Gustav Edvard Brock
København
Eksekutorerne for Thorvaldsens bo
Antagelig København
Ingen udskrift.
Tilskrift: De Hrr Executores testamenti i Conferentsraad Thorvaldsens Bo!
Dateringen fremgår af brevet.
Brock sends the list of the objects in Thorvaldsen’s estate that Christine Stampe lays claim to: Thorvaldsen’s statue of himself, Nysø1, and the reliefs Christ at Emmaus, Nysø18, Diana and Jupiter, Nysø50, and Christ on the Road to Calvary, Nysø16. He also repeats that Stampe wants the executors to make a decision concerning the relief which Thorvaldsen had promised C.W. von Heideck, and which Holbeck was to carve – and that she would like to borrow a roll of songs and poems and a roll of drawings by J.V. Gertner.
Da Baronesse Stampe har udbedet sig en snarlig Afgjørelse af hendes Andragender i Thorvaldsens BoI, tillader jeg mig at udhæve hendes forskjellige Paastande:
1. At den paa Charlottenborg henstaaende Portraitstatue af ThorvaldsenII udleveres til hende, samt at det af de Befuldmægtigede i Rom til Kammerherinde PaulsenIII skjænkede Exemplar af de trende i Rom tagne AfstøbningerIV stilles til hendes Disposition – først til at hugges i MarmorV og dernæst for at overdrages til Hr MyliusVI i Mailand.
2. At Basrelieffet Christus i EmausVII samt et dito Jupiter og DianaVIII, der ere forblevne i Rom, hjemsendes til hende, med Reservation af Ret til Erstatning for Transportomkostningerne mod Vedkommende
3. At hun maa erholde Afstøbning af Toget til GolgathaIX og af Thorvaldsens sidste 4 MedaillonerX
– –
I en senere SkrivelseXI har Fru Baronessen ønsket de Hr. ExecutorersXII Beslutning i Anledning af et Basrelief i MarmorXIII, som Conferentsraad Thorvaldsen skal have lovet General HeideckXIV, og i Anledning af hvilket han skal have modtaget et Maleri af v: HeideckXV ; – Til Basrelieffets Udarbeidelse skal HolbeckXVI have modtaget Ordre. Iligemaade har Baronessen ønsket at maatte erholde udlaant en Rulle af Sange og Digte, foranledigede ved Thorvaldsens Reise i TydsklandXVII, der formentlig maa være hjemsendt fra Rom, samt en Rulle med TegningerXVIII af GertnerXIX efter de paa Nysø udførte Arbeider, der formentlig skulde have ligget i den Afdødes Skrivebord. Af begge Ruller ønskede Baronessen at turde gjøre Brug i et bestemt (ikke opgivet) Øiemed. Hvad den sidstomtalte Rulle betræffer, tillader jeg mig at tilføie, at der i sin Tid ved Registreringen ikke blev forefundet nogen saadan paa det opgivne Sted, saalidet som noget andetsteds. Derimod fandtes der et Par Tegninger, som Tjeneren WilkensXX erklærede for at være Udkast af Billedhugger KolbergXXI.
1 April 1845
Ærbødigst
Gust Brock
Udspecificering af Christine Stampes krav til Thorvaldsens bo fra omkring 1.4.1845.
|
|
Gratierne, svævende, Antagelig 1836, inv.nr. A338 |
Last updated 04.09.2015
Christine Stampe nævner disse krav i sit brev til eksekutorerne for Thorvaldsens bo af 5.2.1845.
Dvs. selvportrætstatuen Bertel Thorvaldsen med Håbets gudinde (1839), Nysø1.
Dvs. Elisa Paulsen, Thorvaldsens datter.
Opholdsstedet for den gipsafstøbning af selvportrætstatuen, som Elisa Paulsen rådede over, af de angivelig tre eksemplarer i Rom, kendes ikke i dag.
Det vides ikke, om denne hugning af Thorvaldsens selvportrætstatue blev til noget.
Dvs. den italienske købmand og bankier Heinrich Mylius, der var bosat i Milano. Det vides p.t. ikke, om den hugning i marmor af selvportrætstatuen til Mylius efter Elisa Paulsens eksemplar, som Stampe her lægger op til, blev til noget.
Dvs. relieffet Kristus i Emmaus, som Thorvaldsen havde skabt til Stavreby Kirke (Jungshoved) ved Præstø, Nysø18.
Dvs. Diana og Jupiter, Nysø50.
Dvs. Vandringen til Golgatha, Nysø16.
Dvs. for en streng kronologisk betragtning Hymen, Nysø51, Bygningskunstens genius, Nysø14, Poesiens genius, jf. A527, og Billedhuggerkunstens genius, jf. A523. Der kan dog også have været tale om firkløveret af de tre sidstnævnte værker, Malerkunstens genius, Nysø12, der mere oplagt hører sammen.
Christine Stampes brev til Jonas Collin fra før 1.4.1845.
Eksekutorerne var, da Brock skrev nærværende brev, Jonas Collin, J.M. Thiele, H.N. Clausen, J.F. Schouw, H.W. Bissen og A.C. Kierulff. Se også biografien Eksekutorerne for Thorvaldsens bo.
Det basrelief, som von Heideck havde bedt Thorvaldsen om at fremstille, omtales af Christine Stampe i et længere brev til eksekutorerne for Thorvaldsens bo. Heraf fremgår det, at Thorvaldsen først havde tiltænkt von Heideck relieffet Genier for maleri, arkitektur og billedhuggerkunst, A525, men at Heideck foretrak en medaljon på størrelse med Perseus og Andromeda, A742, som han allerede ejede, med De tre gratier. Da Stampe efterspørger en beslutning fra eksekutorernes side, tyder det på, at relieffet var fremstillet, men om Heideck fik det overdraget er p.t. ikke opklaret. Heideck nævner det i sit brev til Thorvaldsen af 12.6.1842. Der kan være tale om medaljonen Gratierne, svævende, A338, der er tæt på Perseus og Andromeda-medaljonen i størrelse og altså også har et svævende motiv.
Dvs. den tyske (bayerske) general og maler Carl Wilhelm von Heideck.
Dvs. Carl Wilhelm von Heidecks maleri Scene fra en spansk bys forsvar under en guerillakrig (1841), B118.
Dvs. den danske billedhugger C.F. Holbech, der fra 1842 havde opsynet med Thorvaldsens værksteder i Rom.
Brock refererer til Thorvaldsens rejse fra København til Rom maj-september 1841, der gik via Tyskland fra Warnemünde i nord, jf. 25.5.1841, til Lindau i syd, jf. antagelig 24.7.1841. Undervejs blev Thorvaldsen fyrsteligt modtaget i en lang række tyske byer.
Rullen med Gertners tegninger af de værker, Thorvaldsen udførte på Nysø, kan have rummet Bertel Thorvaldsen med håbets gudinde, D361, Kristus velsigner børnene, D362, Barnets skytsengel, D363, Kristus i Emmaus, D364, Perseus og Andromeda, D365, Nyårets genius, D366, Vandringen til Golgatha, D367, og Indtoget i Jerusalem, D368. Tegningerne fungerede som forlæg for kobberstikkene i J.M. Thieles Bertel Thorvaldsen og hans værker (1850).
Dvs. den danske maler J.V. Gertner.
Dvs. C.F. Wilckens, Thorvaldsens kammertjener.
Dvs. den danske billedhugger Andreas Kolberg.