x Palme Søndag havde han været ganske Alene hiemme heele Formidagen, thi heele Byen var paa Peterskirken eller paa Pladsen, og da jeg kom der fra gik jeg over at hente Thorv: men fandt Døren lukket, og alt hvad jeg ringede der kom ingen, denne Klokke havde jeg ladet sitte i Døren hidtil havde han ikke engang haft Een, (saa som jeg og fik en lille Kakkelovn opstillet, i en af hans Værelser der fra gik der lidt Varme i de andre Stuer, NB: det var om Morgenen tidlig, og det maatte forslaae for heele Dagen :) En ½ Time senere sendte jeg Pigen over, dog forgieves[,] ingen hørte, og Spisetid var det, nu kunde jeg ikke begribe hvor Thor var thi han havde ikke sagt at han gik bort, Konstnere, besøgte han ikke paa en Helligdag hvor man ikke fandt dem Hiem[me], nu gik vi hen for at see om han var hos Paulsens, dog dem mødte vi kiørende[.] Altsaa var han ikke der, nu vendte vi atter om til Ham ringede umaadelig, og saaledes sendte 10 gange Bud, til sist bleve vi Bange, og jeg var just ifærd med at sende Bud til Bissen om vi ikke skulde lade Brække op, hos ham, Historien med Svenskeren som fandtes ved høi lys dag drebt, havde giort os engstelige) jeg tænkte mig alt at samme Gavtyv, som man endnu ikke havde faaet fat, han, havde tænkt: [“]er jeg blevet narret der ovre saa skal jeg hente erstattning her[”] (han havde nemlig ikke fundet Grevens Pænge og altsaa intet faaet for sit Mord :) og nu da han vi[d]ste alle Menesker var til festen, var han ikke saa lett forstyret; jeg led gruelig af Angest ved disse leiligheder, Dog denne gang som tilforn, var det blind alarm; Thor havde haft af vandvare den innerste Dør lukket, saa han ikke kunde høre Klokken om saa meere da han efter at være staaet tidlig op, var faldet i en dyb Søvn; og blev meget forskrækket Ved at see, at Kl: var 6½. nu fik han en portion Skiend, men vi vare dog glade at der ingen Ulykke var skeet, og Maden smagte lige godt. ‒
Om postelionnen som kiører hurtig[:] Een af De Historier som Thorv: ofte fortalte mig og som ret morede ham var om den Postillion som, Herren havde bedet for Gudskyld at kiøre meget Langsom med, da han ikke kunde taale at stødes, og som aldrig gav drikkepænge og paa den Maade altid kom meget rask af sted, Thi Postillionen Bandte og sagde det til den Næste: at han skulde kiøre rask til for Herren kunde ikke taale det, og han er en gierrig Hund som ingen Drikke pænge Giver osv ‒
I Paasken, tog Thorvaldsen kuns deel i faae af feterne som fandt sted om Formidagen, hvor han gierne sad hiemme og Arbeidede, deels paa de første faae ting, jeg har nævnt, og senere paa et nyt Basrelief, men heele halve Dage, kunde han bruge til at gienemblade Bøger med Kaabere i som vare komne medens han var borte de 3 Aar og ligeledes gamle sager, som han længe ikke havde seet, og han pakkede ogsaa fleere ting ind, saasom Bøger, Mønter, og Pompejanske Vaser, og Kaaberplader, han lod og stikke en heel deel af de Tegninger som han havde bragt med fra Kiøbenhavn tegnet af Gertner, og nu bragte man disse til at han skulde rette, og saa lade giøre nye osv osv som alt gav ham meget at Bestille, med ordningen af det heele og han bladede mange Papirer igienem med min Hielp, og vi Brændte mange gamle Sager osv.
Den Aften den store Girandola var paa St Ang: Vare vi inviterede hos Thorlonia som til denne Leilighed haver bygget sig en Pragtfuld Leilighed, ved hans Theater, som vænder med en Side mod Tiberen og Engelsborg, der er en 10 à 12 Altaner, saa ledes at han kan placere der omtrent 200 Personer, paa denne Aften kan Thorlonia altsaa ikke have sit heele Bekiendskab, men saa bliver kuns les élus, inviterede[.] man beskylder ham for at han især gaaer efter som de Fremmedes Creditiver paa ham ere store til, dog vi maatte væl takke hvort forhold til Thorv: at Stampe med fammille vare inbudne, kort her var een af Mærkværdighederne at vi saae Alexandre Dumas, en Høi Mand, med et temmelig Næger fisionomie, og stikkende Næsen meget Høi, desvære jeg talte ikke med ham, men jeg saae Thorv: talte med ham[.] hans Kone var ret smuk skiønt for fed man sagde hun havde været en Aktrise ‒ Paa engang kom Thorval: med en lille sort Mand under Armen hen til mig[.]
Denne sigende: [“]kiender De mig?[”] efter et Øiebliks Betænkning, gienkiendte jeg den Scheff af fregatten X som for et Aar siden havde været i Kiøbenhavn, paa Veien fra Sverg[ie], med en Sardinsk fregatt for at hente Kanoner, han var en Genueser, Vi havde været ombord paa hans Skib hos ham i Danmark Thorvaldsen, og jeg, og han havde vist os megen Høflighed osv ‒ Nu var han meget Glad Ved at gien see os; havde giort denne lille afstikker fra Neapel af allene for Girandolaens skyld, og reiste alt videre Næste Morgen[.] han vilde see at faae at vide Naar fregatten kom til Livorno for at hente os (: som vi den gang meente vilde skee i July eller August, og vi havde talt noget om at reise med og han som skulde ligge i Genua, vilde da møde os til Afsked i Livorno, o s v o s v der blev intet værken af vores Reise her, eller hans komme der. ‒
Blandt andre kiedelige Historier, som Plagede Thorvaldsen, var ogsaa, en hvis Witmer, Svigersøn, af den Bekiendte Mahler Koch, denne havde plaget Thorv: med at kiøbe et Stykke af ham som forestillede Esop ‒ Reciterende for Hyrderne, samme Mahlerie havde Svigerfaderen hiulpet denne med, og Thor kiøbte det for 30 Louisdor, dog nu kommer der en Leilighed ved en Reisende hvor Witmer kan blive af med den, og han beder Thorv: om han maae sælge det til den Anden, og gientage det samme for Thorv:, som jo blev i Rom, dette tillader Thorv: skiønt ugierne da Koch midlertid døde osv havde hiulpet dermed og Witmer der altid rettede sig meget efter og fik især gode Raad af, ved hans Compositioner osv: Nu fik Thor Brev fra Bravo her i Danmark før han sist reiste til Rom, hvor denne lader ham vide, at Witmer har Mahlet det stykke og om han tør betale ham for det, hvad han for langer ellers er der en Anden Liebhaber til det[,] derpaa svarer Thorv: Giennem Mig, at Bravo slet ikke maa betale Witmer før Thorv: har seet stykket, men dersom Witmer vil sælge Stykket til denne Liebhaber, saa maae han meget gierne, og nu hører vi intet til samme før længe efter vi ere komne til Rom, hvor samme Witmer beder mig at følge Thorv: til ham for nu var han snart ferdig med stykket han havde Mahlet til Thorv: det varede længe alt saa havde han væl solgt atter N 9 eller[?] var Historien usand de favorable[?] forlangte Pænge men endelig engang kom vi til W: og saa stykket, men det var ikke ferdig, og Thorv: giorde Manden opmærksom paa adskilligt han ikke synes om[.]
Efter lang Tid kommer W: og spørger om han maa bringe Thor stykket, dog han vilde have 50 Loui. for det, hvor paa Thor siger han vil ikke give mere for det en[d] for det foregaaende, dog W. paastaaer, at dette er næsten et Quarteer større, [“]ja det seer jeg nok men jeg har ikke sagt jeg vilde have det større, og det første gefaldt mig bedre,[”] nu siger W at dette var mahlt paa Bret som var dyrere, og Thor Svarer at han holdt ikke af Bredt for die det var hændet ham at det revnede osv og han vilde nu engang ikke give meere, saa maatte Witmer see at blive af med den hos hvem der vilde give mere for det, og derved blev det til Kongen af Bayren kom til Rom, og nu kom W atter og bad Thor om han tillod at stykket blev bragt i hans Boelig for naar Kongen kom der, at han da kunde see det, og om Thorv: vilde anbefale det, dette skedte, og jeg selv, som just var nærværende, giorde Kongen Opmærksom der paae, og bemærkede at samme Kunstner havde haabet at hans Majestæt ville kiøbe det, dog efter at Kongen havde seet lidt paa det, sagde han: [“]Nein dies Kaufe ich nicht,[”] ‒ og da jeg fortalte W: det, bad han mig paa nye at overtale Thor. til at kiøbe det, for 50 L:, dog Thorv: sagde paa min Bemærkning at manden var trængende og han lige saa væl kunde give ham de 20 L meer, en[d] som saa mange andre Pænge han saaledes gav til fattige, men Thorv: sagde[: “]nei netop hans malhonette maneer at ville
tvinge mig dertil ved at giøre det lidt større uden at spørge mig om jeg vil have det giør at han skal see han ikke skal tvinge mig, og stykket gefalder mig ikke synderlig, saa jeg vil helst være frie for dette,[”] jeg fik nu et meget rørende Brev af Witmer hvor han lovede mig en Skitze han havde af Akropolis dersom jeg kan overtale Thorv: hvor paa jeg svarede ham at jeg vilde raade ham at tage tiltakke md de 30 L: dersom han ingen anden kiøber kunde faae . og han endelig vilde af med Billedet, thi jeg var ganske vis paae at Thorv: ikke gav meere derfor osv ‒ nu kom han og fik sine 30 L: og Thor: Billedet men jeg ved bestemt at han til fleere gik og bagtalede Thorvaldsen, det vil Hansen ogsaa erindre, og Thorv: fik det ogsaa at vide, og jeg husker saa godt at han i den Anledning sagde: at han fandt det saa lumpent, at man ikke turde byde hvad man vilde give (da det jo stod sælgeren frit for at beholde det naar det var for lidt) uden at de bagtalte Een, at ham Thor: var imellem skedt Bud paa nogle af sine Arbeider, som vare latterlige og hvorved han ikke ville have faaet Marmoren betalt, dog det var ikke faldet ham ind at fortelle det engang, endnu mindre at støde sig der over. ‒
for omtrent 40 Aar siden var der en Herre som bestilte en Statye hos Thor, og der blev som sedvanlig skrevet Contrakt sligt giør man kuns en untagelse med hos førstelige Personer, som man anseer for ubrødelige i deres Ord, 200 Skudo blev givet paa Haanden, for at bekoste Formningen og andre Udgifter der med forbunden, Marmor ikke at nævne, som jo koster meget osv. ‒ og naar saadanne Unge herrer skulde glemme deres[.]
Medens vi vare i Rom, bestilte nogle rige frøkener fra Berlin en heel deel sager i Couquille skaaret hos Saoline og blandt andet Thors: Portrait, dog da samme frøkener mod slutningen nok havde spanderet fleere pænge en[d] de havde ventet, saa kom Saoline eengang 2 gang, og snart hed det [“]jeg skal vise det til min Broder, eller maaskee det er min Søster der har bestilt det,[”] kort det kom tilbage og Manden sad med det, dog da Bestillingen var skeet giennem mig, saae sagde jeg til Saoline han uden videre skulde sende dem Regning, og sige jeg havde bestilt det for dem. Dog Manden, forsikkrede mig at det giordes ikke nødig, der kom Englændere nok, som vist heldere en[d] gierne vilde have det, og Næste dag kom ogsaa virkelig straks en Damme og kiøbte det, og det var oven nævnte famille, hvor vi saa ofte vare, og de vare meget lykkelige ved at besidde det; Thor havde 2 a 3 gange sat for Saoline for at det ret skulde blive godt og jeg tvivler ikke paa at de Oprindelige Bestillere nu fortryder at de ikke tog det da de holdt meget af Thor: og nu ere blevet endnu rigere, ved en stor Arv ‒
Bestilling, eller par hasard ikke være pr Cassa, saa har en Billet jeg gav, dog de 200 Daler, til erstatning osv ‒ Dette skedte nu her, Krigen kom paa og Hr: T: havde væl ingen Pænge, og glemte at betale Statyen ‒ nu Da kommer Thor til Danmark og bevi[d]ste Hr: forlanger sine 200 Sk: tilbage betalt, paa en mindre høflig maade, Thor siger at Statyen staaer til Tieneste naar Pængene komme osv[.] Dog Herren svarer uartig hvor paae han faaer Sandheden at høre, og saa videre[.]
[siden er blank]
