Bertel Thorvaldsen
Rom
Charlotte Schimmelmann
København
Dateringen fremgår af brevet.
Thorvaldsen meddeler Schimmelmann, at hendes bestilling, Døbefont, jf. A555,1, A555,2, A555,3, A555,4, er fuldført og står klar til afsendelse. Han lader grevindens bror, Herman Schubart, bevidne, at han har arbejdet med stor glæde på fonten. Han oplyser, at Schubart har betalt udgifterne til fonden på hendes vegne, og at han ikke vil kræve yderligere betaling for værket. Hans egen belønning er, at grevinden vil besidde et af hans værker, hvorved han får mulighed for at blive mere kendt i Danmark. Thorvaldsen fortæller, at kunstkendere i Rom har rost hans arbejde, og han håber, at også grevinden vil finde det tilfredsstillende.
Rom den 22de October 1808
Naadigste Grevinde
Deres fortreffelige BroderI som vi have den Lykke at besidde herII, men som desværre snart igien forlader os, har tilladt mig at føye nogle Ord til det Brev som han tilskriver Deres Excellence. Jeg benytter med Glæde denne Leylighed for at tilmælde Dem, at jeg har fuldendt det ArbeydeIII som de har værdiget at bestille hos mig, og at DøbesteenenIV blot venter paa Deres VinkV for at blive tilskikket Dem.
Om det er lykkedes mig at forfærdige et Arbeyde som er min Velgiørerinde værdig, kan jeg ikke selv bedømme, men Deres Herr Broder vil kunne sige Dem at jeg med en varm SkjønsomhedsVI Følelse har beskjæftiget mig med dette Arbejde, og at jeg finder mig lykkelig ved at kunne tilbyde Dem det.
Jeg blues ikke ved at tilstaae Deres Excellence, at jeg som en ung Konstner, og i de for Konsten saa besværlige Tider, har med taknemmelighed, antaget Deres ædle Broders Tilbud, med at udbetale mig de Penge, som jeg har udlagt for Døbesteenen som er af det skjønneste hvide Carara Marmor. Dette, saavelsom TransportenVII, samt den groveste UdhukningVIII, som skeer ved Middel af Daglønnere, koster mig i Alt 487 PiasterIX som Deres Herr Broder har i dag erstattetX havt den Godhed at erstatte mig. Hvad Arbejdet angaaer, saa er min sødeste Belønning denne, at have kunnet efterkomme min Velgiørerindes Befalning, og jeg skattererXI mig lykkelig at De min naadigste Grevinde vil besidde et af mine Arbejder, der tillige vil tjene til at giøre mig bekjendt i mit kjære FædernelandXII. De fiire Bas reliefsXIII som omringe Døbesteenen har jeg arbejdet med største Nøyagtighed, og her i Rom har Konstkienderne været tilfreds med mit Arbejde. Gid De ogsaa min naadigste Grevinde maatte bifalde den Fliid jeg har anvendt for at behage en Dame hvis fortrinlige Egenskaber, og ædle Følelser, opvække almindelig Beundring. Min Hengivenhed er ubegrændset, og ingen føler meere, og dybere Deres Værd, end
Deres Excellences
underdanige Tjener
Thorwaldsen
[På sidste side med Thorvaldsens egen hånd:]
Modellen til BassorelievetXIV i Den Store f
Rome, October 22nd 1808
Madam, Gracious Countess,
Your excellent brother, whom we have the fortune to have here, but who unfortunately leaves us again soon, has permitted me to add some words to the letter which he is writing to You Excellency. With pleasure I make use of this occasion to inform you that I have finished the work which you have vouchsafed to commission from me, and that the font merely awaits a hint from you to be dispatched to you.
Whether I have succeeded in making a work which is worthy of my benefactress I can not judge myself, but your brother will be able to tell you that with a feeling of warm gratitude I have devoted myself to this work, and that I find myself fortunate to be able to offer it to you. I do not blush at admitting to Your Excellency that as a young artist and in these troublesome times for art, I have with gratitude accepted your noble brother’s offer to pay me the money I have laid out for the font which is of the most beautiful, white Carrara marble. This as well as the transport and the roughest carving which takes place by means of workers paid by the day cost me in all 487 piaster which your brother today has made has been so kind as to compensate me for. As to the work, my sweetest reward is this, to have been able to carry out the orders of my benefactress, and I appreciate my good fortune, madam, that you, my Gracious Countess, want to own one of my works, which will also serve to make me known in my native land. The four bas-reliefs which surround the font I have made with extreme accuracy, and here in Rome connoisseurs have been satisfied with my work. I hope you also, my Gracious Countess, may approve of the diligence I have applied to please a lady whose excellent qualities and noble feelings give rise to much admiration. My affection is unlimited, and nobody feels more deeply your worth than
Your Excellency’s
Humble servant,
Thorwaldsen
[on the last page in Thorvaldsen’s own hand:]
The model to the bas-relief in the large p
[Translated by Karen Husum]
Papiret består af et aflangt, langs midten foldet ark, hvoraf selve konceptet er skrevet på de tre første sider. Den sidste side rummer Thorvaldsens egenhændige påskrift. Arket har været revet over på langs og tværs, og 1/4 af den sidste side mangler. Som vandmærke læses teksten “A BRIGLIA” på papirets sidste side, mens der på den første ses et våbenskjold, hvorunder bogstaverne “C V”. Vandmærkerne vender omvendt i fht. konceptet.
Brevudkastet resulterede antagelig i et afsendt brev af samme dato eller snarest derefter, da Charlotte Schimmelmann skrev sit svarbrev i København den 17.11.1808, dvs. kun 25 dage senere. En sådan postekspeditionstid må regnes for ganske hurtig, jf. referenceartikel herom.
Det er interessant, at man i dette og i konceptet af 4.2.1809 tilsyneladende får en opskrift på Thorvaldsens prisfastsættelse for egne værker: summen af de reelle udgifter til materialer, løn og transport ganges med to, og Thorvaldsens andel svarer dermed til det samme beløb som de samlede udgifter. Se evt. referenceartikel for mere uddybende om Thorvaldsens prisfastsættelse af egne værker.
Herman Schubart
|
|
Kristi dåb, Tidligst 1804 - 1805, inv.nr. A555,1 |
|
|
Maria med Jesus og Johannes, Tidligst 1806 - Senest 1808, inv.nr. A555,2 |
|
|
Tre svævende engle, Tidligst 1806 - Senest 1808, inv.nr. A555,3 |
|
|
Kristus velsigner børnene, Tidligst 1806 - Senest 1808, inv.nr. A555,4 |
Sidst opdateret 04.03.2016
Baron Herman Schubart, der i sin tid havde formidlet bestillingen fra Schimmelmann til Thorvaldsen, jf. brev af 2.11.1804. Schubart konciperede i øvrigt selv dette koncept og har antagelig også været initiativtager, eftersom han ofte hjalp Thorvaldsen med korrespondance og bestillingen gjaldt hans egen søster.
Familien Schubart rejste kort efter 15.9.1808 mod Rom over Perugia, Narni, Terni, Assisi og Cortona, antagelig i selskab med J.L. Lund, J.G. Wahl, J.C. Eberlein og W. Matthiä, jf. brev af 12.8.1808. De forlod atter Rom i begyndelsen af november samme år, jf. Thiele II, p. 104.
Charlotte Schimmelmann havde gennem sin bror, baron Herman Schubart bestilt en døbefont, jf. A555,1, A555,2, A555,3, A555,4, som gave til deres fælles søster Sybille Reventlow på Brahetrolleborg, Fyn, jf. brev af 2.11.1804 fra Schubart til Thorvaldsen. Se evt. referenceartikel om denne døbefont og andre marmorversioner heraf.
Dvs. ovennævnte døbefont til Brahetrolleborg Kirke. I brevene kaldes den ofte døbesteenen eller blot steenen, jf. Ordbog over det danske Sprog (under pkt. 3.2), hvor sten kan betegne et billedhuggerarbejde.
Charlotte Schimmelmann svarede i brev af 17.11.1808, at det desværre ikke var muligt at sende noget hjem ad søvejen – antagelig hentydede hun til de verserende Napoleons- og Englandskrige. Døbefonten nåede først Danmark i 1815, se Thorvaldsen-kronologien og evt. referenceartikel om døbefonten og andre marmorversioner heraf.
Dvs. taknemmelighed, påskønnelse, jf. Ordbog over det danske Sprog, (under pkt. 2).
Med overvejende sandsynlighed menes her transporten af marmorblokken fra Carrara til Thorvaldsens værksted i Rom.
Denne passus dokumenterer en del af Thorvaldsens værkstedspraksis, nemlig den, at han i reglen lod assistenter udføre den grove tilhugning af marmorblokken, for derefter selv at afslutte værket med den finere tilhugning og finpudsning. Se evt. referenceartikel om Thorvaldsens værkstedspraksis, om Thorvaldsens assistenter og om adresserne på Thorvaldsens værksteder.
I koncept af 4.2.1809 nævner han atter prisen for døbefonten, selvom den tydeligvis er blevet ham udbetalt samme dag, som dette koncept blev skrevet, jf. nedenfor i brevteksten. Beløbet sættes her til 483 scudi – hvilket er nogenlunde det samme, da scudoen er en anelse mindre værd end en piastre, se evt. referenceartikel om møntenheder. Variationen i både tal og møntenhed kan dog skyldes tidsforskydelsen de to koncepter imellem.
Se desuden den generelle kommentar vedr. prisfastsættelse.
Af den udstregede formulering fremgår det, at Herman Schubart (der også var brevets koncipist og formentelig også igangsætter) netop samme dag havde givet Thorvaldsen det nævnte beløb for ovennævnte Døbefont på sin søster Charlotte Schimmelmans vegne. Schubart var i Rom fra begyndelsen af oktober til begyndelsen af november 1808, jf. kommentar til ordet her i første linje ovenfor.
Dvs. taksere, vurdere jf. Ordbog over det danske Sprog.
Thorvaldsen kom til at bidrage med talrige værker til Christiansborg Slot i København, der i disse år var under genopførelse efter branden i 1794. Det er meget tænkeligt, at denne taktiske foræring af døbefonten til familien Schimmelmann, udover Thorvaldsens oplagte evner som billedhugger, havde en god del af æren for Thorvaldsens inddragelse i arbejdet. Således skrev Charlotte Schimmelmann til sin bror, Herman Schubart, følgende, der blev videregivet Thorvaldsen i Schubarts brev af 26.12.1808: “Min Mand og jeg erkjender som vi bør hans ædle Behandling imod os. Grev Christian Reventlow forsikrede mig i gaar at man bruger ham, og vil bruge ham endnu meer for vores gjenfødte Slot [dvs. Christiansborg Slot]. Han vil faae store Statuer at forfærdige, Basreliefs med meere; og Du min kjere Broder kan stole paa Reventlows Iver for din Ven Thorwaldsen, som Hansen ogsaa interesserer sig saa meget for. Denne Konstner giør sig sandelig fortjent hos Fædrenelandet [...]”. Se evt. referenceartiklen Bestillingen til Christiansborg herom.
Charlotte Schimmelmann havde ifølge broderen Herman Schubarts brev af 26.7.1805 allerede på dette tidspunkt haft en ikke ringe andel i Thorvaldsens professorudnævnelse på Kunstakademiet i København i 1805, se Thorvaldsen-kronologien.
For mere om hendes og hendes mand Ernst Schimmelmanns indflydelse i det danske kulturliv se deres biografier.
Basreliefferne bærer motiverne Kristi dåb, Kristus velsigner børnene, Maria med Jesus og Johannes som børn og tre svævende engle, der symboliserer tro, håb og kærlighed. Se referenceartiklen om døbefonten for mere herom.
Dette er antagelig skrevet over et år senere, omkring den 2.3.1810, hvor indledning til et brev af denne dato til Slotsbygningskommissionen lyder: “Modellen til Basorelievet i den store Frontispitz for Raadhuuset, som skal udføres i Stuk, var det første jeg begjøndte paa; [...]”. Der er således tale om relieffet Jupiter, Minerva og Nemesis, A316, der oprindelig blev bestilit til C.F. Hansens Råd- og Domhus i København, jf. brev af 31.12.1806 og referenceartikel om bestillingen til Råd- og Domhuset. Relieffet blev 1847 opsat i brændt ler på Christiansborg Slot, hvor det blev totalskadet under slottets brand i 1884.
Thorvaldsens sene påskrift på konceptet underbygger Thieles beretning om, at Thorvaldsen lod sine papirer ligge fremme længe og ofte genbrugte, hvad der var forhånden, se eksempelvis Thiele I p. VI-VIII og artiklen om Arkivets historie.