1.7.1842

Afsender

C.F. Holbech

Afsendersted

Rom

Modtager

Christine Stampe

Modtagersted

Basel

Modtagerinfo

Udskrift: Alle Signora / Baronessa Christina Stampe / adr: a Sigre MyliusI / add del Sig. Bened. La RocheII / Milano / BasileaIII

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af dokumentet.

Resumé

Holbechs rapport om Thorvaldsens gøren og laden i slutningen af juni 1842.

Dokument

Den 19 20. juni 1842 SøndagIV. For at giøre Visit indfant sig Konchylieskiæreren SavoliniV og senere Maleren FlorVI, der kom i Egenskab af President for Ponte-MolleVII at inkassere 4 Paolo for Fakkeltoget, der blev givet Kongen af BaüerenVIII, hvilket Thorvaldsen havde giordt med; disse Herrer opholdt sig hos Thorvaldsen til Kl. 11. Det øvrige af Dagen arbeidede han med sin sædvanlige Flid, og Kiærlighed paa GracierneIX, der om faae Dage vil være fuldendteX. Kl. 5½ gik TrsnXI for at spise til Middag i LepreXII, mig bad han at komme at hente sig Kl. 6½ i Caffe grecaXIII for at spatereXIV med ham, Veien toges først igiennem KorsoenXV til PopoloXVI, derfra til den nye Spaseregang ved Floden, hvilken glædede TrsnXVII meget at see, da den virkelig ogsaa er meget smuk. TrsnXVIII havde om Morgenen faaet 2 Bellietter af Grev SavorelliXIX til et Dramatisk Selskab, som spillede i Palazzo SabinaXX; han havde den Godhed at give mig den Ene, vi begave os derhen. Der blev givet et forskrækkeligt, stygt Drama, som kiedede TrsnXXI meget; tillige klagede han over Lopperne, (af hvilke her ikke fandtes saa faae), plagede ham meget, [til i margen:] Baronessen ønskede at vide Alting; jeg troer ogsaa for min Deel, at det var disse sorte Uhyrer, der holdt Selskabet vaagent; til Slutning blev givet en FarseXXII, som var noget bedre. Kl. 2 kom vi hiem.

Den 20 21. juniXXIII. Om hele Dagen[s] Begivenheder kan jeg Intet fortælle, thi jeg var i Studiet, men Kl. 7 hentede jeg som sædvanlig TrsnXXIV i Caffe GrecoXXV, dog han maatte hiem for at vente en Kunsthandler; for at hielpe Dette stakkels Menneske (der havde opholdt sig meget længe i Rom uden at kunne selge noget) afkiøbte TrsnXXVI ham nogle KobberstykkerXXVII for 50 Scudi, endskiønt han nesten havde dem alle sammen i sin Samling, og bedere, Trsn tog mig med til KolbXXVIII der blev spillet Tombola, Kl. 1 kom vi hiem.

Den 21 22.XXIX Tohrvaldsen var i Studiet for at tilkiendegive mig sin Villie ihenseende til Opstillelsen af de 2 nye ApostleXXX, og for at undersøge om den Marmorblok som ligger i Gaarden var tienlig til GratierneXXXI, hvilket han fant at være Tilfældet.
Om Aftenen spaseret paa Monte Pincio. I Seng Kl. 10.

Den 22 23.XXXII Jeg venter Tohrvaldsen med hvert Øieblik hiem fra TorloniaXXXIII hvor han spiser til Medag.
I Aften til KolpXXXIV, hvorhen jeg følger ham.

Den 24XXXV. GracierneXXXVI ere færdige. Besøg af Professor RosXXXVII fra Atenen. Kiørt at spasere med BravoXXXVIII. I Seng Kl. 11.

Den 25.XXXIX Besøg af HansenXL og RaadsigXLI. Stort Middagsselskab hos Professor VagnerXLII i Anledning af hans Navnedag. Aftenen hos KolbXLIII. I Seng Kl. 1.
Den 25XLIV – – – – – –

Den 26.XLV Tohrvaldsen arbeidede i det store StudieXLVI paa Apostlen TadeusXLVII. om Aftenen hos KolbXLVIII, i Seng Kl. 1.

Søndag den 27.XLIX Besøg af Professor FaugelbergL og Landskabsmaleren PalmLI. Spist til Medag i LepreLII, derefter kiørt til Torre di QuintoLIII med BravoLIV og mig. Drukken i Kaffe Caffe GrecoLV, hvorfra jeg fulgte Tohrvaldsen til CamuciniLVI hvor han ville giøre en Visit. Kl 9.

Den 28.LVII Tohrvaldsen har læst næsten hele DagenLVIII. Om Aftenen kiørt med SavorelliLIX for at see KupelbelysningenLX.

Den 29. St Peters Dag.LXI Tohrvaldsen er i fær med at restaurere Sagerne som er kommen fra KiøbenhavnLXII, thi de vare meget ruinerede. Christus i EmausLXIII har han i Dag under Hænder. I Aften med SavorelliLXIV for at see GirondolaenLXV.

Den 30. Tohrvaldsen istandsætter sin egen ProtræstatueLXVI. Faaet BrevLXVII fra Baronesse Stampe. Om Aftenen i St LucaLXVIII. I Seng Kl. 11.

Den 1. juli. Tohrvaldsen skriver BrevLXIX til Baronesse Stampe.

Deres Naade faaer her med Tohrvaldsens Brev det første Blad af den lovede Dagbog. Jeg har aldrig været saa ordentlig at holde en DagbogLXX for mig selv, og veed altsaa ikke om jeg har giort det rigtig. Deres Naade vilde have den Godhed i Deres Breve til Tohrvaldsen at lade mig vide om De for Fremtiden skulde ønske nogle Forandringer dermed.
Jeg ønsker en fremdeles lykkelig Reise og beder at hilse alle ikke uden at forglemme GianinaLXXI. De selv være hilset med Høiagtelse fra

Rom d. 1. Juli 1842. C. F. Holbeck.

Generel kommentar

Dette er første del af den rapport om Thorvaldsens gøren og laden, som Christine Stampe havde bedt Holbech om at sende til sig, jf. Stampe , op. cit., p. 196. Stampe havde nylig forladt Rom 6.6.1842.
Anden del af Holbechs rapport blev fremsendt 26.9.1842.


Rapporten blev trykt i Stampe, op. cit. Teksten afviger på mindre punkter fra ovenstående tekst, der er skrevet af direkte fra Holbechs brev. Som det fremgår af kommentarerne, har Holbech højst sandsynlig dateret alle indførsler frem til den 29.6.1842 en dag for sent.
Rapporten blev sandsynligvis givet til Thorvaldsens Museum i 1917 af Rigmor Stampe.

Arkivplacering

Thorvaldsens Museums arkiv, inspektørens skrin, nr. 4

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Andre referencer

Emneord

Personer

Værker

A32 Gratierne med Amors pil og Amor med lyren, maj 1842 - 23. juni 1842, inv.nr. A32
A108 Andreas, 1. marts 1842, inv.nr. A108
A105 Judas Thaddæus, Ca. 28. marts 1842 - 10. april 1842, inv.nr. A105
A563 Kristus i Emmaus, 1839, inv.nr. A563
A162 Bertel Thorvaldsen med Håbets gudinde, Tidligst 1. oktober 1839, inv.nr. A162

Kommentarer

  1. Dvs. den tyske købmand og bankier Heinrich Mylius, som boede i Milano.

  2. Denne La Roche er p.t. uidentificeret.

  3. Dvs. Basel.

  4. Selvom Holbech har streget datoen den 19. ud, er det højst sandsynligt, at den korrekte dag for den omtalte begivenhed var søndag den 19.6.1842.
    Den 20.6. var en mandag.
    Sammenlign også med den uorden, Holbech i det følgende har i datoerne.

  5. Holbech staver forkert, som det ofte er tilfældet, og han hentyder derfor højst sandsynlig til den italienske gemmeskærer Tommaso Saulini, der bl.a. skar sine værker i konkylie.

  6. Den tyske maler Ferdinand Flor.

  7. Flor var “præsident” for de tysk-nordiske kunstneres romerske festklub, Ponte Molle-selskabet.

  8. Dvs. Bayerns konge, Ludwig 1., der ofte boede i Rom i Villa Malta. Han var ankommet til Rom i foråret 1842, jf. Rigmor Stampe (ed.): Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, København 1912, p. 188.
    Det omtalte fakkeltog kendes p.t. ikke.

  9. Dvs. Thorvaldsens skulptur Gratierne med Amors pil og Amor med lyren, A32.

  10. Gratierne blev færdige 23.6.1842, se nedenfor.

  11. Dvs. Thorvaldsen.

  12. Et romersk værtshus, som Thorvaldsen ofte frekventerede.

  13. Dvs. Caffè Greco.

  14. Dvs. spadsere.

  15. Dvs. Via del Corso – en af Roms hovedgader.

  16. Dvs. Piazza del Popolo.

  17. Dvs. Thorvaldsen.

  18. Dvs. Thorvaldsen.

  19. Dvs. den italienske greve og billedhugger Antonio Savorelli.
    I Stampe, op. cit., staves han fejlagtigt Savarelli.

  20. Dette palads er p.t. ikke identificeret. Holbech kan have stavet navnet forkert.

  21. Dvs. Thorvaldsen.

  22. Dvs. en farce.

  23. Selvom Holbech har streget datoen den 20. ud, er det højst sandsynligt, at den korrekte dag for den omtalte begivenhed var mandag den 20.6.1842.
    Den 21.6. var en tirsdag.
    Sammenlign også med den uorden, Holbech i øvrigt har i datoerne.

  24. Dvs. Thorvaldsen.

  25. Dvs. Caffè Greco.

  26. Dvs. Thorvaldsen.

  27. De omtalte kobberstik er p.t. ikke identificeret.

  28. Dvs. den tyske bankier og konsul Karl von Kolb.

  29. Selvom Holbech har streget datoen den 21. ud, er det højst sandsynligt, at den korrekte dag for den omtalte begivenhed var tirsdag den 21.6.1842.
    Den 22.6. var en onsdag.
    Sammenlign også med den uorden, Holbech i øvrigt har i datoerne.

  30. Dvs. Thorvaldsens to statuer af Judas Thaddæus, A105, og Andreas, A108, som begge blev færdigmodelleret i løbet af foråret 1842, hhv. 10.4.1842 og marts 1842.
    Statuerne er en del af Bestillingen til Vor Frue Kirke.

  31. Dvs. marmorblokken til Gratierne med Amors pil og Amor med lyren, A32, blev altså godkendt 21.6.1842.

  32. Selvom Holbech har streget datoen den 22. ud, er det højst sandsynligt, at den korrekte dag for den omtalte begivenhed var den 22.6.1842.
    Sammenlign også med den uorden, Holbech i øvrigt har i datoerne.

  33. Dvs. den romerske fyrste Alessandro Torlonia.
    Holbechs ord dokumenterer, at Thorvaldsen besøgte Torlonia 22.6.1842.

  34. Dvs. ovennævnte Karl von Kolb.

  35. Her har Holbech ikke overstreget datoen, så tilsyneladende skulle den 24.6.1842 være korrekt. Men den efterfølgende indførsel, som Holbech daterer 25.6., skal uden tvivl være 24.6., derfor skal nærværende indførsel rykkes en dag tilbage til 23.6.1842.

  36. Dvs. Thorvaldsens statue Gratierne med Amors pil og Amor med lyren, A32.
    Holbechs ord dokumenterer, at statuen stod færdigmodelleret 23.6.1842.

  37. Dvs. den tyske arkæolog Ludwig Ross.

  38. Dvs. den dansk-tyske konsul i Rom, Johan Bravo.

  39. Her har Holbech ikke overstreget datoen, så tilsyneladende skulle den 25.6.1842 være korrekt. Men da han nævner, at denne dag er Johann Martin von Wagners navnedag, er der uden tvivl tale om den 24.6.1842.
    Den 24.6 er nemlig Skt. Hans’ dag, dvs. Johannes Døberens dag, ergo også Johanns navnedag.
    Som endnu et bevis på dette, ses det, at Holbech har gentaget indførslen for den 25.6.1842, men uden at notere noget. Fordi han fejlagtigt har fremrykket dateringen en dag fra dagbogens første indførsel, får han følgelig en dag i overskud, som han så ikke kan udfylde med begivenheder.
    Han medgiver da også nedenfor, at dagbogsskrivning ikke ligger til ham: “Jeg har aldrig været saa ordentlig at holde en Dagbog for mig selv, og veed altsaa ikke om jeg har giort det rigtig.”

  40. Højst sandsynlig den danske maler Constantin Hansen.

  41. Dvs. den danske maler Peter Raadsig.

  42. Dvs. den tyske billedhugger Johann Martin von Wagner.

  43. Dvs. ovennævnte Karl von Kolb.

  44. Holbech har højst sandsynlig indskudt denne dag for at få datoerne til at gå op, men i virkeligheden skulle han have tilbagedateret indførslerne fra rapportens begyndelse med en dag.
    Se også den foregående kommentar til den anden indførsel for den 25.6., dvs. egentlig 24.6.

  45. Her har Holbech ikke overstreget datoen, så tilsyneladende skulle den 26.6.1842 være korrekt. Men den næstforegående indførsel, som Holbech daterer 25.6., skal uden tvivl være 24.6., derfor skal nærværende indførsel også rykkes en dag tilbage til 25.6.1842.
    Jf. det rod, Holbech i øvrigt har i dateringerne.

  46. Dvs. Thorvaldsens store værksted i staldbygningen ved Palazzo Barberini, se denne artikel.

  47. Dvs. Thorvaldsens statue Judas Thaddæus, A105. Da statuen er dateret 10.4.1842 må dette betragtes som dagen for færdiggørelsen af lermodellen. Det arbejde, Thorvaldsen da udførte på statuen, må have haft med gipsmodellen at gøre, eller evt. med udvælgelse af en marmorblok til statuens videre forarbejdning.
    Se evt. Bestillingen til Vor Frue Kirke.

  48. Dvs. ovennævnte Karl von Kolb.

  49. Her har Holbech ikke overstreget datoen, så tilsyneladende skulle den 27.6.1842 være korrekt. Men den næstforegående indførsel, som Holbech daterer 25.6., skal uden tvivl være 24.6., hvorfor nærværende indførsel skal rykkes en dag tilbage til 26.6.1842.
    Desuden var den 26.6.1842 en søndag, som Holbech da også nævner som dagen.
    Jf. det rod, Holbech i øvrigt har i dateringerne.

  50. Dvs. den svenske billedhugger Bengt Erland Fogelberg.

  51. Dvs. den svenske maler Gustav Wilhelm Palm (1810-1897).

  52. Et romersk værtshus, som Thorvaldsen ofte frekventerede.

  53. Torre di Quinto var et middelalderligt tårn beliggende ca. 5-6 km nord for Rom i nærheden af, hvor Tiberen og Aniene flyder sammen.

  54. Dvs. den dansk-tyske konsul i Rom, Johan Bravo.

  55. Dvs. Caffè Greco.

  56. Dvs. den romerske maler Vincenzo Camuccini.

  57. Her har Holbech ikke overstreget datoen, og i modsætning til de øvrige, foregående indførsler, der alle er dateret en dag for sent, kunne denne dato være korrekt.
    Dette skyldes, at den efterfølgende indførsel, der fortæller om begivenheder på Skt. Peters dag, er dateret den 29.6., hvilket stemmer med apostlens festdag.
    Jf. dog det rod, Holbech i øvrigt har i dateringerne.

  58. Det er en udbredt, men udokumenteret myte, at Thorvaldsen ikke læste bøger. Her er et eksempel, der afkræfter myten.
    Se også emneordet Thorvaldsens dannelse.

  59. Dvs. den italienske billedhugger Antonio Savorelli.

  60. Dvs. belysningen af Peterskirkens kuppel, der i anledning af Skt. Peters dag den 29.6. hvert år var belyst.

  61. Denne indførsel i rapporten er dateret korrekt! Den 29.6. er Skt. Peters dag.

  62. Thorvaldsen modtog fem kasser fra København med nogle af hans værker i gips. Kasserne og gipserne var kommet til skade undervejs, som det fremgår af Holbechs rapport.
    Kassernes indhold kendes p.t. ikke præcist, men der må have været tale om de værker, som Thorvaldsen havde produceret i Danmark fra sin ankomst dér 17.9.1838 og indtil sin afrejse til Rom 25.5.1841. Disse værker blev transporteret til Rom for at blive hugget i marmor i Thorvaldsens romerske værksted.
    Se evt. emneordet Transport af Thorvaldsens kunst fra København til Rom 1842.

  63. Dvs. Thorvaldsens relief Kristus i Emmaus, A563. Relieffet har utvivlsomt været et af de gipsværker, der blev sendt fra København med den omtalte transport.

  64. Dvs. den italienske billedhugger Antonio Savorelli.

  65. Dvs. fyrværkeriet i anledning af Skt. Peters dag. Pavestaten arrangerede fyrværkeri – kaldet Girandolaen – fra Engelsborg / Castel San Angelo på kirkelige festdage.
    I Thorvaldsens samling findes Ippolito Caffis maleri: La Girandola. Fyrværkeri i Castel S. Angelo i Rom, B65, der gengiver Girandolaen fra engang i 1830’erne.

  66. Dvs. en gipsafstøbning af Thorvaldsens selvportrætstatue Bertel Thorvaldsen med Håbets gudinde, Nysø1.
    Gipsen var utvivlsomt et af de værker, der var blevet sendt fra København med den omtalte transport.

  67. Højst sandsynlig brev af 14.6.1842, som Christine Stampe sendte fra Livorno.

  68. Dvs. det pavelige kunstakademi Accademia di S. Luca.

  69. Dette brev kendes p.t. ikke. Se evt. Forsvundne breve.

  70. Jf. Holbechs problemer med dateringerne af indførslerne fra rapportens begyndelse til 29.6.1842.

  71. Dvs. Christine Stampes datter Jeanina Stampe.

Sidst opdateret 11.04.2018