Bertel Thorvaldsen
Rom
Charlotte Schimmelmann
København
Dateringen skyldes et udkast dateret 4.2.1809 med tilsvarende indhold.
Thorvaldsen takker for den tilsendte brystnål, som er blevet ham overbragt gennem Schimmelmans bror, Herman Schubart. Han håber, at den bestilte Døbefont, jf. A555,1, A555,2, A555,3, A555,4, vil falde i grevindens smag, og at dens smukke udførelse vil placere ham under hendes beskyttende vinger.
Naadigste Grevinde!
Ved Deres fortreffelige Broder S.T. Kammerherre de SI har ieg fra Deres E:II med sand Fornøyelse modtaget en Brystnaal med BrillanterIII, hvilken ieg anseer som et Agtelses=Tegn ieg er værdiget at bære formedelst den Yndest og Bevaagenhed ieg ved at fremvandre paa Konstens Bane stedse bestræber mig at fortiene; Thi haaber ieg at naar Deres E: en gang i FædrenelandetIV tager mit Arbeide: den forlangte DøbesteenV i naadigst Beskuelse, vil De erfare at samme er udført med Konst og Flid, at ieg ingen Møye haver sparet, for at kunde smigre mig af Deres E: naadige BifaldVI, eller for at være paa en værdig Maade anbefalet Konsternes og Videnskabernes BeskytterindeVII –
Jeg anbefaler mig med dybeste Ærbødighed Deres E underdanigste –
Gracious Countess,
Through your excellent brother S.T. Schubart , chamberlain, I have from Your Excellency with true pleasure received an agraffe with brilliants, which I consider a token of respect which I am vouchsafed to carry on account of the approval and favour by wandering on the course of art I ever strive to deserve; for I hope that once Your Excellency in our native land will take my work: the commissioned font into gracious contemplation, you will see that the same has been executed with art and diligence, that I have spared no energy to be able to indulge in the gracious approval of Your Excellency or to be recommended in a respectful way to the patroness of art and science –
I remain with the deepest respect Your Excellency’s most humble servant
[Translated by Karen Husum]
I papirets øverste højre hjørne ses ulæselig udtværet tekst, muligvis udkastets datering.
Hertil yderligere brevkoncepter af 4.2.1809 og 4.2.1809 til Charlotte Schimmelmann. Se det førstnævnte for yderligere kommentarer til koncepternes indhold.
Dette koncept synes at være senere end det førstnævnte, da det næsten udelukkende indeholder uegennyttig ros. Førstnævnte udkast rummer derimod en irettesættelse over, at grevinden har udtrykt begejstring over døbefonten uden at have set den, samt en gentagelse af fontens pris, som han allerede havde nævnt for hende i brev af 22.10.1808. Yderligere fremgik det måske lidt for klart af det førstnævnte udkast, at han kun havde udbedt sig halvdelen af sit normale salær for døbefonten.
Thiele II, p. 114, underbygger denne antagelse.
Se evt. referenceartikel for mere uddybende om Thorvaldsens prisfastsættelse af egne værker.
C.F. Høyer
Sidst opdateret 27.10.2015
Baron Herman Schubart. S.T. er kort for salvo titulo, der er latin for “med forbehold for titlen”. Udtrykket bruges eksempelvis i tilskrifter på breve, når man vil angive, at man ikke kender titlen, eller at denne formalitet ikke er nødvendig.
Kort for Excellence.
Denne kostbare agraf (dvs. et spænde eller en nål til at sammenholde klæder) omtales som en “bagatele” i Schimmelmanns brev af 17.11.1808 og var udtryk for Schimmelmanns taknemmelighed over, at Thorvaldsen ikke ville modtage anden betaling for døbefonten, A555,1, A555,2, A555,3, A555,4, end dækning af udgifterne til materialer, løn og transport, se Thorvaldsens brevudkast af 22.10.1808.
At der var tale om en agraf, fremgår bl.a. af Schubarts brev af 26.12.1808, hvori han viderebragte Schimmelmanns reaktion på Thorvaldsens brev af 22.10.1808. Nålen omtales også i Schubarts brev af 13.1.1809.
Døbefonten i marmor, jf. A555,1, A555,2, A555,3, A555,4, kom først til Danmark i 1815. Den blev indviet 2.11.1817 i Brahetrolleborg Kirke på Fyn, hvortil den var bestilt, dvs. indvielsen fandt sted nøjagtig 13 år efter bestillingen (i brev af 2.11.1804 fra Schubart til Thorvaldsen). Om indvielsen af fonten se brev fra greve Ditlev Reventlow af 13.12.1817. Se evt. referenceartikel om døbefonten for en samlet fremstilling af sagen.
Døbefonten i marmor, jf. A555,1, A555,2, A555,3, A555,4, kom først til Danmark i 1815. Den blev indviet 2.11.1817 i Brahetrolleborg Kirke på Fyn, hvortil den var bestilt, dvs. indvielsen fandt sted nøjagtig 13 år efter bestillingen (i brev af 2.11.1804 fra Schubart til Thorvaldsen). Om indvielsen af fonten se brev fra greve Ditlev Reventlow af 13.12.1817. Se evt. referenceartikel om døbefonten for en samlet fremstilling af sagen.
Thorvaldsen havde allerede tidligere nydt godt af familien Schimmelmanns gunstige bifald og bevågenhed: Herman Schubart meddelte Thorvaldsen i brev af 26.7.1805, at grevinden sandsynligvis havde en del af æren for Thorvaldsens professorudnævnelse ved Kunstakademiet i København i 1805. Thorvaldsen havde desuden allerede 31.12.1806 modtaget bestilling på fire facaderelieffer fra C.F. Hansen til Christiansborg Slot der i disse år var under genopførelse efter branden i 1794. Den 22.4.1809 – dvs. efter at Thorvaldsens brev til grevinde Schimmelmann var ankommet til København – bad Slotsbygningskommissionen yderligere om tilbud på fire statuer til facaden. Antagelig har Thorvaldsens delvise gave til den indflydelsesrige familie betydet, at Slotsbygningskommissionen udover reliefferne også forhørte sig om de fire statuer; for mere herom se referenceartikel om Thorvaldsens arbejder til Christiansborg.
Antagelsen underbygges af grevinde Schimmelmanns egne ord i brev til Herman Schubart, følgende, der blev videregivet Thorvaldsen i Schubarts brev af 26.12.1808: “Min Mand og jeg erkjender som vi bør hans ædle Behandling imod os. Grev Christian Reventlow forsikrede mig i gaar at man bruger ham, og vil bruge ham endnu meer for vores gjenfødte Slot [dvs. Christiansborg Slot]. Han vil faae store Statuer at forfærdige, Basreliefs med meere; og Du min kjere Broder kan stole paa Reventlows Iver for din Ven Thorwaldsen, som Hansen ogsaa interesserer sig saa meget for. Denne Konstner giør sig sandelig fortjent hos Fædrenelandet [...]”
Den rosende betegnelse henfører til Charlotte Schimmelmanns dybe engagement i datidens kulturliv, se hendes biografi for flere oplysninger herom.