Arkivet, Thorvaldsens Museum

Tilbage til M

Wilhelm Matthiä

Teksten er under udarbejdelse.

Matthiä var Thorvaldsens assistent fra 1829. Han modellerede bl.a. statuen Friedrich Schiller, A770 til Schiller-monumentet i Stuttgart efter Thorvaldsens skitse, A138. Han fremstillede også en portrætbuste af Thorvaldsen, G120.

Han fulgtes med ham fra Rom til København om bord på fregatten Rota i 1838. I København boede han på Charlottenborg i Thorvaldsens husstand, jf. folketællingen 1840 og Thorvaldsens bopæle.

Han vendte tilbage til Rom 19.11.1840, jf. Noack, op. cit., og boede dér resten af sit liv. Han er begravet på den protestantiske kirkegård / Cimitero Acattolico.

Gravmæle for W. Matthiä, Cimitero Acattolico
Matthiäs gravsten, Cimitero Acattolico, Rom

Han indledte sin billedhuggeruddannelse på kunstakademiet i Berlin under den tyske billedhugger Ludwig Wilhelm Wichmann.


Værker på Thorvaldsens Museum

Se Matthiä repræsenteret i Samlingerne.

Referencer

  • Dansk Demografisk Database, folketællingen over København 1840.
  • Friedrich Noack: Das Deutschtum in Rom seit dem Ausgang des Mittelalters, Berlin & Leipzig 1927, vol. 2, p. 386.
  • Harald Tesan: Thorvaldsen und seine Bildhauerschule in Rom, Köln, Weimar & Wien 1998, p. 205-206.

Sidst opdateret 29.09.2016

Wilhelm Matthiä på Rota 1838 #

Wilhelm Matthiä

Carl Heinrich Wilhelm Matthiä 1807-1888 Tysk Billedhugger
Fra Thorvaldsen1 dok.
Til Thorvaldsen10 dok.
I alt11 dok.

Til og fra andre3 dok.
Omtalt i17 dok.