C.F. Høyer
Rom
Laksegl med slyngmonogram.
Poststempler: ROMA og HAMBURG.4 / B.G.D. 20 Fevr.1807.
Nicolai Abildgaard
København
Udskrift: A Monsieur / Monsr N: Abildgaard / Directeur de l’Academie Royale= / des beaux arts / Copenhague / fr: TrentoI
Dateringen fremgår af brevet.
Høyer writes that Thorvaldsen has received an instalment of 100 rix-dollars for the portrait bust of Jacob Baden, A863. He asks that the sculptor be paid the last part of his travelling scholarship from the Academy of Fine Arts. Thorvaldsen is modelling Hebe, A37. Høyer tells news about Danish artists in Rome and makes very critical comments on Antonio Canova’s Dancing Girl with Hands on Hips.
Rom d 30e Jan. 1807.
Kiæreste Hr Justisraad!
Jeg har modtaget Deres ærede af 22e Dec:II men har ikke været saa lykkelig at bekomme det andet Brev, som Justisraaden mælder om at være afsendt før 3 Uger tilforn –
Hr Thorvaldsen, som altiid føler sig at være Hr Justisraaden forbunden, beder Dem mange Gange hilset og takker for de bekomne 100 [tegn for rigsdaler] fra BadenIII – Uagtet at Cursen er, som Hr Justisraaden anmærker ikke gunstigIV, ønsker han dog: at De vilde have Omsorg for: at FrølichV udbetaler ham hans tilgodehavende 300 [tegn for rigsdaler] nemlig hans 3 siste Quartalers Reise-StipendiumVI; Saasom denne Summa tillige med det lovede for BysterneVII vilde i denne Tiid komme tilpas[,] Thi han behøver daglig Penge til at fortsætte sine Arbeider[,] han vil deruden hellere tabe formedelst den slette Curs, end han nenner at give nogen af sine FolkVIII Afsked. –
Jeg skal sikkert efter Forlangende kiøbe for Academiet hvad efter RafaelIX udkommer som nogenledes kunde være tienlig. 3e Blade efter Transfig:X i KridmaneerXI bringer HornbeckXII. NB: i denne Maneer bliver det ikke fortsat. Senere er ikke udkommen noget – Hr Justisraaden er besørget for at betale mig hvad Udlæg ieg haver giort. det er alleneste nemlig: Blyhvidt 3 Sc:XIII Blomst: 1 Sc: Kaaberst: 6 R[?]: Jeg skulde med Fornøyelse have sendt mere Blomster SorterXIV dersom ikke Hornbek medbragte en ganske Quantitet. – WahlXV haver havt Brev fra WallichXVI i Mailand han lever vel men finder sig ikke fornøyet der, han mælder at Hornbek er reist til Paris sist i Dec: – KallebergXVII og TraneXVIII haaber ieg nu at være komne hiem saasom de allerede den 13e Dec: var lykkeligen ankomne til AusburgXIX –
Paa samme Tiid som ieg modtog Hr Justisraadens Brev modtog ieg Brev fra min ModerXX, hun som altiid er meget dybsindig veed at betragte en hver Begivenhed fra den rigtige Side[,] sigende: man maae være tilfreds at den ærlige dydige MandXXI har opnaaet saa lykkelig en høy Alder og at hun fandt sig meget trøstet ved dette at flere agtværdige Mænd haver ham værdiget høyagtelse – At kiære Hr Justisraaden haver bivaanet hans Jordefærd – De undskylder mig at ieg denne Gang har indlagt et lidet Brev til min Moder: en Igienerindring om noget hende i denne Tiid angaaende. –
Kiæreste Hr Justisraad! De viiser idelig Deres Velvillighed imod mig saaledes at ieg endog maatte være utaknemlig naar ieg ikke benyttede mig samme. – Jeg skal sikkert sende noget af mit Arbeide hiemXXII – Thi uagtet ieg har Vanskelighed ved at finde mig tilfreds med hvad ieg giøre[,] vil ieg dog haabe at i Betragtning af den korte Tiid ieg har været her og ifølge Hr Justisraadens venskabelige Overbærelse at De ikke skal finde Dem utilfreds med samme[.]
Jeg har copiered, som ieg tilforn har sagt efter DominichinXXIII en Gruppe af 4re Figurer i St GregoreXXIV. At det var bædere at copiere efter OlieXXV: det har ieg rigtig nok tænkt men saa mange Forhindringer der i saafald haver mødt, giorde htXXVI ieg fandt mig ret vel ved at kunde uden minste Uleilighed arbeide der ude – Jeg maae ret takke Thorvaldsen for et net Studium som ieg har faaet inrettet i Huuset hvor vi bor – Thorvaldsen modellerer fornærværende Tiid en HebeXXVII som Justisraaden forhaabentlig vil faae at see / Thi den er for langt af Kammerjunker BielkeXXVIII :/ ieg vil des aarsag ikke sige noget om samme[,] Thi uagtet Deres høye Tankker om ham vilde De moske troe at Venskab bedømte Samme i sær naar ieg fortæller Dem at CanovaXXIX som har den Feil at giøre formeget, har nylig ladet see en Figur en BallarinaXXX som vel ikke er uden Fortieneste men er ham dog næsten lige saa uværdigXXXI som alle hans Baserelief[fer]XXXII. Jeg vil ikke beskrive Figuren thi naar ieg untager Hovedet veed ieg ikke hvad der er taalelig paa samme – Jeg er ret vred paa Canova; at han som en Autor til den fortreffelige Gruppe Amor og SycheXXXIII ikke skammer sig eller ikke kan see hvad der er ham saa ganske uværdig. Han skal giøre 4re Figurer for Kongen af Spanien hvoraf omnævnte er den første ferdige og faaer til Betaling for disse Sum: 36000 Sc:XXXIV –– Det har interesseret mig at see en Tegning efter et Maleri af Benve[nutiXXXV i] Florents, dersom Maleriet er saa got udført so[m Teg]ningen saa gad ieg see det, Thi den er behandlet me[d en Fin?]hed som et Kaaberstik af MorgenXXXVI; der viises en mængde Figurer, forestiller Judit som viiser Folket Holifernis HovedXXXVII, Compositionen er mere studeret end følt – Politiske Nyheder veed man intet her med Vished, Man ønsker her som man vel ønsker over alt : en Ende paa disse ødeleggende Krigs Tiider –
Jeg beder min ærbødigste Hilsen formældet FruenXXXVIII og haaber venskabeligst unskyldt om den bekomne Recept skulde findes noget manglende – Jeg anbefaler mig stedse med dybeste Ærbødighed, kiæreste Hr Justisraadens taknemligste og lydigste Elev
C.F. Høyer
I den sidste del af brevet mangler papiret pga. lakseglets bortfjernelse. De manglende ordstykker er markeret med gråt.
|
|
Jacob Baden, juni 1806 - september 1806, inv.nr. A863 |
|
|
Agrippa, 1799 - 1800, inv.nr. A759 |
|
|
Cicero, 1799 - 1800, inv.nr. A760 |
|
|
Cicero, 1799 - 1800, inv.nr. A761 |
|
|
Rafael, januar 1800 - oktober 1800, inv.nr. A752 |
|
|
A.P. Bernstorff, Antagelig tidligst september 1797 - Senest november 1797, inv.nr. A208 |
|
|
Homer, 1799, inv.nr. A751 |
|
|
Hebe, 1806 - februar 1807, inv.nr. A37 |
Last updated 01.12.2015
Dvs. Franco Trento, hvilket ville sige, at portoen var betalt indtil grænsebyen Trento beliggende i provinsen Trentino i det nuværende Norditalien syd for Brennerpasset.
Dette brev kendes p.t. ikke.
Dvs. Thorvaldsen marmorbuste af Jacob Baden, A863.
Prisen på busten var 200 rigsdaler, se Thorvaldsens brev af 28.7.1805. Abildgaard sendte halvdelen af beløbet som afdrag, jf. 19.10.1805.
Når Høyer her skriver, at pengene kom fra Baden, må han mene Jacob Badens søn Torkel Baden, da faderen var død i 1804.
Kursen på danske rigsdaler var ofte dårlig i forhold til udenlandske valutaer. Derfor blev pengebeløb fra Danmark ofte overført til Italien i valutaen hamburger banco, se mere herom i Møntenheder og Veksler.
Grosserer Frølich fra handelshuset Frølich & Co., København, som havde med overførslen af Thorvaldsens stipendium fra Danmark til Italien at gøre, se breve af 20.3.1802 og 23.9.1806.
Frølich er omtalt i Carl Bruun: Kjøbenhavn. En illustreret Skildring af dets Historie, Mindesmærker og Institutioner, København 1901, vol. 3, p. 805 og 844.
Høyer hentyder til den sidste del af Thorvaldsens rejsestipendium fra Kunstakademiet, som billedhuggeren endnu ikke havde hævet, jf. hans brev af 18.6.1806. Akademiet havde imidlertid forudsat, at denne sidste del blev benyttet til Thorvaldsens rejse hjem til Danmark, jf. breve af 3.12.1799 fra Kunstakademiet til Thorvaldsen og hans svar af 4.4.1800. Men efter 6.3.1804, hvor Thorvaldsens forlængede ophold i Italien formelt blev anerkendt fra officiel dansk side – se evt. referenceartiklen herom – opfattede Thorvaldsen tilsyneladende ikke den sidste del af stipendiet som rejsepenge. I al fald bad han via sin bofælle Høyer gentagne gange forgæves Abildgaard – qua Akademiets direktør – om at få pengene udbetalt, se Høyers andre breve af 18.11.1806, 4.7.1807 og 27.12.1807.
Noget tyder endda på, at Thorvaldsen ikke fik udbetalt pengene førend 1822, hvor han havde bedt Peder Malling om hæve pengene på sine vegne i København, se brev af 15.10.1822.
Når Thorvaldsen ikke fik tilgang til den sidste del af stipendiet med det samme, kunne det tyde på, at Abildgaard / Akademiet mente, at rejsepenge var rejsepenge, og ikke skulle / kunne bruges til Thorvaldsens forlængede ophold i Italien til trods for Abildgaards forståelse over for billedhuggerens forbliven i Italien – se evt. referenceartiklen herom.
Det vil sandsynligvis sige de buster, som Thorvaldsen havde sendt hjem til Danmark i 1802, og som han havde bedt Abildgaard om at sælge, se brevet af 18.6.1806. Det drejede sig om busterne af A.P. Bernstorff (Brahetrolleborg, jf. A208); Homer, A751, Rafael, A752; Agrippa, A759; Cicero, A760 og A761.
Ingen af de nævnte buster blev dog solgt, som Thorvaldsen håbede på.
Dvs. de ansatte gipsere, sten- og marmorhuggere i Thorvaldsens værksted, se evt. Thorvaldsens assistenter.
Dvs. den italienske maler Rafael (1483-1520).
Dvs. et af Rafaels hovedværker Transfigurationen. Som det fremgår blev maleriet og/eller dele af det reproduceret i grafik på brevskrivningstidspunktet, sandsynligvis fordi det i 1797 var blevet bortført af de franske tropper til Paris. I 1815 kom maleriet tilbage til Rom til Vatikanmuseet, hvor det den dag i dag befinder sig.
Høyer nævner også de grafiske blade efter Transfigurationen i brev af 18.11.1806.
Dvs. kridtmanér, som er det samme som crayonmanér, der er en grafisk trykketeknik, hvor motivet raderes i en kobberplade med et rullehjul besat med en mængde små pigge. De tegnede linjer får derved meget stor lighed med en tegnet kridtstreg i det færdige tryk, deraf det datidige navn kridtmanér.
Den danske arkitekt Christian Hornbech, som i 1807 var på vej til til Danmark via Milano og Paris (se nedenfor), og som derfor medbragte de omtalte Rafael-reproduktioner.
Dvs. den romerske møntenhed scudi, se evt. Møntenheder.
Abildgaard og Høyer kommunikerede ofte om blomster- og grøntsagsfrø, som sidstnævnte sendte til Danmark pr. post. Se fx Høyers brev af 18.6.1806.
Abildgaard plantede de sydlandske frø i haven ved sin nyopførte landvilla Spurveskjul, der ligger i den københavnske forstad Virum.
Den danske maler Johan Georg Wahl.
Den danske maler Arnold Wallick, der opholdt sig i Milano 1806-09.
Den danske arkitekt Andreas Dobert Kalleberg.
Den danske arkitekt J.L. Thrane.
Kalleberg og Thrane rejste sammen fra Rom til Danmark. De forlod Rom antagelig 9.11.1806.
C. F. Høyers mor Sophie Dorothea Høyer.
Dvs. C.F. Høyers far, sognepræsten i Reerslev ved Roskilde Jens Ottesen Høyer. Som det fremgår af det følgende, var faderen lige død, nemlig den 16.12.1806 som 82-årig, se V. Richter: 100 Aars Dødsfald (1791-1890), København 1905, p. 543.
Høyer hentyder her til, at han var sendt til Rom som stipendiat fra Kunstakademiet i København, og han skulle derfor ligesom alle andre stipendiater hjemsende prøver på sit arbejde.
Den italienske barokmaler Domenichino (egl. Domenico Zampieri, 1581-1641).
Her kunne være tale om en gruppe fra Domenichinos fresko Den hellige Andreas’ martyrium i helgenens oratorium i kirken San Gregorio Magno al Celio i Rom.
Dvs. kopiere efter oliemalerier. Høyer mener antagelig, at det havde været bedre at vælge et oliemaleri som forbillede fremfor den Domenichino-fresko, han kopierede.
Skal muligvis læses som ht, hvilket kunne være en forkortelse for hidtil. Ordet at ville dog passe bedre ind i sammenhængen.
Thorvaldsens statue Hebe, A37, som blev modelleret 1806 – februar 1807.
Den danske søofficer Johan Christian August Bielke, der i 1806 bestilte en marmorversion af Hebe på vegne af Otto Reedtz-Thott, se referenceartiklen herom.
Den italienske billedhugger Antonio Canova.
Sandsynligvis Canovas statue Danserinde med hænderne i siden, også kaldet Dansens muse. Gipsmodellen er signeret “in Xbre 1806”, dvs. i december 1806. Den første marmorversion blev færdig 1812 og findes på Eremitagen, St. Petersborg.
Det er uvist, hvordan Høyers skarpe, men upræcise fordømmelse af Canovas Danserinde skal forstås, se også det følgende. Han var i andre af sine breve til Abildgaard nu og da meget kritisk i sin bedømmelse af Canovas kunst, se også 18.6.1806.
Måske går Høyers kritik af Danserinden på, at figuren er for publikumsleflende, sensuel, udfordrende og vulgær. Disse egenskaber siges (almindeligvis) ikke at være til stede i Thorvaldsens værker som i fx Hebe, jf. A37, som Høyer nævner lige ovenfor, og som han sagtens kunne have anvendt som sammenligningsgrundlag.
I lyset af hans og Thorvaldsens nære venskab er det endda muligt, at han taler på begges vegne, eller at ligefrem viderekolporterer Thorvaldsens synspunkter om Canovas Danserinde.
Høyer havde tidligere vurderet Canovas relieffer lavt:
”...det har fraperet mig som en ubegribelig Ting: at den som kan giøre en saa fortreffelig rund-Figur ikke kan giøre et taalelig Basrelief.”
Se hans brev af 18.6.1806.
Dvs. Amor og Psyche, et af Canovas hovedværker. Det fremgår af brev af 18.6.1806, at Høyer havde set værket i Canovas værksted.
Dvs. 36.000 scudi eller 9.000 scudi pr. statue, hvilket efter datidens forhold var en enorm sum penge.
Canovas Danserinde er 176 cm høj, dvs. ca. 8 romerske palmi. Thorvaldsen forlangte i 1806 1000 scudi for en tilsvarende marmorstatue. Og i 1803 fx 1320 scudi for Jason, A822, (11 palmi høj), mens hans pris for en lige så høj figur i 1806 var vokset til 2000 scudi, se referenceartiklen om priserne på Thorvaldsens værker.
Se evt. også referenceartiklen om Møntenheder.
Den italienske maler Pietro Benvenuti.
Den italienske kobberstikker Raphael Morghen.
Dvs. et af Benvenutis mest kendte værker, nemlig Judith viser Holofernes’ hoved frem (1804), der i malet form findes i domkirken i Arezzo.
Den omtalte tegning kunne være en tegning efter maleriet som et forarbejde til et kobberstik efter Benvenutis maleri, da Høyer nævner, at tegningen er lige så fin som et kobberstik af Raphael Morghen.
Et sådant kobberstik kendes udført af den romerske grafiker Antonio Ricciani (1775/76-1847), men det er udateret, og om det er fortegningen til dette, Høyer taler om, er altså uvist.
Dvs. Abildgaards kone Juliane Marie Abildgaard.