Arkivet, Thorvaldsens Museum

Elskeligste Venner Holger og Marie!
Naar I modtage dette, da have I en af de ædleste og geniefuldeste Danske, Albert Thorwaldsen i Nærheden, thi han bringer Eder dette Brev tilligemed en lille Æske (med Paaskrift som dette) der indeholder et par Smaating til Dig søde Marie samt en lille ubetydelighed til vor Caroline. Jeg vil desangaaende tilskrive Dig, kjæreste Svigerinde, en af disse Dage et lille Brev der rimeligvis vil komme længe før disse Linier.
Nu have I Thorwaldsen, min dyrebare Ven, hos Eder. Nyd ham nu saa meget som det er Eder mueligt – I beholde ham vist ikke længe i Danmark thi jeg forestiller mig at hans Sind og attraa snart igjen vilde stunde til det kjære Rom og hans mangfoldige begyndte Arbejder. Jeg har talt meget med ham om Eder, mine kjæreste Venner, og han vil vist nyde Eders Omgang saa meget som Mueligt blot I selv ogsaa ville bidrage til at forhjelpe ham dertil, hvilket vel bliver saa meget desto nødvendigere, som der formodentlig bliver megen Rivt om ham udi Axels Stad. – Forsøm ej, søde Marie, det hvorom jeg imidlertid vil have tilskrevet Dig, at føre Thorwaldsen did ud til det indviede Sted, ved hvilket min Tanke dvæler ideligst her paa Jorden og hvor Thorwaldsen har lovet at ville rejse hiin Velsignede en ædel Mindesteen [...]