Rejsen til Danmark, juli-oktober 1819

Fakta

Rejsen fra Rom til København 1819
Rejsens formål: Thorvaldsen første hjemrejse til Danmark siden 1796.
Afrejse: 14.7.1819 fra Rom
Ankomst: 3.10.1819 til København
Ruten kort: Rom, Firenze, Milano, Luzern, Zürich, Stuttgart, Frankfurt, Bad Ems, Köln, Hamburg, Slesvig, Augustenborg, Brahetrolleborg, Holsteinborg, København
Befordringsmiddel: Kørte i egen vogn.
Rejseledsagere: J.L. Lund
Conrad Rantzau – kun indtil Firenze
Hovedkilder: Lunds rejseregnskab (angiver steder, men næsten ingen datoer)
Thorvaldsens rejsepas udstedt 6.7.1819
Alle dokumenter vedrørende rejsen: Rejsen til Danmark, juli-oktober 1819
Detaljeret kronologi: Rejsen til Danmark, juli-oktober 1819
Rejseoversigt: Thorvaldsens længere rejser

Rejsens formål

Hovedformålet med rejsen var, at Thorvaldsen skulle komme til København primært for at drøfte de mange opgaver, som den danske stat ønskede, han skulle påtage sig. Det gjaldt især Bestillingen til Christiansborg, Bestillingen til Vor Frue Kirke, Bestillingen til den danske kongefamilie, Bestillingen til Kunstakademiet og flere andre.
Det var også hensigten, at Thorvaldsen for første gang skulle indtræde i den stilling som professor ved Kunstakademiet, som han var blevet udnævnt til allerede 7.6.1805.

Rejsen i 1819 var Thorvaldsens første rejse til Danmark efter ankomsten til Rom 8.3.1797. Billedhuggerens tilstedeværelse i København havde været ønsket i mange år fra dansk side, og den nu berømte kunstner havde fået mange inderlige opfordringerI fra venner og bekendte i både Rom og København om dog at komme “hjem”.

Årsager til Thorvaldsens udsættelse af rejsen

Når Thorvaldsen udsatte sin “hjem”-komst i så mange år, havde det uden tvivl at gøre med, at han oprindelig i 1796 blev udsendt som den danske stats stipendiat med forpligtelse til at vende tilbage efter 6 år i Rom for at arbejde i kongens tjeneste. Dengang nægtede Thorvaldsen at forlade Rom først og fremmest, fordi han ikke følte sig som den enevældige danske konges eller nogen andens undersåt. Han ville blive i Rom som en fri mand og en selvstændig kunstner med egne opgaver. I billedhuggerens øjne kunne man derfor ikke fra dansk side blot beordre ham “hjem”. Se mere om denne kunstneriske og personlige frihedserklæring i Thorvaldsens forbliven i Rom omkring 1803-1804.

Men udover denne ideologiske begrundelse skyldtes rejseudsættelsen også, at Thorvaldsen drev et stort og succesrigt billedhuggerværksted med mange ansatte i Rom. Hans fravær ville i nogen grad sætte mange af hans opgaver på stand by. Thorvaldsen begrundede i al fald officielt sin rejsetøven netop med travlheden i hans værksted. Han skrev allerede 22.3.1816 til C.F. Hansen:

At Tiltræde Rejsen saa snart som mueligt til mit kjære Fødeland som saa længe var mit eneste Ønske, og hvortil Omstændighederne nu saavel forener sig, vil nu være min en[e]ste Omsorg, men nødvendigt og uundgaaeligt vil det blive for mig e[n]dnu at opsætte den endnu for denne Sommer. Flere Arbejder som i saa lang Tiid kun har ma[n]glet den sidste Haand, formeedelst de mange nye Bestillinger jeg i den senere Tid har bekommet, har jeg forpligtet mig til at levere færdige denne Sommer, som jeg ogsaa ønsker for derved desbedre at vinde den Tiid der maatte behøves, uden at være nødt til at haste for meget med Tilbagerejsen til mine mange andre Forretninger her i Rom.

Rent praktisk ville en rejse til Danmark betyde, at Thorvaldsen ville være fraværende fra sine værksteder i Rom i mindst et år. I denne tid ville han være afholdt fra at modellere og hugge i marmor. Yderligere måtte han i hele fraværsperioden overlade tilsynet med sine værksteder til andre, og det har muligvis heller ikke tiltalt ham. Endelig ville mange værker ikke kunne leveres fra værkstedet til bestilleren, fordi de skulle vente på hans godkendelse eller sidste finhugning.

Rejsen besluttes

Efterhånden var Thorvaldsens lange forbliven i Rom blevet et tema for sig. Thiele fortæller, at man – selv da alle foranstaltninger til rejsen var gjort – frygtede, at Thorvaldsen ville ombestemme sig, og at dette var årsagen til, at Thorvaldsens gode ven, grev Conrad Rantzau, personligt fulgte Thorvaldsen og Lund afsted til Firenze. Thiele III, p. 2, skriver:

Brøndsted, hvem det var af Vigtighed med Hensyn til Forholdene i Danmark, at Thorvaldsen dog nu omsider gjorde Alvor af sine Løfter, og Lund, som havde gjort sig ganske afhængig af denne Reise, anvendte, i Forening med de øvrige Landsmænd og Venner, deres Forestillinger; men forgieves. Vor Kunstner gik i saadanne Situationer let over til en vis Halsstarrighed.
Imidlertid var der dog blandt Venner Een, som Thorvaldsen ikke saaledes kunde affærdige, og det var Grev Rantzau til Breitenburg [...] Ogsaa ham laa det, for Forholdenes Skyld deriemme, paa Hiertet, at Thorvaldsen dog nu ikke svigtede de Løfter, han selv og Andre paa hans Vegne havde givet, og for at opmuntre ham til at tiltræde Reisen, indbød han sig selv til at følge med til Florents. Dette gjorde udslaget.

Vigtige stop undervejs

Rejseruten blev i hovedsagen bestemt af de arbejdsmæssige ærinder, Thorvaldsen havde undervejs:

Rejseruten ændres

Ved afrejsen fra Rom var det meningen, at Thorvaldsen skulle rejse over München, Wien og Warszawa, men denne rute blev ændret undervejs. Se Brøndsteds brev af 2.10.1819, hvor han fortæller, at “Tenerani og Freund og jeg bleve yderst forbavsede over at erfare at Du, som vi meente i Østen befandt Dig i Vesten”.
Brøndsted havde allerede 13.7.1819, dvs. dagen før afrejsen, anbefalet Thorvaldsen, hvad han skulle se undervejs langs den oprindelige rute.

Ifølge Thiele III, p. 8-9, var en af årsagerne til planændringen, at billedhuggeren fik nys om de fester, man havde forberedt til hans ære i München. Det fik ham til at undgå den bayerske hovedstad med den begrundelse, at han kunne besøge byen på vejen tilbage til Rom. Dette skete dog ikke, men både Warszawa og Wien blev dog stop på Rejsen til Rom, august-december 1820.

Kort over rejsen

Nedenstående kort giver et fuldstændigt overblik over Thorvaldsens rejserute.

Kildegrundlag

Der er to hovedkilder til rejsen: Stort set alle destinationer fra Rom til København er veldokumenterede fra et rejseregnskab ført af Thorvaldsens rejseledsager J.L. Lund.
Formålet med regnskabet var at give overblik over rejsens udgifter, og Lund har omhyggeligt noteret udlæggene ud for stort set hvert eneste stop på ruten. Desværre har han ikke noteret, hvornår de to kunstnere passerede de omtalte byer – bortset fra ganske få steder. Ruten ligger altså fuldstændig fast, men mht. datoerne må man støtte sig til andre kilder.

Den vigtigste af disse er Thorvaldsens rejsepas udstedt 6.7.1819 i Rom af hans gode ven og dansk konsul i Rom P.O. Brøndsted. Dette pas er viseret i 28 byer undervejs – men ikke regelmæssigt. Alligevel giver passets påtegninger af tid og sted nogle datomæssige faste holdepunkter for rejsen. Der skal dog tages højde for, at passet nogle gange – oftest – er fremvist for grænsemyndighederne ved afrejsen fra en by, og andre gange ved ankomsten.
Passets sikre datoer kan sammenholdes med de steder, hvor Lund har noteret en overnatning. Og ud fra disse holdepunkter kan datoerne for hvornår, Lund og Thorvaldsen drog gennem byerne på ruten fastlægges næsten fuldstændigt.

Hertil kommer talrige andre kilder, der omtaler Thorvaldsens tilstedeværelse på specifikke lokaliteter. Flere dokumenter her i Arkivet supplerer de to hovedkilder. Visse steder, som fx i Milano 25.7.1819, gengiver den stedlige avis myndighedernes oplysninger om dagens tilrejsende. Og dermed har man i sådanne tilfælde en sikker dokumentation for Thorvaldsens ankomst. Lignende avisnotitser har i skrivende stund desværre ikke været tilgængelige mht. de tyske byer, hvilket kunne fjerne de sidste usikkerhedsmomenter om rejsens forløb.

Thiele omtaler rejsen i Thiele III, p. 1-13. Hans oplysninger skal dog bruges med en anelse forsigtighed, da han sandsynligvis bygger sin viden på Lunds rejseregnskab og evt. på mundtlig information direkte fra Lund selv i 1850erne flere år efter rejsen, da Thiele skrev sin biografi om Thorvaldsen.

Ruten

Herunder ses Thorvaldsens rejserute. For bedre overblik over rejsen, klik på fuldskærmsvisning øverst til højre på kortet.

Hver pin angiver tid og sted, og linker til de entries i Kronologien, der kildebelægger billedhuggerens whereabouts på bestemte datoer.

Kommentarer

  1. Se emneordet Opfordringer til at komme til Danmark, indtil 1819.

Sidst opdateret 04.06.2020