Arkivet, Thorvaldsens Museum

Christian 8.s borddekoration

  • Nanna Kronberg Frederiksen, arkivet.thorvaldsensmuseum.dk, 2014
  • Denne artikel omhandler den borddekoration efter ti af Thorvaldsens mest berømte skulpturer, som prins Christian (8.) Frederik lod udføre af bronzestøber Wilhelm Hopfgarten. Borddekorationens mandlige figurer måtte sidenhen udstyres med figenblade.


Pietro Galli (?) og Wilhelm Hopfgarten efter Thorvaldsen, Den triumferende Amor, 1821-1825, Kongernes Samling, Amalienborg, København, inv.nr. 20-82, fotograf S.E. Jespersen Pietro Galli (?) og Wilhelm Hopfgarten efter Thorvaldsen, Venus med æblet, 1821-1825, Kongernes Samling, Amalienborg, København, inv.nr. 20-79, fotograf S.E. Jespersen Pietro Galli (?) og Wilhelm Hopfgarten efter Thorvaldsen, Merkur som Argusdræber, 1821-1825, Kongernes Samling, Amalienborg, København, inv.nr. 20-63, fotograf S.E. Jespersen Pietro Galli (?) og Wilhelm Hopfgarten efter Thorvaldsen, 1821-1825, Den fredsbringende Mars, Kongernes Samling, Amalienborg, København, inv.nr. 20-76, fotograf S.E. Jespersen Pietro Galli (?) og Wilhelm Hopfgarten efter Thorvaldsen, Gratierne og Amor, 1821-1825, Kongernes Samling, Amalienborg, København, inv.nr. 20-71, fotograf S.E. Jespersen Pietro Galli (?) og Wilhelm Hopfgarten efter Thorvaldsen, Jason med det gyldne skind, 1821-1825, Kongernes Samling, Amalienborg, København, inv.nr. 20-66, fotograf S.E. Jespersen Hermann Ernst Freund (?) og Wilhelm Hopfgarten efter Thorvaldsen, Hyrdedreng, 1821, Kongernes Samling, Amalienborg, København, inv.nr. 20-64, fotograf S.E. Jespersen Pietro Galli (?) og Wilhelm Hopfgarten efter Thorvaldsen, Hebe, 1821-1825, Kongernes Samling, Amalienborg, København, inv.nr. 20-81, fotograf S.E. Jespersen Pietro Galli (?) og Wilhelm Hopfgarten efter Thorvaldsen, Danserinde, 1821-1825, Kongernes Samling, Amalienborg, København, inv.nr. 20-89, fotograf S.E. Jespersen Pietro Galli (?) og Wilhelm Hopfgarten efter Thorvaldsen, Adonis, 1821-1825, Kongernes Samling, Amalienborg, København, inv.nr. 20-78, fotograf S.E. Jespersen

Bestillingen

Henrykkelse

Thorvaldsen var en veletableret billedhugger med mange bestillingsopgaver, da den danske prins Christian (8.) Frederik for første gang besøgte hans værksted i Rom. Christian Frederik og hustruen Caroline Amalie var på en større udenlandsrejse til flere lande, og Thorvaldsens værksted var noget af det første, de så efter deres ankomst til Rom den 23.12.1819. Thorvaldsen selv var på besøg i København, men hans produktive værksted blev holdt i gang af mange ansatte, der arbejdede under midlertidig ledelse af billedhuggerne Hermann Ernst Freund og Pietro Tenerani.

Det er skriftligt dokumenteret, at Christian Frederik følte en “ubeskrivelig henrykkelse” ved mødet med Thorvaldsens kunst. Og som en udløber af denne stærke oplevelse fik Christian Frederik den idé at lade ti af Thorvaldsens mest berømte skulpturer formindske og udforme som borddekoration – som en slags minde eller souvenir, om man vil.

Freund underrettede Thorvaldsen om Christian Frederiks idé til “bordopsatsen” i maj 1820, men Thorvaldsens accept af reproduktionerne var tilsyneladende ikke nødvendig, idet Christian Frederik allerede da havde hyret Freund og Tenerani til “at modellere de tvende smaae Figurer” – hvilket sandsynligvis vil sige prøver på to af skulpturerne i formindsket størrelse, således at prinsen havde noget konkret at vurdere sagen ud fra.

Materialevalg

På dette tidspunkt, i maj 1820, var det endnu uafklaret, hvilket materiale figurerne skulle udføres i; både marmor og alabast var på tale. Men da Christian Frederik et års tid senere, fra Luzern, meddelte Thorvaldsen, nu i Rom, at en forgyldt bronzemodel af Hyrdedreng var blevet tilsendt ham – og at han “ikke kunne nægte sig selv at bestille de øvrige” – blev dette materiale den endelige løsning.

Forgyldt bronze kunne være blevet foreslået af Thorvaldsen under de mange samtaler, han havde haft med Christian Frederik efter sin tilbagevenden til Rom den 16.12.1820, men måske også af Freund eller Tenerani eller af den danske hofagent P.O. Brøndsted, der allerede i efteråret 1819 havde forestillet sig, at Thorvaldsens Hyrdedreng ville “tage sig fortrinlig skjønt ud” i bronze.

Hermann Ernst Freund (?) og Wilhelm Hopfgarten efter Thorvaldsen, Hyrdedreng, 1821, Kongernes Samling, Amalienborg, København, inv.nr. 20-64, fotograf S.E. Jespersen
Hermann Ernst Freund (?) og Wilhelm Hopfgarten efter Thorvaldsen, Hyrdedreng, 1821,
Kongernes Samling, Amalienborg, København, inv.nr. 20-64.

Udførelse

Borddekorationens figurer blev støbt af den tyske bronzestøber Wilhelm Hopfgarten i dennes romerske støberi og ciselerværksted Jollage & Hopfgarten. På værkstedet var de specialiserede i udførelsen af souvenirs efter romersk antik kunst.

Det er kun sparsomt dokumenteret, hvilken kunstner der foretog modelleringen af figurerne i formindsket størrelse efter Thorvaldsens skulpturer. Just Mathias Thiele skriver et sted i sin biografi om Thorvaldsen, at Christian Frederik “overdrog Freund at lade modelere” figurerne, men et andet sted, at det var Thorvaldsens daværende elev, den italienske billedhugger Pietro Galli, der havde:

“udmærket sig kort iforveien ved at copiere i formindsket Størrelse endeel af Thorvaldsens Statuer til Prins Christian Frederiks forommeldte Taffelservice”.

Man kan måske forsigtigt antage, at Freund modellerede den første prøvefigur, Hyrdedreng, mens Galli modellerede de øvrige. Ud fra brevvekslingen at dømme havde Freund under alle omstændigheder en koordinerende rolle i bestillingen, hvor han løbende modtog besked på dels at holde Hopfgarten til ilden, dels at sørge for fodstykkerne i porfyr og dels at stå for hjemtransporten af de færdige figurer.

Datering

Modelleret og støbt tidligst 11.5.1820 – senest 12.8.1821:
  • Hyrdedreng, jf. A177
Modelleret og støbt tidligst 12.8.1821 – senest 10.5.1825:
  • Den triumferende Amor, jf. A22
  • Venus med æblet, jf. A12
  • Merkur som Argusdræber, jf. A5
  • Den fredsbringende Mars, jf. D174
  • De tre gratier, jf. A29
  • Jason med det gyldne skind, jf. A52
  • Hebe, jf. A39
  • Danserinde, jf. A178
  • Adonis, jf. A53

Pris

Wilhelm Hopfgartens regning til Christian Frederik lød på 1380 scudi. Den aftalte pris var 100 scudi pr. bronzefigur, men med et tillæg på de største figurer; Jason med det gyldne skind, Den fredsbringende Mars og De tre gratier. Disse forlangte Hopfgarten henholdsvis 150, 200 og 240 scudi for. De tre gratier fik, som den eneste af de ti figurer, dertil et større og mere kompliceret fodstykke i porfyr med forgyldte sirater, hvilket betød, at der oveni prisen skulle lægges 90 scudi.

Christian Frederik var ikke tilfreds med tillæggenes størrelser. Han foreslog et nedslag i prisen på 80 scudi, således at det endelige beløb, der antagelig blev betalt til Hopfgarten var på 1300 scudi.

Freund har sandsynligvis fået et beløb for sin rolle i bestillingen, ligesom Pietro Galli er blevet betalt. Sidstnævnte muligvis kun i form af almindelig dagsløn.

Det vides ikke, om Thorvaldsen har modtaget en form for royalty som rettighedshaveren af skulpturerne, men det formodes ikke.

Den 11. figur

Der eksisterer en ellevte figur til borddekorationen. Den blev ikke kopieret efter Thorvaldsen, men derimod efter Pietro Teneranis Psyche forladt af Amor fra 1816.

Bronzefiguren af Psyche er ikke omtalt i dokumenterne vedrørende bestillingen, og den blev ikke vist på Kunstakademiets udstilling i 1827 i København sammen med de øvrige ti figurer. Den har dog et fodstykke af porfyr magen til de øvrige fodstykker, hvilket gør det nærliggende at antage, at den ligeledes er støbt og monteret af Wilhelm Hopfgarten og ligeledes bestilt af Christian Frederik. I så fald er den fremstillet i perioden tidligst 12.8.1821 – senest 10.5.1825 som den øvrige bestilling.

Pietro Tenerani og Wilhelm Hopfgarten efter Pietro Tenerani, Psyche forladt af Amor, 1821-1825, Kongernes Samling, Amalienborg, København, inv.nr. 20-80, fotograf S.E. Jespersen
Pietro Tenerani og Wilhelm Hopfgarten efter Pietro Tenerani,
Psyche forladt af Amor, 1821-1825,
Kongernes Samling, Amalienborg, København, inv.nr. 20-80.

Borddekorationen i brug

Bronzefigurerne blev hjemsendt i 1825 med briggen St. Croix. De blev vist på Kunstakademiets udstilling i 1827 i København og efterfølgende brugt som borddekoration ved Christian Frederiks gallatafler.

Bronzefigurerne har været et pænt og dekorativt element i borddækningen, men de har givetvis også spillet en rolle som samtaleemne for gæsterne, der med afsæt i figurerne har kunnet demonstrere deres viden om samtidskunst, de antikke myter og tidens hotshot, Thorvaldsen.

Bordplanen

Til bronzefigurerne hører en gammel, udateret tegning, en plan, der viser, hvordan figurerne har været placeret på bordet i en komposition med kandelabre, opsatser og spejlplateauer: De tre gratier har været anbragt midt på bordet på et stort ovalt spejlplateau. Jason og Den fredsbringende Mars stod på hver side af gratierne ovenpå runde spejlplateauer, og begge var de omgivet af to kandelabre og fire figurer. Det hele blev komplementeret af frugt- og blomsteropsatser samt 36 kuverter.

Bordplan med Christian 8.s borddekoration, udateret, Kongernes Samling, Amalienborg, København, fotograf Peter Kristiansen
Bordplan med Christian 8.s borddekoration, spejlplateauer, kandelabre samt opsatser til frugt og blomster, 36 kuverter, udateret,
Kongernes Samling, Amalienborg, København.

Pietro Galli (?) og Wilhelm Hopfgarten efter Thorvaldsen, Adonis, 1821-1825, Kongernes Samling, Amalienborg, København, inv.nr. 20-78, fotograf S.E. Jespersen   Pietro Galli (?) og Wilhelm Hopfgarten efter Thorvaldsen, Den triumferende Amor, 1821-1825, Kongernes Samling, Amalienborg, København, inv.nr. 20-82, fotograf S.E. Jespersen   Pietro Tenerani og Wilhelm Hopfgarten efter Pietro Tenerani, Psyche forladt af Amor, 1821-1825, Kongernes Samling, Amalienborg, København, inv.nr. 20-80   Pietro Galli (?) og Wilhelm Hopfgarten efter Thorvaldsen, Danserinde, 1821-1825, Kongernes Samling, Amalienborg, København, inv.nr. 20-89, fotograf S.E. Jespersen
  Pietro Galli (?) og Wilhelm Hopfgarten efter Thorvaldsen, Jason med det gyldne skind, 1821-1825, Kongernes Samling, Amalienborg, København, inv.nr. 20-66, fotograf S.E. Jespersen   Pietro Galli (?) og Wilhelm Hopfgarten efter Thorvaldsen, Gratierne og Amor, 1821-1825, Kongernes Samling, Amalienborg, København, inv.nr. 20-71, fotograf S.E. Jespersen   Pietro Galli (?) og Wilhelm Hopfgarten efter Thorvaldsen, Den fredsbringende Mars, 1821-1825, Kongernes Samling, Amalienborg, København, inv.nr. 20-76, fotograf S.E. Jespersen  
Pietro Galli (?) og Wilhelm Hopfgarten efter Thorvaldsen, Merkur som Argusdræber, 1821-1825, Kongernes Samling, Amalienborg, København, inv.nr. 20-63, fotograf S.E. Jespersen   Pietro Galli (?) og Wilhelm Hopfgarten efter Thorvaldsen, Venus med æblet, 1821-1825, Kongernes Samling, Amalienborg, København, inv.nr. 20-79, fotograf S.E. Jespersen   Pietro Galli (?) og Wilhelm Hopfgarten efter Thorvaldsen, Hebe, 1821-1825, Kongernes Samling, Amalienborg, København, inv.nr. 20-81, fotograf S.E. Jespersen   Hermann Ernst Freund (?) og Wilhelm Hopfgarten efter Thorvaldsen, Hyrdedreng, 1821, Kongernes Samling, Amalienborg, København, inv.nr. 20-64, fotograf S.E. Jespersen

Seks figenblade

På et tidspunkt i borddekorationens historie er figurernes nøgenhed blevet et problem for værten og værtinden. Da Rosenborg Slot modtog bronzefigurerne i 1881 medfulgte seks figenblade i forgyldt metal, som med snore kan påbindes de seks mandlige figurer og dermed dække deres ædlere dele.

Christian 8.s borddekoration, figenblade, Kongernes Samling, Amalienborg, København
Figenblade til påsætning på borddekorationens seks mandlige figurer,
Kongernes Samling, Amalienborg, København.

Det er nærliggende her at fremdrage den danske miniature- og pastelmaler Christian Horneman, der omtalte den i tiden fremkomne bornerthed, der bevirkede, at flere andre af Thorvaldsens figurer ligeledes fik påsat figenblade, heriblandt Kunstakademiets gipsafstøbning af Den triumferende Amor, jf. A22:

“Derres Amor er et af de meest Sublime Værker jeg har seet i Billedhukker Kunsten aldrig saa jeg noget ædlere kuns Skade at Hyklerie, Pedanterie, og en lile smule Uvidenhed har bedækket hans søde frugtbringende Priap med et Helvedes stort Figenblad forfærdiget hos Blikkenslageren paa Østergaden, De husker jo nok ham der havde den smukke Søster som døde i Barsel Seng. Men det værste er, at dette Satans Figenblad, giør at Amors Underdeel [...] synes kortere end Overdeelen, som den dog ikke er. Kort Tiderne har forandret sig, vore Damer ere blevne saa Dydige, at de ikke tør vove at see paa det kiæreste de har i denne Verden.”

Horneman skrev dette til Thorvaldsen den 4.5.1829, altså få år efter borddekorationens hjemkomst til Danmark. Det virker plausibelt at antage, at de seks figenblade kan dateres til samme periode, og at det var Christian Frederik selv, der blev konfronteret med “dydige damer” og et nyt (snæver)syn på kunsten – måske har prinsen endda været forbi den omtalte “blikkenslager på Østergade” med figenblads-bestillingen?

Fortælling og følelse

Udover at være et kuriosum i borddekorationens historie, kan de seks figenblade måske bruges til at forstå Thorvaldsens figurers indholdsmæssige udsagn på et dybere niveau. For hvad handler figurerne egentlig om?

Dykker man ned i figurernes græsk-mytologiske udspring, står det hurtigt klart, at sammenstillingen af netop disse figurer danner en stærk fortælling om ungdom, skønhed, glæde, fred, frihed, elskov, kærlighed og mandlig potens:

De tre gratier åbner ballet med ungdom, ynde, skønhed og glæde. Som “bordherrer” har de selskabets største og mest maskuline mænd: Mars, krigsguden, der har lagt sine våben og kommer med fred og Jason, helten, der netop har løst en vanskelig opgave med bravour.

Den mandlige ungdoms drift og vovemod er repræsenteret ved fire ynglinge: Elskovsguden Amor, der betragter sin kærlighedspil, mens sejrstrofæerne ligger ved hans fødder og vidner om de sider af mennesketilværelsen, som elskovsdriften overtrumfer (lov og orden, krig, musik, digtekunst). Merkur skal til at befri sin fars elskerinde fra et farligt uhyre, mens Hyrdedrengen sidder afslappet og nyder sit frie liv i en arkadisk idyl. Den smukke yngling Adonis er kærlighedsgudindens elsker.

Ungdommens gudinde Hebe bringer guderne (gæsterne) noget at drikke, mens Danserinden byder op til dans. Venus har netop vundet en skønhedskonkurrence ved at love dommeren Paris elskov og kærlighed.

Borddekorationens figurer indgår med andre ord i en komposition, der både enkeltvis betragtet og samlet set rummer et budskab, der, i sammenhæng med bordets øvrige glæder; maden, vinen, frugterne og blomsterne, satte streg under det livgivende, sanselige og erotiske. Christian Frederiks borddekoration fremstår som et synsorgie af gyldne mande- og kvindekroppe, hvis mytologiske udsagn og nøgne sanselighed på et tidspunkt blev opfattet som så påtrængende, at man måtte dæmpe eller tilsløre den oplevede obskønitet med seks figenblade.

Pietro Galli (?) og Wilhelm Hopfgarten efter Thorvaldsen, Jason med det gyldne skind, 1821-1825, Kongernes Samling, Amalienborg, København, inv.nr. 20-66, fotograf S.E. Jespersen Pietro Galli (?) og Wilhelm Hopfgarten efter Thorvaldsen, Venus med æblet, 1821-1825, Kongernes Samling, Amalienborg, København, inv.nr. 20-79, fotograf S.E. Jespersen
Pietro Galli (?) og Wilhelm Hopfgarten efter Thorvaldsen,
Jason med det gyldne skind og Venus med æblet, 1821-1825,
Kongernes Samling, Amalienborg, København, inv.nr. 20-66 og 20-79.

Borddekorationen i dag

Efter at have været vist i Bronzeværelset på Rosenborg Slot siden 1881 blev borddekorationen, sammen med Thorvaldsens bronzebuster af Christian Frederik og Caroline Amalie, i 2015 opstillet i Appartementsalen, Christian 8.s Palæ, Amalienborg, København.

Bertel Thorvaldsen, Bronzebuste af Christian (8.) Frederik, 1833, Kongernes Samling, Amalienborg, København Bertel Thorvaldsen, Bronzebuste af Caroline Amalie, 1833, Kongernes Samling, Amalienborg, København
Bertel Thorvaldsen, Bronzebuster af Christian (8.) Frederik, jf. A197, og Caroline Amalie, jf. A198, 1833, Kongernes Samling, Amalienborg, København.

Borddekorationen har desuden været udlånt til:

  • Udstillingen Maestà di Roma Da Napoleone all’Unità d’Italia, Universale ed eternal, Scuderie del Quirinale, Rom, 7.3. – 29.6.2003.
  • Gallataflet den 14.9.2006 i riddersalen på Rosenborg Slot i anledning af slottets 400 års jubilæum. Det danske regentpar, Margrethe 2. og Prins Henrik, var æresgæster ved taflet.
  • Udstillingen 1814, Spillet om Danmark og Norge, 18.9.2014 – 4.1.2015, Frederiksborg Slot, Hillerød.

Christian 8.s borddekoration ved gallataflet den 14.9.2006, fotograf Katrine Schøbel, Rosenborg Slot.
Borddekorationens Venus og Hebe flankerer et spejlplateau med kandelabre og blomsteropsats ved gallataflet den 14.9.2006 på Rosenborg Slot.

Christian 8.s borddekoration ved gallataflet den 14.9.2006, fotograf Katrine Schøbel, Rosenborg Slot.
Et kig ned langs bordet med Merkur i forgrunden efterfulgt af Adonis.

Omtale i breve

“Du skulde animere en eller anden riig Person i Kjøbenhavn til at lade din Hyrdedreng støbe i Bronze af Hopfgarten. Denne Statue vilde vist tage sig fortrinlig skjønt ud i denne Materie.”

Brev af 2.10.1819 fra P.O. Brøndsted til Thorvaldsen

“Freund og Thenerani har lovet at de snarest hver især vilde begynde paa at modellere de tvende smaae Figurer som Deres Højhed har forlangt.”

Brev af 1.4.1820 fra Jørgen Koch til Christian (8.) Frederik

“Prinsen har isinde at lade til et Bordopsats udfør i Marmor eler Allabast en 10 a 11 Figure og Gruper 2 Palmers høyde efter deres Arbeider. Formodentlig venter han paa Deres Komme til at Tenke for Alvor paa noget stort da Merkure og Venus saa særdeles gefalder ham ønsker han, at disse 2d Figure kunde kome i Arbeide til denne Bordopsats 2 Palmers høyde. det værste er nok at her i Rom er ikke ret mange der beskeftiger sig med lign[en]e”.

Brev af efter 30.4. og før 11.5. 1820 fra Hermann Ernst Freund til Thorvaldsen

“Skiøndt Modellen af Hyrdedrengen desværre ikke kom ubeskadiget i mine Hænder saa har jeg dog kunnet skiønne hvor uforligneligt Copierne af Deres Mesterværker vil tage sig ud i dette forgyldte Material Metal og jeg har ikke kunnet nægte mig selv at bestille de øvrige; jeg troer et Porphyr Fodstykke med forgyldte Zirater vil være det kiønneste og skriver jeg derom til Freund”

Brev af 12.8.1821 fra Christian (8.) Frederik til Thorvaldsen

“H.H. anmoder Dem om i Hofagentens Fraværelse at drage Omsorg for at Bestillingen hos Hopfgarten fremmes saa meget mueligt og at Arbeidet gjøres med den yderste Omhyggelighed”

Brev af antagelig januar-februar 1824 fra Johan Gunder Adler til Hermann Ernst Freund

“Vær saa god at tale med ham om hvad der skal sendes og bær Omsorg for at foruden Afstøbningerne ogsaa Hopfgartens Arbeider, [...] kommer med.”

Brev af 23.3.1824 fra Johan Gunder Adler til Hermann Ernst Freund

“Jeg benytter den forhenværende neapolitanske Chargé d’affaires, Cav: d’Ambrosio’s Tilbagereise for efter Hans Høiheds Befaling at bede Dem erkyndige Sig om Hopfgarten fremmer de Bronze Efterligninger af Deres Værker, som Høisamme har bestilt hos ham. Prindsen har hørt at Hopfgarten skulde være i Berlin og er bekymret over at Arbeidet derved maatte være gaaet i Staae”

Brev af 2.6.1824 fra Johan Gunder Adler til Thorvaldsen

“Jeg har efter Prindsens Befaling tilskrevet Etatrd Thorwaldsen for at bede ham erkyndige sig om Arbeidet for Hopfgarten gik frem ad eller om det var sandt som Rygtet sagde at Hopfgarten er i Berlin.”

Brev af 2.6.1824 fra Johan Gunder Adler til Hermann Ernst Freund

“Fremdeles anmodedes De om at [...] lade Hans Høihed vide hvorledes Hopfgartens Arbeider fremmes, hvad der af samme er afleveret i god Stand og hvormeget H.H. er ham skyldig. Piedestallerne til Bronzestatuerne bedes De ikke at forglemme; H.H. ønsker dem færdige, i det mindste een til en Prøve.”

“De anmodes om at lade Hiemsendelsen af HH[s] Effecter være Dem ret magtpaaliggende, og sørge for at ikke alene Afstøbningerne, men ogsaa Hopfgartens Arbeider, [...] komme med.”

Brev af 1.12.1824 fra Johan Gunder Adler til Hermann Ernst Freund

“Jeg venter ogsaa med sand Fornøjelse Hopfgartens skiønne Efterligninger af Deres Statuer i bronce hvilke jo have Deres Bifald”

Brev af 26.2.1825 fra Christian (8.) Frederik til Thorvaldsen

“Brongse og Marmor Figurer til Hs: Høihed Prins Christian”

Transportliste af 2.7.1825 fra Hermann Ernst Freund til Thorvaldsen

“Ogsaa Hopfgartens Sager ere fuldkomne vel conserverede og jeg skal en af Dagene beskjæftige mig med at faa dem betalte.”

Brev af 25.10.1825 fra Johan Gunder Adler til Hermann Ernst Freund

“Jeg har i mit sidste tilskrevet Dem at jeg vilde beskjæftige med med at berigtige Hopfgartens Fordring og uagtet de Oplysninger jeg skulde have af Brøndsted endnu stedse fattes mig, vil jeg dog, efter H.K.H. Ønske, gjøre Ende paa Sagen. Hopfgartens Regning er paa 1380 Scudi. Prindsen finder at 200 Scudi er for meget for Mars ligesom ogsaa 150 er hoit ansat for Jason, især naar man betænker at Accorden egentlig var 100 Scudi for Stykket durch die Bank, hvorvel jeg nok erindrer, at der fra Hopfgartens Side blev betinget noget Tillæg for Gratierne, Mars og Jason; men det var ikke Meningen at han skulde have det Dobbelte. – Fremdeles har han beregnet 90 Scudi for Fodstykket til Gratierne; Prindsen mener at de 40 Scudi, som paa Deres Regning var anført for Porphyrblokken bør afgaae. Endeligen er han nogen Godtgiørelse skyldig for den skade, som Hyrdedrengen tog paa Reisen og som Emballagen var Aarsag i. –
Alle disse Omstændigheder og Betragtninger giøre at jeg ikke kan betale Hopfgartens Regning uafkortet, men jeg tror, at jeg har gjort ham et honet Tilbud i det jeg med Dagsposten har tilskrevet ham og foreslaaet at rabattere de 80 Scudi allene. Jeg haaber han tager derimod. Jeg har derfor vedlagt mit Brev en Anviisning paa Torlonia stor 1300 Scudi. Jeg beder Dem hjelpe til at faa denne Sag afgiort og understøtte mit Forslag.”

Brev af 15.4.1826 fra Johan Gunder Adler til Hermann Ernst Freund

Referencer

  • Jens Gunni Busck: Det Gyldne Tableau, Christian 8. og Thorvaldsen på Amalienborg, København 2015.
  • Albert Fabritius, Finn Friis & Else Kornerup (red.): Kong Christian VIII.s dagbøger og optegnelser, II, 2. halvbind, 1821-1822, København 1976.
  • Fortegnelse over de ved det Kongelige Akademie for de skjönne Kunster offentligen udstillede Kunstværker, København 1827, se også artiklen Kunstakademiets udstillinger.
  • Friedrich Eggers: Christian Daniel Rauch, vol. II, Berlin 1873, p. 415 (“Dann überträgt ihm [Wilhem Hopfgarten] der dänische Kronprinz 1822 den Guss von elf Thorvaldsen’schen Skulpturen in 1/5 Originalgrösse.”)
  • Bering Liisberg: Rosenborg, En illustreret Vejledning gennem de danske Kongers kronologiske Samling, København 1900, p. 88 (“Et Bordstel, forgyldt Bronce, udført i Paris efter Tegning af Hetsch som Bryllupsgave til Arveprinsesse Caroline [...] Et Bordstel, forgyldt Bronze, udført i Paris, med 11 Thorvaldsenske Figurer, modellerede af Freund o.a. under Mesterens Tilsyn og støbte i Rom. Til Figurerne er der senere lavet smaa Figenblade af emailleret metal, som efter Øjenvidners Beretning var bundet paa med hvide Traade, naar Stellet benyttedes ved Taflet paa Sorgenfri. De nævnte Broncestel er købte af Carl Jacobsen henholdsvis paa Arveprinsessens Auktion og i Enkedronningens Bo og skænkede Samlingen.”).
  • Sandra Pinto, Liliana Barroero & Fernando Mazzocca: Maestà di Roma Da Napoleone all’Unità d’Italia, Universale ed eternal, Scuderie del Quirinale, Rom, 7.3.-29.6.2003, p. 118.
  • Just Mathias Thiele: Den danske Billedhugger Bertel Thorvaldsen og hans Værker, 2. del, København 1832, p. 20, 170.
  • Just Mathias Thiele III: Thorvaldsen i Rom. 1819-1839, København 1854, p. 98 (“Foruden de omtalte Bestillinger paa Busterne og Portraitstatuen, ønskede den kunstelskende Fyrste endnu at bevare sig et Indtryk af vor Kunstners Studio i et Antal af mindre Copier, som han overdrog Freund at lade modelere efter Mesterens navnkundigste Værker, og derefter at støbes og udføres i forgyldt Bronze hos Jollage og Hopfgarten til et Taffelservice.”), p. 112-113, p. 155-156 (“Saavidt vi erindre havde denne samme Eleve [den italienske billedhugger Pietro Galli] udmærket sig kort iforveien ved at copiere i formindsket Størrelse endeel af Thorvaldsens Statuer til Prins Christian Frederiks forommeldte Taffelservice. Formodentlig have da disse heldige Gientagelser vakt den Tanke hos vor Kunstner, at beskæftige Galli med Frisen Alexanders Indtog i den halve Størrelse”) og p. 252.

Omtalte værker

A22 A12 A5 D174 A29 A52 A177 A39 A178 A53

Sidst opdateret 20.06.2016