C.F. Hansen, Vor Frue Kirke, København, 1811-1829
Denne artikel giver en oversigt over de mange forskellige arbejder, Thorvaldsen udførte til Vor Frue Kirke i København.
Oversigten skal læses som et supplement til Sigurd Schultz’ artikel fra Danmarks Kirker – Thorvaldsen og Vor Frue Kirke – der redegør for den historiske baggrund for Thorvaldsens engagement i Vor Frue Kirke.
C.F. Hansen, Vor Frue Kirke, København, 1811-1829
Under Københavns bombardement i 1807 blev Vor Frue Kirke i København ramt og udbrændte. Kirken blev genopbygget efter C.F. Hansens planer og blev indviet pinsedag 7.6.1829I. I første omgang var kirken udstyret med Thorvaldsens Kristus og apostle i gips, men efter at alle statuer var blevet udskiftet med de færdige marmorskulpturer, blev kirken genåbnet palmesøndag 24.3.1839II. Kun de to apostle Andreas og Judas Thaddæus blev først leverede til kirken færdige i marmor 1848.
Thorvaldsens værker til kirken er så talrige og vigtige, at hans bidrag ikke blot kan kaldes en udsmykningsopgave, hvor skulpturen bliver sekundær i forhold til en overordnet arkitektonisk ramme. Kirkens arkitektur og billedhuggerkunst bidrager i stedet i lige høj grad til at styrke hinanden, så den samlede effekt må karakteriseres som et gesamtkunstwerk af Hansen og Thorvaldsen. Dette samspil gør kirken til et hovedværk i europæisk nyklassicisme.
Her skal dog kun opregnes Thorvaldsens bidrag. Derfor følger her en oversigtsplan med markering af, hvor de enkelte Thorvaldsen-værker er anbragt i kirken.
Klik på planen for at forstørre billedet.
Plan over Thorvaldsens værker i Vor Frue Kirke, København
Med rødt: Eksisterende værker
Med blåt: Ikke-realiserede værker
Nedenfor følger en gennemgang af de enkelte værker.
Vandringen til Golgatha, marmor, apsisrundingen i Vor Frue Kirke.
Frisen er anbragt over alteret.
Jf. gipsmodellen 1839-1840, A560.
Udsnit af frisen.
 |
 |
 |
 |
 |
Hele frisen gengivet i fem dele.
Klik på billederne for at forstørre dem.
Kristus, marmor, Vor Frue Kirkes alter
Jf. gipsmodellen, 1821, A82.
Dåbens engel knælende, marmor, koret i Vor Frue Kirke
Jf. gipsmodellen A112.
 Paulus, marmor Jf. gipsmodellen, 1821, A103 |
 Peter, marmor Jf. gipsmodellen, 1821, A86 |
 Matthæus, marmor Jf. gipsmodellen, 1822, A87 |
 Johannes, marmor Jf. gipsmodellen, 1824, A89 |
 Philip, marmor Jf. gipsmodellen, 1824, A93 |
 Jakob den Ældre, marmor Jf. gipsmodellen, 1821, A98 |
 Jakob den Yngre, marmor Jf. gipsmodellen, 1824, A91 |
 Andreas, marmor Jf. gipsmodellen, 1842, A108 |
 Thomas, marmor Jf. gipsmodellen, 1821, A96 |
 Judas Thaddæus, marmor Jf. gipsmodellen, 1842, A105 |
 Bartholomæus, marmor Jf. gipsmodellen, 1824, A99 |
 Simon Zelotes, marmor Jf. gipsmodellen, 1824, A101 |
I muren over hver apostelstatue er anbragt en gipsmedaljon med kerub. Alle tolv relieffer er ens.
Kerub, gips, opsat 1828, Vor Frue Kirke
Kerub, gips, opsat 1828, Vor Frue Kirke
 Caritas, marmor, Fattigblokken I skibet til venstre for indgangen Jf. gipsmodellen, 1810, A598 |
 Barnets skytsengel, marmor, Skoleblokken I skibet til højre for indgangen Jf. gipsmodellen, 1838, A596 |
Den hellige nadver indstiftes, opsat 1844, marmor
Jf. gipsmodellen, 1820, A558.
Kristi dåb, opsat 1844, marmor
Jf. gipsmodellen, 1820, A557.
To gipsrelieffer med tre svævende engle med en guirlande. Anbragt i murene i koret højt over indgangsdørene til de to skriftestole.
Svævende engle med blomster og guirlander, formodentlig 1830erne, gips
Under portalen på kirkens facade over hovedindgangen ses gipsrelieffet Indtoget i Jerusalem. Relieffet er anbragt på så trang en plads, at det ikke er muligt at fotografere hele relieffet i ét billede.
Udsnit af Indtoget i Jerusalem, 1839-40, gips, Vor Frue Kirke, København
Jf. gipsmodellen, 1839-1840, A559.
Johannes Døberens prædiken, bronze
Vor Frue Kirkes trekantgavl
Johannes Døberens prædiken, gipsmodellerne, 1821-1822
En liggende dreng, A64, En gammel skriftklog, A63, En mor med sin søn, A62, En søn med sin far, A61, En ung mand, A60, Johannes Døberen, A59, En dreng, A65, En farisæer, A66, En jæger, A67, To børn, A68, En mor med sit barn, A69, En hyrde, A70.
C.F. Hansen med påtegning af Thorvaldsen:
Kristus i alteret i Vor Frue Kirke, samt to kandelabre, ca. 1821, C230r
Thorvaldsen havde modtaget bestillingIII på to kandelabre i marmor. Disse skulle flankere Kristus-figuren. Det blev dog ikke Thorvaldsen, men i stedet den tyske arkitekt G.F. HetschIV, der i samarbejde med den danske bronzestøber Jørgen DalhoffV, 1828 udførte, ikke to, men fire store kandelabre i bronze til alteret i Vor Frue Kirke, jf. D828. Disse bronzekandelabre blev udført med inspiration fra to romerske kandelabre, der fandtes som gipsafstøbninger i Kunstakademiets samling.
 G.F. Hetsch: Kandelaber Tegning, D828 |
 Gipsafstøbning efter romersk kandelaber Statens Museum for Kunst |
 Sibylle fra Cumae, ca. 1820, A58 Muligvis skitse til kolossalstatue til indgangsportalen |
 Sibylle fra Erythra, ca. 1820, A57 Muligvis skitse til kolossalstatue til indgangsportalen |
C.F. Hansen havde foreslået, at de fire evangelister Markus, Matthæus, Lukas og Johannes flankerede Vor Frue Kirkes indgangsportal. Thorvaldsen menteVI, at gammeltestamentlige sibyller og profeter, der havde spået Kristus’ komme, var en bedre løsning – også for ikke at skulle gentage de figurer, der i forvejen var blandt apostlene (dvs. Matthæus, jf. A87, og Johannes, jf. A89).
C.F. Hansen bifaldt Thorvaldsens idé, men den – eller rettere sibyllerne – blev nedstemt af gejstligheden:
“De har fuldkommen ret at det vilde være mere Passende at vælge andre Figurer i Nidskerne udvendig i stæden for Evangelisterne, hvor af 2de. som Apostler kommer indvendig i Kirken, Mens Sübiller vil vores Gejstlighed ey kiendes ved, – det er derfor faldet mig ind, om man ikke kunde tage de 4re store Propheter, Jeseias, Jeremias, Hesekiel og DanielVII?”
Thorvaldsen arbejdede først i 1842 videre med ideen om profeterne og tegnede udkast til statuerne. Billedhuggeren viste fire af disse skitser til Ludvig Müller i januar 1842, hvilket Müller omtalte i sin rapport hjem til Danmark, hvor han højst sandsynlig gengiver Thorvaldsens koncept:
[...] Figurerne [ville] blive riigt drapperede, Hovedet tilhyllet eller bedækket med et Slags Turban, med Pergaments-Ruller i Hænderne, fremstilte i forskiellige Momenter: een eftertænkende, een skrivende, een læsende, een talende, men uden særegne Attributer.
De fire udkast, som Müller fik forevist, er sandsynligvis identiske med følgende tegninger:
 Sandsynligvis Esajas – eftertænksom C1090 |
 Sandsynligvis Jeremias – skrivende C1092 |
 Ezekiel – læsende C1087 |
 Daniel – talende C1089 |
Thorvalsen imidlertid kom aldrig til at udføre profetskulpturer til kirkens indgangsportal. Det blev i stedet H.W. Bissens, Moses, 1853, og J.A. Jerichaus David, 1852-1858, der blev opstillet henholdsvis til højre og venstre for indgangsportalen.
I forhallens to nicher på tværs af længdeaksen skulle to statuer af Martin Luther og Philipp Melanchthon have været anbragt. Thorvaldsen nåede kun at udføre to statuette-skitser, A160 og A161, og udkast til Luthers hoved, Nysø79 og A188. Ingen af statuerne blev fremstillet i stor størrelse. Efter Thorvaldsens død skrinlagde man denne del af kirkens skulpturelle udsmykning.
 Martin Luther, C904 |
 Philipp Melanchton, C728 |
 Martin Luther, A160 |
 Philipp Melanchton, A161 |
 Hovedet af Martin Luther, Nysø79 |
 Martin Luther, A188 |
”[Kirkebygningskommissionen] glæder sig ved at kunne see den Tid imøde, da Kirken, som nu er istand til at modtage og prydes med de Skatte, som fra Deres Mesterhaand kunne ventes, derved vil blive et Mindesmærke baade for Deres sjældne Kunst og for Deres ædle Iver til at tænke og virke for Fædrenelandet og dets Ære.
Man er forvisset om, at ligesom Kirken vil have sine Hovedprydelser fra Deres Mesterhaand alene, saa vil den ogsaa blive i Norden et værdigt Minde om Deres udmærkede vidtomfattende Talenter.”
Brev af 28.11.1826 fra Kirkebygningskommissionen til Thorvaldsen.
“Ogsaa skal den [Vor Frue Kirke], da den baade i det Indvortes og det Udvortes faaer sine Hoved-Prydelser ene og alene fra Deres Haand, blive i Fremtiden et hæderligt som et herligt Musee for Kunstarbeider fra den Mand, hvis Navn altid vil staae saa høit i Sculpturens Kunsthistorie.”
Brev af 10.4.1827 fra Kirkebygningskommissionen til Thorvaldsen.
“Og Gud ved om ieg [C.F. Hansen] nu Oplever det herlige syn at see dette Aandelige Kunst Museum, der vil Indbefatte de herligste Arbeider af Europas første Billethugger, ferdig?”
Brev af 7.5.1827 fra C.F. Hansen til Thorvaldsen.
“Vor Frue Kirke blev da et Musæum for Thorvaldsens Kunstværker og for dem alene, og denne Commission vilde agte sig lykkelig ved at have havt Bestyrelsen af et saadant herligt Musæum i Norden, som sikkert vilde drage Fremmede til Kjøbenhavn, for at beskue en saadan Sjeldenhed.”
Brev af 8.7.1828 fra Kirkebygningskommissionen til Thorvaldsen.
Sidst opdateret 24.04.2024
Jf. Thorvaldsen-kronologien 7.6.1829.
Jf. Thorvaldsen-kronologien 24.3.1839.
Jf. brevvekslingen omkring kandelabrene:
Den tyske arkitekt G.F. Hetsch.
Den danske bronzestøber Jørgen Dalhoff.
Jf. brev af 7.2.1827 fra Thorvaldsen til C.F. Hansen.
Jf. brev af 7.5.1827 fra C.F. Hansen til Thorvaldsen.