Christian Horneman
København
Bertel Thorvaldsen
Rom
Ingen udskrift.
Dateringen fremgår af brevet.
Horneman viderebringer den nyeste sladder fra Kunstakademiet i København og om deres fælles bekendte. Hans eget helbred skranter. Han synes, at der på Akademiet fokuseres for meget på rang og titel, og at der foregår for meget bagtalelse og dårlig opførsel. C.F. Høyer er blevet udstødt af Akademiet. Andreas Ludvig Koop er ikke blevet optaget, og Horneman synes han skal forblive i Rom. Han roser Thorvaldsens Venus med æblet og Den triumferende Amor, som han har set udstillet. Han ærgrer sig over, at tiderne er blevet så bornerte, at statuernes køn skal dækkes til med figenblade.
| Høystærede Ven | Kiøbenhavn 4 May 1829 |
Det er alt længe siden jeg har ønsket at skrive dem til, men desto værre har jeg ingen Leilighed havd før end nu, da Prinds PalazoloI, den Neapolitanske Minister har havd den Godhed at ville besørge det, da han tager fra Marseille med Dampskibet vil han aflevere det i Civita vechia. –
Jeg havde den Glæde for en Tid siden at faae en Hilsen fra Dem ved Hr FreundII denne Mand gefalder mig ret godt, han er en af mine Folk, thi hvad han siger kommer fra Hiertet, ey heller er han nogen KrybereIII eller Pedant, og jeg troer at han vist nok kan stifte meget godt i Academiet naar han engang der har taget Sæde. – Nu til Efteraaret er det alerede 10 Aar sidenIV jeg havde den Fornøyelse at tale med Dem i vores Fødebye, Gud; hvor er den Tid bleven af, med mig er der foregaaen megen Forandring, jeg er for det første bleven ældre, ja det er De jo ogsaa, men hos mig har det forvoldet en stor Svækkelse i mit UnderparlementV saaledes at jeg i fleere Aar ikke mere kommer i nogen Selskab og siden forige April 1828 ikke har været ude af mine VærelserVI, men med alt dette befinder jeg mig Gudskelov meget vel, og mit gode Humeur har slet ikke tabt sig, men hvad kan alt dette hielpe, naar Døden henter den eene efter den anden af mine Selskabs Brødre, og jeg ikke saa let kan faae nogen igien[,] uden dens ved De jo hvor flau Conversationen er her i Byen, og at det mest gaaer ud paa at hegleVII den eene [eller] den anden igienem. I Morges Klokken 4 døde Etatsraad WeinvigVIII, Director over det Molkiske Galerie, og ved Kongens Haand Bibliotehk[,] dette var ogsaa et stort Tab for mig. Og som han tidt havde Leilighed til at tiene mig med. Konsten gaaer det i almindelighed usselt, naar jeg untager de to Historiemalere EkersbergIX og LundX, Landskabmaleren og Conservateur MøllerXI, og Portraitmaler JensenXII.
Gjerne ville jeg undgaae at opvarte Dem med JeremiaderXIII, men hvorledes kan det være andet naar en Kunstner i Dannemark skriver til sin Ven i Udlandet og fra et Land hvor ingen er estimert uden for sin Rang eller TittelXIV selv i Academiet gaaer det nu saavidt at der ere ligesaamange titulaire Professorer som tienstgiørende, De kan altsaa tænke hvor jeg bliver af i saadant forneemt Selskab, men Gud være Loved, Prinds ChristianXV, har alt for fleere Aar siden været saa naadig at fritage mig for at komme i Academiet, jeg støder følgelig sield[e]n eller aldrig paa dem. – Fra den Ulykkelige HöyerXVI kan jeg paa anden Haand hilse Dem, thi hos mig kommer han aldrig, han nærmer sig Graven – Der alene vil den stakkels Mand finde Ro og Fred, De kan indsee hvor dybt vore Landsmænd ere siunkne, og hvor Nedrighed og Kryberi tiltager, at fra det Øyeblik han blev forjaget af sit Atellier, mistede sin Boelig, og udslettet af AcademietXVII lader intet Meneske male det mindste hos ham, ikke det ubetydeligste Transperant som man nu bruger saa mange af, blot for ikke at fortørne PrindsenXVIII, men denne Fyrste har tilbudet ham Penge, som han dog ikke modtog. Høyer er jo heller ingen Forbrydere men en ærlig og skikkelig MandXIX.
Hvorledes gaaer det den Flittige CoopXX, hils ham, det store MalerieXXI han forige Aar sendte hertil, overraskede mig meget, og jeg forsikrer Dem at det fandt almindelig Bifald og passerte for det smukkeste Stykke paa UdstillingenXXII at hans Plan ikke Lykkedes ham ved AcademietXXIII, har ærgret mig meget og jeg forsikrer at jeg slet ingen Andeel har i den heele Afaire, thi om jeg ogsaa havde været der, kunde det ikke have hiulpen, da der ikke blev BallotertXXIV[.] Men hvad skal man sige, han [kan] være glad og stolt af at besidde Derres Venskab min ædle Ven, det er meere en[d] at være Medlem af alle Academier i Verden, og jeg vil raade ham at blive i RomXXV thi her er reent ud sagt skit, og kommer han engang hiem vil det fortryde ham. – man har ingen Begreb om vor uselt det er[.]
Derres store Mesterværker henrykker alle ædle og dybtfølende Kienderes Siele, men desto vær[r]e er her kun saa faa af demXXVI, Derres VenusXXVII første gang jeg saa den, blev jeg ongefærXXVIII til Mode som i den Tid vi gik paa Academiet for nogle og 40 Aar sidenXXIX, mindst troede jeg dengang at Thorwaldsens Kunst skulde frembringe de Følelser som nu ikke engang en syttenaar[i]g Tøs er istand til at frembringe hos mig. – Derres AmorXXX er et af de meest Sublime Værker jeg har seet i Billedhukker Kunsten aldrig saa jeg noget ædlere[,] kuns SkadeXXXI at Hyklerie, Pedanterie, og en lile smule Uvidenhed har bedækket hans søde frugtbringende PriapXXXII med et Helvedes stort FigenbladXXXIII forfærdiget hos Blikkenslageren paa Østergaden, de husker jo nok ham der havde den smukke Søster som døde i Barsel Seng [overstreget tekst]XXXIV. Men det værste er, at dette Satans Figenblad, giør at Amors Underdeel fik synes kortere end Overdeelen, som den dog ikke er. Kort Tiderne har forandret sig, vore Damer ere blevne saa Dydige, at de ikke tør vove at see paa det kiæreste de har i denne Verden. Hvad i øvrigt her paa CharlottenborgXXXV ere skeete for Forandringer og ForskiønnelserXXXVI vil Herr Professor ThieleXXXVII best kunde sige Dem, og sandt er det at Academiet har faaet en smuk nye Kiole paa, men dets Smaatarme skriger af Sult saa det er en Jammer at høre paa, det vil sige Kunstnerne sulter, hvad er da det Heele andet end Vind og Luft og Blæst.
Døde ere her endeel af Derres Bekiendtere, saasom vores Ungdoms Cameradt Hr Kobberstiker FlindtXXXVIII, Her Medailleur HolmXXXIX Academiets ældste Medlem og bekiendt ved sit store Guldmedaille Stykke 1779 der forestiller en BatailleXL. Herr Portraitmaler HansenXLI døde for et Aar [siden] paa samme Dag som hans Kone dog uden at den eene vidste noget til den Anden Efterladende sig 6 Umyndige Børn. Gamle LorentzenXLII døde forige Aar i April og begge disse Herrers LogierXLIII [ere] igien besatte af de Herrer Thiele og MøllersXLIV – ClemensXLV er meget svag og vil nok snart reise, han er 84 Aar gammel ogsaa hans Høyvelbaarenhed hr: Conferentzraad Hansen Commandeur af Dannebrog befinder sig ikke vel og har længe ikke været i Academiet.
Lad os nu tale lidt om de levende, i Dag er her Stads i gaden, Forlovelsen imellem Prinds Ferdinand og Prinsesse CarolineXLVI bliver ofentlig declaretet paa Slottet Christiansborg, hvor der er stor Cour og Tafel for mange Hundrede Personer i Aften skal heele Byen Ilumineres, mig kan det i grunden være ligegyldig thi jeg har værken Udgift eller Intægt, derved, men det glæder mig dog for vores gode gamle Konge at han nu seer sine Døttre vel anbragte thi som man siger skal Ferdinand være Statholder i Slesvig naar den gamle døer, som ikke kan vare længe. Den unge Prinds FritsXLVII lever her med Kongelig Pragt og hans Hofstat maa koste meget, han er meget munter. –
HornbeckXLVIII beder Dem at være hilset, da KochXLIX blev Hofbügmester kunde de ikke gaae ham forbi, og blev han det ogsaa, men siden til FormælingenL blev Koch Ridder, das ist was anders. Fra den lile Architect SchmidtLI kan jeg ogsaa hilse Dem, han havde nær bruken Halsen, thi mine kiære Akademiske Kunst Brødre fik ham fat og bearbeidede ham saaledes at han skal tænke paa dem saalænge han lever, først kunde han ikke blive antagen da han kuns havde faaet den lille GuldLII, nu Concourerte han med til den store, men imod forventning blev den ham tilkiendt, nu var det godt, men Fanden har immer sine Udveie nu tilkiendegav man ham at han ikke skulle modtage Medaillen førend han havde taget sin Exsamen, her lod de ham dumpe saa var det ude og han har i denne Time ikke faaet denLIII, han var nu i samme Stilling som HoyerLIV men han var klogere thi han forlod sit Fødeland reiste til Altona med Kone Barn og Moder og det gaar ham nu fortræffelig, da De min Ven selv er Professor ved Akademiet maa det jo interressere Dem hvordan det gaar her
Derres indtil Døden hengivne Ven og Tiener
C Horneman
| Dear friend | Copenhagen May 4th 1829 |
I have long wished to write to you, but unfortunately I have had no possibility until now, when Prince Palazolo, the Neapolitan minister has been so kind to carry it, when he goes from Marseille by the steamer he will deliver it in Civita vechia. –
A while ago I had the pleasure to have greetings from you by Mr Freund. I like this person very much, he is my type, what he says comes from the heart, and he is neither lazy nor a pedant, and I think that he will be able to do good things at the Academy once he has taken his seat. – This autumn it will already be 10 years since I had the pleasure to speak to you in our native town. Heavens, where has the time gone. As for me, I have changed much, firstly I have grown older, so have you, but with me it has brought a great enfeeblement in my lower parts so that I have not gone to any party for several years, and since April before last, 1828 I have not left my rooms, but with all this I feel very well, thank Goodness, and I have not lost my sense of humour, but how can all this help me when Death takes one after the other of the brothers of my society, and I cannot easily find others[,] without that you know how dull conversation is in this city and mostly it is about hauling the one [or] the other over the coals. This morning at 4 o’clock Weinvig died, titular Councillor of State, Director of the Molkiske Galerie and of the King’s reference library[,] this was also a sad loss to me. And he had often occasion to help me in some matters. In general the conditions for art are miserable, except for the two history painters Eckersberg and Lund, the landscape painter and restorer Møller and portrait painter Jensen.
I should like not to entertain you with tales of woe, but how can it be otherwise when an artist in Denmark writes to his friend abroad and from a country where no one is respected without status or title, even within the Academy things have got to such a point that there are just as many titular professors as there are on active service, so you can imagine where I am in such a distinguished company, but thank Goodness, several years ago it pleased Prince Christian to release me from going to the Academy, so I rarely or never encounter them, – I can give you the miserable Höyer’s regards at second hand , as he never comes to see me, he has one foot in the grave – Only there, the poor man will find peace. You may realize how low our countrymen have sunk and how meanness and groveling increase, when from the moment he was driven away from his studio, lost his residence and was removed from the Academy no person has had anything painted by him, not even the most trivial transparency which are now used so often, in order not to rouse the anger of the Prince, but this prince has offered him money, which he did not accept, however. Høyer is no criminal, but an honest and worthy fellow.
How is the diligent Coop getting on, please give him my regards, I was very surprised by the large painting he sent here the year before last, I assure you it won general approval and was considered the most beautiful piece at the exhibition. I have been much annoyed that his plan at the Academy did not succeed and I assure you that I had no part in the whole affair, for even if I had been there, it could not have helped as there was no casting of votes[.] But what can I say, he [can] be happy and proud to enjoy your frienship, my noble friend, that is more than being a member of all Academies in the world, and I advise him to stay in Rome, as frankly speaking here things are bad, and if he once comes home, he will regret it. – you have no idea how bad it is[.]
Your great masterpieces fascinate the minds of all noble and sensitive connoisseurs, but unfortunately there are only a few of them, when I first saw your Venus I felt more or less like the time we went to the Academy about 40 years ago, I least then thought that the art of Thorvaldsen would raise the feelings which not even a seventeen-year-old girl is able to produce in me now. – Your Cupid is one of the most sublime works I have seen in sculpture, I never saw anything more noble[,] it is only a pity that hypocrisy, pedantry and a little ignorance have covered his lovely fruitful Priapus with the hell of a great fig leaf made at the tinsmith in Østergade, you will remember the one who had the beautiful sister who died in childbed. [deleted text]. But the worst thing is that this damned fig leaf makes Cupid’s under part seem shorter than the upper part, which it is not however. In short, times have changed, our ladies have become so virtuous that they dare not look at what they cherish most in this world. What other changes and improvements have taken place here at Charlottenborg professor Thiele will best be able to tell you about, and truly the Academy has got a new beautiful appearance, but its bowels are starving, it is pure misery, that is to say the artists are starving, what is it all but wind and air. Several of your acquaintances have died such as the companion of our youth the engraver Mr Flindt, medalist Mr Holm, the oldest member of the Academy and known by his piece for the great Gold Medal 1779 presenting a battle. Portrait painter Mr Hansen died a year [ago] on the same day as his wife, however without one knowing about the other, they left 6 children under age. Old Mr Lorentzen died the year before last in April and the habitations of both these gentlemen have again been occupied by the gentlemen Thiele and Møllers – Clemens is rather weak and is sure to leave soon, he is 84 years old, and also Mr. Conferentzraad Hansen Commander of the Order of the Dannebrog is not well, and he has not been at the Academy for a while.
Now let us speak a little about the living, today there are great doings in the street, the engagement between Prince Ferdinand and Princess Caroline will be made public at Christiansborg Palace, where there are great court and a royal banquet for many hundred persons, tonight the whole town will be illuminated, actually it may all be the same to me, as I have neither expenses nor income by it, but I am pleased for the sake of our good, old King that he now can see his daughters well placed for as they say Ferdinand is to be governor in Slesvig when the old one dies, which may not be long. The young Prince Frits lives here in Royal state and his Royal Household must cost a lot, he is very merry. –
Hornbeck sends his regards, when Koch was appointed Hofbügmester they could not pass him by, and so he was also appointed, but later at the wedding Koch was knighted, das ist was anders. I also have regards from the small architect Schmidt, he almost broke his neck as my dear academic art brothers got hold of him and treated him so that he will think of them as long as he lives, at first he could not be accepted as he had only received the small Gold, now he competed for the big one, but contrary to expectations he was awarded it, now that was good, but the devil has its expedients, now he was informed that he would not receive the medal until he had passed his exam, here they flunked him and that was the end of that and he has not received it yet, he was now in the same situation as Hoyer, but he was wiser , as he left his native country, went to Altona with wife,child and mother and he is doing very well, as you yourself, my friend, is a professor at the Academy you must be interested in how matters are here.
Your till death affectionate friend and servant
C Horneman
[Translated by Karen Husum]
|
|
Venus med æblet, 1813 - maj 1816, inv.nr. A12 |
|
|
Den triumferende Amor, 1814, inv.nr. A22 |
Sidst opdateret 24.09.2017
Et medlem af den neapolitanske adelsfamilie Ruffo, muligvis Fulco Ruffo di Calabria-Santapau (1801-1848), 8. prins af Palazzolo.
Thorvaldsens elev, den danske billedhugger Hermann Ernst Freund, som efter ti år i Rom kom tilbage til Danmark i efteråret 1828, og tilsyneladende afleverede Thorvaldsens hilsen til Horneman.
Dvs. doven eller sløv person, jf. Ordbog over det danske Sprog.
Thorvaldsen og Horneman stiftede venskab under Thorvaldsens Danmarksophold 1819-20. Ved denne lejlighed skrev Horneman også i Thorvaldsens stambog, se dennes hilsen af 11.5.1820.
Horneman var i den sidste del af sit liv plaget af dårligt helbred og blev til sidst lammet i benene og ude af stand til at komme ud af sin bolig på Charlottenborg.
Jf. referenceartiklen Kunstakademiets boliger. Horneman boede i lejlighed Ød fra 1817 til sin død i 1844.
Dvs. kritisere eller skælde nogen ud, jf. Ordbog over det danske Sprog.
Forfatter, bibliotekar, justits- og etatsråd Niels Henrich Weinwich.
Den danske maler C.W. Eckersberg.
Den danske maler J.L. Lund, der 1827-1843 udførte en stor billedserie over Danmarks religionshistorie til Christiansborg Slot.
Den danske maler og konservator J.P. Møller.
Den danske maler C.A. Jensen, som var Hornemans konkurrent fordi begge malede portrætter, jf. brev af 27.11.1824.
Dvs. jammer og beklagelser.
Dvs. Horneman antyder her, at Kunstakademiets titelsystem er korrumperet og ikke siger noget om evner. Han følte selv formodentlig, at han ufortjent sank til bunds i det fine (professor-)selskab.
Prins Christian (8.), som var Kunstakademiets præses fra 1808 til sin tronbestigelse i 1839. Læs mere om Kunstakademiets organisering her.
Den danske maler C.F. Høyer.
Høyer blev i 1826 udelukket fra Kunstakademiet. For mere om denne konflikt, se hans biografi.
Dvs. Prins Christian, som var Kunstakademiets præses 1808-1839. Læs mere om Kunstakademiets organisering her.
Denne karakteristik af Høyer stemmer overens med Abildgaards i brev af 14.8.1806: “Høyer er et got ærligt Menniske uden Kneb, vær ham behielpelig i hvad De kan, ieg er vis paa han vil være taknemmelig, skade han er alt for frygtsom, hvad der kan udrettes ved fliid vil han opnaa, men De maa sætte lidt Mod og Dristighed i ham, og lad ham icke Pensle for længe paa een og samme ting.”
Dvs. den danske maler Andreas Ludvig Koop.
Andreas Ludvig Koops Moses slår vand af klippen, 1826, Statens Museum for Kunst, inv.nr. KMS122.
Jf. Fortegnelse over de ved det Kongelige Akademie for de skjönne Kunster offentligen udstillede Kunstværker, København 1828, kat.nr. 55. Se endvidere referenceartiklen Kunstakademiets udstillinger.
Koop blev ikke optaget som medlem af Kunstakademiet.
Dvs. der blev ikke foretaget afstemning.
Koop var taget til Rom i 1821 og forblev der resten af sit liv.
Horneman underdriver, for Kunstakademiet havde på dette tidspunkt allerede en hel del afstøbninger af Thorvaldsens værker, jf. Bestillingen til Kunstakademiet.
Thorvaldsens Venus med æblet jf. A12.
Dvs. omtrent, jf. Ordbog over det danske Sprog.
Horneman skrev i 1820 et bidrag i Thorvaldsens stambog hvoraf det synes, at de to lige havde mødt hinanden. Han skrev: “Efter længe at have ønsket det, skulde det dog endelig være mig forbeholden at have den Glæde at giøre derres Bekiendtskab”. Imidlertid virker det her i brevet som om, at de kendte hinanden i deres ungdomstid på Kunstakademiet for “nogle og 40 Aar siden”. Muligvis mødte de hinanden inden Horneman tog til udlandet i 1788, jf. Hornemans biografi, men lærte først hinanden rigtigt at kende under Thorvaldsens Danmarksophold 1819-20.
Thorvaldsens Den triumferende Amor, jf. A22. Kunstakademiet udstillede i 1826 gipsafstøbninger af række af Thorvaldsens værker, heriblandt Venus med æblet, jf. A12, og Den triumferende Amor, jf. A22, se referenceartiklen om kunstakademiets bestilling af gipsafstøbninger efter Thorvaldsens kunstværker.
Netop disse to værker, dvs. Venus med æblet og Den triumferende Amor, lader efter C.F. Hansens ombygning af den såkaldte Antiksal (i dag Festsalen) i 1828 til at være blevet stillet side om side her, jf. maleri udført efter 1828 af ubekendt kunstner:
Dvs. at det er blot en skam.
Priapus, den romerske gud for frugtbarhed og seksuel lyst. Han fremstilles ofte med en kæmpe penis, og her bruges gudens navn som synonym for samme, jf. referenceartiklen Venus Priapus.
Horneman henviser her til praksissen med at dække statuernes køn til med et figenblad. Christian 8.s borddekoration, bestående af miniatureudgaver af ti af Thorvaldsens mest kendte værker (herunder også de heromtalte Venus, jf. A12 og Den triumferende Amor, jf. A22) blev også på et tidspunkt udstyret med figenblade, jf. referenceartiklen Christian 8.s borddekoration.
Den overstregede tekst kan muligvis delvis tydes:
“efter at de havde p[?]s[?][?][?] hendde[?].”
Det er meget vanskeligt at tyde teksten, fordi Horneman (eller en anden læser?) har forsøgt at gøre den ulæselig ved dels at overstrege den, dels at tilføje ekstra bogstaver mellem de ord, Horneman oprindelig havde skrevet. Ovenstående tydningsforsøg er foretaget ved at identificere – og dernæst se bort fra – de streger, der er overstregning, og de bogstaver, der må antages at være de senere tilføjede.
Måske – måske ikke – hentyder den overstregede sætnings de til Thorvaldsen, da Horneman nu og da skriver den høflige tiltaleforms De med lille d, se fx linjen lige ovenfor. Hvis det er tilfældet, kunne den overstregede sætning muligvis hentyde til et eller andet forhold ved Thorvaldsens bekendtskab med den omtalte søster, der døde i barselssengen.
Der kan også være tale om, at de’et skal opfattes som et tredjepersons flertals-de.
Thorvaldsen boede i sin professorbolig på Kunstakademiet (Charlottenborg Slot) under Danmarksopholdet 1819-1820 og igen efter sin hjemkomst i 1838-1844, jf. referenceartiklen Thorvaldsens bolig, værksted og museum på Kunstakademiet.
Der blev i årene 1828-29 udført ombygning på Kunstakademiet, jf. N.C.L. Abrahams brev af 12.4.1829 og referenceartiklen Thorvaldsens bolig, værksted og museum på Kunstakademiet.
Thorvaldsens første biograf Just Mathias Thiele.
Den danske kobberstikker Andreas Flint.
Dvs. den danske medaljør J.J. Holm, der døde 7.1.1828.
Dvs. Holms gipsrelief Samuels offer (Kunstakademiet, inv. nr. KS 405), der i 1775 (og ikke 1779, som Horneman skriver) udløste Kunstakademiets store guldmedalje.
Den danske maler Hans Hansen, der døde 11.2.1828, som det nævnes i det følgende.
Den danske maler C.A. Lorentzen, der døde 8.5.1828, og ikke i april, som Horneman skriver i det følgende.
Jf. referenceartiklen Kunstakademiets boliger. Horneman boede i lejlighed Ød fra 1817 til sin død i 1844.
Dvs. ovennævnte J.P. Møller.
Den danske kobberstikker J.F. Clemens, der dog på dette tidspunkt var 81-82 år gammel. Han døde i 1831.
Arveprinsesse Caroline, datter af Frederik 6. Hun blev i 1829 gift med arveprins Ferdinand, søn af arveprins Frederik.
Dvs. Frederik, sidenhen Frederik 7.
Den danske arkitekt Christian Hornbech.
Den danske arkitekt og C.F. Hansen-elev Jørgen Koch.
Dvs. Prins Frederiks bryllup med prinsesse Vilhelmine 1.11.1828.
Den danske arkitekt Ole Jørgen Schmidt.
Dvs. Kunstakademiets lille guldmedalje, som Schmidt modtog i 1823.
Schmidt vandt den store guldmedalje d. 14.1.1828, men Akademiet kunne ikke give ham den, da han, som Horneman også skriver, manglede en eksamen. Det fremstår p.t. uklart hvorvidt han modtog medaljen senere, jf. hans biografi.
Den danske maler C.F. Høyer, som længe forgæves forsøgte at få et professorat på Kunstakademiet, og som Horneman også omtaler tidligere i brevet.