No. 9147 af 10319
Afsender Dato Modtager
C.F. Holbech [+]

Afsendersted

Rom

1.7.1842 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af dokumentet.

Christine Stampe [+]

Modtagersted

Basel

Modtagerinfo

Udskrift: Alle Signora / Baronessa Christina Stampe / adr: a Sigre Mylius / add del Sig. Bened. La Roche / Milano / Basilea

Resumé

Holbechs rapport om Thorvaldsens gøren og laden i slutningen af juni 1842.

Se original

Den 19 20. juni 1842 Søndag. For at giøre Visit indfant sig Konchylieskiæreren Savolini og senere Maleren Flor, der kom i Egenskab af President for Ponte-Molle at inkassere 4 Paolo for Fakkeltoget, der blev givet Kongen af Baüeren, hvilket Thorvaldsen havde giordt med; disse Herrer opholdt sig hos Thorvaldsen til Kl. 11. Det øvrige af Dagen arbeidede han med sin sædvanlige Flid, og Kiærlighed paa Gracierne, der om faae Dage vil være fuldendte. Kl. 5½ gik Trsn for at spise til Middag i Lepre, mig bad han at komme at hente sig Kl. 6½ i Caffe greca for at spatere med ham, Veien toges først igiennem Korsoen til Popolo, derfra til den nye Spaseregang ved Floden, hvilken glædede Trsn meget at see, da den virkelig ogsaa er meget smuk. Trsn havde om Morgenen faaet 2 Bellietter af Grev Savorelli til et Dramatisk Selskab, som spillede i Palazzo Sabina; han havde den Godhed at give mig den Ene, vi begave os derhen. Der blev givet et forskrækkeligt, stygt Drama, som kiedede Trsn meget; tillige klagede han over Lopperne, (af hvilke her ikke fandtes saa faae), plagede ham meget, [til i margen:] Baronessen ønskede at vide Alting; jeg troer ogsaa for min Deel, at det var disse sorte Uhyrer, der holdt Selskabet vaagent; til Slutning blev givet en Farse, som var noget bedre. Kl. 2 kom vi hiem.

Den 20 21. juni. Om hele Dagen[s] Begivenheder kan jeg Intet fortælle, thi jeg var i Studiet, men Kl. 7 hentede jeg som sædvanlig Trsn i Caffe Greco, dog han maatte hiem for at vente en Kunsthandler; for at hielpe Dette stakkels Menneske (der havde opholdt sig meget længe i Rom uden at kunne selge noget) afkiøbte Trsn ham nogle Kobberstykker for 50 Scudi, endskiønt han nesten havde dem alle sammen i sin Samling, og bedere, Trsn tog mig med til Kolb der blev spillet Tombola, Kl. 1 kom vi hiem.

Den 21 22. Tohrvaldsen var i Studiet for at tilkiendegive mig sin Villie ihenseende til Opstillelsen af de 2 nye Apostle, og for at undersøge om den Marmorblok som ligger i Gaarden var tienlig til Gratierne, hvilket han fant at være Tilfældet.
Om Aftenen spaseret paa Monte Pincio. I Seng Kl. 10.

Den 22 23. Jeg venter Tohrvaldsen med hvert Øieblik hiem fra Torlonia hvor han spiser til Medag.
I Aften til Kolp, hvorhen jeg følger ham.

Den 24. Gracierne ere færdige. Besøg af Professor Ros fra Atenen. Kiørt at spasere med Bravo. I Seng Kl. 11.

Den 25. Besøg af Hansen og Raadsig. Stort Middagsselskab hos Professor Vagner i Anledning af hans Navnedag. Aftenen hos Kolb. I Seng Kl. 1.
Den 25 – – – – – –

Den 26. Tohrvaldsen arbeidede i det store Studie paa Apostlen Tadeus. om Aftenen hos Kolb, i Seng Kl. 1.

Søndag den 27. Besøg af Professor Faugelberg og Landskabsmaleren Palm. Spist til Medag i Lepre, derefter kiørt til Torre di Quinto med Bravo og mig. Drukken i Kaffe Caffe Greco, hvorfra jeg fulgte Tohrvaldsen til Camucini hvor han ville giøre en Visit. Kl 9.

Den 28. Tohrvaldsen har læst næsten hele Dagen. Om Aftenen kiørt med Savorelli for at see Kupelbelysningen.

Den 29. St Peters Dag. Tohrvaldsen er i fær med at restaurere Sagerne som er kommen fra Kiøbenhavn, thi de vare meget ruinerede. Christus i Emaus har han i Dag under Hænder. I Aften med Savorelli for at see Girondolaen.

Den 30. Tohrvaldsen istandsætter sin egen Protræstatue. Faaet Brev fra Baronesse Stampe. Om Aftenen i St Luca. I Seng Kl. 11.

Den 1. juli. Tohrvaldsen skriver Brev til Baronesse Stampe.

Deres Naade faaer her med Tohrvaldsens Brev det første Blad af den lovede Dagbog. Jeg har aldrig været saa ordentlig at holde en Dagbog for mig selv, og veed altsaa ikke om jeg har giort det rigtig. Deres Naade vilde have den Godhed i Deres Breve til Tohrvaldsen at lade mig vide om De for Fremtiden skulde ønske nogle Forandringer dermed.
Jeg ønsker en fremdeles lykkelig Reise og beder at hilse alle ikke uden at forglemme Gianina. De selv være hilset med Høiagtelse fra

Rom d. 1. Juli 1842. C. F. Holbeck.
Generel kommentar

Dette er første del af den rapport om Thorvaldsens gøren og laden, som Christine Stampe havde bedt Holbech om at sende til sig, jf. Stampe , op. cit., p. 196. Stampe havde nylig forladt Rom 6.6.1842.
Anden del af Holbechs rapport blev fremsendt 26.9.1842.


Rapporten blev trykt i Stampe, op. cit. Teksten afviger på mindre punkter fra ovenstående tekst, der er skrevet af direkte fra Holbechs brev. Som det fremgår af kommentarerne, har Holbech højst sandsynlig dateret alle indførsler frem til den 29.6.1842 en dag for sent.
Rapporten blev sandsynligvis givet til Thorvaldsens Museum i 1917 af Rigmor Stampe.

Arkivplacering
Thorvaldsens Museums arkiv, inspektørens skrin, nr. 4
Thiele
Ikke omtalt hos Thiele.
Andre referencer

  • Rigmor Stampe (ed.): Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, København 1912, p. 197-199.
Emneord
Caffè Greco · Fakkeltog · Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1842 · Kunstnermiljøet i Rom · Selskabsliv i Italien · Thorvaldsens dannelse · Transport af Thorvaldsens kunst fra København til Rom 1842 · Værkstederne ved Piazza Barberini
Personer
Accademia di San Luca · Johan Bravo · Bengt Erland Fogelberg · Constantin Hansen · Karl von Kolb · Ludwig 1. · Ludwig Ross · Peter Raadsig · Tommaso Saulini · Antonio Savorelli · Jeanina Stampe · Bertel Thorvaldsen · Alessandro Torlonia · Johann Martin von Wagner
Værker
Sidst opdateret 11.04.2018 Print