Bertel Thorvaldsen
Rom
Herman Schubart
Montenero
Dateringen fremgår af udkastet.
Thorvaldsen beklager sit sene svar og fortæller, at han er ved at færdiggøre Bacchus, A2. Han beretter om nyt fra det romerske kunstnermiljø og fortæller, at han snart vil komme til Montenero for at arbejde der.
Rom d 30 NovenberI 1804
Deres kiære BrevII af 2 Nov[e]mber imodtog jeg med stor Glæde men tillige saa sildig at det ikke var mig muligt at besvare det samme Dag og maatte opsette det til den negsteIII Post hvomed jeg skrevIV. Jeg ser af Deres El[s]kverd[ige] Sk[r]ive[l]seV af 26 Nov[e]mber at De ikke har bekommet det, tillige at jeg ikke kan have den Glæde at see Dem saa snart som jeg ønskede
Jeg kan ikke beskrive hvor undt det gjør mig at Deres Excellenza maa opholde sig paa denne Aar[s]tid med Deres Sygelige GemalindeVI paa MonteneroVII og tillige saa ensom, om faae Dage kan jeg faae min BacusVIII som jeg har under arbeide ferdig og saa kan jeg kommeIX til Deres Excellenza og arbeide hos DemX dersom
Jeg takker for det tilbud at
Her er alt saa vit ieg ved ved det Gamle, CanovaXI har giord Modellen [til] Boneparte[s]XII ModerXIII siden[de] som Agrepina paa CapitolioXIV og er meget skiønd arbejdet. Hendes Datter Prinsesse BorcheseXV forestillende som en ligende Venus er ikke saa god, men han[s] monument til AlfieriXVI er kiønd. CamuciniXVII har giordt en teæligXVIII CartonXIX som for[e]stiller Tomas som stikk[er] sin finger i Kristos sidesaaer, naar han har mallet det skal det eftergiøres i MusaichXX til San PietroXXI her. Den tyske BilledhuggerXXII gjør nu sin [fortsættes på side 4] smukke Amor i Marmor for sin PrinsXXIII.
Rome, November 30th 1804
Your dear letter of November 2nd I received with great pleasure but also so late that it was not possible to answer it the same day and I had to postpone it to the next mail, by which I wrote. I see from your kind letter of November 26th that you have not received it besides that I cannot have the pleasure of seeing you as soon as I wished. I cannot describe how sorry I feel that Your Excellency at this time of the year must stay with your invalid wife at Montenero and also so lonesome, in a few days I can get my Bacchus finished which I am working at and then I can go to Your Excellency and work at your place if
I thank you for the offer to
Here everything goes on as before as far as I know. Canova has made the model [for] Bonaparte’s mother sitting like Agrepina at Capitolio, and it is beautifully made. Her daughter Princess Borghese presented as a lying Venus is not so good, but his monument for Alfieri is beautiful. Camucini has made a wonderful carton which represents Thomas sticking his finger into the side wound of Christ, when he has painted it, it is to be copied in mosaic for San Pietro here. The German sculptor is now making his [continued on page 4] beautiful Cupid in marble for his prince.
[Translated by Karen Husum]
Dette brevudkast er skrevet på samme ark som to andre udkast, sandsynligvis til samme brev, se 30.11.1804 og 7.12.1804. Arkets første påskrift er en regning af 22.11.1804 fra Thorvaldsens vært, Camillo Buti.
Om sammenhængen mellem disse tre udkast, regningen og nogle blyantsskitser på arket, se den generelle kommentar til brevudkast af 7.12.1804.
|
|
Bacchus, december 1804, inv.nr. A2 |
Sidst opdateret 13.07.2015
Fejlstavningen peger på Thorvaldsens ordblindhed, se mere herom i Thorvaldsens tale- og skriftsprog.
I det andet udkast til samme brev har ordet november voldt billedhuggeren endnu større problemer.
Dvs. Schubarts brev til Thorvaldsen af 2.11.1804.
Dvs. næste.
Det er meget tvivlsomt, om dette brev overhovedet blev sendt, endsige skrevet.
Schubarts brev af 2.11.1804 må Thorvaldsen have modtaget o. 5.-8.11.1804, da postgangen mellem Livorno og Rom normalt tog mellem to og seks dage, se Postekspeditionstider.
Hvis Thorvaldsen havde skrevet et brev, ville det stamme fra tiden efter 8.11.1804 og før Schubarts seneste brev af 26.11.1804.
I al fald kendes der intet brev fra 8.11.1804 og frem – hverken som kladde eller som afsendt brev.
Se mere om, hvornår Thorvaldsen fik sendt et svar i den generelle kommentar til brevudkast af 7.12.1804.
Dvs. Schubarts brev til Thorvaldsen af 26.11.1804.
Dvs. Jacqueline Schubart.
Schubart-familiens sommerresidens Montenero beliggende lige syd for Livorno.
Dvs. statuen Bacchus, A2, hvis omtrentlige færdiggørelse her tidsfæstes.
Thorvaldsen kom ifølge de p.t. kendte kilder først til Montenero igen 9.8.1805.
Familien Schubart havde i sommeren 1804 indrettet et anneks som atelier for Thorvaldsen på Montenero, jf. Schubarts brev til billedhuggeren af 2.7.1804 og referenceartiklen om Montenero.
Dvs. den italienske billedhugger Antonio Canova.
Dvs. Napoleon 1, der ganske kort tid efter, 2.12.1804, kronede sig selv som kejser af Frankrig i Notre Dame i Paris.
Dvs. Canovas Portræt af Letizia Ramolino Bonaparte.
En antik skulptur af en siddende kvinde, der på Thorvaldsens tid og frem til 1919 primært blev troet at forestille kejserinde Agrippina den ældre (født mellem år 17 og 12 f.v.t., død år 33 e.v.t.). Nyere forskning har imidlertid vist, at portrættet formentlig i stedet forestiller kejser Constantins mor Helena (født ca. 250-257, død ca. 329-335 e.v.t.), jf. Francis Haskell og Nicholas Penny: Taste and the Antique. The Lure of Classical Sculpture 1500-1900, New Haven og London 1981, p. 133-134 og Wolfgang Helbig: Führer duch die öffentlichen Sammlungen klassischer Altertümer in Rom, vol. II, Tübingen 1966, p. 153-154. Portrættet er udført efter en græsk statue forestillende Afrodite udført af Fidias. Statuen befinder sig fortsat i Musei Capitolini, som Thorvaldsen skriver.
Dvs. Canovas portræt af Pauline Bonaparte, udført i marmor 1805-1808, i dag i Galleria Borghese i Rom.
Dvs. Antonio Canovas Monument over Vittorio Alfieri, som blev udført i marmor 1806-10 i Basilica di Santa Croce, Firenze. En radering og et stik af monumentet findes i Thorvaldsens samling, jf. E1989 og E536.
Monumentet blev bestilt hos Canova efter Alfieris død af hans veninde grevinde Louise Albany, født grevinde af Stolberg-Gedern (1753-1824) og enke efter den sidste Stuart, den engelske tronprætendent prins Charles Edward.
Det må være Canovas første udkast til monumentet, som Thorvaldsen her siger, at han har set i 1804 – et relief forestillende Italia sørgende ved Alfieris buste, til venstre Dødens genius og til højre Amor grædende bag Italia.
Da grevinde Albany imidlertid var utilfreds med reliefudkastet udførte Canova i stedet 1806-10 et fritstående monument, der kom til at bestå af et stort postament, der bærer en sarkofag med en portrætmedaljon af Alfieri og en statue af den sørgende Italia.
Dvs. den italienske maler Vincenzo Camuccini.
Dvs. dejlig.
Dvs. et forarbejde til Camuccinis maleri Den vantro Thomas, afsluttet 1805 efter Pius 7.’s bestilling. Maleriet blev udført som forlæg for en mosaik, der blev udført 1806-1822 som en altertavle til Peterskirkens sydlige tværskib, se kirkens hjemmeside, eller Gianna Piantoni De Angelis (red.): Vincenzo Camuccini (1771-1844). Bozzetti e desegni dallo studio dell’artiste, Rom 1978, p. 78, katalognumrene 165 og 166.
Camuccini var fra 1803 leder af mosaikfremstillingen ved Peterskirken.
Brevstedet er omtalt i Kasper Monrad: ‘Kunstlivet i Rom 1800-1820 set med danske kunstnerøjne’, in: Hannemarie Ragn Jensen inter al. (ed.): Inspirationens skatkammer. Rom og skandinaviske kunstnere i 1800-tallet, p. 60.
Dvs. mosaik, jf. den foregående kommentar.
Dvs. Peterskirken (S. Pietro) i Rom.
Der er tale om den tyske billedhugger Konrad Heinrich Schweickle, som netop efteråret 1804 færdiggjorde statuen Amor als Sieger (Eros Nikator). Statuen vakte opsigt i Rom, og blev bestilt udført i marmor af kongen af Württemberg Friedrich 1. (1754-1816). I dag befinder statuen sig på Residenzschloss Ludwigsburg i Stuttgart, jf. Deutsche Biographie.
Det var kongen af Württemberg Friedrich 1. (1754-1816), der havde bestilt statuen i marmor, jf. den foregående kommentar. Thorvaldsen mener antagelig prins i betydningen fyrste, jf. Ordbog over det danske Sprog under prins, betydning 1, og har nok ikke opfattet det som om, det var Friedrich 1.’s søn kronprins Wilhelm 1., der havde bestilt marmorversionen.