Camuccinis forhold til Thorvaldsen var fra 1800’erne meget venskabeligt. Som et tegn på venskabet udførte de hver især den andens portræt. Camuccini malede billedhuggeren 1808 (privateje), formodentlig i forbindelse med Thorvaldsens optagelse i Accademia di S. Luca.
Vistnok i 1820’erne skete der en alvorlig forværring i forholdet mellem de to kunstnere: I brev af 16.12.1829 skrev Frederik Ferdinand Friis på Thorvaldsens vegne til Thiele: “…Thorwaldsen blev Canovas Universal-Arving i Henseende til Camucinis Forfølgelser, der vare saameget mere farlige som de ytrede sig under Venskabs og Fromheds Maske.” Og i et tidligere brev af 8.1.1829 fra Friis/Thorvaldsen til Thiele er tonen lige så skarp: “…Bysten af Camuccini… ønsker Thorwaldsen aldeles udeladt af hans Biografie.” Camuccini var den mest fremtrædende italienske historie- og portrætmaler i Rom på Thorvaldsens tid. Han var en førende skikkelse i det romerske kunstliv; 1806-10 leder af Accademia di S. Luca, hvor han underviste; siden 1803 leder af mosaikfremstillingen ved Peterskirken; siden 1809 generalinspektør for Vatikanets gallerier; han modtog adskillige bestillinger på bibelske og historiske motiver foruden en række portrætter m.m. Han stod på intim fod med fyrstinde Dietrichstein. Camuccini var ligesom Thorvaldsen medlem af Accademia Italiana, jf. Atti…, op. cit. Værker på Thorvaldsens MuseumSe Camuccini repræsenteret i Samlingerne. Referencer
Sidst opdateret 06.09.2018 |