Arkivet, Thorvaldsens Museum

Høi= og Velbaarne

Herr Conferentsraad og Professor Thorwaldsen

Tilgiv at jeg uleiliger Dem med disse Linier; dog som Kunstnerdatter tager jeg ikke i Betænkning, at henvende mig til min Faders Ungdomsven, som jeg i min tidligste Barndom saa ofte hørte nævnet blandt Vennerne med Kjærlighed, saa Barnehjertet havde Vennen kjær, førend Beundringen for det overalt anerkjendte Genie, greb min Sjæl med Begeistring; dog alle de gamle Venner ere døde: Proffessor Klingberg var den første som gik ind i Evigheden, min Fader fulgte nogle Aar senere og Professor Fritzsch var den sidste af min Ungdoms faderlige Venner som jeg med Sorg skulde miste; dog Erindringen om Dem og hvad de vare for mig, fra den Tid af, at jeg kan erindre er mig dyrebar, og da jeg sikkert troer, at ædle og gode Menneskers bedste Skat er Erindringen, og at deres Hjerter ved tiltagende Aar, med end større Inderlighed, hænger ved Ungdommens skjønne Drømme, saa tager jeg ikke i Betænkning, at tilbyde Herr Conferentsraaden 2 meget gode Original-Malerier af Proffessor Juul, som have tilhørt min Fader Hofkobberstikker Lahde, de ere omtrent 4½ Quarteer brede og knapt 3½ Quarteer høi, de forestille Overfarten over det store og lille Belt, det Ene fra den jydske Kyst, det Andet fra Fyens Kyst. Malerierne ere godt vedligeholdte, og værdige en Plads i en god Maleriesamling: en ung Kunstner skal et par Aar førend, min Faders Død have copieret, for vores nuværende allernaadigste Konges Samling.

Min Stilling som Enke efter Regimentschirurg Panum, Overlæge ved det Kongelige Christians Pleiehuus her i Eckernförde, der i sit Kald som Læge døde i en ung Alder, af en smitsom Nervefeber, gjør mig det nødvendigt og ønskværdigt, at sælge dem, da mine 7 Børns Opdragelse som Pligt byder mig, at levendegjøre mine døde Skatte i dem; her er ingen Kunstsands, altsaa ingen Leilighed til, at afhændige Kunstproducter.

Skulde Herr Conferentsraaden efter ovenskrevne føle Lyst og Tilbøielighed til, at afhændige mig disse Malerier vil jeg glæde mig ved, at vide dem i min Faders Ungdomsvens Besiddelse, ved at vide dem en værdig Plads sikkrede og ønske, at Beskuelsen af dem, ligesaa ofte maae skjenke Dem Nydelse, som de have glædet mig: min ældste Søn som studerer i Kjøbenhavn, og boer paa det Ehlerske Collegium, vil modtage Deres Høi og Velbaarenheds ærede Svar i denne Anledning, og i Tilfælde af at De godhedsfuld vilde reflectere herpaa, vil han modtage Deres ærede Svar, og da han i næste Maaned agter, at gjøre en Reise herover, saa vil jeg med ham sende disse 2 Malerier, saa at Herr Conferentsraaden kan tage dem i behagelig Øiesyn og saavelsom Kunstner som Menneskeven frygter jeg ikke af Dem, at see dem vurderet under Værd.

Med sand Høiagtelse anbefaler jeg mig Deres Høi og Velbaarenheds Bevaagenhed