Denne biografi er under udarbejdelse.

Sulpiz Boisserée mødte Thorvaldsen under billedhuggerens ophold i Frankfurt 1819.

Umiddelbart forinden havde Thorvaldsen i Stuttgart studeret den omfattende samling tyske og nederlandske middelalder- og renæssancemalerier, som Boisserée havde opbygget sammen med sin bror, Melchior Boisserée, og vennen Johann Baptist Bertram. Thorvaldsen var begejstret, foredrog om samlingen for flere hundrede mennesker og tegnede til ejernes glade forundring studier efter figurgrupper og kompositioner sammen med rejsefællen J.L. Lund. Som Bertram skriver 22.8.1819 til Boisserée, der endnu ikke havde mødt Thorvalden: ” (...) nun denke Dir, Thorwaldsen der nach unsern Bildern de facto studirt!”. Ikke mindre bemærkelsesværdigt erklærede Thorvaldsen, at samlingen fortjente opmærksomhed på linje med antikkens værker.

Brødrene Boisserée og Bertram fik 1821-36 fremstillet litografiske reproduktioner af samlingen udført af Johann Nepomuk Strixner. Thorvaldsen blev abonnent på litografierne og hængte dem op i skifterammer i sit arbejdsværelse i sin lejlighed i Casa Buti, efterhånden som de blev udgivet. De findes i dag i Thorvaldsens Museum, se linket til Samlingerne nedenfor. Boisserée-samlingens 216 numre blev solgt i 1827 til Ludwig af Bayern og udgør i dag en del af Alte Pinakothek i München.

Ved festligholdelsen af Goethes 70 års-fødselsdag i Frankfurt 28.8.1819, hvor Thorvaldsen også var budt med (mens fødselaren selv dog ikke var til stede), omtalte Boisserée sine planer om et Goethe-monument. Boisserée blev valgt til formand for komiteen til monumentets opførelse, og i den egenskab bad han det følgende år i et brev af 18.6.1820 Thorvaldsen om at udføre en relieffrise med scener fra Goethes epos Hermann und Dorothea til rotunden i dette usædvanlige mindesmærke: en lille klassicistisk tempelbygning dedikeret til Goethe, der også skulle huse en monumentalbuste udført af Johann Heinrich von Dannecker af forfatteren, og som skulle placeres i en have på en solnedgangsvenlig bakketop med udsigt over Frankfurt og floden Mayn. Thorvaldsen takkede ja, men komitéen til monumentets opførelse gerådede i uenighed, og det var i en årrække skrinlagt.

Fra Frankfurt ledsagede Boisserée Thorvaldsen på rejsen til Køln for at vise ham domkirken, som Boisserée udgav en bog om i 1823, Geschichte und Beschreibung des Domes von Köln, der gav stødet til den mangeårige restaurering af bygningen.

Boisserée rejste til Rom og Napoli i årene 1837-1839.

Portrættet til højre er et udsnit af Ludwig von Schwanthalers marmorbuste, der blev hugget i 1855 af August Wittig (1823-93) og Christian Daniel Rauch efter Schwanthalers død i 1848. Busten befinder sig på Wallraf-Richartz-Museum i Köln.

Værker på Thorvaldsens Museum

Se Boisserée repræsenteret i Kataloget.

Referencer

• Friedrich Noack: Das Deutschtum in Rom seit dem Ausgang des Mittelalters, Berlin & Leipzig 1927, vol. II, p. 97.
• Thiele III, p. 10, 65-67.

Sidst opdateret 03.12.2018