Kiøbenhavn d 8de Aug
1842
Hr: Capitain de Zarthman
Da jeg for 6 Uger siden forlod Rom, var det fordie jeg stolede paa Dem, at De ville let overtale Thorvaldsen til at følge med Dem til Danmark, jeg veed bestemt at det var Thorvaldsens Hensigt, dog jeg kiender ogsaa Manden og veed at han vil overtales lidt; og tænk Dem nu Min Forskrækkelse da jeg her hører Capitain Zartman skulle have erklæret: at han ikke vilde giøre det mindste Skridt for at faa Thorvaldsen med; først beroeligede jeg mig med at det væl var snak, og Capitainen vil da sagtens indsee hvor vigtig det er for Landet at faae Ths. hiem samt hvilket Ansvar De paatog Dem osv naar De ikke giorde Deres bedste; dog da Anskuelserne ere saa forskiellige, kunne De jo maaskee ikke være af min Mening, og jeg vil da blodt sige Dem, at jeg er overbevist om at det ligger i Deres Magt at faae Thorvaldsen hiem med Dem, men jeg er ogsaa overbevist om at viser De ham Ligegyldighed, eller i mindste maade Kulde, saa følger han paa ingen maade med; og jeg maae da, dobbelt beklag[e], at have forladt Rom, i den faste Formodning at De let vilde bringe ham med; – Jeg og Tusinde her i Landet stoele nu paa Dem, og da jeg kiender Thorvaldsen saa godt, haaber jeg De vil undskylde det [papiret revet af] jeg giver Dem [papiret revet af] .idt
[senere tilføjelse med en anden pen:]
Medens alle Thors: Venner haabede paa at han med Fregatten vilde komme, blev det mig sagt, af en Sandrue Mand, at Kpt. Zar: havde erklæret for ham selv at han naturligvis vilde tilbyde Thor: at komme med han, men for[r]esten ikke giøre et Skridt derfor, dette fik vi desvæ[r]re for sildig at vide, ellers havde vi skrevet til Hans Majestet og bedet ham give Cpt. Ordre i det min[d]ste at tage selv til Rom for at in[d]byde Manden, som Dallerup giorde, dog nu var Kongen i Holsteen, og Tiden [papiret revet af] saa bleve man enig om at det […] [papiret revet af]
[på den anden led i venstre margen, skrevet oven i den første tekst:]
[xxxxxxxxxx] kom ned til Rom, og g[xxxxx] ord, [xx xxxxx] ikke [xx xxxx] for det, og hvad ham selv angik kunne det jo være lige gyldig hvad Sindelag han her lagde for Dagen, men da han var ham saa vigtig en [xxst] saa kunne man jo let tænke sig at det gav [xx]ieres Mening tilkiende, og det gik ikke Thorvaldsens iagtagelse forbie. Jeg gav ham i det mindste for en Natt at tænke hvad der kunde stikke under