Kommentar til 14.3.1843
Af de syv børn kendes pt. kun følgende sikkert af navn: den senere berømte læge og fysiolog, Peter Panum, der omtales yderligere i det følgende. Der kunne desuden meget vel være tale om flg. tre børn og unge, der er fordelt på tre forskellige husstande i Eckernförde og Waabs i 1845, sandsynligvis som en konsekvens af faderens død i 1836: Franz Panum, 10 år i 1845, Sophie Panum, 16 år i 1845 og Wilhelmine Panum, 19 år i 1845, jf. Dansk Demografisk Database, søgning på Panum under Folketællinger, Sydslesvig Amt. Desuden findes en Frantz Panum, der angives som værende 25 år i 1850 og bosiddende i København hos den norskfødte Johannes Irgens, 65 år, blikkenslagermester og huusfader. Panum angives som skolediscipel og “min pleiesøn, søn [af] regimentskirurg Panum”, jf. Dansk Demografisk Database, søgning på Panum under Folketællinger, Københavns Amt
Sidst opdateret 02.02.2016