Vinter 1839-40

Afsender

Christine Stampe

Afsendersted

Nysø

Modtager

Omnes

Dateringsbegrundelse

Dette afsnit af Stampes erindringer beskriver begivenheder, der hovedsagelig kan tidsfæstes til Vinter 1839-40, selvom der også omtales andet fra andre tidspunkter.
Men erindringerne blev først nedfældet i denne form i månederne efter Thorvaldsens død 24.3.1844, sandsynligvis på grundlag af dagbogsnotater fra dengang, begivenhederne fandt sted. Teksten kan altså i løbet af denne proces have undergået redaktionelle ændringer og/eller erindringsforskydninger, så dateringen skal tages med et gran salt.
Dateringen af erindringerne drøftes nærmere i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.

Resumé

Christine Stampes manus til hendes erindringer om Thorvaldsen. Dette er 60. del af i alt 60.

Dokument

[side323]

[fortsat…]I

[papiret mangler] er giort [papiret mangler] en [papiret mangler] saa [papiret mangler] lig dannet [papiret mangler]
[papiret mangler] [Paa Thorvalds]ens Værelse hængte endnu hans Gita[r] med en vis[s]en laurbærkrands, og Inskription Som han fik ved festen da vi kom til RomII, jeg tog den hiem med og den har hængt paa hans Værelse paa Nysøe siden den tid, den blev Ofte benyttet, og næsten hver gang han havde fullendt et Arbeide intil han blev enig med sig selv om hvordan han vilde giøre det næste Arbeide som han først længe overtænkte, thi hvad han vilde tage fat paa oooIII oooox var alt længe bestemt før det sidste var fullendt, i disse mellem spill’s Øieblikke, har jeg ofte faaet ham til at synge Gamle Sange, som han huskede Ordene af[.] Men han havde saa lidet Stemme at man næsten allene ved Takten gienkendte Melodien[.]

Ved at sige ham min Mening frit ud, og kom det ofte til Strid, og Thorv: gav ikke let efter men, naar han først blev overbevist, saa var han ogsaa villig til at erkiende det, og han har ofte rost at jeg havde et saa godt Øie, og ofte forandret noget Efter min Mening [papiret mangler] og inden jeg endnu var saa nøie bekiendt med ham, og dog ikke kunde bare mig for at giøre mine Bemærkninger, spurgte jeg ham om han kunde taale det osv[.] han som altid var fuld af Odsprog, sagde N 2[: “]me fa pian[gere] che mi vuol beneIV[”] osv ‒ det er mig just behageligt [papiret mangler] [at bl]ive giort opmerksom paa naar jeg feiler. [papiret mangler] [Det ækl]er mig at høre mig rose og at høre pjattede bemærkninger hvor jeg dog føler at de kunde sige noget bedre[”] osv ‒ jeg fik engang en Ven af mig (C: HV i Rom) til at Kritisere noget Thor Arbeidede paa (jeg troer næsten det var min BysteVI :) fordie jeg vi[d]ste det vilde vinde Thorv: for ham, som havde den Troe om H: at han blodt snakkede Efter munden og i Grunden ikke, var ham god; der var længe mistroe mod hinanden blandt disse 2, dog tabte det sig ganske fra Thors side, og han havde stor Respekt for CH. ‒

[side]

jeg troer Lem[ming]VII [papiret mangler] var her ‒ han gjorde en sang til Stampes fød sels dagVIII[.]
Om Aftenen smukke smaae Conserter
N 1 ThieleIX skrev til Thorvaldsen et rørende BrevX om F d. VI DødXI, meente at Thr: strax vilde reise ind at Complimentere, den Nye KongeXII og opfordrede ham til at giøre et Monument for Salig KongeXIII

Blandt andet lecktyre husker jeg at Luters LevneXIV morede ham meget, saa og FrankeliusXV, som jeg begge læste for ham

Paa hans Værelse hængte der bestandig en Gitar som han, heele Timer kunde sitte og spille paaeXVI og det var Mærkelig, den ferdighed han havde skiønt han forsikkrede at det var 20 Aar siden at han ikke havde rørt dette Instrument, men her blev han ung igien, og derfor fik han [papiret mangler] [Lyst til] at spille som at synge, og dan[dse.] [papiret mangler] Hans Haand synes skabt til Spill saa smidig var den, ogsaa har Baron CamuciniXVII, Maleren sagt mig at han aldrig havde seet en smukkere [papiret mangler] [Haand.] Horaz VernetXVIII ligeledes, Jeg har hans 2 Hænder afstøbteXIX paa den Naturlige [Maade] saaledes som han holder dem paa Sin StatyeXX med Meiselen i den Eene og Hameren i den Anden, dog har jeg en Aaben og udstrakt HaandXXI af ham, støbt i Rom nogle Aar til forn[,] den er endnu meget smukkere[.] GærtnerXXII laante ogsaa en Haand af Gibs af Thorvaldsen. ‒ Anledningen til de 2 overste afstøbninger var en Dispyt med mig som paa stod [at] der var noget feil ved den han havde Modeleer paa sin Statye, efter lang [papiret mangler] [tid og da han] som han sagde kom t[il at] see med det [med friske] [papiret mangler] Øine Gav [papiret mangler]XXIII

[side]

BukstaveligXXIV, skiønt han næsten ingen Stemme havde Og dandsede naar vi dandsede (og siden da vi ved fleere Leiligheder fik Sorger, (fo e x) da vi i Rom vare sygeXXV) og endnu senere da jeg havde den store Sorg at miste min kiereste SøsterXXVI, da jeg havde leilighed til at kiende at han ogsaa græd med de bedrøvede f e x: [xxxxx xxxxxx]XXVII til Julen havde han Gaver med til Børnene og til mig osv. hver Aften om Vinteren fik vi os gierne en Polonaise, efter Melle M’sXXVIII eller fr: Sch.XXIX spill, heele Morgenen arbeidede han paa det Øieblik nær hvor vi spidste frokost, da kom han ned en ½ Times tid i sin Sloprok og tøffler, og tog deel i hvores muntre Colation, han var næsten altid Munter og tilfreds, og meget ofte dandsede han en Vals med Een og anden i denne dragt, saa snart man blodt vilde opmuntre ham lidt var han strax løstig og ved haanden til at giøre Narrstræger og løier med, (Ja jeg husker en Aften at han fik 5 Ærværdige par op at dandse her, [fra] BorgemesterenXXX med Kone til AmtmandXXXI, med Kone ikke at tale om den høitidelige Sec[retair] [papiret mangler] WulfXXXII, og Gamle Mutter migXXXIII :) nu [gik] [papiret mangler] han op at arbeide til 4 à 5 (han var [slem] [papiret mangler] at faae fra Arbeidet naar han va[r i Gang] [papiret mangler] og jeg husker vi har ofte opsat spisn[ingen] [papiret mangler] til 6 om Aftenen, medens han Arbei[dede paa sin StatyeXXXIV, og ligeledes medens han] [papiret mangler] i Rom arbeidede paaa de 2 ApostelerXXXV) saa spiste vi, og han fik sig en lille Luur foran Havedøren paa Pat[i]oen, saa kom Vognen, og vi kiørte en God tuur, naar det var Vinter, eller Sommer[,] Mørk eller Lyst blodt for Motion skyld, saa kom vi hiem og gik op og ned af Gulvet en snees Gange, Om Vinteren I Snee og frost spadserte vi i Aleen
oXXXVI o visse gange som var beregnet til det udgiorde en ¼ vei, ved Enden af Aleen satte han et mærke hvergang vi kom dertil, og det holdt tidt [papiret mangler] [haardt a]t faae tallet 12 bragt til ende, paa disse tuure som jeg holdt paa, maatte gaae for sig vær dag, gl [papiret mangler] at see til sine favoritter Svanerne og Hundene, kort alle dyrene som han bragte [papiret mangler][.] giorde et Partie Lotterie, og naar vore gode Naboer vare her[.]

[side]

Vores sedvanlig Loterie Partie og det gik meget muntert thi Tan[te] JaneXXXVII var med, og det varede ikke længe føren[d] hun og Grev DaneskioldXXXVIII kom til at sloges om Skillingerne, lod de alle til at have Interesse for dette spil, og spille det godmodig med, og nogle fik virkelig interesse derfor, og naar vi besøgte dem, saa indrettede de strax et Partie, fordie De saa hvor det morede den kiere GamleXXXIX, og især naar vi kom op i Totterne paa hinanden derved thi han havde altid løst at snyde mig, osv osv). saa fik vi atter en lille spadsere Tuur op og ned gienem Værelserne og saa godnat ‒ til Julen var AltertavlenXL blevet ferdig, og Nytaars Aften kom han og viskede til mig jeg maat[te] [papiret mangler] endnu samme Aften, skaffe ham nog[et Leer] [papiret mangler] eltet, og trillet, thi han vilde begynde [papiret mangler] Aar godt, og Kl: 6 var han alt i fuld [papiret mangler] [Arbeide] og der fremstod, den nydelige lil[le] [papiret mangler] NytaarXLI, en Figur med Vinger og Skøiter paa, den siste idee fik han ved at see Børnene glide paa Isen, paa Parken uden for hans Vindue[.] Vi vare i den JuelXLII baade paa GiselfeldtXLIII hvor vi spildte Loterie, og hos alle Naboerne. Dands var der ikke for Kongens Døds skyldXLIV og NB 63 regnet ved, jeg troer første sted for [at] høre om hvad der gik for sig det Aar Jeg troer LemmingXLV var her i Julen, han NytaarsaftenXLVI giøre en Sang til StampeXLVII.
HauchXLVIII med sin 2 smaae PigerXLIX vare her og Thorvaldsen Glædede det saa meget naar man her besøgte ham hvor han ret i Roe kunde nyde sine Venners Sælskab. Hauch har altid været ham meget kier, og selv som spilte Loterie med Thorv [papiret mangler] der[fra] faldt han paa Isen [papiret mangler] da [han vilde gaae] over at s[ee] [papiret mangler] paa ham [gipse] [papiret mangler][.]

Heele VinterenL var her i detmindste hver Søndag Naboerne Samlede til Midag, og ofte giorde da smaae Giestebuder, og Kane farter f e x. N. ‒ Juletræer med deilige Foræringer og lotterier om nydelig Ting paa Gisself[eldt] [papiret mangler] a Kinder [papiret mangler] paa [papiret mangler] Lydelig Lotterie ‒

[side]

Da ØhlenschlägerLI var meget Opbragt paa BaggesenLII og bebreidede ThorvaldsenLIII at denne tog imod B’s Besøg, sagde Thorv: ham for at formilde denne at Baggesen havde talt saa smukt om Øhl: og sagt han var den første Digter Danmark havde eiet; [“]sig Du ham: han er den største kieldring Danmark har eiet[”]; ‒ [“]Det kan du selv sige ham[,”] svarede Thorvaldsen[.]


Generel kommentar

Dette dokument er en del af det originale manuskript til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen. Afskriften af hele manuskriptet omfatter i alt 60 dele. Denne del er nr. 60.


Stampes erindringer blev udgivet i bogform i 1912 af Stampes barnebarn, Rigmor Stampe. Denne del af den ucensurerede originaltekst svarer til Stampe, op. cit., i den redigerede udgave.

Læs mere om nærværende online-udgivelse af teksten i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.

Teksten er publiceret med støtte fra Ny Carlsbergfondet i regi af digitaliseringsprojektet Kilder til Dansk Kunsthistorie.

Arkivplacering

Thorvaldsens Museums arkiv, inspektørens skrin, nr. 1

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Andre referencer

Emneord

Personer

Værker

A217 Christine Stampe, maj 1842, inv.nr. A217
A108 Andreas, 1.3.1842, inv.nr. A108
A105 Judas Thaddæus, Ca. 28.3.1842 - 10.4.1842, inv.nr. A105

Kommentarer

  1. Denne del af Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen er fortsættelsen af den foregående del, som kan ses her.

  2. Christine Stampe henviser til familien Stampes og Thorvaldsens ophold i Rom fra 12.9.1841.

  3. Tredobbelt cirkel. Dvs. indvisningstegn. Følgende er skrevet nederst på siden: “oooox var alt længe bestemt før det sidste var fullendt, i disse mellem spill’s Øieblikke, har jeg ofte faaet ham til at synge Gamle Sange, som han kuskede Ordene af[.] Men han havde saa lidet Stemme at man næsten allene ved Takten gienkendte Melodien[.]”

  4. Dvs. “den som mener mig det godt, får mig til at græde.”

  5. Dvs. den danske maler Constantin Hansen.

  6. Dvs. Christine Stampe, A217, som var færdig i maj 1842.

  7. Dvs. den danske violinist og guitarspiller Frederik Carl Lemming (1782-1846).

  8. Henrik Stampes fødselsdag var den 30. december.

  9. Dvs. den danske forfatter, sekretær, museumsmand og bibliotekar Just Mathias Thiele.

  10. Dvs. brev af 5.12.1839 fra Just Mathias Thiele til Thorvaldsen.

  11. 3.12.1839 døde Frederik 6.

  12. Dvs. Christian 8., der blev kronet 28.6.1840. Thorvaldsen besøgte dog først Christian 8. den 18.1.1840. Se også dokumenter vedrørende emnet Thorvaldsens forsinkede hyldning af Christian 8.

  13. I brevet af 5.12.1839 foreslog Thiele, at Thorvaldsen skulle udføre et monument til Frederik 6., fx. en rytterstatue på Esplanaden i København. Dette projekt blev aldrig realiseret.

  14. Antagelig den danske historiker og sprogmand Niels Matthias Petersens (1791-1862) værk Dr. Martin Luthers Levned fra 1840.

  15. Denne bog om Luther er p.t. uidentificeret.

  16. Thorvaldsen beskrives af flere kilder som en ganske habil guitarist. Eksempelvis skriver Friederike Brun i sin artikel om billedhuggerens liv og kunst af januar 1815, at han er som et “sandt Genie til Musik”, der spiller guitar med “ejendommelig Aand og Lethed”.

  17. Dvs. den italienske maler Vincenzo Camuccini.

  18. Dvs. den franske maler Horace Vernet.

  19. Christine Stampe refererer til afstøbningen af Thorvaldsens højre hånd, Nysø170, såvel som Thorvaldsens venstre hånd, Nysø172.

  20. Dvs. Bertel Thorvaldsen med Håbets gudinde, Nysø1.

  21. Dvs. afstøbningen af Thorvaldsens højre hånd, Nysø173.

  22. Dvs. den danske maler J.V. Gertner.

  23. Teksten slutter brat her.

  24. Teksten begynder brat her på et nyt emne.

  25. Januar – marts 1842 led familien Stampe af sygdom under deres og Thorvaldsens Rom-ophold 1841-42.

  26. Christine Stampes søster Susette Schouw døde 5.3.1844.

  27. Navnet er skrevet med småt over linjen og er derfor vanskeligt at tyde.

  28. Af Rigmor Stampe, op. cit., p. 331, n. 45 fremgår det, at “Melle M” skal rettes til “Melle N”, dvs. mademoiselle N, nemlig Cora Nyegaard, som var komponist og selskabsdame på Nysø. Hun blev i 1845 gift med teolog, huslærer og præst A.C. Petersen.

  29. Dvs. Louise Schwartzen (1806-?), som ved Cora Nygaards bortrejse blev selskabsdame på Nysø. Hun nævnes nogle gange i Stampes manus, se Rigmor Stampe, op. cit., p. 22, 34, 47, 85, 281 og 282.
    Hun optræder også i folketællingen for 1840 for Præstø Amt, som selskabsdame på Nysø, Louise Sievartsen(sic!), 35 år.

  30. Dvs. den danske dommer og jurist Jacob Møller, som i årene 1820-1846 også var byfoged i Præstø. Han var gift med Else Kathrine Møller (1794-1859), née Poulsen.

  31. Dvs. den danske amtmand over Præstø Johan Ferdinand de Neergaard, som boede på herregården Lindersvold, syd for Fakse og ca. 10 km fra Nysø. I 1808 ægtede han Charlotte Louise Elisabeth Olsen (1808-1866).

  32. Dvs. den danske godsejer, kunstsamler, jurist, postsekretær og handelsmand Benjamin Wolff. Boede på Engelholm, ca. 5 km fra Nysø.

  33. Thorvaldsen havde givet Christine Stampe kælenavnet gamle Mutter.

  34. Dvs. Bertel Thorvaldsen med Håbets gudinde, Nysø1.

  35. Dvs. Judas Thaddæus, A105, og Andreas, A108, som begge blev færdiggjort under Thorvaldsens ophold i Rom 1841-42.

  36. Cirkel. Dvs. indvisningstegn. Følgende er skrevet i venstre margen på den anden led: “o visse gange som var beregnet til det udgiorde en ¼ vei, ved Enden af Aleen satte han et mærke hvergang vi kom dertil, og det holdt tidt [papiret mangler] t faae tallet 12 bragt til ende, paa disse tuure som jeg holdt paa, maatte gaae for sig vær dag, gl [papiret mangler] at see til sine favoritter Svanerne og Hundene, kort alle dyrene som han bragte [papiret mangler][.]”

  37. Ifølge Rigmor Stampe, op. cit., var tante Jane identisk med stiftsdame på Vallø, Birgitte Sophie Christiane Kaas (1784-1856), søster til Henriette Danneskiold-Samsøe.

  38. Dvs. den danske greve Frederik Christian Danneskiold-Samsøe, nevø af omtalte tante Jane.

  39. Dvs. Thorvaldsen.

  40. Dvs. Kristus i Emmaus, Nysø18, som var fuldført 28.12.1839.

  41. Dvs. Nyårets genius, Nysø17.

  42. Dvs. julen 1839.

  43. Dvs. Gisselfeld gods nær Haslev, som efter 1755 fungerede som jomfrukloster. Frederik Christian Danneskiold-Samsøe var i 1839 overdirektør på Gisselfeld.

  44. Da Frederik 6 var død 3.12.1839, var der lande- og hofsorg, og man afholdt sig fra lystigheder som fx dans.

  45. Dvs. den danske violinist og guitarspiller Frederik Carl Lemming (1782-1846).

  46. Dvs. 31.12.1839.

  47. Vel i anledning af Henrik Stampes fødseldag den 30. december.
    Sangen kendes ikke.

  48. Dvs. den danske forfatter og naturvidenskabsmand Carsten Hauch.

  49. Dvs. Adamine Vilhelmine Mathilde von Hauch (1831-1910) og Christiane Georgine Elisabeth von Hauch (1832-1903).

  50. Dvs. vinteren 1839-40.


    Følgende passage er skrevet i venstre margen på den anden led: “Heele Vinteren var her i detmindste hver Søndag Naboerne Samlede til Midag, og ofte giorde da smaae Giestebuder, og Kane farter f e x. N. ‒ Juletræer med deilige Foræringer og lotterier om nydelig Ting paa Gisself[eldt] [papiret mangler] a Kinder [papiret mangler] paa [papiret mangler] Lydelig Lotterie ‒”

  51. Dvs. den danske digter og forfatter Adam Oehlenschläger.


    Denne side er kun en løst indlagt, lille seddel. Indholdet ligger ikke forlængelse af den foregående sides, som det fremgår.

  52. Dvs. den danske forfatter Jens Baggesen.

  53. Jens Baggesen havde siden 1814 haft en konflikt med Adam Oehlenschläger, som blev kendt under navnet “den baggesenske fejde”.
    I sit eget månedsskrift Danfana kritiserede og latterliggjorde han Oehlenschlägers løbende litterære produktion, som blev beskyldt for at stride mod almindelig sund fornuft og god smag. Det er formodentlig denne fejde, som her er anledning til Oehlenschlägers utilfredshed med Thorvaldsens gæstfrihed over for Baggesen.

Sidst opdateret 30.08.2020