[papiret mangler] er giort [papiret mangler] en [papiret mangler] saa [papiret mangler] lig dannet [papiret mangler] ‒
[papiret mangler] [Paa Thorvalds]ens Værelse hængte endnu hans Gita[r] med en vis[s]en laurbærkrands, og Inskription Som han fik ved festen da vi kom til Rom, jeg tog den hiem med og den har hængt paa hans Værelse paa Nysøe siden den tid, den blev Ofte benyttet, og næsten hver gang han havde fullendt et Arbeide intil han blev enig med sig selv om hvordan han vilde giøre det næste Arbeide som han først længe overtænkte, thi hvad han vilde tage fat paa ooo oooox var alt længe bestemt før det sidste var fullendt, i disse mellem spill’s Øieblikke, har jeg ofte faaet ham til at synge Gamle Sange, som han huskede Ordene af[.] Men han havde saa lidet Stemme at man næsten allene ved Takten gienkendte Melodien[.]
Ved at sige ham min Mening frit ud, og kom det ofte til Strid, og Thorv: gav ikke let efter men, naar han først blev overbevist, saa var han ogsaa villig til at erkiende det, og han har ofte rost at jeg havde et saa godt Øie, og ofte forandret noget Efter min Mening [papiret mangler] og inden jeg endnu var saa nøie bekiendt med ham, og dog ikke kunde bare mig for at giøre mine Bemærkninger, spurgte jeg ham om han kunde taale det osv[.] han som altid var fuld af Odsprog, sagde N 2[: “]me fa pian[gere] che mi vuol bene[”] osv ‒ det er mig just behageligt [papiret mangler] [at bl]ive giort opmerksom paa naar jeg feiler. [papiret mangler] [Det ækl]er mig at høre mig rose og at høre pjattede bemærkninger hvor jeg dog føler at de kunde sige noget bedre[”] osv ‒ jeg fik engang en Ven af mig (C: H i Rom) til at Kritisere noget Thor Arbeidede paa (jeg troer næsten det var min Byste :) fordie jeg vi[d]ste det vilde vinde Thorv: for ham, som havde den Troe om H: at han blodt snakkede Efter munden og i Grunden ikke, var ham god; der var længe mistroe mod hinanden blandt disse 2, dog tabte det sig ganske fra Thors side, og han havde stor Respekt for CH. ‒
Om Aftenen smukke smaae Conserter
N 1 Thiele skrev til Thorvaldsen et rørende Brev om F d. VI Død, meente at Thr: strax vilde reise ind at Complimentere, den Nye Konge og opfordrede ham til at giøre et Monument for Salig Konge
Blandt andet lecktyre husker jeg at Luters Levne morede ham meget, saa og Frankelius, som jeg begge læste for ham
Paa hans Værelse hængte der bestandig en Gitar som han, heele Timer kunde sitte og spille paae og det var Mærkelig, den ferdighed han havde skiønt han forsikkrede at det var 20 Aar siden at han ikke havde rørt dette Instrument, men her blev han ung igien, og derfor fik han [papiret mangler] [Lyst til] at spille som at synge, og dan[dse.] [papiret mangler] Hans Haand synes skabt til Spill saa smidig var den, ogsaa har Baron Camucini, Maleren sagt mig at han aldrig havde seet en smukkere [papiret mangler] [Haand.] Horaz Vernet ligeledes, Jeg har hans 2 Hænder afstøbte paa den Naturlige [Maade] saaledes som han holder dem paa Sin Statye med Meiselen i den Eene og Hameren i den Anden, dog har jeg en Aaben og udstrakt Haand af ham, støbt i Rom nogle Aar til forn[,] den er endnu meget smukkere[.] Gærtner laante ogsaa en Haand af Gibs af Thorvaldsen. ‒ Anledningen til de 2 overste afstøbninger var en Dispyt med mig som paa stod [at] der var noget feil ved den han havde Modeleer paa sin Statye, efter lang [papiret mangler] [tid og da han] som han sagde kom t[il at] see med det [med friske] [papiret mangler] Øine Gav [papiret mangler]
Bukstavelig, skiønt han næsten ingen Stemme havde Og dandsede naar vi dandsede (og siden da vi ved fleere Leiligheder fik Sorger, (fo e x) da vi i Rom vare syge) og endnu senere da jeg havde den store Sorg at miste min kiereste Søster, da jeg havde leilighed til at kiende at han ogsaa græd med de bedrøvede f e x: [xxxxx xxxxxx] til Julen havde han Gaver med til Børnene og til mig osv. hver Aften om Vinteren fik vi os gierne en Polonaise, efter Melle M’s eller fr: Sch. spill, heele Morgenen arbeidede han paa det Øieblik nær hvor vi spidste frokost, da kom han ned en ½ Times tid i sin Sloprok og tøffler, og tog deel i hvores muntre Colation, han var næsten altid Munter og tilfreds, og meget ofte dandsede han en Vals med Een og anden i denne dragt, saa snart man blodt vilde opmuntre ham lidt var han strax løstig og ved haanden til at giøre Narrstræger og løier med, (Ja jeg husker en Aften at han fik 5 Ærværdige par op at dandse her, [fra] Borgemesteren med Kone til Amtmand, med Kone ikke at tale om den høitidelige Sec[retair] [papiret mangler] Wulf, og Gamle Mutter mig :) nu [gik] [papiret mangler] han op at arbeide til 4 à 5 (han var [slem] [papiret mangler] at faae fra Arbeidet naar han va[r i Gang] [papiret mangler] og jeg husker vi har ofte opsat spisn[ingen] [papiret mangler] til 6 om Aftenen, medens han Arbei[dede paa sin Statye, og ligeledes medens han] [papiret mangler] i Rom arbeidede paaa de 2 Aposteler) saa spiste vi, og han fik sig en lille Luur foran Havedøren paa Pat[i]oen, saa kom Vognen, og vi kiørte en God tuur, naar det var Vinter, eller Sommer[,] Mørk eller Lyst blodt for Motion skyld, saa kom vi hiem og gik op og ned af Gulvet en snees Gange, Om Vinteren I Snee og frost spadserte vi i Aleen
o o visse gange som var beregnet til det udgiorde en ¼ vei, ved Enden af Aleen satte han et mærke hvergang vi kom dertil, og det holdt tidt [papiret mangler] [haardt a]t faae tallet 12 bragt til ende, paa disse tuure som jeg holdt paa, maatte gaae for sig vær dag, gl [papiret mangler] at see til sine favoritter Svanerne og Hundene, kort alle dyrene som han bragte [papiret mangler][.] giorde et Partie Lotterie, og naar vore gode Naboer vare her[.]
Vores sedvanlig Loterie Partie og det gik meget muntert thi Tan[te] Jane var med, og det varede ikke længe føren[d] hun og Grev Daneskiold kom til at sloges om Skillingerne, lod de alle til at have Interesse for dette spil, og spille det godmodig med, og nogle fik virkelig interesse derfor, og naar vi besøgte dem, saa indrettede de strax et Partie, fordie De saa hvor det morede den kiere Gamle, og især naar vi kom op i Totterne paa hinanden derved thi han havde altid løst at snyde mig, osv osv). saa fik vi atter en lille spadsere Tuur op og ned gienem Værelserne og saa godnat ‒ til Julen var Altertavlen blevet ferdig, og Nytaars Aften kom han og viskede til mig jeg maat[te] [papiret mangler] endnu samme Aften, skaffe ham nog[et Leer] [papiret mangler] eltet, og trillet, thi han vilde begynde [papiret mangler] Aar godt, og Kl: 6 var han alt i fuld [papiret mangler] [Arbeide] og der fremstod, den nydelige lil[le] [papiret mangler] Nytaar, en Figur med Vinger og Skøiter paa, den siste idee fik han ved at see Børnene glide paa Isen, paa Parken uden for hans Vindue[.] Vi vare i den Juel baade paa Giselfeldt hvor vi spildte Loterie, og hos alle Naboerne. Dands var der ikke for Kongens Døds skyld og NB 63 regnet ved, jeg troer første sted for [at] høre om hvad der gik for sig det Aar Jeg troer Lemming var her i Julen, han Nytaarsaften giøre en Sang til Stampe.
Hauch med sin 2 smaae Piger vare her og Thorvaldsen Glædede det saa meget naar man her besøgte ham hvor han ret i Roe kunde nyde sine Venners Sælskab. Hauch har altid været ham meget kier, og selv som spilte Loterie med Thorv [papiret mangler] der[fra] faldt han paa Isen [papiret mangler] da [han vilde gaae] over at s[ee] [papiret mangler] paa ham [gipse] [papiret mangler][.]
Heele Vinteren var her i detmindste hver Søndag Naboerne Samlede til Midag, og ofte giorde da smaae Giestebuder, og Kane farter f e x. N. ‒ Juletræer med deilige Foræringer og lotterier om nydelig Ting paa Gisself[eldt] [papiret mangler] a Kinder [papiret mangler] paa [papiret mangler] Lydelig Lotterie ‒
Da Øhlenschläger var meget Opbragt paa Baggesen og bebreidede Thorvaldsen at denne tog imod B’s Besøg, sagde Thorv: ham for at formilde denne at Baggesen havde talt saa smukt om Øhl: og sagt han var den første Digter Danmark havde eiet; [“]sig Du ham: han er den største kieldring Danmark har eiet[”]; ‒ [“]Det kan du selv sige ham[,”] svarede Thorvaldsen[.]
