Christine Stampe
Nysø
Omnes
Dette afsnit af Stampes erindringer beskriver begivenheder, der kan tidsfæstes til Marts 1844.
Men erindringerne blev først nedfældet i denne form i månederne efter Thorvaldsens død 24.3.1844, sandsynligvis på grundlag af dagbogsnotater fra dengang, begivenhederne fandt sted. Teksten kan altså i løbet af denne proces have undergået redaktionelle ændringer og/eller erindringsforskydninger, så dateringen skal tages med et gran salt.
Dateringen af erindringerne drøftes nærmere i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.
The script of Christine Stampe’s memoirs on Thorvaldsen. This is the 57th part of 60 in all.
[side303]
næste MorgenII lod jeg spørge til hamIII, og han svarede paa en lille Lap Papir med Blyant at Beenet ikke giorde synderlig ondt, men han vilde dog blive hiemme for Veiret skyld men næste Dag skulde han komme til mig, nu tog jeg efter Midag hen til ham med min Loterie Pose, og TienerenIV siger mig at ConfrensraadenV vil paa Comedie, saa lader jeg vognen vente, og paa mit[: “]har De ikke skrevet
[side]
53
mig De vilde blive hiemme?[”] [“]Jo jeg troer det var det klogeste, dog det er saa kiedelig her hiemme Allene, og jeg vidste at De var ikke væl, dog bliver De her, saa er det saa meget des bedre thi jeg er, i daarlig Humør,[”] nu sendte jeg min Vogn hiem, og jeg mærkede snart at Thorv havde haft, lidt Ærgrelse og trængte til at udtale sig og efter han havde givet lidt ondt fra sig, saa begyndte jeg at spille, og efter kort tid fik han en Terne, en QuaterneVI osv ‒
Dette oplivede ham, dog jeg havde næsten fordervet det heele, thi nu var hans Held for stoer, og han saae mistroisk paa mig[: “]gaaer det og virkelig rigtig til?[”] nu lader jeg som jeg blev vred, og siger: [“]tyv tænker værmand stieler, og fordie han ikke giør sig en samvitighed af at snyde mig, saa troer han jeg ikke er bedre,[”] og jeg raaber kiekt Tallene op, siger[: “]mig, synes han er altid den vindende[,”] osv. ‒ osv ‒ kort jeg spiller saa godt min Rolle, at han svarer[: “]nu nu lille MutterVII bliv ikke vred, jeg tænkte blodt, at hun vilde maaskee lade mig vinde for at fordrive mine Griller,[”] ‒ [“]jo vist, det skal de rigtig nok ikke troe at jeg skulde skade mig selv, især efter at de i Aftes saa svært trak mig op,[”] osv osv, kort jeg
[side]
54
blev forsigtigere den øvrige deel af Aftenen, og det endte med at Thorv: deels med spillet, og deels med mit drillerie, og skienden samt hvad vi talede om, var i det beste Humør af Værden, og sagde mig næste Dag han havde sovet fortreffelig og hvad han havde sat sig i Hovedet (han var saa let Mistroisk) det var nu for svunden og han tænkte ikke meere derpaa[.] det var om TorsdagenVIII, om Fredagen d. 22IX kom Frue RabenX og jeg med Vognen og hentede ham til Midag, som sed vanlig, NB: om formidagen havde Hr: HartmannXI bragt ham en Billet til Studenternes Consert[.] fr. Raben, gav mig ogsaa et par, saa vi 3 Mand stærkt, efter Bordet, tog til Conserten[.] vi kom til at sitte hos Pf. ClausenXII, og morede os godt, Clausen sagde noget til Thorv: om at komme til en fete der skulde være Næste dagXIII, dog Thor: forstod ikke hvad og hvor det var, og sagde derfor at han var bedet ud til KierulfsXIV[.] det var til den fete hvor HøienXV talte om ham[.] efter Conserten vilde jeg han skulde tage hiem med mig, dog jeg maatte deri mod tage til ham[, “]thi de kan troe NielsXVI bander mig nok; at han saa ofte skal kiøre mig hiem; og det er saa glat, at gaae hiem[”], Næste MorgenXVII skulde vi giøre, nogle Besøg samen, det var om LøverdagenXVIII, og jeg blev meget forundret over at møde ham paa Kongens Nyetorv i fuld pu[d]s med Ordner og StiernerXIX paa, nu sagde han mig at han skulde
[side]
til KronprinsenXX, og da jeg skulde til DaneskioldXXI tog han mig under Armen, og vi bleve enige om at han der skulde hente mig efter Odiensen; han gik meget stærk af frøgt for at komme for sildig, og alt som han gik, ud øste han sin Harme over en hvis MandXXII, som han var meget Opbragt paae, og han fortalte mig nu hvorledes samme Mand havde været hos ham om fredagenXXIII, og han havde fortalt at Kronprinsen var kommetXXIV, og Thorv: spurgte ham om de skulde gaae derhen Inkorpus, men dette sagde ThieleXXV de pleiede ikke at giøre, [“]ja for jeg vil ikke være paatrængende, men jeg vil helderikke forsømme min Pligt; gaaer de der?[”] [“]Nei,[”] [“]ja saa behøver jeg væl helderikke?[”] [“]Nei,[”] svarede Thiele, og nu om Løverdag MorgenXXVI kommer samme, med et langt Papir skreven af Thieles haand, og underskrevet af Kronprinsen, og melder Thorv: at WallichXXVII havde faaet de Værelser paa Charlotten[borg]XXVIII som Portraitmaler JensensXXIX søgte at faae, Thorv: sagde strax: [“]jeg under Wallich dem, men den stakkels frue JensenXXX med de 8 Børn hende giør det mig ondt for[”]; nu spørger han Thiele om han har være hos Kronprindsen? og Thiele svarer han er blevet kaldet, [“]og mig synes Confr: burde gaae derhen, det er dog skik og Brug,[”] [“]og Igaaer sagde de Jeg skulde ikke gaae,[”] [“]nei Hr Confr: tvert imod jeg raadte dem til at gaae[”] osv. ‒ nu blev Thorv: umaaderig vred, og spurgte Thiele om han troede han var fuld, saa at han ikke vi[d]ste hvad han selv hørte og sagde? osv osv kort Thor: skieldte og saa klædte han sig gesvint paa, og gik hen til Cronprindsen; og under veis fortalte han mig al dette, tillige med at Thiele, blodt havde villet forhindre ham i at gaae dagen tilforn, for selv først, og strax at faae
[side]
56
det efter hans Ønske med disse Værelser, [“]jo han er slue, han og KochXXXI, de vil nok komme frem thi de ved at gaae, Krog Veiene, aldrig han spørger mig om det minste ved Akademiet nei han er den Eeneste regierende,[”] (og kort tilforn havde Kammerfr:XXXII sagt mig, at fr Jensen havde været hos hende, og at hun havde givet hende saa godt haab da Wallich havde sin heele Pension og intet Atelie brugte, osv ‒ jeg fortalte hende nu at fr J: havde mødt Koch i forgemaket, og han havde sagt til hende at var det for at søge om de Værelser, saa kunne hun lige saa godt vende om, thi der var saa mange som søgte dem, og blandt andre og paa hendes: at hun ikke troede at en saa dan rig Mand vilde gaae dem i Veien, svarede han: [“]jo jeg betaler 800 RdXXXIII i huusleie,[”] [“]ja saa maa de væl og have dem, naar de kan det give dem gientagne sum, i det samme blev hun kaldt ind,[”] og all dette Snak med Koch. samt Haab og frøgt havde bragt hende i saa dann Afeckt at hun foran MajestetenXXXIV brast i Graad, og Kongen var saa mageløs fortreffelig, og Naadig og God mod hende, talte trøstende Ord til hende, og sagde[: “]skiønt det blodt kommer an paa min Søn, saa skal jeg tale paa det beste for Dem[,”] osv ‒ dette fortalte jeg fr W.XXXV som sagde mig at ogsaa Droningen intereserte sig for fr Jensen, men fr: W: vilde slet ikke troe at Koch havde sagt det, thi hun havde talt til ham derom for nogle dage siden, og da hun havde sagt ham hendes Mening, var han meget forundret over at hun vi[d]ste saa god besked der bland Academiets Locale og Personer og forsikkrede at han var ganske af hendes Naades mening: [“]ingen burde have det uden fr: Jensen[.”]
[side]
57
[“]Det kalder jeg HoffmannXXXVI: strax at kunde sadle om, og lade, som han var af samme Mening som de høie) og Wallich har dog sagt mig at Koch og Thiele vare de, der havde raadet Ham at skrive til Kronprinse før denne kom hertil, og Koch var og den første som bragte mig Efteretningen[,”] sagde W: (Thiele skulde nok imidlertid til Thorvaldsen og melde det, saa han kunde ikke strax inhøste sin Tak for god Hielp :) kort efter oven staaende havde jeg ogsaa troet at fr Jens havde faaet Værelserne, og blev meget forundret, og Thorv:s vrede paa Thiele smittede mig, thie jeg fandt, som andre have fundet, at der intet her ved hastede saa meget at de behøfte at forlange det, før Kronprinsen kom i forsamlingenXXXVII og saa kunde enhver sige sin Mening, og hans Kongelige høihed kunde da vælge hvem han fandt værdigest ‒ Men nu var det gaaet anderledes til, og jeg imin Harme brød strax ud med det for Danneskiold og fortalte heele Historien, som Thorv: nys havde sagt mig den, idet samme kommer Thorv: tilbage han havde ikke fundet Kronprinsen hiemme, nu fort sætter jeg min Historie, men mærker paa Thorv, at det ikke var ham ret, og han trækker mig i kiolen og siger hen i Vinduet til mig[: “]det er dog forbandet at hun ikke kan tie, nu kan han jo strax bringe det op til Kongen, og saa troer de jeg er misfornøiet dermed,[”] her paa siger jeg høit jeg havde hørt det paa Kongens nytorv osv ‒ og dreier af, thi Danneskiold skulle til Kongen, Thor dispyterte endnu en stund med GrevindenXXXVIII om hendes Heste Smag, som var for de lange osv[.]
[side]
58
Neppe var vi gaaet derfra før han sagde mig: [“]giør mig den Tieneste ikke at tale om den Historie og lad, som de ikke vi[d]ste den, thi de troer dog strax det kommer fra mig; og mig kan de giøre for hvad de vil, jeg vil ikke bryde mig om det minste mere[”]; ‒ nu gik vi til TræskoeXXXIX men fandt ham ikke hiemme, og saa spurgte vi til Øhlens:XL som heller ikke var hiemme[,] der fra til Ernst MayerXLI, som strax modtog os med den Efteretning at W: havde faaet Værelserne, jeg huskede nu Thors ønske, og saa meget forundret ud, og beklagede Fr: Jensen, herpaa sagde Thorv: [“]hvorfor det, det maatte jo gaae efter ensienetetXLII og der bliver nok snart værelser til fr Jensen ledige[”], [“]hvis mener de, thi BadensXLIII speculerer UrsinXLIV paae[”]; [“]nei jeg mener mine egne[,”] sagde Thorvaldsen, og Mayer spørger nok engang[: “]hvilke mener Confrensraaden?[”] [“]mine,[”] gientager Thorv: Alvorlig ‒ han var mørk, og pirrelig som Mayer ogsaa mærkede[.] dog herfra ville vi besøge Bispinde MøllerXLV, og netop udenfor hendes Dør hvor Thorvaldsen opholdt sig grumme længe, for at beundre Museet, og giøre mig opmerksom paa dets skiønhed, [“]see engang,[”] sagde han, [“]hvor de skidne Muure der griner stykt, (de griner af HansenXLVI) nei Museet, det smiler, see engang det er lige som en Blomst,[”] og heele hans Ansigt opklaredes og nu kom just BindesbølXLVII til som havde seet os langt fra (thi hvor Thorv: gik var han god at kiende, og om der var nok saa fuld i Theatret, saa kunde man skielne ham fra vrimlen, thi han ragede frem som en Antik!) han talte længe med Bindesbøl om decorationXLVIII osv og jeg maatte huske ham paa at jeg frøs for at faae ham videre, og nu var hans heele vrede for ThieleXLIX og heele HistorienL Glemt. ‒ da vi gik op ad Trappen
[side]
59 N 5
til frue Møller, siger han til mig: [“]nu maa de tage skylden paa dem, at jeg ikke fulgte SønnenLI[,”] osv ‒ og det giorde jeg, sigende, at jeg havde raadet fra osv, og fr: Møller vi[d]ste nok, at han agtede, og holdt af hendes Søn, saa hun kunde være vis paa hans Deeltagelse, efter et Quarterstid gik vi til Charlottenborg, der pasiarede vi endnu et Quarteer en halv time thi saa skulde vi følges ad til Midag han til KierulfLII og jeg hiem[.] Thiele kom engang endnu paa Tapetet, og paa mit Ra[ad] ikke at tænke paa ham paa min Bemærkning, at mig synes Thiele havde noget saa godt i hans fisionomie at man ikke kunde være vred paa ham naar man saae ham, svarede Thorv: [“]lig mærke til hans Pande, nei der er ikke noget godt, han er en Slange[,] falsk og fiin,[”] osv osv[.] Dog til sist brød jeg op thi Kl: var [xxx] og Thorv: fulgte mig hiem og saa fulgte jeg ham igien, til Hiørnet hvor K’s boede dog da han kuns var budet til 4½ saa var det lidt tidlig, og han vændte atter om med mig, og efter at have givet mig et kierligt Kys og sagt[: “]det varmer saa godt[,”] gik han endelig til Kierulfs der blev han heele Aftenen, men var vist meget stille thi der vare Venner, som han ingen tiltro havde til, og saa var han altid stille[.] det trykkede ham, ikke at troe sig, om givet med bare ham hengivne Mennesker, han var for vendt[.] Dog sov han ganske godt heele Natten (jeg maae endnu erindre at da han gik over Kongens nyetorv hiem med mig, slap han mig pludselig, og da jeg spurgte hvorfor, sagde han: [“]for her er ikke glat, og det seer saa miserabelt ud at maatte støtte sig paa nogen[”]; ‒ og saa han nok husker at fr PLIII sagde ham at Kappen klædte ham godt i morges? [“]ja det giør den ogsaa thi den skiuler alle jammerligheder[.”] Det var blevet Aftalt, at jeg næste dagLIV skulde af hente ham for at see det Billede, som Røhrbye havde nu fulendt, og han kiøbt af ham, Jeg mødte der Kl: 12½, og Thorv: var ikke paaklædt, men stod og ar[bejdede]LV
Dette dokument er en del af det originale manuskript til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen. Afskriften af hele manuskriptet omfatter i alt 60 dele. Denne del er nr. 57.
Stampes erindringer blev udgivet i bogform i 1912 af Stampes barnebarn, Rigmor Stampe. Denne del af den ucensurerede originaltekst svarer til Stampe, op. cit., i den redigerede udgave.
Læs mere om nærværende online-udgivelse af teksten i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.
Teksten er publiceret med støtte fra Ny Carlsbergfondet i regi af digitaliseringsprojektet Kilder til Dansk Kunsthistorie.
|
|
Folkeliv ved havnen i Palermo, 1844, inv.nr. B287 |
Last updated 31.08.2020
Denne del af Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen er fortsættelsen af den foregående del, som kan ses her.
Dvs. medio marts 1844.
Dvs. Thorvaldsen, som atter led under følgevirkningerne af et bensår.
Dvs. Thorvaldsens kammertjener C.F. Wilckens.
Dvs. Thorvaldsen, se hertil listen over Thorvaldsens udnævnelser.
I de forklarende noter i Rigmor Stampe, op. cit., p. 370, n. 4 forklares det, at “[m]an vinder i lotterispil, når en linjes 5 tal er udkommet og besat; en terne er besættelsen af 3, quaterne af 4 af tallene.” Thorvaldsen er med andre ord ved at vinde spillet.
Thorvaldsens kælenavn for Stampe var lille eller gamle mutter.
Dvs. torsdag den 21.3.1844.
22.3.1844 var Thorvaldsen til middag hos Christine Stampe med bl.a. Julie Raben-Levetzau (1808-1888), derefter koncert med Studenter-Sangforeningen, som det fremgår.
Dvs. Julie Raben-Levetzau (1809-1880), som var gift med den danske greve, jurist og gehejmekonferensråd Carl Vilhelm Raben-Levetzau. Carl Vilhelm Raben-Levetzau ejede Beldringe gods godt 5 km fra Nysø gods.
Dvs. den danske komponist J.P.E. Hartmann, som i 1843 efter C.E.F. Weyses død var blevet Studenter-Sangforeningens formand (indtil sin død 1900). Han virkede også som organist ved Vor Frue Kirke.
Dvs. den danske teolog og politiker H.N. Clausen.
I de forklarende noter i Rigmor Stampe, op. cit., p. 370, n. 6 er noteret følgende:
“Den 23. Marts holdtes en fest i det af Høyen stiftede Skandinaviske Selskab. Høyen holdt her et foredrag, hvori han bl.a. omtalte Thorvaldsen i de varmeste udtryk. (Se Høyens Levned, udg. af Ussing, bind I, side 310.) – Det synes iøvrigt ret mærkeligt, at indbydelsen blev bragt Thorvaldsen på en så tilfældig og lidet officielt måde.”
Det Skandinaviske Selskab blev dannet i begyndelsen af efteråret 1843 i København med H.N. Clausen som formand. Det omtalte foredrag var Høyens berømte: Om Betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts Udvikling.
23.3.1844 var Thorvaldsen til middag hos den danske overpræsident, politidirektør og jurist A.C. Kierulff.
Dvs. den danske kunsthistoriker N.L. Høyen, som ved mødet i Det Skandinaviske Selskab 23.3.1844 ganske rigtigt holdt et foredrag om Thorvaldsens position i den internationale kunstverden og betydning som dansk nationalsymbol.
Dvs. den danske kusk og fragtmand Niels Rasmussen.
Dvs. 23.3.1844, hvor Thorvaldsen bl.a. var i audiens hos kronprins Frederik (7.), som det fremgår af det følgende.
Dvs. lørdagen.
Se evt. mere om Thorvaldsens ordner og andre æresbevisninger i referenceartikel herom.
Dvs. kronprins Frederik, den senere kong Frederik 7.
Dvs. Frederik Christian og Henriette Danneskiold-Samsøe.
Dvs. Just Mathias Thiele, som det fremgår nedenfor.
Sandsynligvis dagen før, fredag den 22.3.1844.
Det vides ikke med sikkerhed, hvorfor kronprins Frederik havde været væk, og hvor han havde været henne. Der var imidlertid knas i kronprinsens ægteskab med Caroline Charlotte Mariane von Mecklenburg-Strelitz, som rejste tilbage til Mecklenburg i 1844, hvor Frederik besøgte hende adskillige gange inden ægteskabet endeligt blev opløst 1846.
Dvs. den danske forfatter, sekretær, museumsmand og bibliotekar Just Mathias Thiele.
Dvs. 23.3.1844.
Dvs. den danske maler Arnold Wallick.
Dvs. en af Kunstakademiets boliger i Charlottenborg.
Dvs. den danske portrætmaler C.A. Jensen, som først fik bolig på Charlottenborg i 1846, jf. listen over personer bosiddende på Charlottenborg 1754-1883 i referenceartiklen Kunstakademiets boliger.
C.A. Jensen var gift med Catharina Jensen (1796-1874), née Lorenzen. Ingen af de 8 børn er p.t. ikke identificeret.
Dvs. den danske arkitekt, hofbygmester og professor Jørgen Koch.
Dvs. Caroline Amalies danske kammerfrøken Marie Walterstorff.
Dvs. rigsdaler. For møntenheder og valuta på Thorvaldsens tid, se referenceartiklen Møntenheder.
Dvs. den danske kong Christian 8.
Dvs. Arnold Wallicks kone Frederikke Wallick (1794-1872), som ikke må forveksles med Arnolds søster, som også hed Frederikke Wallick.
Stampe mener sandsynligvis, at Kochs ændrede holdning til, hvem der burde have tildelt boligen på Kunstakademiet var ligesom en hofmands. Han skiftede sit synspunkt ud som en lydig hofmand alt afhængig af, hvad de kongelige, jf. “de høie” i det følgende – mente om sagen.
Dvs. afholdt møde i Akademiforsamlingen.
Dvs. Henriette Danneskiold-Samsøe.
Dvs. den danske jurist og politiker F. Treschow.
Dvs. den danske digter og forfatter Adam Oehlenschläger.
Dvs. den danske maler Ernst Meyer.
Dvs. anciennitet.
Dvs. den danske filolog og kunsthistoriker Torkel Baden, som havde bolig på Charlottenborg fra 1819 til sin død i 1849.
Dvs. den danske matematiker, astronom og lærer på Kunstakademiet G.F. Ursin.
Dvs. Louise Augusta Müller (1778-1852), née Stub, hustru til biskop Peter Erasmus Müller (1776-1834) og mor til Adam og Ludvig Müller.
Dvs. den danske arkitekt C.F. Hansen, som havde tegnet Christiansborg Slot ved siden af Thorvaldsens Museum. Thorvaldsens vurdering var altså, at museet i æstetisk henseende var Christiansborgs Slot overlegen.
Som det fremgår, mødte Thorvaldsen den danske arkitekt Gottlieb Bindesbøll 23.3.1844 ved Thorvaldsens Museum.
Se evt. referenceartikel om Thorvaldsens Museum – Dekoration og rumdisposition.
Dvs. den danske forfatter, sekretær, museumsmand og bibliotekar Just Mathias Thiele.
Dvs. historien ovenfor om tildelingen af embedsboliger på Kunstakademiet.
Louise Augusta Stubs yngste søn maleren Adam Müller døde 15. marts 1844 i København.
Thorvaldsen deltog øjensynligt ikke i begravelsen – og havde brug for en undskyldning for det.
23.3.1844 var Thorvaldsen til middag hos A.C. Kierulff.
Denne fru P. er p.t. uidentificeret.
24.3.1844 besøgte Thorvaldsen maleren Martinus Rørbye med Christine Stampe og så Rørbyes maleri Folkeliv ved havnen i Palermo, B287, som Thorvaldsen havde erhvervet.
Fra ordet “ar[bejdede]” ophører den tidsmæssige kontinuitet i manuskriptet.
De følgende dele – nr. 58-60 – af erindringerne består af brudstykker i tilfældig rækkefølge og redaktionelle noter, som Stampe har nedfældet tydeligvis for at ikke at glemme dem.
I den trykte udgave af erindringerne fortsætter teksten fra bogens p. 253 gengivet “fra den gamle Afskrift”, som Rigmor Stampe skriver, op. cit., p. 253 / note 15, p. 371. Denne ældre afskrift kendes ikke i dag, og derfor gengives den sidste del af Stampes erindringer ikke her.
Den sidste del omfatter p. 253-258 i Rigmor Stampes udgave og beskriver den sidste dag i Thorvaldsens liv.
Denne del af Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen fortsættes i den følgende del, som kan ses her.