Kommentar til 17.1.-14.2.1797
Dvs. aristokratiske bøger.
Denne passage er ikke helt klar, men når Thorvaldsen skriver, at hans bøger skulle gennemlæses “for at se om der ikke var nole aristokradigske bøgger iblant”, så må han mene, at de napolitanske toldere skulle kontrollere, om hans bøger var ikke-aristokratiske.
Umiddelbart læst synes der at stå det modsatte, men Thorvaldsens lidt forvirrende anbringelse af negationen ikke peger i en anden retning, og i lyset af den historiske baggrund må læsningen være som foreslået.
Konteksten var nemlig følgende:
I det krigshærgede Europa kunne bøger opfattes som kontrabande. Da Thorvaldsen ankom til Napoli, hærgede Napoleons tropper i Norditalien, og kongedømmet Napoli havde allerede 1793 tilsluttet sig koalitionen mod det antiroyale Frankrig, men havde købt sig til fred i 1796. Situationen var dog meget spændt, og de napolitanske myndigheder var derfor særlig opmærksomme på revolutionære, antiroyale og fransksindede sympatisører.
Meningen med denne passage i dagbogen må da være, at når tolderne skulle undersøge Thorvaldsens bøger, så skete det mhp., om de var ikke-aristokratiske eller ikke-royale, dvs. revolutionære i forhold til kongedømmet Napoli.
Se i øvrigt Thorvaldsens liste over sine medbragte bøger nedenfor.
Sidst opdateret 23.03.2015