Bertel Thorvaldsen
Rom
Nicolai Abildgaard
København
Tilskrift: Til Her JustisRaad Abildgaard
Udskrift: A Monsieur / Monsieur N. Abildgaard / Professeur et Conseiller de / l’Academie des Beaux arts / à / Copenhague / Franco TrentoI.
Dateringen fremgår af brevet.
Thorvaldsen har modtaget Abildgaards seneste brev og takker for alt det, Abildgaard gør for at fremme hans sag. Han beklager den høje fragtpris for den første kasse med værker, han har sendt til København. Han vil sende yderligere to kasser og meddeler indholdet af dem. Abildgaard har bedt sin elev købe nogle kataloger, men Thorvaldsen har ikke råd og beder om at få tilsendt penge. Han er i gang med at hugge busten af Rafael, A752.
Rom den 4de April 1800.
Gode Hr JustisRaad
Med stor Fornøyelse har ieg imodtaget Deres sidste BrevII Hvoraf ieg seer at De befinder Dem frisk og vel som altiid skal glæde mig at høre. At De har været tilfrids med mit ArbeideIII fornøyer mig usigelig, og skylder ieg Dem min varmest Taknenmelighed for de mange Godheder som De beviser mig til mit Vel og Fremgang som ieg aldrig skal Glemme at skiønne paa.
At min KasseIV som ieg skikkede til Dem har været saa Dyr giør mig undt. Den Fortegnelse SpedisionnærenV gav mig paa Omkostningerne til Livorno beløb sig i alt til 30 Scudi som ieg alerede fand meget Dyrt, men 62rd er udforskammet. Jeg har bebreidet ham derfor men han giver Skylden paa den i Livorno og siger at have skreven ham til derom. Men hvad hielper det den enne Bedrager er vel lige saa god som den anden, og da man ikke kan føre Proces med ham for man faaer ikke Ret paa nogen Maade her, saa er det Beste ikke mer at tænke derpaa. De to sidste KasserVI som gaar under Addressen til Dem Hr JustisRaad haaber ieg ikke skal blive saa Dyre enskiønt ieg har seet mig nødt til at sende dem over Land til Livorno. Den første Kasse bestaaer af en i Giips af Hovedet af PolluxVII og hele FigurenVIII af samme, tillige med en liden Pakke fra Hr Zoega til Dem og to til Her Docter MünterIX. I den anden findes Marmorbusterne af BernstorffX og HomerusXI og en liden Pakke til Münter og en anden til Madame BrunXII. Jeg har i begge Kasserne opfyldt de overflødige Huller med Bøger Ruller og Pakker som Hr FrisXIII eller hans Svoger Tømmer Mester WestXIV imodtager. Saa snart Academiet har seet mit Arbeide saa kan JustisRaaden disponere over det efter got Befindende. Ikkun ønskede ieg at JustisRaaden finder en Liebhaber der kiøbte eet af Busterne og saaledes forskaffe mig en liden Summe tilsendt som ieg her med Fordel kunde anvende.
De 3 Dele som De mangler af Museum Pio ClementinoXV har ieg siøgt i det Haab at faae dem at kiøbe under Haanden men har hidentil ikke fundet dem. I CalcografienXVI begiærer man 6. ZecchinerXVII for hver TommeXVIII som nok blev noget Ringere naar ieg kunde kiøbe demXIX, men det udgiør en større Summe en som ieg eier, saa seer ieg mig tvungen til at bede at De vilde være saa god at skikke mig noget, og da skal ieg strax besørge det og sende Dem paa den Maade som De har forlangt af mig. Alt andet som ieg kan finde og som kan interessere Dem skal ieg ikke mangle at kiøbe naar det kun ikke er for Dyrt, da mig af min Pention ikke bliver meget tilovers: for alting hvad Levnetsmidler angaar er fire gange saa DyrtXX som de nogen Tiid har været. Det lidet ieg har kundet forskaffe mig af Kobberstik har været i Begyndelsen ieg kom hertil, medens Sædlerne endnu RouleredeXXI, hvorved de Fremmede for nogen Tiid havde stor Fordel. Men siden disse fald har Kiøbmandskabet været forbi.
Raphaels BysteXXII har ieg under arbeide i Marmor som TermeXXIII i Overenstemmelse med Deres ForlangendeXXIV og saa snart denne er færdig agter ieg at lægge Haand paa en Marmorstatue i levende StørrelseXXV, dersom ikke Bekostninger i disse Tiider da ogsaa Marmoren er overmaade Dyr skulde hindre mig deri. I Overbeviisning om Deres vedvarende Godhed for mig, og i Tillid at De ikke vil forsømme nogen Leilighed til at befodre mit Beste,
| henlever ieg B. Thorwaldsen |
Rome, April 4th 1800
Sir, Counsellor,
It was with great pleasure that I received your latest letter from which I see that you are well and healthy, which will always please me to hear. That you have been satisfied with my work gives me unspeakable delight, and I owe you my warmest gratefulness for the great kindness you show my welfare and progress, which I shall never forget to appreciate.
I am sorry that my crate which I sent to you has been so expensive. The list which the shipping agent gave of the expenses to Leghorn amounted to a total of 30 scudi which I even then found very expensive, but 62 rix-dollars are exorbitant. I have reproached him for it but he put the blame on the agent in Leghorn and says he has written to him about it. But what is the use of that, one swindler is as good as the other, I suppose, and as he cannot be sued, we cannot come into our own here in any way, so the best thing is not to think more about it. The two latest crates which are sent to your address Sir, I hope shall not be as expensive though I have found it necessary to send them by land to Leghorn. The first crate consists of one figure of plaster of the head of Pollux and the entire figure of the aforementioned, besides a small parcel from Mr Zoega for you and two for Doctor Münter. In the other one there are the busts of Bernstorff and Homer and a small parcel for Münter and another one for Mrs Brun. In both crates I have filled up superfluous hollow spaces with books, rolls and parcels which Mr Fris or his brother-in-law carpenter West will receive. As soon as the Academy has seen my work the Counsellor may use it at your discretion. I should only wish that the Counsellor would find a purchaser who would buy one of the busts and thus provide me with a small sum sent hither which I could use with advantage.
I have been looking for the 3 volumes you want of Museum Pio Clementino in the hope of being able to buy them privately, but have not found them hitherto. At the Calcografia pontificia they demand 6 Zecchines for each volume, which perhaps would be less when I was able to buy them, but it amounts to a greater sum than what I have, so I find it necessary to ask you to be as kind as to send me some, then I shall see to it immediately and send them in they way you have asked me to.
Everything else which I can find and which may be of interest to you I shall not omit to buy if only it is not too expensive, as not much is left me of my pension: for all as to victuals is four times more expensive than it has ever been. What little I have been able to procure of prints has been at the beginning when I came here, while the notes were still in circulation, by which foreigners for some time enjoyed great advantage. But since they fell business has been over.
I am working on Raphael’s bust in marble as a herma in accordance with your demand, and as soon as it is finished I intend to set to work on a life-size marble figure if costs should not prevent me these days when also marble is incredibly expensive.
In the confident assurance of your continued kindness to me and trusting that you will lose no opportunity to support the best for me,
| I spend my time, B. Thorwaldsen |
[Translated by Karen Husum]
|
|
Rafael, januar 1800 - oktober 1800, inv.nr. A752 |
|
|
Jason med det gyldne skind, 28. januar 1803 - Senest 19. marts 1803, inv.nr. A52 |
|
|
Bacchus og Ariadne, januar 1798 - juni 1798, inv.nr. A1 |
|
|
Tyge Rothe, juni 1797 - december 1797, inv.nr. A225 |
|
|
A.P. Bernstorff, Antagelig tidligst september 1797 - Senest november 1797, inv.nr. A208 |
|
|
Homer, 1799, inv.nr. A751 |
|
|
Pollux, 1799, inv.nr. A54 |
Sidst opdateret 20.03.2016
Dvs. Franco Trento, hvilket ville sige, at portoen var betalt indtil grænsebyen Trento beliggende i provinsen Trentino i det nuværende Norditalien syd for Brennerpasset.
Brev af 3.12.1799 fra Abildgaard.
Abildgaard udtalte sig i sit sidste brev af 3.12.1799 rosende om de værker, Thorvaldsens havde sendt til København 1798. Det drejede sig om gruppen Bacchus og Ariadne, A1, portrætbusten af Tyge Rothe, A225 og en kopi af et Bacchus-hoved i kolossalformat, uvist hvilket, herom se kommentar til Abildgaards ovennævnte brev.
Thorvaldsen sendte 1798 en kasse med diverse til Abildgaard/Kunstakademiet, se referenceartikel om hjemsendelse af kasser.
Dvs. speditøren, sandsynligvis en tillempning af det italienske “spedizioniere”.
Thorvaldsen sendte i foråret 1800 to kasser med diverse til Abildgaard/Kunstakademiet, se referenceartikel om hjemsendelse af kasser.
Disse to kasser blev forsinkede og ankom først 1802.
En kopi af hovedet af den ene af de to såkaldte dioskurer eller hestebetvingere, Castor og Pollux på Monte Cavallo på Quirinalhøjen i Rom. Thorvaldsen siger selv i sit brev af 12.10.1799 til Kunstakademiet, at hovedet er udført i halv størrelse efter en gipsafstøbning. Thorvaldsen ejede selv afstøbninger af begge dioskurernes hoveder i den originale størrelse, de findes nu på Thorvaldsens Museum, L123 og L124.
I brev af 12.10.1799 til Kunstakademiet meddelte Thorvaldsen, at han havde kopieret den ene af dioskurerne i hel figur, men i halv størrelse efter originalen. Han havde fået tilladelse til at stå og arbejde i Palazzo Consulta, der ligger lige ud til dioskurerne på Piazza di Monte Cavallo. Han siger også, at han har ladet sin kopi afforme, samt det er denne afstøbning, han har sendt til Kunstakademiet. Originalen befinder sig nu på Thorvaldsens Museum, A54.
Den danske kirkehistoriker og biskop Friedrich Münter.
Marmorbusten af A.P. Bernstorff, som Thorvaldsen huggede i Rom ca. 1797-98, se hans brevudkast fra ultimo 1797 til Abildgaard. På grundlag af masken, A724, af busten, A856, fra 1795 havde Thorvaldsen modelleret en ny buste af Bernstorff i Rom i 1797 i klassisk stil eller à la romaine, dvs. uden paryk og draperi. Originalgipsen hertil er på Thorvaldsens Museum, A208, mens det omtalte marmoreksemplar i dag findes på Brahetrolleborg.
Se Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, København 1963-65, vol. III, p. 60 (no. 15) & 62 (no. 27).
Thorvaldsens marmorbuste af Homer, A751.
Busten er en kopi i hermeform efter et antikt Homerportræt på Museo Nazionale i Napoli, jf. to gipsafstøbninger i Thorvaldsens afstøbningssamling, L137 og L138.
Friedrich Münters søster, den danske forfatter Friederike Brun.
Den danske arkitekt Peder Friis.
Thorvaldsens gode ven Jørgen West.
Abildgaard bad i brev af 3.12.1799 om tre bind af kataloget over den del af Vatikanets samlinger, der findes i det såkaldte Museo Pio-Clementino, oprettet af paverne Clemens 14. (1769-1774) og Pius 6. (1775-1799). Katalogets titel er: Il Museo Pio-Clementino, descritto da Giambattista e Ennio Qvirino Visconti, T. I-VI, Roma 1782-96, (eksemplar på Thorvaldsens Museum, M134).
Det pavelige trykkeri. La Calcografia pontificia blev oprettet 1738. Fra 1762 lå det på Montecitorio.
Kalkografi betyder egl. kobberstikskunst.
Dvs. un zecchino, en guldmønt med vægten 3,537 gram, se referenceartikel om møntenheder.
Tome, dvs. bind.
Thorvaldsen må mene, at han på en eller anden måde kan skaffe rabat, hvis han kunne købe katalogbindene selv.
Der var omkring 1800 dyrtid i Rom og leveomkostningerne var høje, hvilket Thorvaldsen også omtalte i sit brev af 22.4.1801 til Kunstakademiet. Jf. også Thiele I, p. 164.
Dvs. mens sedlerne endnu var i omløb eller cirkulerede, se Ordbog over det danske Sprog under rullere.
Thorvaldsen hentyder sandsynligvis til, at folk med udenlandsk valuta havde store kursfordele i de første år af hans romerske ophold. Dette fortalte han også til historikeren Estrup i dennes biografi over billedhuggeren.
Thorvaldsens buste af Rafael, A752. Busten er en fri version af billedhuggeren Pietro Paolo Baldinis (også kendt som Naldini) (ca. 1605-1650) Rafael-buste, som i 1674 opstillet på malerens grav i Pantheon i Rom.
Thorvaldsens buste er i hermeform, og maleren gengives uden beklædning. Baldinis portrætbuste viser derimod et stort udsnit af brystet klædt i samtidens dragt og monteret på rund fod.
Thorvaldsens Rafael-buste blev hos Abildgaard efter dens ankomst til København, og blev først erhvervet til Thorvaldsens Museum på auktionen 1850 efter Abildgaards enke.
Dvs. i hermeform.
Abildgaard bad Thorvaldsen fremstille Rafael-busten i hermeform i sit brev af 3.12.1799.
Dvs. en statue i naturlig størrelse. Det må antages, at dette er den første omtale i kilderne af billedhuggerens hovedværk, Jason med det gyldne skind, A52, da han i brev af 24.10.1800 til Kunstakademiet skriver: “…Hvad for nærværende fornemmeligen beskæftiger mig er en nøgen Figur i naturlig Størrelse, som forrestiller Iason…”
Så vidt vides, beskæftigede Thorvaldsen sig ikke på dette tidspunkt med andre statuer i “naturlig størrelse”, som også var tænkt udført i marmor, så det mest sandsynlige er, at den identiske omtale af statuens størrelse, og at den skulle udføres i marmor, bekræfter, at Thorvaldsen her hentyder til Jason.