Nysøe den 2den October 1840.
Mel: Herr Peder kasted Runer over Spange.
Fra gammel Tid stod der i Nysøe Have
En Hyldebusk tæt ved de dybe Grave;
Ved Maanskin Alfers Konning
Her Alfe-Dandsen saae,
Han talte til sin Dronning
“Vi stedet hedre maae!
“Denne Plads et Storheds Navn skal vinde;
“Ja! i Tiden Fyrste og Fyrstinde
“Gæste den!”
Hvad sjælden Blomst skal der paa Stedet trives?
“Det døde Leer og Stenen her oplives!”
See Snillets Værker skjønne,
Hvor før kun Hylden var,
Og under Hækkens Grønne
Staaer Landets Fyrste-Par!
Kunstens Ven med Hjerte og med Snille,
Mildt de gjæsted denne Plads den lille,
Havens Pryd!
O Dronning! som Du smiler ved hans Side
Staaer Kunstens Muse, hendes Ord du vide:
“En Funke fra Guds Øie
Er Kunsten her paa Jord;
Den luttres for det Høie,
Som Skriftens rene Ord!”
Konge-Par! som skatte kan hvert Snille,
Eders Navn Seqler nævne ville
Kunsten kjær!
H. C. Andersen.