
Sa Maria del CarminiCXCVI
S Gennaro di CimetreoCXCVII

Oversættelse af dokument

Malta

January
16th 		In the afternoon at 5pm I left the frigate which went from Malta to Tripoli. It gave me pain to sit in the boat watching it leave me. It was difficult for me to conceal my tears from the vice-consul who sat in the boat together with the pilot and another person whom I did not know.
I got ashore and the pilot directed me to the captain of the speronaro which I am to go by. He came home at once. He wanted to comfort me when he saw how sad I was and said non fors. I had dinner with him and afterwards he showed me where I was to sleep which was very good.
17th I lay down and fell asleep at last. My host came and woke me and Hector. He hugged me and kissed me, I left and came to the speronaro to put on clean clothes and from there I went to the Danish brig to speak to the captain, but he was not onboard. I went home and on the way Hector was gay and chased some goats which jumped around and upset a girl who was carrying a child in her arms but it was not hurt. Later he swept a boy off his feet, which people laughed at.
18th Today I slept as long as possible to make the day short. I went down to the speronaro and from there to the brig and met the captain ashore. He told me that a Danish brig had arrived yesterday. He asked me to accompany him. He wanted to speak to the captain, I crossed over but he had gone ashore where we met him at the customs house. He seemed to be a harmless person, the runaway German was already with him. We went together to a coffee house and had a cup of chocolate, they left for a billiard room where I left them and went to François and smoked a pipe of tobacco and went home and had dinner. This afternoon I shall stay in as it looks as if the weather is going to be fine. Nothing came of tonight, but it will be tomorrow, he said, for it cleared up where he wanted it to.
[23.2.] On Monday the 23rd in the afternoon at half past six the speronaro arrived at Palermo, I went ashore and showed my passport and then went a little about town till it grew dark and I went to the boat and slept.
24th In the morning the captain and I went to Mathe, a banker for whom I had a letter from the consul in Malta. I was well received. He asked a head clerk to accompany me, who directed me to a commission agent with a big nose well graced in a coffee house, I went from there with him to the vice-consul for whom I had a letter. He gave me a certification to obtain a passport with sealing wax which cost 2 Tanai. He showed me his son. He promised to show me round. In the morning we are to meet at Mathe’s.
25th In the morning I came as arranged and he came soon after. He and the head clerk accompanied me to a palace in which there were some paintings, but as his brother was in Naples and he had the key to a gallery where there were quite a number of paintings by Rubens we left and went to the cathedral. I had recently been painted by a Sicilian named Vincenzo Manno. He had painted the ceiling painting which was rather beautiful. There were more good paintings and a monument which was good. We went from there to Manno who was a worthy fellow and saw his paintings a praying Magdalene which was rather good. We talked about the Academy which he promised to show me tonight. I came when he was dressing. He was wearing an entire warrior’s uniform which had been given to him by the Grand Master because he had painted a church. He went with us to the Academy which consisted of 3 classes. I saw the model which was not good and I went from there to the boat.
26th In the morning I went out and met my interpreter at Mathe’s, we took a walk with the knight who came from Malta together with me, we came to the cathedral church which is being worked at. Besides I saw a sculptor’s studio, there were some figures which had been finished of which only one was rather bad, I saw another church. In the evening I visited the opera which was good, there were 2 or 3 who sang excellently.
27th Today I went to the big street and met the person who is taking me round. He told me that I would leave today which pleased me immensely. We went from there to Manno and asked him if there was anything he would recommend me to see as he had promised. I came to him in the afternoon and instead of showing me round he gave me a letter of recommendation to his brother which was good enough. Tonight I am going to sleep on the packet boat which is leaving. In the evening I went onboard with great difficulty; there was a crowd of passengers so if I had not been with the kind man I should not have been able to embark. There was so much noise that I could not understand a word. I had all my clothes put down in the hold to a servant and lay in his bunk, we did not leave this place tonight. I was so tired of this crowd.
28th
Saturday 		The packet boat left in the morning at 7 as well as the small Neapolitan frigate which was to convoy it against the Turks. The weather was nice, when we came outside some miles from Palermo the wind became contrary and the frigate and a large ship gave signal to turn back but the captain then signalled, while they were speaking the wind got better. Here I have the best opportunity to think of the frigate Thetis. Here on the Neapolitanian beside the packet boat I am recollecting my former voyage.
[29.1.] On the second day they wanted to see Naples when they were only 80 miles from it.
[30.1.] In the morning we could see land very well and before evening I think we shall arrive at Naples. I begin to feel better at the noisy behaviour than before. There are some beautiful women and the most beautiful speaks German. There are children, old crones and other cargo. They say I must pay for my dog which can hardly get enough room to lie down because of passengers who are packed in the hold like sardines in a tin. At 10 o’clock they dropped the anchor in the roads of Naples.
[31.1] On Wednesday 1st of February I was dressing at 7, there were just as many troubles getting ashore as there had been embarking. I went ashore and somebody asked me if I wanted a servant to which my answer was negative, but I asked him if he could show me the way to alla piazza Francese which he did, but he told me that he would show me a better one, this one seemed to be poor. We went through many streets and came to a modest inn where he arranged a price of 4 carlinos a day, 2 for sleeping and 2 for meals, I was pleased to get something to eat as I was famished.
Now I received a message if I would like to eat. Then I went down and a whole crowd of officers and priests was sitting there, it was rather bad and filthy. My dog ate most of it. Very hungry as I was if this is the best then God help the bad ones. I hardly dare go out as I am afraid I shan’t be able to find my way back again. Finally I risked going out and took notice of the house and the streets which I went through and saw a church on my way and a triumphal arch with a beautiful ceiling painting. I went to the packet boat to get my clothes. When I came on board and wanted to fetch them, the people made a claim of 12 carlinos in a pushing way which I paid. There was a boat at the ship, which was to take care of the customs clearance, they saw there were books. They were to be cleared ashore where they were taken from me, and were probably to be read through to see if there weren’t any aristocratic books among them. I was most annoyed about this as the weather was bad, I was to get them back tomorrow.
[1.2.] February 1st I dressed to go to the minister. At first I went to the customs official to get my books, but he said I would not get them until Monday. From there I went to my lodgings to get somebody to show me the way, when I found an old woman, who did not know where it was, either, but who asked at a glass dealer’s. He could speak German which I think all glass dealers can. He did not know either where it was. The old woman then had to inquire. Before I came to the minister I had three guides and some women who were to guide me to the house. I came to him and spoke German to a servant who said he was having dinner, I was reluctant to leave without success and asked him to announce me, which he did. The minister came and spoke to me in French which I answered in Danish which he had almost forgotten. I gave him the letter and told him what I had experienced at the customs house with my books. He said he had experienced the same with a calendar which had lain there for 6 months. I said that if they wanted to keep mine as long as that they could keep them. He asked me to give him a list of them, then he would procure them. He excused that he could not speak to me any longer as he would have the pleasure to speak to me the day after tomorrow if I would come to dine with him; went from there back through the grand avenue where there was a group made of marble. I went home and smoked a pipe of tobacco and wanted to go to the opera. I went to the glass dealer and asked him to show me where the playhouse was. He said that there would be no plays at the big house until the princess came to Naples and then there would be great doings. I came to the playhouse and got a ticket for 4 carlinos. It was beautiful to listen to the song I listened to. It is excellent here, but I longed to get home as it was late. When it was over I ran home and found them up. I was very pleased, it would have been great troubles for me to get other lodgings so late. When I came home I got something to eat.
Feb. 2nd I went about and saw quite a number of churches and houses here and found Heliodorus who plundered the treasury in Jerusalem.
3rd Had dinner at the minister’s and made the acquaintance of professor Tischbein and count …. and he (Tischbein) asked me to come to him tomorrow then he would show me round.
4th I came in the morning and did not fin him in, but one of his students who also spoke German. I saw his paintings and some of his drawings, they were rather good. He came home and he asked somebody to show me round in Palazzo degli Studi. I was taken into a sculptor’s studio in which there were many antique sculptures, the big Hercules with many others. It was so cold that I could not stay there long but tomorrow I will bring my greatcoat. When this has been set up it will be unequalled in all the world. This afternoon I took a walk and met the merchant who asked me into his shop. He asked me to dine with him in his home tomorrow. He would come and meet me early tomorrow morning and walk with me to show me round. I left and went about the streets a little, a German officer came and talked to me and told me a lot about the houses and the palace. On our way a boy came and asked me if I wanted some beautiful girls. I asked the German what he said and he slapped him on his ears.
[5.2.] Today the German glass dealer came and we went together and saw some churches and the church with many marbles and the cathedral church and from there we went home to eat. Together we went out into the country and saw many of the figures which have been dug up at the country seat. I saw the two riding figures which are excellent. We went home together and there were illuminations because of the arrival of the imperial princess.
[6.2.] Today I went to the minister to see the picture gallery but did not find him at home. I went from there to the customs house to get my books which I did receive and from there to Tischbein and he had left with the minister for the gallery. I asked if someone would accompany me. I came just as they left and did not see much. We talked to the person who shows people round and asked if he would show me round some other day, which he promised. I went from there to Palazzo degli Studi and looked through the antiques and from there home. I went to the opera, the same one was on which they played last time.
7th Today I saw Capodimonte and Mr Andre was so kind as to show me round. They were excellent the many beautiful objects, there were paintings by Raphael and other great masters and Etruscan vases, coins and mosaics. It was a pity I had to run through so quickly but I shall go back another day.
8th Today I walked about and saw some churches and dined with the minister at home and had to speak Italian.
9th Today I went to see Tischbein and from there went to Capodimonte and looked better through the gallery and dined at Andrea’s who is an excellent person and in the afternoon i went to the gallery and from there walked in the garden and saw the menagerie.
[12.2.] On Sunday 12th I had dinner at the glass dealer’s.
13th I was at the factory which was beautiful. There were many antiques and a large group which represented Jupiter killing the giants made of porcelain which was rather beautiful.
[14.2.] On the 14th in the morning I went to the consul who is German and an art-lover. [here written between the lines and in a different type of ink:] Monday, February 14th: and there met a copperplate engraver who was very good.
Today I dined at the minister’s.



[below the last lines are two difficult lines in pencil:]
Trattoria delle guardavi(?)
S.(xxxxx) delle Piose (?)

[below here a book list]
1 album
An Italian – German dictionary
The same German – Italian
An Italian grammar
The same French
2 volumes of Krebel’s travel books
Baggesen: The Labyrinth 2 volumes
Staerkodder
Ildegerte
2 books
1 manuscript
Some letters

[the diary then contains several figure sketches probably from paintings. On p. 15 some detached fragments:]
Those who came to Rome because of [?]
Then it was wrong [?]
But there will always

[On the last page of the diary a list of names which is difficult to read]
Lantone [?] Medina
Geist [?] buildings il douduomo

Cathedral [?] the church il Tojoro
[xxxla] with the church [?] sacred [?]
A marble obelisk January
S. Domenico Soriano
La Gesu[?] Nuovo
[dx xx xxxfaldigxed bxxx]
Al Gesu Vecchio [?] S Giovanni/aCarbonara
della Salute da Pauliner [?] church [?]
Santa Maria dell’ Annunziata
S. Chiara S. Giuseppe S. Gaetana [?]
Santa Maria del Carmini
S. Gennaro di Cimetreo



[Translated by Karen Husum]

Generel kommentar

Dette er Thorvaldsens dagbog, som han førte under sin rejse fra Malta via Palermo til Napoli for tidsrummet 17.1.-14.2.1797.
Rejsedagbogen er den eneste kendte fra Thorvaldsens hånd. Den beskriver omtrent en måneds tid af billedhuggerens liv på hans vej fra Malta til Napoli under den store rejse fra København til Rom 1796-97. Han drog afsted fra Danmark 30.8.1796 ombord på krigsskibet Thetis og gik i land på Malta 18.12.1796. Her lå Thetis for anker indtil 17.1.1797, hvor skibet og dets besætning tog afsked med Thorvaldsen. Fra denne dag førte billedhuggeren dagbog med regelmæssige mellemrum. Indførslerne i dagbogen slutter den 14.2.1797 under Thorvaldsens ophold i Napoli, men han blev dog i byen indtil den 6.3., hvor han rejste videre mod Rom. Forklaringen på dagbogsoptegnelsernes ophør kan være, at de blade af dagbogen, der dækker den sidste del af Thorvaldsens ophold i Napoli, er gået tabt.
Dagbogen blev fundet som løse ark af Just Mathias Thiele i sommeren 1844 blandt kunstnerens efterladte papirer, se Thiele I, p. 90.


Dagbogen er meget vanskelig at læse, hvilket Thiele også bemærker. Skriften står småt og flere steder utydeligt, og desuden anvender Thorvaldsen meget kreative stavemåder, som skyldes hans ordblindhed, der ikke er blevet bedre af en mangelfuld skolegang.
Thiele publicerede dagbogen i vol. I, p. 91-98, men hans version er både tilrettet ortografisk, ikke helt fuldstændig og er også tydet galt nogle steder. Nærværende afskrift bygger stort set på en ældre maskinskrevet afskrift af Øjvind Andreasen o. 1950 i arkivet på Thorvaldsens Museum. Denne afskrift er blevet sammenholdt med originalen og med cand. phil. D.E. Rugaards afskrift 1922, renskrevet af ingeniør Vilhelm Marstrand, 1923, også i museets arkiv.
Thorvaldsens stavemåde er bibeholdt overalt, så vidt det er muligt at tyde den, det er fx ret vanskeligt at se forskel på e og i. I de tilfælde, hvor stavningen er svært forståelig, eller hvor der mangler ord eller bogstaver i et ord, er det nødvendige føjet til i kantede parenteser på nutidsdansk. Thorvaldsens interpunktion er også vældig liberal. De steder, hvor et manglende komma eller punktum skaber forståelses- og læsevanskeligheder, er det nødvendige føjet til i kantede parenteser.

Der findes et udkast til indførslerne for den 16.-18.1.1797 (dvs. faktisk 17.-19.1.1797). Der er flere sproglige forskelle mellem kladden og nærværende tekst, men indholdet er det samme.

Som det fremgår af de enkelte kommentarer, havde Thorvaldsen ikke helt styr på dateringerne af de enkelte indførsler i dagbogen. Denne usikkerhed mht. datoerne og det faktum, at han skrev kladde til dagbogen dokumenterer, at han hverken førte den færdige dagbog eller kladden dag for dag, men skrev stoffet sammen i større portioner ad gangen.
At nedfælde sine tanker hver dag har med andre ord ikke faldet Thorvaldsen naturligt. Det peger kraftigt på, at han blev opfordret til at føre dagbog, eller måske skulle han som kongelig rejsestipendiat ved hjemkomsten kunne redegøre for – eller måske var han ligefrem forpligtet til at føre optegnelser over – hvad han så og oplevede på sin statsunderstøttede efteruddannelsesrejse.
Uanset hvad, så opgav Thorvaldsen hurtigt dagbogsprojektet, sandsynligvis fordi vanskelighederne ved at udtrykke sig på skrift var for store.

Dokumentstatus

Færdigt egenhændigt dokument

Arkivplacering

Arkivet, Thorvaldsens Museum

Thiele

Gengivet i tilrettet form hos Thiele I, p. 91-98

Andre referencer

Emneord

Personer

Kommentarer

  1. Thorvaldsen ankom til Malta 2.12.1796 ombord på orlogsfregatten Thetis, som han havde fået tilladelse til at sejle med på sin vej fra København til Rom. Thetis’ besætning fik karantæne af de maltesiske myndigheder indtil 18.12.1796, hvor Thorvaldsen kunne gå i land på øen.
    Han havde altså været på Malta en lille måned, før han påbegyndte sin dagbog, antagelig fordi Thetis den 17.1.1797 forlod ham på øen, hvorfra han på egen hånd skulle rejse videre til Rom.

  2. Datoen er gal, den skal være den 17.1.1797 af to grunde:
    For det første er fregatten Thetis’ afsejling til Tripoli den 17.1.1797 registreret af de maltesiske karantænemyndigheder ligesom alle andre skibsafsejlinger fra Vallettas havn, jf. dokumenter i Maltas nationalarkiv, se Sørensen & Schirò, op. cit., p. 100.
    Og for det andet beskriver Thetis’ skibspræst Peder Pavels i sin dagbog under den 17. januar Thorvaldsens afsked med Thetis og besætningen på samme måde, som Thorvaldsen gør det her, dvs. med samme klokkeslæt og også, hvor følelsesladet en afsked, det var for Thorvaldsen. Se Sørensen & Schirò, op. cit, p. 61.
    I det bevarede udkast til begyndelsen af dagbogen er første indførsel dateret “23 Januarius”, så Thorvaldsen påbegyndte altså først nedskrivningen af dagbogsnotaterne en uge senere. Dette kan forklare, hvorfor han fik rodet rundt på datoerne.
    Datoangivelserne for den 17. og 18. januar er endog også blevet korrigerede fra hhv. 18. og 19. januar, som er det korrekte.

  3. Dvs. den danske orlogsfregat Thetis, som havde fragtet Thorvaldsen fra København til Malta.

  4. Ordet til må være en fejl, som Thorvaldsen ikke har fået slettet.
    Kladden til denne passage har ikke helt samme ordlyd, og fejlen kan måske være opstået i overførslen af kladden til nærværende tekst.

  5. Thetis var på en mission til Tripoli, læs mere om dette her.

  6. Dvs. have ondt ved, at have vanskeligt ved, se betydningen 1.2. af ond i Ordbog over det danske Sprog.

  7. Dvs. vicekonsulen på Malta, som hed Felice. Thorvaldsen havde mødt ham nogle gange under sit ophold på øen, se Pavels’ dagbog i Sørensen & Schirò, op. cit., p. 47 og 61.

  8. Dvs. båden.

  9. Pilot er et gammelt ord for lods, se Ordbog over det danske Sprog.

  10. Dvs. kaptajn.
    Her synes man næsten at kunne høre Thorvaldsens københavner-dialekt i stavemåden, se mere om Thorvaldsens talte dansk her.


    Den omtalte kaptajn for båden, der skulle føre Thorvaldsen fra Malta til Palermo på Sicilien, må antages at være malteseren Vincenzo Portelli iflg. arkivalier i National Archives of Malta, se mere om dette nedenfor i kommentaren til “i morgen” under 18.1. (dvs. 19.1.).

  11. En speronaro er en kystbåd.
    Thorvaldsen havde allerede aftalt med bådens kaptajn, at han kunne sejle med til Palermo. I Peder Pavels’ dagbog lyder det den 29.12.1796: “I Eftermiddag kom der Eftterretning at der nu i Morgen er Leylighed for Thorvaldsen til Palermo med en Speronare” (se den engelske gengivelse i Sørensen & Schirò, op. cit., p. 55). Men først den 11.1.1797 kunne han anbringe sin bagage i speronaroen, så han var klar til afrejse, hvis vejret pludselig artede sig, se Sørensen & Schirò, op. cit., p. 60-61, hvor det i øvrigt nævnes, at Thorvaldsen et øjeblik overvejede at tage en anden speronaro direkte til Napoli, men denne plan blev dog forkastet igen.
    Om speronaroer, se Andreas Christian Gierlew: Breve over Italien og Sicilien paa en Rejse i Aarene 1803 og 1804, vol. 2, Kjøbenhavn 1807, p. 234.

  12. Udtrykket er uklart. Det er muligvis en forkortelse af nogle italienske ord.
    Thorvaldsen skriver no fors i kladden til dagbogspassagen.

  13. Tallet 7 i 17 er rettet fra et 8-tal. Den korrekte dato er den 18.1.1797, jf. kommentaren til den 16. januar om rod i dataoangivelserne.

  14. Dvs. vækkede.
    Thorvaldsen har vel forvekslet verberne at vågne og at vække, som så i datid til blev til vågnede, der antagelig pga. af både ordblindhed og københavnsk sociolekt er blevet til vonnede.

  15. Hector var Thorvaldsens hund og rejseledsager, som han antagelig anskaffede på Malta.

  16. Thorvaldsens bagage med hans tøj var blevet anbragt i speronaroen 11.1.1797, så han var klar til hurtig afrejse i tilfælde af godt vejr, se kommentaren til Speronaren ovenfor.

  17. Den danske brig er formodentlig identisk med det handelsskib, som ifølge Peder Pavels’ dagbog ankom til Malta 31.12.1796, se Sørensen & Schirò, op. cit., p. 56.

  18. Dvs. gik.
    Stavefejlen kunne igen at være et udslag af ordblindhed og lavkøbenhavnsk sociolekt, se mere om Thorvaldsens talte dansk her.

  19. Dvs. gjorde jagt.

  20. Dvs. sandsynligvis den 19.1.1797.
    Tallet 8 i 18 er rettet, sandsynligvis fra et 9-tal, jf. kommentaren til den 16. januar om rod i dataoangivelserne.

  21. Endnu en dansk brig må altså være ankommet til Malta.

  22. Dvs. i går.

  23. Dvs. kaptajnen.
    Her staver Thorvaldsen ordet på en ny måde i forhold til ovenfor. Igen synes man næsten at kunne høre den ordblinde billedhuggers københavner-dialekt i stavemåden, se mere om Thorvaldsens talte dansk her.

  24. Dvs. skikkelig.
    Stavemåden er antagelig igen et udslag af ordblindhed og lavkøbenhavnsk sociolekt, se mere om Thorvaldsens talte dansk her.

  25. Dvs. den forløbne tysker. Der menes antagelig den bortløbne tysker, jf. Ordbog over det danske Sprog.
    Den nævnte tysker, der tilsyneladende var deserteret eller flygtet, er uidentificeret.

  26. Dvs. chokolade.
    Stavemåden er antagelig igen et kreativt udslag af ordblindhed og lavkøbenhavnsk sociolekt, se mere om Thorvaldsens talte dansk her.

  27. Dvs. billard – i konteksten altså et sted, hvor der kunne spilles billard.

  28. Dvs. François. Dette er sandsynligvis Jean-François Guillaumier, der var den maltesiske “pilot”, dvs. lods af fransk afstamning, som bl.a. sejlede med Thetis til Tripoli og fungerede som guide og bekendt for Thorvaldsen, Peder Pavels og andre besætningsmedlemmer på Thetis under fregattens ophold på Malta. Se Pavels’ dagbog i Sørensen & Schirò, op. cit., p. 36 (note 21), 48-51, 55.
    Se artiklen om Guillaumier, ibid., p. 109-114. Guillaumier var glad for den tobak, Thorvaldsen nævner, se ibid. p. 111.

  29. Dvs. tobak. Tabak er en gammel staveform for tobak, se Ordbog over det danske Sprog. Thorvaldsen staver så tabak på sin egen facon, igen antagelig som følge af en lavkøbenhavnsk, fonetisk betinget stavemåde.

  30. Dvs. inde.
    Med dette menes, at Thorvaldsen holdt sig inde, så speronaroens kaptajn kunne finde ham, hvis vejret skulle blive så godt, at speronaroen kunne afgå, se Thiele I, p. 78.

  31. Dvs. 20.1.1797. Som nævnt ovenfor er de tre første dage i dagbogen fejlagtigt dateret en dag for tidligt, så dagen for Thorvaldsens afrejse fra Malta var ikke “i morgen” i forhold til den 18.1.1797, men “i morgen” i forhold til dagen efter, altså 20.1.1797.


    Arkivalier i National Archives of Malta, Magna Curia Castellania, Reg. Patentarum, hvor de maltesiske myndigheder registrerede skibsafsejlinger fra Vallettas havn, dokumenterer, at en speronaro ført af malteseren Vincenzo Portelli afgik 20.1.1797. Det må antages, at Thorvaldsen var ombord på denne båd, selvom passagerlisten ikke er blevet kontrolleret, jf. journal nr. 13–2/2006.


    I Sørensen & Schirò, op. cit., p. 100, henviser Michael Ellul til de samme arkivalier og nævner en schifazzo, dvs. en anden bådtype end en speronaro, som den båd, der skulle have transporteret Thorvaldsen til Sicilien den 20.1.1797. Denne båd skulle oprindelig været afsejlet 19.1.1797, men bemærkningen “rim[angon]o in terra” i marginen ud for schifazzoen tyder på, at båden pga. dårligt vejr blev i land og først dagen efter afgik til Mazara på Sicilien, jf. journal nr. 13–2/2006.
    I dette tilfælde er passagerlisten blevet konsulteret, og iflg. den ikke specielt omhyggelige embedsmand, der førte udsejlingsprotokollen, var en af schifazzoens ni passagerer en 20- eller 26-årig franskmand kaldet “Bertino”. Dette kunne være en forvanskning af det sære danske navn Bertel, og at han er blevet taget for en franskmand kunne muligvis skyldes, at han blev hjulpet af den franske lods François, der nævnes ovenfor.


    Om Thorvaldsen sejlede fra Malta til Sicilien med den ene eller den anden båd, er indtil videre uafklaret. Men da Thorvaldsen ikke er tvivl om, at hans båd er en speronaro – den omtales som sådan fire gange i dagbogen – må denne mulighed være den mest sandsynlige.

  32. Den 23.1.1797 var en mandag.

  33. Dvs. lidt.

  34. Thiele I, p. 78 kalder Thorvaldsens kontakt i Palermo for “Banquier Mathé”, dvs. antagelig et handels- og bankfirma.
    Mathé er p.t. ikke nærmere identificeret.

  35. Det vil sandsynligvis sige den danske konsul på Malta, Joseph Abela (Habela), se Sørensen & Schirò, op. cit., fx p. 73, note 121.
    Thiele I, p. 76 og 78 nævner, at Thorvaldsen fik en anbefalingsskrivelse med til Mathé fra Thetis’ kaptajn Fisker og ikke konsul Abela.

  36. Dvs. kommissionær.

  37. Også dette brev var ifølge Thiele I, p. 78 en anbefalingskrivelse fra kaptajn Fisker.

  38. Dvs. fuldmægtigen. Thorvaldsen staver ordet mere korrekt ovenfor.

  39. Sandsynligvis den flamske barokmaler Peter Paul Rubens (1577-1640). Det er ikke lykkedes at identificere, hvilke Rubens-malerier, Thorvaldsen så i Palermo.

  40. Ordet er vanskeligt at tyde, men der står sandsynligvis domkirke, hvor Thorvaldsen har glemt et m og et n.
    Denne “domkirke” er uidentificeret. Den nærliggende mulighed ville være Cattedrale di Palermo, men den er det ikke, dels fordi den ikke rummer malerier af Vincenzo Manno, dels fordi Palermos katedral nævnes nedenfor som en anden af de kirker, Thorvaldsen så under sit ophold på Sicilien.
    En meget svag mulighed kunne dog være Cattedrale di San Lorenzo i Trapani, hvis loft Vicenzo Manno har dekoreret. Trapani ligger dog ca. 100 km vest for Palermo, og der er ikke noget i Thorvaldsens ord, der tyder på, at han skulle have foretaget en sådan rejse.

  41. Ud fra sammenhængen at dømme mener Thorvaldsen sandsynligvis den i stedet for jeg, som han har skrevet.
    Afsnittet er dog svært at tyde.

  42. Dvs. sicilianer. Thorvaldsen gentager ordet, som han først gør halvt færdigt på én side. Derefter springer dagbogen til næste ark papir, hvorefter han forsøger at stave ordet en gang til. Han har tydeligvis haft svært ved at finde en passende stavning.

    Den staveform, Thorvaldsen beslutter sig for i sidste omgang, synes igen præget af hans københavnske dialekt og ordblindhed.

  43. Den italienske maler Vincenzo Manno.

  44. Dvs. plafonden, i.e. loftsmaleriet i den pågældende kirke.

  45. Dvs. monument.
    Ombytningen af o og u og forglemmelsen af n’et synes at være karakteristiske tegn på ordblindhed.

  46. Dvs. et maleri af Maria Magdalene, p.t. uidentificeret.

  47. Der må være tale om det stedlige Accademia di Belle Arti di Palermo, hvis historie går tilbage til 1783.

  48. Dvs. uniform.
    Antagelig en malteserridderuniform, som det synes at fremgå af det følgende.

  49. Dvs. stormesteren, antagelig stormesteren af Malteserordenen, Emmanuel de Rohan-Polduc (1725-1797), se næste kommentar til ordet Kerke.

  50. Dvs. kirke.
    Eftersom Manno – som det fremgår – var blevet hædret af stormesteren på Malta for at have udsmykket den omtalte kirke, er der sandsynligvis tale om St. Pauls-katedralen i Mdina på Malta, hvor Manno og hans bror Antonio (1739-1831) udsmykkede en del af lofterne 1790-94.
    Thorvaldsen havde nylig under sit ophold på Malta set St. Pauls-katedralen 26.12.1796, og han fortalte Manno om sit positive indtryk af udsmykningen, se Mannos anbefaling af 27.1.1797.
    Thorvaldsens besøg i Mdina og katedralens loftsudsmykning er omtalt i Peder Pavels dagbog, jf. Sørensen & Schirò, op. cit., p. 51.

  51. Dvs. chevalier, altså sandsynligvis en malteserridder, fordi han var ankommet fra Malta, ligesom Thorvaldsen selv, som det fremgår af det følgende.
    Thiele I, p. 78 opfatter dette sådan, at malteserridderen sejlede i samme båd som Thorvaldsen. Som nævnt ovenfor i kommentaren til i morgen er passagerlisten for speronaroen, der fragtede Thorvaldsen fra Malta til Sicilien, ikke blevet kontrolleret i National Archives of Malta.
    Listen over passagererne på den anden skibsmulighed – schifazzoen – rummer tilsyneladende ikke en malteserridder, se Sørensen & Schirò, op. cit., p. 100.

  52. Dvs. tillige.

  53. Dvs. katedralkirken.
    I modsætning den domkirke, Thorvaldsen nævner ovenfor, er der her tale om Cattedrale di Palermo, fordi den netop på denne tid var under ombygning, som det fremgår af det følgende.

  54. Muligvis en af de kirker, som opføres på Thorvaldsens liste til sidst i dagbogen, se nedenfor.

  55. Dvs. opera.
    Den ekspressive stavemåde synes igen fonetisk præget, dvs. farvet af billedhuggerens københavnske sociolekt.
    Mht. Thorvaldsens kærlighed til scenekunsten, se evt. Thorvaldsen og teatret.

  56. Vincenzo Manno skrev den stadig eksisterende anbefaling til sin bror i Rom, maleren Francesco Manno.

  57. Dvs. paketbåden, der fragtede Thorvaldsen fra Palermo til Napoli.
    Se paketbaad i Ordbog over det danske Sprog.

  58. Dvs. besvær. Bogstavombytningen synes at være en karakteristisk ordblindefejl.

  59. Dvs. vrimmel.

  60. Dvs. passagerer.

  61. Det vil antagelig sige lagde, altså lå i hans køje…

  62. Dvs. en sværm, se Ordbog over det danske Sprog.

  63. Den 28.1.1797 var ganske rigtigt en lørdag.

  64. Dvs. konvojere.

  65. Dvs. tyrkerne.
    Betegnelsen tyrkere blev brugt i flæng om tyrkere, nordafrikanere og muslimer generelt. Se fx Sørensen & Schirò, op. cit., p. 38 (note 22), hvor betegnelsen bruges om nordafrikanere i Tripoli.
    Paketbåden til Napoli skulle øjensynlig konvojeres pga. faren for sørøvere. Om faren for “tyrkiske” sørøvere, se fx Andreas Christian Gierlew: Breve over Italien og Sicilien paa en Rejse i Aarene 1803 og 1804, vol. 2, Kjøbenhavn 1807, p. 218.
    Thiele I, p. 82 angiver også frygten for sørøveri som årsag til, at paketbåden blev ledsaget af en fregat.

  66. Dvs. vinden.

  67. Dvs. kontrær.

  68. Dvs. signal.

  69. Det vil antagelig sige signalerede.

  70. Dvs blev.
    Bogstavombytningen synes igen at være kendetegnende for Thorvaldsens ordblindhed.

  71. Dvs. vinden.

  72. Dvs. tænke.

  73. Ovennævnte danske orlogsfregat Thetis, som efterlod Thorvaldsen på Malta.

  74. Denne indførsel i dagbogen er ikke dateret af Thorvaldsen.

  75. Denne indførsel i dagbogen er ikke dateret af Thorvaldsen.

  76. Dvs. kommers, halløj, spetakel, se betydning 2 af kommers i Ordbog over det danske Sprog.

  77. Dvs. fruentimmere, som ifølge Ordbog over det danske Sprog i dialekter eller i vulgærsprog kunne staves/udtales fruentømmere, som Thorvaldsen skriver det her.
    Stavemåden synes altså at være endnu et bevis på billedhuggerens lavkøbenhavnske sociolekt.

  78. Dvs. smukkeste.
    Bemærk, at Thorvaldsen lige ovenfor har stavet smuk(k)e med k, men her straks slår over i en anden staveform.

  79. Thorvaldsen forstod og talte helt sikkert tysk, se Thorvaldsens tale- og skriftsprog.

    Meningen her er derfor, at Thorvaldsen er glad for, at han kunne udføre mere end blot kropssproglig kommunikation med skønheden.

  80. Dvs. passagerer.

  81. Dvs. sild.

  82. Tirsdag den 31.1.1797 har Thorvaldsen ikke redegjort for. Rejsen fra Palermo til Napoli har muligvis varet en dag længere, da Thorvaldsen tilsyneladende virker sikker på dateringen her.
    Men da han ikke førte dagbogen hver dag, og da han nedenfor daterer også næste dag til 1.2.1797, så det mest sandsynlige er nok, at en dag har undsluppet hans opmærksomhed, og at hans ankomst til Napoli skal dateres til 31.1.1797.

  83. Dvs. klædte.

  84. Dvs. Piazza Francese, en gade i Napoli.
    Thorvaldsen spurgte vel om denne adresse, fordi han fået anbefalet et logi dér.

  85. Dvs. traktørhus.

  86. Dvs. akkorderede, aftalte – i dette tilfælde aftalte prisen for kost og logi, se Ordbog over det danske Sprog.

  87. Dvs. den napolitanske møntenhed, carlino.

  88. Dvs. officerer.

  89. Dvs. hjem.

  90. Dvs. æresport, eller triumfport, se Ordbog over det danske Sprog.

  91. Dvs. plafond, i.e. en malet loftsudsmykning.

  92. Dvs. paketten/paketbåden, som havde sejlet Thorvaldsen til Napoli fra Palermo.

  93. Dvs. måde, eller Maade, som man ville have skrevet dengang.

  94. Dvs. visitere – i dette tilfælde i betydningen toldbehandle.
    Se visitere i Ordbog over det danske Sprog.

  95. Dvs. visiteres.

  96. Dvs. skulle.

  97. Dvs. læses.

  98. Dvs. aristokratiske bøger.
    Denne passage er ikke helt klar, men når Thorvaldsen skriver, at hans bøger skulle gennemlæses “for at se om der ikke var nole aristokradigske bøgger iblant”, så må han mene, at de napolitanske toldere skulle kontrollere, om hans bøger var ikke-aristokratiske.
    Umiddelbart læst synes der at stå det modsatte, men Thorvaldsens lidt forvirrende anbringelse af negationen ikke peger i en anden retning, og i lyset af den historiske baggrund må læsningen være som foreslået.
    Konteksten var nemlig følgende:
    I det krigshærgede Europa kunne bøger opfattes som kontrabande. Da Thorvaldsen ankom til Napoli, hærgede Napoleons tropper i Norditalien, og kongedømmet Napoli havde allerede 1793 tilsluttet sig koalitionen mod det antiroyale Frankrig, men havde købt sig til fred i 1796. Situationen var dog meget spændt, og de napolitanske myndigheder var derfor særlig opmærksomme på revolutionære, antiroyale og fransksindede sympatisører.
    Meningen med denne passage i dagbogen må da være, at når tolderne skulle undersøge Thorvaldsens bøger, så skete det mhp., om de var ikke-aristokratiske eller ikke-royale, dvs. revolutionære i forhold til kongedømmet Napoli.
    Se i øvrigt Thorvaldsens liste over sine medbragte bøger nedenfor.

  99. Her daterer Thorvaldsen igen dagbogen til 1.2.1797 ligesom ovenfor. Som nævnt i kommentaren ovenfor er det mest sandsynligt, at denne 1. februar er den rigtige datering, mens den 1.2. ovenfor er den forkerte, der skal være 31.1.
    Dette stemmer også med, at Thorvaldsen længere nede tydeligt har dateret næste dag til “den 2 febr.”

  100. Dvs. ministeren, i.e. gesandten, se betydning 2 af minister i Ordbog over det danske Sprog.
    I dette tilfælde den danske gesandt i Napoli Edmund Bourke.

  101. Dvs. visitøren eller tolderen.

  102. Dvs. vejen til minister Edmund Bourkes hjem.

  103. Thorvaldsen mener formodentlig kælling, altså den gamle kone, der nævnes ovenfor.

  104. Ordene er vanskelige at tyde. En mindre sandsynlig læsning er: trende veiledere.

  105. Dvs. enten at tale på tysk med, eller tale uforståeligt med, se Ordbog over det danske Sprog.

  106. Dvs. sagde.

  107. Dvs. gjorde.

  108. Dvs. snart, her i betydningen næsten, se betydning 4.1 og 4.2 af snart i Ordbog over det danske Sprog.

  109. Dvs. sagde.

  110. Se listen over Thorvaldsens bøger i slutningen af dagbogen. Sandsynligvis et udkast til den fortegnelse, Bourke her beder Thorvaldsen om, hvilket Thiele I, p. 86 også antager.

  111. Dvs. den store allé, som Thiele I, p. 96 rimeligt nok mener er parkanlægget og havnepromenaden Villa Comunale – dengang Villa Reale.
    Se også Andreas Christian Gierlew: Breve over Italien og Sicilien paa en Rejse i Aarene 1803 og 1804, vol. 2, København 1807, p. 200.

  112. Sandsynligvis marmorskulpturen Den farnesiske tyr, der indtil 1826 stod i Villa Communale i Napoli. Den befinder sig nu på Museo Archeologico Nazionale i Napoli.

  113. Dvs. opera.

  114. Prinsessen er uidentificeret, men det må være den samme, som ankom nogle dage senere, se nedenfor under 5.2.1797.

  115. Dvs. billet.

  116. Det vil antagelig sige sildig.

  117. Dvs. kirker. Stavemåden synes igen at være fonetisk og socialt betinget på Thorvaldsens karakteristiske vis.

  118. Dvs. Heliodors uddrivelse af templet, sandsynligvis Francesco Solimenas (1657–1747) maleri, 1725, i Gesù Nuovo.
    Motivet havde Thorvaldsen selv tidligere udført i det relief, han 1791 fik Akademiets lille guldmedalje for, Heliodors uddrivelse af templet, A829.

  119. Den tyske maler Wilhelm Tischbein, der fungerede som direktør for Kunstakademiet i Napoli 1789-99.

  120. Den danske greve Jørgen Scheel.
    Se Hugo Matthiessen: En Greve. Jørgen Scheel til Grevskabet Scheel, Stamhuset Gl. Estrup samt Ulstrup (1768-1825), København 1954, p. 85: “Den 3. Februar 1797 noterer Scheel saaledes [i sin dagbog], at han den Dag ved en middag hos minister Bourke traf sammen med ‘en dansk billedhugger ved Navn Tauleson’, og som en kort Karakteristik er der tilføjet ‘vulgær’.”

  121. Dvs. Tischbein og ikke grev Scheel, som det ellers umiddelbart kunne lyde som. Det fremgår nemlig af næste dags indførsel, at Thorvaldsen fulgte invitationen og besøgte Tischbeins atelier.

  122. En skolar er en elev.

  123. For den kortfattede Thorvaldsen forekommer “ret godt” at være en stor ros.
    At Tischbeins værker gjorde indtryk fremgår af, at han fortalte om værkerne til bl.a. Carl Ludwig Fernow, som han mødte umiddelbart efter sin ankomst til Rom 8.3.1797. Se brev af 11.3.1797 i Carl Ludwig Fernow: Römische Briefe an Johann Pohrt 1793-1798, Berlin 1944, p. 214.

  124. Museet Palazzo degli Studi, der indeholdt antikke skulpturer og genstande bl.a. fra udgravningerne i Pompeji og Herculaneum. Palazzo degli Studi er i dag Museo Archeologico Nazionale i Napoli. Omtalt Thiele I, p. 87.

  125. Dvs. ind.

  126. Dvs. antikker, altså antikke skulpturer.

  127. Dvs. marmorskulpturen Herkules Farnese, nu i Museo Archeologico Nazionale i Napoli.

  128. Dvs. kavaj, overfrakke.

  129. Thorvaldsen hentyder her antagelig til, at Palazzo degli Studi var under ombygning i slutningen af 1700-tallet, og at han derfor ikke så det i færdig tilstand.

  130. Dvs. vil.

  131. Dvs. den tyske glashandler, som det fremgår af det følgende.

  132. Dvs. ind.

  133. Dvs. lidt.

  134. Dvs. nogle smukke piger, altså prostituerede, som det fremgår af reaktionen fra Thorvaldsens tyske ledsager.
    Thorvaldsens far skrev i øvrigt i et af sine breve fra København fra samme år til sin søn advarende: “Ver for Gud Skyld forsigtig ved Venuses Tembel…”.

  135. Dvs. spurgte.

  136. Dvs. katedralkirken, sandsynligvis Duomo di Napoli.

  137. Iflg. Thiele I, p. 88 og 97 er der tale om det dengang forholdsvis nybyggede kongelige lystslot, Reggia di Portici fra 1750 i byen Portici lige uden for Napoli ved foden af Vesuv. En af lystslottets fløje rummede den kongelige samling af antikke genstande fundet i Herculaneum og Pompeji.

  138. Ordet er svært at tyde, men der menes sandsynligvis ridende.
    Der er utvivlsomt tale om de to antikke rytterstatuer Balbus d.y. og Balbus d.æ. De blev fundet i Herculaneum i hhv. 1746 og c. 1747. De blev begge opstillet i gården til det kongelige lystslot i Portici. I 1813 blev de flyttet til Museo Borbonico, nu Museo Nazionale i Napoli, se Francis Haskell & Nicholas Penny: Taste and the Antique: The Lure of Classical Sculpture, 1500-1900, New Haven & London 1981, p. 158.
    Under sit senere ophold i Napoli, September – oktober 1818 tegnede han skitser af de to rytterstatuer, C257r.

  139. Dvs. illumination.
    Igen et eksempel på Thorvaldsens karakteristiske blanding af ordblindhed og lavkøbenhavnsk, jf. kommentarer ovenfor.

  140. Dvs. den kejserlige prinsesse, der også nævnes ovenfor. Hun er p.t. ikke identificeret.

  141. Dvs. ankomst.

  142. Dvs. Edmund Bourke.

  143. De kongelige kunstsamlinger i Palazzo Reale di Capodimonte, i dag Museo di Capodimonte.
    Som det fremgår af det følgende, må Thorvaldsen have haft en aftale med Bourke og Tischbein om at se Capodimonte-museet sammen.

  144. Dvs. ministeren Bourke.

  145. Dvs. galleriet.

  146. Nedennævnte hr. Andre / Andrea. Thorvaldsen skriver begge dele, og Thiele har valgt det italienskklingende Andrea, se Thiele I, p. 88 og 98.

  147. Ovennævnte Palazzo degli Studi.

  148. Dvs. opera.
    Den ekspressive stavemåde synes igen fonetisk præget, dvs. farvet af billedhuggerens københavnske sociolekt.
    Mht. Thorvaldsens kærlighed til scenekunsten, se evt. Thorvaldsen og teatret.

  149. Antagelig mener Thorvaldsen, at han så den samme forestilling som første gang han var i Napolis opera, og at den varede lige så længe, altså til sent.
    Eller så skal ordet forstås som sidst, altså den operaforestilling han så sidst, han var dér.

  150. Dvs. Capodimonte-museet.

  151. Dvs. Andre / Andrea, som Thorvaldsen havde truffet aftale med dagen før.

  152. Den italienske maler Rafael (1483-1520), Thorvaldsens store kunstneriske forbillede, se bl.a. Chris Fischer: ‘Thorvaldsen og Rafael’, in: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum 2008, p. 11-42.

  153. Dvs. hurtigt, hastigt, se Ordbog over det danske Sprog.

  154. Må være identisk med ovennævnte “Hr. Andre”, kustoden eller omviseren på Capodimonte.

  155. Dvs. menageriet, egentlig en samling af dyr, se Ordbog over det danske Sprog.

  156. Den 12.2.1797 var ganske rigtigt en søndag.

  157. Dvs. den tyske glashandler, som Thorvaldsen mødte 1.2.1797, se ovenfor.

  158. Det vil sige fabrikken.
    Eftersom Thorvaldsen i det følgende nævner en figur i porcelæn, så er der utvivlsomt tale om den berømte porcelænsfabrik Real Fabbrica di Capodimonte, der blev stiftet i 1743. Fabrikken fremstillede bl.a. skulpturer i porcelæn, hvad der forklarer Thorvaldsens interesse.

  159. Det vil antagelig sige smuk.

  160. Dvs. gruppe, her en skulpturgruppe.

  161. Dvs. Jupiter som dræber kæmperne, eller med andre ord Jupiter/Zeus i kamp med giganterne.
    Der er højst sandsynlig tale om skulpturgruppen i porcelæn Caduta dei Giganti (Giganternes fald) af den italienske billedhugger Filippo Tagliolini (1745-1809), der fra 1781 arbejdede på porcelænsfabrikken Real Fabbrica di Capodimonte. Skulpturgruppen er fremstillet i porcelæn, er 162 cm høj og befinder sig i dag på Museo di Capodimonte (inv.no. 515).
    Tagliolini arbejdede i en række år fra 1787 på skulpturen, og den stod i 1799 stadig på porcelænsfabrikken, se Alvar González-Palacios: Lo scultore Filippo Tagliolini e la Porcellana di Napoli, Torino 1988, p. 164, cat.no. 39.

  162. Dvs. porcelæn, se Ordbog over det danske Sprog.

  163. Tallet er rettet, så der kan have stået 17, hvilket tyder på, at Thorvaldsen har skrevet dette senere og ikke været helt sikker på datoen.
    Se også tilføjelsen mellem linjerne nedenfor.

  164. Den danske konsul i Napoli, Christian Heigelin, der var tysk.

  165. Heigelins kunstsamling var kendt, og det berømteste værk var Wilhelm Tischbeins malede portræt af Goethe i Kampagnen, 1787.

  166. Den 14.2.1797 var en tirsdag. Også denne fejl tyder på, at Thorvaldsen har nedfældet disse linjer nogle dage efter, at begivenhederne fandt sted.

  167. Der er sandsynligvis tale om hofgravøren ved det napolitanske hof, tyskeren Georg Hackert (1755-1805), bror til hofmaleren smst. Philipp Hackert (1737-1807). Begge kendte konsul Heigelin.
    Se Jürg Arnold: Christian Heigelin (1744-1820). Bäckersohn aus Stuttgart, Bankier in Neapel, Freimaurer, Vermittler italienischer Kultur, Ostfildern 2012, p. 21, som også mener, at kobberstikkeren, Thorvaldsen mødte, var Georg Hackert.
    Se også Hugo Matthiessen: En Greve. Jørgen Scheel til Grevskabet Scheel, Stamhuset Gl. Estrup samt Ulstrup (1768-1825), København 1954, p. 85.

  168. Der synes at være tale om en ny, udateret indførsel i dagbogen, snarere end en fortsættelse af ovenstående, da Thorvaldsen begynder sine sidste entries med “i dag”.
    Men som det fremgår af ovenstående, er disse sidste linjer i dagbogen antagelig nedskrevet nogle dage efter; Thorvaldsen har endda også sprunget nogle dage over; og indførslerne bliver kortere og kortere. Alt sammen tegn på, at Thorvaldsen gradvist har givet efter for de vanskeligheder, han havde med at skrive i det hele taget, og dermed opgivet dagbogsprojektet midt under sit ophold i Napoli, som han først forlod 6.3.1797.

  169. Dvs. Edmund Bourke.

  170. Sandsynligvis listen over de bøger, som Thorvaldsen fik beslaglagt af det napolitanske toldvæsen 31.1.1797, som nævnt ovenfor.
    Denne liste bad den danske gesandt Bourke Thorvaldsen om at fremstille, se under 1.2.1797 ovenfor.

  171. Dvs. stambog. Her er uden tvivl tale om Thorvaldsens egen stambog, der i dag opbevares på Thorvaldsens Museum, N213.
    Stambogen rummer nemlig flere indførsler fra personer, som Thorvaldsen havde rejst med til Malta ombord på fregatten Thetis.
    Se evt. referenceartiklen om Thorvaldsens stambog.

  172. Dvs. grammatik.

  173. Gottlob Friedrich Krebel (1729-1793) udgav rejsebeskrivelser over europæiske rejsemål i flere oplag i 2. halvdel af 1700-tallet.
    Thorvaldsen kan have haft 2 bind af Die vornehmsten Europäischen Reisen, wie solche durch Deutschland, die Schweitz, die Niederlande, England, Portugall, Spanien, Frankreich, Italien, Dännemark, Schweden, Ungarn, Polen, Preussen und Russland anzustellen sind, Hamburg 1792-96 med på færden.
    Disse bøger af Krebel er dog ikke bevaret i Thorvaldsens bibliotek i dag, men de blev solgt på auktionen over hans ejendele 5.10.1849 på Thorvaldsens Museum, kat. nr. 774-776.

  174. Dvs. den danske forfatter Jens Baggesens: Labyrinten, i to bind, 1792-93.
    De to bind findes stadig i Thorvaldsens bogsamling, M694, signeret hhv. P. Pavels og P. Pawels.
    Det er derfor sandsynligt, at Thorvaldsen modtog de to bind i afskedsgave fra sin gode ven, skibspræsten ombord på Thetis, Peder Pavels, da de skiltes på Malta 17.1.1797.
    Som det fremgår af listen, fulgte bindene siden med Thorvaldsen til Rom, og de vendte tilbage til Danmark, da Thorvaldsen 17.9.1838 vendte hjem.

    Labyrinten er i sin ydre ramme en rejsebeskrivelse om en tur gennem Tyskland, Frankrig og Schweiz. Den har altså ikke kunnet gøre særlig meget nytte for Thorvaldsen i Italien. Han må have valgt at bevare den banebrydende roman livet igennem, simpelthen fordi han særlig godt kunne lide den.

  175. Iflg. Thiele I, p. 86 skal dette læses som Stærkodder, dvs. den oldnordiske sagnhelt, også kendt som Starkad. Der er højst sandsynlig tale om forfatteren C. Prams satiriske helteepos Stærkodder. Et digt i femten sange, København 1785. Thorvaldsen kendte Pram og havde tegnet et portræt af ham, som 1795 blev stukket af Andreas Flint, E2299. Portrættegningen er i privateje.

    Prams helteepos findes i dag Thorvaldsens bibliotek, M718, og blev skænket Thorvaldsen af Eiler Hagerup Schiøtz sandsynligvis som afskedsgave, da de to venner skiltes i København, før Thorvaldsen afrejse 30.8.1796. Se Schiøtz’ dedikation i bogen.


    Stærkodder er i øvrigt indbundet med samme læderryg som Labyrinten, der også optræder på listen over Thorvaldsens medbragte bøger.
    Begge disse bøger tog altså turen fra København til Rom via Malta og Napoli i 1796-97. Og i 1838 blev de så antagelig fragtet tilbage til København igen.

  176. Der er sandsynligvis tale om August von Kotzebues roman Ildegerte, Königin von Norwegen. Historische Novelle, 1788, oversat til dansk Ildegerte, Dronning i Norge en historisk Novelle af P.D. Faber 1791.
    Thorvaldsen har sandsynligvis medbragt den danske udgave, jf. Thiele I, p. 207, som ikke er bevaret i Thorvaldsens bogsamling, fordi den blev solgt på auktionen over Thorvaldsens ejendele 5.10.1849, kat.nr. 1007.
    Thiele I, p. 86 læser i øvrigt titlen som Ildegerda.

  177. Disse to bøger er uidentificerede.


    Det er tidligere – sandsynligvis fejlagtigt – blevet hævdet, at den ene af de to bøger skulle være Immanuel Kants: Zum ewigen Frieden. Ein Philosophischer Entwurf, Königsberg 1795, som Thorvaldsen skulle have medbragt til den tyske kunsthistoriker Carl Ludwig Fernow, der befandt sig i Rom.
    Se mere om denne sag i Fernows breve af 19.11.1796 og 31.12.1796.

  178. Sandsynligvis fregatten Thetis’ skibssekretær H.A. Schmidts dagbog over rejsen fra København til Malta. Dagbogen er kun ført til 17.12.1796 og må være blevet givet som gave til Thorvaldsen, da han forlod fregatten næste dag. Jf. også Thiele I, p. 53.
    Thorvaldsen brugte siden dagbogen som skitsebog, jf. de mange figurstudier, der findes i bagest i bogen. Thorvaldsen gav dagbogen til Thiele i 1838, og den findes nu i Thorvaldsens Museums arkiv.
    Det er denne dagbog, der danner baggrund for Thieles beskrivelse af fregattens rejse fra København til Malta, se Thiele I, p. 55-69.

  179. Det vides ikke, hvilke breve, der er tale om; heller ikke om Thorvaldsen havde modtaget breve fra Danmark allerede i januar 1797, hvor denne liste blev skrevet.
    Thorvaldsen modtog fx først et brev af 1.11.1796 fra Gotskalk Thorvaldsen i juni 1797 i Rom. Det blev sendt fra Malta af skibspræsten på Thetis, Peder Pavels sammen med et brev fra Pavels selv af 21.5.1797.
    Der kunne også være tale om breve, Thorvaldsen selv medbragte på rejsen.

  180. Ordet er svært at tyde. Der kan også stå godt.

  181. Denne hidtil upåagtede liste synes at rumme navne på seværdigheder, som Thorvaldsen formodentlig har set undervejs på sin rejse.
    Det første navn på listen er antagelig fra Malta, det sidste sandsynligvis fra Napoli. Listen omfatter da seværdigheder i hele dagbogens tidsperiode.

  182. Skønt det første ord ikke er meningsfyldt tydet, er der ingen tvivl om, at det sidste skal læses Medina. Dette er højst sandsynligt den gamle by Mdina på Malta, som Thorvaldsen besøgte 26.12.1796.

  183. Ordet er svært at tyde i sammenhængen. Muligvis mener Thorvaldsen: Gejst[lige] bygninger og så følger de, han har set af den slags.

  184. Uidentificeret. Det sidste ord refererer givetvis til en domkirke, muligvis Vallettas co-cathedral i fald ordet douduomo (duo-duomo?) har noget med dette at gøre.

  185. Ikke identificeret.

  186. Dvs. Obelisco di San Gennaro, også kaldet Guglia di San Gennaro, en barokobelisk, opsat 1636 i centrum af Napoli. Den krones af en statue af Napolis skytshelgen, S. Gennaro.

  187. San Domenico Soriano er en barokkirke i Napoli. Bygget i 16- og 1700-tallet i flere omgange. Rigt udsmykket interiør.

  188. Gesù Nuovo er en barokkirke og den yngre jesuitterkirke i Napoli.
    Thorvaldsen besøgte helt sikkert kirken 2.2.1797, se indførslen for denne dato, hvor han nævner et maleri i kirken af Francesco Solimena.

  189. Gesù Vecchio, den ældre jesuitterkirke i Napoli.

  190. S Giovanni a Carbonara er en sengotisk kirke i Napoli.

  191. Ordet skal muligvis læses anderledes. Hvis der står kirke, er den p.t. heller ikke identificeret.

  192. Kirken er ikke identificeret, muligvis Basilica della Ss. Annunziata Maggiore i Napoli.

  193. Antagelig den berømte Basilica di Santa Chiara-kirke i Napoli, en middelalderkirke med barokinteriør fra 1700-tallet.

  194. Ikke identificeret. Der er mindst fem kirker, der hedder noget med S. Giuseppe alene i Napoli.

  195. Ikke identificeret. Der kendes ingen napolitansk kirke af det navn. Henviser muligvis til statuen af S. Gaetano på Piazza San Gaetano i Napoli.

  196. Santa Maria del Carmine-kirken i Napoli, hvor Thorvaldsens statue af Conradin, A150, blev opstillet på Conradins grav i 1847.

  197. Sandsynligvis de oldkristne Catacombe di San Gennaro i Napoli.

Sidst opdateret 05.10.2022