Rom den 4de April 1800.
Gode Hr JustisRaad
Med stor Fornøyelse har ieg imodtaget Deres sidste Brev Hvoraf ieg seer at De befinder Dem frisk og vel som altiid skal glæde mig at høre. At De har været tilfrids med mit Arbeide fornøyer mig usigelig, og skylder ieg Dem min varmest Taknenmelighed for de mange Godheder som De beviser mig til mit Vel og Fremgang som ieg aldrig skal Glemme at skiønne paa.
At min Kasse som ieg skikkede til Dem har været saa Dyr giør mig undt. Den Fortegnelse Spedisionnæren gav mig paa Omkostningerne til Livorno beløb sig i alt til 30 Scudi som ieg alerede fand meget Dyrt, men 62rd er udforskammet. Jeg har bebreidet ham derfor men han giver Skylden paa den i Livorno og siger at have skreven ham til derom. Men hvad hielper det den enne Bedrager er vel lige saa god som den anden, og da man ikke kan føre Proces med ham for man faaer ikke Ret paa nogen Maade her, saa er det Beste ikke mer at tænke derpaa. De to sidste Kasser som gaar under Addressen til Dem Hr JustisRaad haaber ieg ikke skal blive saa Dyre enskiønt ieg har seet mig nødt til at sende dem over Land til Livorno. Den første Kasse bestaaer af en i Giips af Hovedet af Pollux og hele Figuren af samme, tillige med en liden Pakke fra Hr Zoega til Dem og to til Her Docter Münter. I den anden findes Marmorbusterne af Bernstorff og Homerus og en liden Pakke til Münter og en anden til Madame Brun. Jeg har i begge Kasserne opfyldt de overflødige Huller med Bøger Ruller og Pakker som Hr Fris eller hans Svoger Tømmer Mester West imodtager. Saa snart Academiet har seet mit Arbeide saa kan JustisRaaden disponere over det efter got Befindende. Ikkun ønskede ieg at JustisRaaden finder en Liebhaber der kiøbte eet af Busterne og saaledes forskaffe mig en liden Summe tilsendt som ieg her med Fordel kunde anvende.
De 3 Dele som De mangler af Museum Pio Clementino har ieg siøgt i det Haab at faae dem at kiøbe under Haanden men har hidentil ikke fundet dem. I Calcografien begiærer man 6. Zecchiner for hver Tomme som nok blev noget Ringere naar ieg kunde kiøbe dem, men det udgiør en større Summe en som ieg eier, saa seer ieg mig tvungen til at bede at De vilde være saa god at skikke mig noget, og da skal ieg strax besørge det og sende Dem paa den Maade som De har forlangt af mig. Alt andet som ieg kan finde og som kan interessere Dem skal ieg ikke mangle at kiøbe naar det kun ikke er for Dyrt, da mig af min Pention ikke bliver meget tilovers: for alting hvad Levnetsmidler angaar er fire gange saa Dyrt som de nogen Tiid har været. Det lidet ieg har kundet forskaffe mig af Kobberstik har været i Begyndelsen ieg kom hertil, medens Sædlerne endnu Roulerede, hvorved de Fremmede for nogen Tiid havde stor Fordel. Men siden disse fald har Kiøbmandskabet været forbi.
Raphaels Byste har ieg under arbeide i Marmor som Terme i Overenstemmelse med Deres Forlangende og saa snart denne er færdig agter ieg at lægge Haand paa en Marmorstatue i levende Størrelse, dersom ikke Bekostninger i disse Tiider da ogsaa Marmoren er overmaade Dyr skulde hindre mig deri. I Overbeviisning om Deres vedvarende Godhed for mig, og i Tillid at De ikke vil forsømme nogen Leilighed til at befodre mit Beste,
| henlever ieg B. Thorwaldsen |
