Den eene Maaned, gik efter den anden, og der skedte saa meget at jeg glemte Baade Dag bog og alting saa jeg først nu i December seer et og andet, noteret, blandt andet har vi grumme travelt med Julen, som blev, længe delibereret om hvor, og hvorledes skulde være, først var det bestemt, at man skulde alle skillinge sammen, og leie et stort Locale, og der spille lotterie om hvad vi selv havde kiøbt osv, dog saa vilde Normænd og Svenskere være med og saa blev man saa mange, som ikke kiendte hinanden at det vilde blodt være at kiede sig, De danske Herrer hvoriblandt Holst jo var den, som man kunde vente meest af, naar man skulde more sig, erklærede at han intet vilde giøre naar det skulde være offentlig[.] de havde desuden sagde nogle haft ubehageligheder Aaret Tilforn da Andersen var der med Locale osv, og de senere Aar, næsten altid kiedet dem, kort, de erklærede at dersom jeg vilde have dem hos os, saa vilde de sørge for at pønte træet, og giøre alt for morskabet, Jeg skulde blodt sørge for Beværtning nu gialt det at faae Giæs i Tide, og Thorvaldsen talte med en Tysk Kone han kiendte som skaffede os 3, og et andet sted fik vi
fik vi 2 dog de vare Magre[,] nu fik vi dem sat op paa et lille Loftskammer og Niels maatte give dem Havre, og de bleve fortreffelige[,] fierne af dem bleve bruge til en Pude, jeg havde Broderet til Adam Møller ‒ Nu nærmede den store Dag sig og her var en travelen som var umaadelig, Thorvaldsen, gik ogsaa at samlede sammen hvad han kuns kunde finde af Pillerier til at spille Loterie om, Medallier, Pastaer, osv, ‒ Thorvaldsen havde Een af Apostlerne i Arbeide, det vil sige, Galli stillede den op og Thor, sagde ham besked, men selv havde han ikke taget fat paa noget endnu, her i Rom, ‒ Ingen havde dog saa travelt som jeg for at faae Plads til Saamange, dog fra formidagen af, fik jeg vores største Stue rømmet ud, det var, det hvor Comedien havde staaet i No: (Sængene bleve fløttet paa Loftet) her skulde Træet Staae, og ligeledes blev alt fløttet ud af daglig [hul i papiret] og et Bord, giort saa stor som Stuen var i Hæsteskoe og saa kunde vi akurat være 24 til bords, nu inviterede vi ikke andre en[d] dem der ingen fammille havde at være i, denne Aften, det vil sige alle de ugifte Kunstnere vi vare nød til at inskrænke os, for Pladsen, og fra formidagen af begyndte Jf: Hø. at bage Æbleskiber, Aftenen tilforn havde jeg kiøbt Melk for at samle lidt fløde til Næste dags Kaffe, og bruge Melken til grøden, jeg husker godt det var for en Skudi Melk, tænk nu min skræk Næste Morgen Melken var Suur, endelig fik vi da noget nye Malket, men det første lod vi staae ganske roelig og næste dag havde vi den deiligste tykmælk man vil tænke sig, som smagte os prægtig, og Italienerne kan ikke begribe hvor man kan spise det, skiønt de spise noget lignende af vores oblagt melk, ricotta, som de giør stiv med Løve, det var reen Sommer i de dage, og Een dag husker jeg den Tid spiste Thorvaldsen og vi alle i Tavolata under frie himmel, og jeg husker nok hvordan han pralede af det gode veir og det deilige Climat, som han over hovedet, fremhevede meere her endnu en[d] hiemme af angest at vi ikke skulde bemærke eller skiønne nok paa det;
Nu kom det et meget Stort Orange træe, og det blev bundet ganske fuldt med deilige levende Roser i tusendeviis, og Oranges, og voxlys, osv osv og saa saa vi ikke meere, thi saa blev dørene lukket af og nu raadte og regierede Holst og Hansen allene, Kl: 6 samledes folk sig, og : forsatte Holst ‒ Af Thor: fik jeg den smukke Tegning fra for 40 Aar siden tegnet[.]
Der efter gik vi til Bords, hvor alt var munterhed og Henrykkelse, ja saagar St: intil han opdagede at der var paa Dansk Æbler og Svesker i Giæsene, saa var Hundrede og et ude, og skiønt der var 2 giæs expre for hans skyld fyldt med Castanier efter hans Smag, saa fordervede han min Glæde, dog det havde alt været saa mageløs deiligt, og alle vare saa glade at vi selv glemte dette Vrøvl og til sist blev der dandset troer jeg, Thorvaldsen var meget Overasket, og sagde fleere gange han havde aldrig seet noget saa komplet smagfuld og net udrettet, han ergrede sig blodt over, ikke at have ledt noget bedre op, havde han ahnet at det var blevet saa smuk en fest, saa havde han nok fundet, noget bedre, ‒
Nu drev jeg paa Thor at ære giøre et Basrelief med de Stok han havde faaet; til ære for Julen 1841, og det blev det første, Thorvaldsen giorde i Rom, denne gang, det blev Christi fødsel, som hermed følger en Tegning af, og deraf blev lovet en afstøbning til hver af dem der var Nærværende[.]
