C.F. Høyer
Rom
Laksegl med monogram
Nicolai Abildgaard
København
Udskrift: A Monsieur / Monsr N: Abildgaard / Directeur de l’Academie Royale des beoy [sic] Arts / Copenhague / Franco TrentoI.
Poststempel: ROMA
Dateringen fremgår af brevet.
Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.
Rom d 18e Novemb: 1806.
Jeg har modtaget Høystærede Hr Justisraadens SkrivelseII af 30e Sep: og strax givet indlagte Billet til HornbeckIII som endnu ikke veed noget bestemt om sin Afreise formedelst Pas som han venter fra Paris, WallickIV reiser med. Dn: 9e afreiste KallebergV og TraneVI tillige med sin Italienske KoneVII; De reise over Tyrol og have ikke i Sinde at opholde sig nogen sted mere end som en Dag over; det vil altsaa forhaabentlig ikke vare længeVIII før de kommer hiem; De forlangte Blomster SorterIX medbringer de – Efter Raphaels TransfigurationX er udkomne 4e Hoveder i KridtmaneerXI som ieg skal sende Academiet, De øvrige som man venter om et Par Maaneders Tiid, ere ligeledes tegnede af CamosineXII og stukne blive de af RomeoXIII men i en anden Maneer; blive de som ieg haaber tienlige for Academiet, skal ieg sikkert besørge dem. –
Hr Justisraaden ville viide hvad Thordvaldsen tager for en Byste i Marmor: og det er nemlig 200 Scd:XIV men for BadensXV forlanger han ikkuns 200 [tegn for rigsdaler] D.C.XVI ligesom for RothesXVII troer ieg. Dersom at Justisraaden haver modtaget Thorvaldsens Brev af 23 Sep:XVIII da have De forstaaet at de forlangte 300 [tegn for rigsdaler] var de 3 siste Quartaler af hans Reise Stipendium som Agent Frølich haver at udbetale ham – Thorvaldsen beder mange Gange hilset kiære Hr Justisraaden haabende alt af Deres Omhyg[g]elighed; han har i denne Tiid modelleret en Psyche, den er meget naiv, det er den videløstne uskyldige Pige staaende i Begreb med at aabne Pandore Eske –
Hvad mig angaar: ieg lever vel, copierer fornærværende Tiid nogle Figurer efter den berømte Dominichin i St: Gregorie; – thi at copiere i Grotta Ferrata blev mig denne Gang forpurret, ieg tog der ud den Gang det var bleven mig sagt at kunde komme, men uhældigviis behagede det Senatoren med Familie og heele Hof paa samme Tiid at ligge der ude, saa det ikke var mig mulig at blive logerende nogen Sted i Nærheden og at gaae fra Marino daglig fandt ieg at være for langt – Jeg søger stedse at bringe mig Hr Justisraadens Lærerægler til Nytte at ieg saa got som muligt bringer mig den Tiid til Nytte som ieg er saa lykkelig at kunde være her – Jeg indseer at alt hvad man i Konsten kalder søgt er Ufuldkomment, men troer tillige at denne Ufuldkommenhed er noget af det vanskeligste at undgaae –
Fornærværende Tiid opholder sig her en ny Landsmand nemlig: Kammerjuncker NeergaardXIX som bringer med sig fra Paris en Fransk Konstner som tegner for ham og skal hielpe ham at see, han bringer med sig sin Stambog som han siger at være uden Maal.
[herefter følger to afsnit om den politiske situation og om planter og frø]
Jeg beder mange Gange, Fruen Deres værdige Kone, hilset, og skal det fornøye mig meget, om at medsendte Recept maatte findes efter Ønske –
Ved Leilighed beder ieg mine Forældre hilset – Anbefale[n]de mig med dyb Ærbødighed er ieg s[te]dse med al Høyagtelse kiære Hr Justisraadens taknemligste og lydigste Elev –
CF Høyer
Sidst opdateret 05.11.2015
Dvs. Franco Trento, hvilket ville sige, at portoen var betalt indtil grænsebyen Trento beliggende i provinsen Trentino i det nuværende Norditalien syd for Brennerpasset.
Abildgaards brev kendes ikke.
Den danske arkitekt Christian Hornbech. Som det fremgår af det følgende var Hornbech på vej nordpå, dvs. mod Danmark. Han rejste via Milano og Paris, se brev af 30.1.1807.
Den danske maler Arnold Wallick, som på dette tidspunkt opholdt sig i Milano. Han rejste dog ikke med Hornbech til Paris, som Høyer oplyser her, men forblev i Milano, se brev af 30.1.1807.
Den danske arkitekt Andreas Dobert Kalleberg.
Den danske arkitekt J.L. Thrane, der var gift med mosaiklægger Giacinta Maria Francesca Giusti, som nævnes i det følgende.
Giacinta Maria Francesca Thrane, senere gift med Andreas Ludvig Koop.
Kalleberg og Thrane nåede allerede 15.12.1806 Augsburg ifølge brev af 30.1.1807 fra Høyer til Abildgaard.
Abildgaard og Høyer kommunikerede hyppigt om blomsterfrø, som Høyer sendte til Danmark, se fx breve af 14.8.1806 og 30.1.1807 og
Dvs. et af den italienske maler Rafaels (1483-1520) hovedværker Transfigurationen. Som det fremgår blev maleriet og/eller dele af det reproduceret i grafik på brevskrivningstidspunktet, muligvis fordi det i 1797 var blevet bortført af de franske tropper til Paris. I 1815 kom maleriet tilbage til Rom til Vatikanmuseet, hvor det den dag i dag befinder sig.
Høyer nævner også de grafiske blade efter Transfigurationen i brev af 30.1.1807.
Dvs. crayonmanér, der er en grafisk trykketeknik, hvor motivet raderes i en kobberplade med et rullehjul besat med en mængde små pigge. De tegnede linjer får derved meget stor lighed med en tegnet kridtstreg i det færdige tryk, deraf det datidige navn kridtmanér.
Trods Høyers stavning synes der at være tale om den italienske maler Vincenzo Camuccini.
De nævnte grafiske blade efter Camuccinis tegnede forlæg, er dog endnu ikke identificerede.
Grafikeren Romeo er p.t. ikke identificeret sikkert, men der er dog formodentlig tale om den italienske kunstner Giovanni Battista Romero, der bl.a. virkede som reproduktionstikker i Rom o. 1800.
Hvis ikke Høyer har stavet navnet galt, kunne Romeo også forstås som et fornavn.
Dvs. 200 scudi, hvilket på dette tidspunkt var Thorvaldsens faste pris på en portrætbuste i marmor, se evt. referenceartiklerne om hhv. Møntenheder og Priser på Thorvaldsens værker.
Dvs. Thorvaldsens portrætbuste af den danske sprogforsker Jacob Baden, A863.
Som det fremgår af det følgende, var prisen på busten aftalt til 200 rigsdaler dansk kurant, hvilket ifølge Thorvaldsens brev af 28.7.1805 var lidt mere end halvdelen af de 200 scudi, som han normalt forlangte for en marmorbuste.
Dvs. Dansk Courant, som var betegnelsen for den gængse handelsmønt, se referenceartiklen om Møntenheder.
Dvs. Thorvaldsens buste af Tyge Rothe, A225. Abildgaard havde allerede i sit brev af 31.1.1805 spurgt Thorvaldsen: “…Rothes Buste hvad skal den koste, saa vil ieg tale med Sønnen derom for at faa den betalt…” Det havde Thorvaldsen besvaret i sit brev af 18.6.1806 med: Rothes buste “…kan De sælge for Hvad Justiceraaden vil…” Dette svar var lidt for upræcist for Abildgaard, thi han gentog spørgsmålet i brev af 14.8.1806, men Thorvaldsen kom ikke ind på sagen igen i sit svarbrev af 23.9.1806. Abildgaard forespurgte øjensynlig også Høyer om det samme, og Høyers angivelse af et beløb her, er det eneste præcise svar, der fremkom i sagen.
Muligvis er denne usikkerhed forklaringen på, at Thorvaldsen, så vidt vides, aldrig modtog noget honorar fra familien Rothe.
Efter Thorvaldsen hjemkomst til Danmark i 1838 forærede Tyge Rothes søn dog busten til billedhuggeren.
Se brevet her. Thorvaldsens brev er udateret, men på grundlag af Høyers bemærkning her, kan billedhuggerens brev dateres præcist.
Dvs. den danske godsejer og kunstsamler, Tønnes Christian Bruun de Neergaard.