3.12.1799

Afsender

Nicolai Abildgaard

Afsendersted

København

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Abildgaard meddeler, at Thorvaldsens hjemsendte værker er ankommet til København i god behold. Abildgaard glæder sig over værkerne. Thorvaldsens stipendium er blevet forlænget med to år, og det ene år kan udbetales i én rate, så Thorvaldsen frit kan disponere, om han vil forblive i Rom eller rejse til et andet sted. Abildgaard beder sin elev købe tre bind af Vatikanets kataloger, nogle græske medaljer o.a. Han ønsker også, at Thorvaldsen hugger en kopi af både Rafaels buste i Pantheon, A752, og af Homer, A751. Han foreslår, at de kunne sendes over land, hvis forholdene tillader det. Han hilser Georg Zoëga og forsikrer Thorvaldsen om sit venskab.

Dokument

Kiøbenhavn 3de Dec: 1799.

Deres Brev af 12te OctoberI har ieg med fornøyelse imodtaget, da ieg deraf seer at De endnu er heel og holden.
Kassen er endelig ankommenII, men Dyr var den, fra Rom og til Livorno har den koste 62 rdr som er aabenbare Bedragerie. alt hvad der var i den befandtes i god tilstand. Deres GruppeIII som ieg tilegner migIV er skiøn, og giør Dem Ære. Det Store Bacchus HovedV Pynter mine stuer. Icke alene ieg men enhver som seer Rothes BusteVI er meget velfornøyet med den, som icke lidet glæder mig, ieg har af gode GrundeVII icke foreviist den i Academiet, men hvem der har villet see den har maatte komme til mig. De seer nu af Acad: BrevVIII, at Deres Stipen[dium] er atter forlænget paa to Aar, og at naar De vil bliver Dem et Aar[s] Pension forud udbetalt. De er hermed Deres egen Herre og De kan reise eller blive som De finder for got. Dette er heller icke avgaaen uden BryderieIX. Kiære ven, De tilbyder mig Deres tieneste, inden De forlader Rom. Vil De forskaffe mig den 3die 5te og 6te Deel af Museo Pio ClementinoX, men see vel til at de ere komplete. Kunde De overkomme nogle helst græske MedaiglerXI, eller noget andet som De troer kunde være mig kiært, saa kan De Dispo[ne]re over 50 rdrXII som ieg kan lade Dem udbetale naar De er paa Hiemreisen fra Rom. Reiser De til Neapel inden De forlader Italien da lad mig det vide førinden De reiser. Bliver De endnu noget i Rom saa ønskede ieg en Copie i Marmor af Raphaels BysteXIII som staar i Rotonda – og en i Marmor af HomerusXIV. ieg mener at, for 30 til 40 rdr kan man der have dem, efter hvad man tilforn betalte for sligt, men ieg vilde helst have dem som TermerXV, lig Rothes Buste. Dersom Landeveyen skulde blive nogenlunde sickerXVI kunde Bøgerne sendes i en Kasse over Land til Arnold HornemanXVII i Lÿbek. naar Kassen bliver sendt til Giuseppe GummerXVIII i Bolzano, saa besørger han den til Lÿbek.
skriv mig nu snart til, og lad mig vide hvordan De lever, hvorlænge De endnu bliver i Rom, og om ieg faar de 3 Deele ieg mangler af Museum Pio Clementino, og hvad De forresten veed og kan.
Vil De hilse ZoegaXIX fra mig og sige ham om faa Dage skal ieg sende ham PengeXX. Vær nu min Ven som ieg altid skal være Derres, da ingen skal glæde sig mere over den Fremgang De har og vil giøre i Konsten end Derres ærlige Ven Abildgaard

Oversættelse af dokument

Copenhagen, December 3rd 1799.

I have received your letter of 12th October with pleasure as I see from it that you are still altogether well.
The crate has finally arrived, but it was expensive, from Rome to Leghorn it cost 62 rdr [rix-dollar] which is an obvious fraud. All the contents were undamaged. Your group, which I have at my place, is beautiful and does you credit. The large head of Bacchus looks decorative in my rooms. Not only I, but everybody who sees the bust of Rothe is very pleased with it, which makes me rather happy, for good reasons I have not exhibited it at the Academy, but anyone who has wanted to see it has had to come to my place. You will now see from the letter from the Academy of Fine Arts that we have extended your scholarship again for two more years, and when you so wish, a year’s pension will be paid to you in advance. Thus you are your own master and you can travel or stay as you choose. This has not come about without discussion. Dear friend, you offer me a favour before you leave Rome. Will you please procure for me the 3rd, 5th and 6th parts of Museo Pio Clementino, but do take care that they are complete. If you could manage to get some preferably Greek medals, or some other objects, which you think I might cherish, you may have the disposal of 50 rdr, which I may pay to you when you are on your journey home from Rome. If you go to Naples before you leave Italy then let me know about it before you leave. If you will stay for some time in Rome, I wish a copy in marble of the bust of Raphael, which is in Rotonda – and one in marble of Homer. I think that you can get them for 30 to 40 rdr, according to what was formerly paid for such things, but I should prefer to have them as hermas, like the bust of Rothe. If the road proves reasonably safe, the books may be sent in a box overland to Arnold Horneman in Lubeck. If the box is sent to Giuseppe Gummer in Bolzano, he will forward it to Lubeck.
Do write to me soon, and let me know how your life is, how long you will still stay in Rome and whether I shall get the 3 parts I need of Museum Pio Clementino, and besides what you know and can tell me.
Please give my regards to Zoega and tell him that I shall send him money in a few days. Be my friend as I shall always be yours, as nobody shall be more pleased at the progress you make and shall still make in art than your true friend Abildgaard.


[Translated by Karen Husum]

Arkivplacering

m1 1799, nr. 3.

Thiele

Gengivet hos Thiele I, p. 146-147.

Emneord

Personer

Værker

A752 Rafael, 1800, inv.nr. A752
A1 Bacchus og Ariadne, 1798, inv.nr. A1
A225 Tyge Rothe, 1797, inv.nr. A225
A751 Homer, 1799, inv.nr. A751

Kommentarer

  1. Thorvaldsens brev af 12.10.1799.

  2. Kassen ankom faktisk ifølge Thiele I, p. 133 til København allerede i slutningen af 1798. Når Abildgaard ikke havde fået nys om den tidligere, skyldes, at han i vinteren 1798-99 var på et længere ophold i Jylland, som han først vendte tilbage fra i forsommeren 1799. Kassen stod derfor i et pakhus på Københavns Toldbod, og indholdet, bl.a. Bacchus og Ariadne, A1 blev først forevist Akademiet 30.9.1799. Se referenceartiklen om hjemsendelsen af kasser.

  3. Thorvaldsens gipsstatuette Bacchus og Ariadne, A1, modelleret i Rom 1798, se Thorvaldsen-kronologien.
    Det var i øvrigt denne statuette, som Abildgaard 6.5.1805 fik Akademiet til at acceptere som Thorvaldsens medlemsstykke, se Thorvaldsen-kronologien.

  4. Da Bacchus og Ariadne, A1, var hjemsendt som prøve på Thorvaldsens duelighed, må den have været Kunstakademiets ejendom. Med udtrykket at tilegne sig mener Abildgaard formentlig kun, at han har stillet statuetten op i sin bolig på Charlottenborg uden egentlig at have overtaget ejendomsretten til den.
    Han kan også have ment, at han dedikerede statuetten til sig selv.
    Jf. Ordbog over det danske Sprog.

  5. Dvs. en Bacchus-buste i stort format, dvs. i mer end naturlig størrelse, sandsynligvis udført som som et øvelsesstykke efter et antikt forlæg. Materialet på busten er uvist – muligvis har kopien været udført i marmor, som Th. Oppermann: Thorvaldsen, København 1927, vol. II, p. 36 formoder, mens Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, København 1963-65, vol. I, p. 52 mere rimeligt antager, at der var tale om en modelleret kopi, som blev støbt i gips.
    Det vides ikke hvilket Bacchus-hoved, Thorvaldsen kopierede, men muligvis kunne der være tale om en kopi af den buste af Antinous som Bacchus, der findes i Vatikanets samlinger, og i øvrigt også i Thorvaldsens afstøbningssamling, L165 og i Kunstakademiets gipsafstøbningssamling, inv.nr. KG 1086.
    Der kunne dog også være tale om en kopi af det store Bacchus-hoved i Museo Capitolino i Rom, som der også findes en afstøbning af på Thorvaldsens Museum, L113. I begyndelsen af 1800-tallet troede man dog, at dette meget feminine Bacchus-hoved forestillede Ariadne, jf. L. Müller: Fortegnelse over Gips-Afstøbningerne i Thorvaldsens Museum, København 1850, p. 16. Denne vildfarelse var tilsyneladende også Thorvaldsens, hvilket fremgår af den kopi af hovedet, som han udførte for Theodor von der Ropp. I dokumenterne vedrørende denne bestilling kaldes Bacchus-hovedet konsekvent for Ariadne, se referenceartikel om Ropps bestilling 1804-05.


    Der er næppe tale om, at Bacchus-hovedet er et selvopfundet Thorvaldsen-værk, da han ikke finder det umagen værd at nævne det i sit brev til Abildgaard af 30.6.1798, hvor han ellers omtaler, hvad han sender hjem til København. Bacchus-hovedet blev heller ikke forevist for Kunstakademiet ligesom det “originale” værk, Thorvaldsen sendte hjem i 1798, nemlig Bacchus og Ariadne, A1, se Akademiets brev af 3.12.1799.
    Her nævnes det i øvrigt, at Akademiet ikke blev præsenteret for arbejder i marmor af Thorvaldsen, hvilket peger på, at Bacchus-hovedet næppe har været fremstillet i marmor, da Abildgaard nok ellers ville have vist det frem.

  6. Thorvaldsens marmorbuste af Tyge Rothe, A225.

  7. Det er uvist, hvilke gode grunde Abildgaard refererer til, men det har været foreslået, at han var bekymret for, om bustens formsprog – dvs. den manglende paryk og strenge klassicistiske stil – var for avanceret til Akademiets professorer; og at Thorvaldsen derved kunne risikere ikke at få forlænget sit stipendium, se Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, København 1963-65, vol. I, p. 40-41.
    Thiele I, p. 140-141 omtaler sagen, men giver heller ingen forklaring på, hvorfor busten af Tyge Rothe ikke blev fremvist for Akademiet.

  8. Brev af 3.12.1799 fra Kunstakademiet til Thorvaldsen.

  9. Dvs. diskussioner i Kunstakademiets forsamling, der traf beslutningen vedrørende Thorvaldsens stipendium. Spørgsmålet om Thorvaldsens ret til at bestemme, hvornår han vendte tilbage til Danmark, var kildent. Kunstakademiets udenlandske stipendiater var jo formelt set den enevældige konges / fædrelandets undersåtter, og de måtte derfor ikke blive i udlandet længere end den årrække, stipendiet varede. Formålet med den udenlandske efteruddannelse var jo, at kunstnerne skulle vende hjem i kongens tjeneste.
    Når Abildgaard, som det fremgår, mente, at Thorvaldsen var sin egen herre og selv kunne afgøre, hvorvidt han ville vende hjem eller ej, måtte det naturligt forårsage “Bryderie”.
    Om dette emne, se Thorvaldsens forbliven i Rom omkring 1803-1804.
    Abildgaards protektionering af Thorvaldsen mødte i det hele taget modstand i Akademiets forsamling, fx vakte Abildgaards fremgangsmåde kritik, da Thorvaldsen blev medlem af Akademiet og udnævnt til professor samme steds på én og samme dag i 1805, se fx brev af 18.6.1805 fra C.F. Stanley til C.F.F. Stanley.

  10. Tre bind af kataloget over den del af Vatikanets samlinger, der findes i det såkaldte Museo Pio-Clementino, oprettet af Clemens 14. (1769-1774) og Pius 6. (1775-1799). Katalogets titel er: Il Museo Pio-Clementino, descritto da Giambattista e Ennio Qvirino Visconti, vol. I-VI, Roma 1782-96, eksemplar på Thorvaldsens Museum, M134.
    Se Abildgaards notat om disse bind på brev af 12.10.1799 fra Thorvaldsen til Abildgaard og Thorvaldsens bemærkning herom i brev af 4.4.1800.
    Det endte med, at Thorvaldsen faktisk købte katalogerne og sendte dem til København i 1802. Nogle år senere skænkede Thorvaldsen katalogerne til Akademiet, selv om de havde stået ham i 80 scudi, se brev af 18.6.1806.

  11. Se Abildgaards notat om disse medaljer på brev af 12.10.1799 fra Thorvaldsen til Abildgaard.
    Om Thorvaldsen faktisk fik købt nogle medaljer til sin lærer, vides ikke.

  12. Samme sum til indkøb af forskelligt nævnes af Abildgaard i hans påskrift på brev af 12.10.1799 fra Thorvaldsen.

  13. En buste, som forestiller Rafael, udført af billedhuggeren Pietro Paolo Baldini (også kendt som Naldini, ca. 1605-1650), blev i 1674 opstillet på Rafaels grav i Pantheon, også kendt som la Rotonda. Busten blev flyttet i 1820 sammen de øvrige buster i Pantheon til Kapitol, og samlingen fik navnet La Protomoteca Capitolina, den kapitolinske portrætsamling. Se Cataloghi dei Musei comunali di Roma, V, La Protomoteca Capitolina, Rom 1955, p. 11-12, 80.
    Thorvaldsen opfyldte faktisk Abildgaards ønske og fremstillede en forholdsvis fri kopi i marmor af Baldinis buste, A752. Den blev erhvervet til Thorvaldsens Museum på auktionen 1850 efter Abildgaards enke.

  14. Thorvaldsen havde i sit brev af 12.10.1799 til Kunstakademiet bebudet en hjemsendelse af en marmorbuste af Homer. Busten endte faktisk i Abildgaards eje som en gave fra Thorvaldsen til hans lærer (se brev af 28.7.1805 til Abildgaard). Busten er nu på Thorvaldsens Museum, A751, erhvervet 1850 på auktionen efter Abildgaards enke.
    Marmorbusten er en fri kopi i hermeform efter en antik Homerbuste på Museo Nazionale i Napoli, jf. i øvrigt to afstøbninger af busten i Thorvaldsens afstøbningssamling, L137 og L138.

  15. Dvs. i hermeform.

  16. Transporten over land i det krigshærgede Europa forblev usikker i de nærmeste år.
    Thorvaldsen sendte bl.a. bøger og værker til København via søvejen, se Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1802.

  17. Der må være tale om Arnold Hornemann (17xx-1810) fra handelshuset Müller og Hornemann i Lübeck. (Se hertil evt. Stefan Gorissen, Vom Handelshaus zum Unternehmen, Bielefeldt 2002, p. 251.)
    Abildgaard omtaler Horneman igen i brev af 4.10.1801 til Thorvaldsen.

  18. Det vides ikke, hvem bemeldte Gummer er, men der er antagelig tale om en speditør/handelsmand.
    Der findes en vicolo Gummer i Bolzano og en landsby udenfor hedder ligeledes Gummer, så navnet har tydeligvis tilknytning til stedet.
    Abildgaard omtaler Gummer igen i brev af 4.10.1801 til Thorvaldsen.

  19. Den danske arkæolog Georg Zoëga.

  20. Det drejer sig formentlig om det honorar, Georg Zoëga modtog for sine regelmæssige indberetninger til Kunstakademiet om kunstneriske forhold i Rom, se fx overførselsmeddelelsen af 5.3.1800 fra Lawaetz til Zoëga.
    I december 1799 var Zoëga i pengenød pga. udeblevet post. Af et brev af 25.1.1800 til Friederike Brun fremgår det, at han endnu ikke har modtaget penge fra Akademiet, i følge dette brev ville han til Akademiet sammenstille en liste over alle de kunstnere, der levede i Rom. Det blev vennen, Friedrich Münter, der gav Zoëga en økonomisk håndsrækning, se Friedrich Gottlieb Welcker: Zoega’s Leben, (Stuttgart & Tübingen 1819), genoptryk Halle 1912-13, vol. II, p. 123-130.
    Zoëga havde i øvrigt sendt rapporter hjem til Danmark siden 1790. Indberetningerne 1790-1798 blev trykt i tidsskriftet Minerva, 1798-99. Det fremgår af et brev af 10.10.1799 fra Zoëga til Friedrich Münter, at der havde været en afbrydelse i indberetningerne, men senere blev de genoptaget for en kort tid. Disse sidste indberetninger efter 1798 kendes ikke, se K. Friis Johansen: ‘Georg Zoega i Rom’, in: Louis Bobé (ed.): Rom og Danmark gennem Tiderne, København 1935, vol. I, p. 240-241.

Sidst opdateret 22.01.2018