Kommentar til 3.12.1799

En buste, som forestiller Rafael, udført af billedhuggeren Pietro Paolo Baldini (også kendt som Naldini, ca. 1605-1650), blev i 1674 opstillet på Rafaels grav i Pantheon, også kendt som la Rotonda. Busten blev flyttet i 1820 sammen de øvrige buster i Pantheon til Kapitol, og samlingen fik navnet La Protomoteca Capitolina, den kapitolinske portrætsamling. Se Cataloghi dei Musei comunali di Roma, V, La Protomoteca Capitolina, Rom 1955, p. 11-12, 80.
Thorvaldsen opfyldte faktisk Abildgaards ønske og fremstillede en forholdsvis fri kopi i marmor af Baldinis buste, A752. Den blev erhvervet til Thorvaldsens Museum på auktionen 1850 efter Abildgaards enke.

Sidst opdateret 08.01.2018