til Elises Confirmation d. 18de April 1841 vare vi tagne til Byen, Thor bragte hende den dag 2 deilige Armbaand han havde ladet giøre expree[s] med hans Haar ved Laasen og hos Jensen havde han bestilt en nydelig Bouquet af Roser og Myrter som ret glædede hende., ‒ vi spidste hos Schouws, hos hvem hun havde været i Huuset i 3 Maaneder og Thorv: var med os baade i Kirken og hos Schouws, og om Aftenen til stor stads hos den kiere Bæstemoder, hvor (Struk (: den Gamle Pige som siden Stampes fødsel havde passet Huuset der) (: deraf Navnet Struks kammer paa Nysøe :) endnu krøb omkring og satte Voxlys i Stagerne og Lysekrone, til den Høitidelige Aften. Hun “døde kort efter[.] Bestemoder var meget glad og taknemlig og giorde som sedvanlig alt for at giøre hendes Giæster det godt.
d. 20de April 1841, var jeg i Byen endnu i Anledning af Altergangen; fra Thor fik jeg deilige kiere Erindringer, som han altid paa den Dag Min fødselsdag d. 20 længe tænkte paa forud, hvordan han best skulde glæde og overaske, mig ved, Nogle smukke kammeer, og jeg infandt mig med mit Papir og Blyant for at faae en Tegning som paa den dag tilkom mig og jeg fik netop paa den dag en deilig, som forestiller Harmonien: og jeg husker godt hvad smukt han sagde mig i den Anledning, som han visselig i sin Tale saa godt som i Sine Arbeider) kunde have deilige Poetiske Tanker og Udtryk skiønt altid med faae Ord, og saa ledes var hans heele Ydre Simpel, og af ingen sprel men den Ægte skiønhed Aandens som giorde alle godt at see paa, og man Aldrig blev kied af, Saa ledes var der en Norsk Dame, som var kommet til ham for at see hans Malerier, og s: v: [“]men[,”] sagde hun[, “]jeg glemte alt for at see paa ham selv, det var Midag han havde sovet lidt, og havde Roser paa Kinderne
og Øine Blaae, som en Skyefri Italiensk Himel,[”] Ganske mærkelig var rigtig nok hans Øines Farve, og jeg har kuns seet Børn have dem, saa reen Mellemblaae, eller Korenblaae som de vare, ja selv det [h]vide i Øiet var blaaagtig ‒ og hvad hans Ansigtsfarve Angaaer saa var det ikke, (som han selv kaldte det, den flaue Røde og [h]vide, som Theevand). men en kraftig Fersken farve, som Pf: Röse fra Dresden rigtig bemærkede, og som jeg saa godt erindrer fordie jeg fandt det saa Karakteristisk træffende[.]
Blandt andre forberedelser til Reisen faldt mig ind, at det var deiligt at kunde komme til at reise med det kongelige Dampskib, som just skulde til at gaae over efter Kronprinsessens Tøi, i Maj Maaned, da nu hans Majestæt selv havde paalagt mig, at sørge godt for Thor og han altid havde vist megen Interesse for ham saa bad jeg Thiele at spørge Kongen derom, det love han; og jeg reiser hiem for at tilberede, der gaaer 8 og der gaaer 14 dage uden at der komm[er] Svar, saa blev jeg utaalmodig, og bestemmer mig selv til at skrive til hans Majestæt direkte, hvorpaae jeg fik det naadige Svar, at Bemeldte Skib gik i slutningen af May til Varnemynde, og at Conferensraad Thorv: og Baron Stampe med fammille vare Vælkomne, til paa denne Reise at overføres herfra til Varnemynde ‒ jeg blev Glad, samme Dag dette Svar kom fik jeg Brev fra Thiele, hvor han giør mig Unskyldninger at han ikke har sagt noget til Majestæten men meget meere raadte mig at opgive den Plann, da det nok ikke var Passende for Private folk osv Majestæts forbrydelse[.] jeg som havde bemærket at Vores Konge, som ogsaa fremmede Kongelige Personer, havde Anseet Thor: som
N 1 Blandt de forberedelser til Reisen, var ogsaa at jeg hialp Thorvaldsen at See hans Papirer igiennem, og vi Brændte en mængde Gamle Breve og Ting som, vare bedre at brænde meente han[.] samme Exsperiment havde vi, især for, da han Aaret tilforn skulde været reist med Matia og Hartmann, hvor han ikke kom bort, som #
N 2 jeg tidligere haver fortalt fordie det var for ham som om han skulde gaae i sin grav og han søgte hver et Paaskud for at udsætte Afreisen, saaledes kom jeg en Morgen til ham hvor han har trukket alle Papir Skufferne frem, og ragede alt i den største Uorden, En aftale var truffet mellem os dagen tilforn at jeg skulde afhente ham til en Tuuer, [“]jeg kan umulig komme med[,”] sagde Thor: [“]jeg har ikke sovet Inatt, og staaer nu her siden Imorges tidlig
N 3 – og leder uophørlig efter den Vexel (jeg troer fra Donner), som jeg skulde bruge til min Reise og kan ikke finde den,[”] nu vilde jeg hielpe at lede, dog Thorv: meente det vilde være forgieves dog efter 10 Minuter var jeg saa heldig at finde Papiret, (jeg viste omtrent [h]vo[r] han selv pleiede at ligge de vigtigst Papirer :), Thorvaldsen klædte sig paa, og Tuuren gik uforstyret for[t], og fra hans Side maaskee endnu Muntrere, thi han var glad ved at finde det Papir som var af Vigtighed
N 4 og jeg forsømte da ikke at drille ham brav, med hans bestandig pukken paa damerne, som giorde alt meere invikklet, som han havde villet afvist mig med, og nu beviste jeg ham som ved fleere leiligheder, og som Thorvaldsen kuns alt for meget erkiendte i Alvor, at vi og kan være til Nytte, en 14 Dage senere lige ved samme besluttede Afreise intraf noget lignende nemlig =
N 5 Nemlig jeg finder ham atter midt i Papirerne, og han klager over at have ledt fleere Timer forgieves efter en Lascipasare, som han skulde bruge til sin forestaaende Reise, dog denne troede jeg vist at have seet i en Porteføllie og fandt den og virkelig der, skiønt Thorv: paastod, at have søgt der, og han gav mit Ret, [“]som de alle tider haver[”], dog var det gnaven [“]thi jeg har alt søgt[”]: han var i det grueligste humør som jeg dengang endnu havde seet ham [i]
N 6 og havde gierne seet at alt var gaaet tabt som var nødvendigt til denne fordømte Reise, som giorde ham uretfærdig mod alle Mennesker, og mistænkelig, og hvem skulde han saa yttre sig for [for]uden hans Gamle Mutter, som varmede, til at tage mod mangen en Storm, thi skiønt han b[ar] man[gt] en Krænkelse indesluttet hos sig, saa den som var Aarsag deri Mangen gang ikke mærkede det minste, saa Trængte han meere end noget Menneske til at udtale sig og jeg har saaledes taget mod mangt et Udbrud
N 7 = Og ofte, ved slig leilighed var han Sublim, og lignede en Tordende Gud, det klæder ham fortreffelig ‒ skiønt han desværre ogsaa ofte var urimelig i høieste grad, f e x da Clausen havde ladet tage et af frise Stykkerne, og en anden gang, da Man havde udpakket hans Sager i Gaarden osv i Wulfs Nærværelse. osv. Ved denne ordning af Hans Papirer fandt jeg 2 Portraitter som han og[saa] vilde Brænde, men som jeg udbade mig.
noget ganske aparte, frem for andre hverdags Mennesker, som en Konge blandt sine lige, mig var det ikke faldet ind at betænke sligt og her var min uforsigt[ighed] til gavn thi vi kom uhyre bequem afsted;
Min Syster Schouv og et par andre Veninder kom nu ud for at hielpe mig [og] Thorvaldsen med hende ‒ Sysette skrev at Thor blev med hver dag meere og meere Melankolsk og i Ondt humør, og paa heele Tuuren herud var han lidt gnaven, dog neppe satte han foden paa Nysøe saa var alt Ondt borte, og han var munter og Glad, jeg husker endnu min Søster Schouv som sagde til ham: [“]Men Thorvaldsen hvordan er det, nu er De jo som et andet menneske;[”] og han svarede: [“]o ja det er forunderlig her er alt saa godt, det er som jeg først ret her var hiemme hos mine egne,[”] den elskede kiere Gamle, Gud skee lov at vi fulgte med ham til Rom, saa var han dog, meere væl en[d] om han skulde have været ene og jeg er vis paa vi have giort ham godt, og forhindret mangen en krænkelse at forbittre ham thi i Rom havde han mange Ærgrelser, som ikke lod ham sove mangen en Natt[.] dog lidt efter lidt, lærte jeg bedre hvad der var ham godt, og forunderlig nok var det, at naar jeg mærkede at han havde haft fortred, og jeg saa blodt kunde faae ham ret ind i Lotteriet saa glemte han alt, (jeg sendte fleere gange Bud til Holst, og Hansen og Kychler, i den Anledning, og vi trak da Spillet saa langt ud vi kunde udholde det, og han blev da saa ivrig ved det, at det for det meeste lykkedes, at han den Natt sov godt, jeg siger ikke altid, thi det var noget eiendommeligt ved Thorvaldsen, at naar det aller mindste foruroligede ham saa forhindrede det ham i at sove, for saa skabte han sig tusende ting
som kunde være skeet, og saa vilde den vist giøre dette; og hiin, sige det, altsaa inbildning, og Hierne spinn, saa at han tilsist maatte tvinge sig selv til at tænke paa et eller andet Arbeide, for ikke reen at Blive rasende, og ofte, var det Aarsag til gode Infald, saaledes kom, Grazierne frem, og jeg glemmer ikke hvor travlt Thorv: havde med en gammel afstøbni[n]g af de første Grazier, Morgenen ovenpaa en saadan uroelig Natt, for at save arme og Been, ja selv Halsen af dem, og skabe en nye Gruppe deraf osv ‒ Thorvaldsen arbeidede sist i April og heele May end[nu] en deel paa Nysøe, blandt andet [troer] jeg 2 Dørstykker, som jeg saa meget ønskede til min Dagligstue, baade han og jeg fandt det saae saa bart ud naar vi spadserede giennem de 4 Dag[lig] Værelser, at der intet var over døre[ne] paa de 2, han giorde altsaa Amor og Psyche, og Psyche og Amor, til dagligstuen og til havestuen tog han Maal fleere gange og morede sig ret over at det acurat slog til som om det var giort til det samme det mindre Alexander Tog, han har fleere Exemplarer deraf i Rom, og gav mig Eet, det maatte Naturligvis bie, til det kom herover med hans øvrige Ting, og da det saa kom, var den ikke pakket med, og jeg fik den ikke men haaber endnu den skal være at faae for Pænge paa een eller anden Maade osv.
