Kunstakademiets boliger

Thorvaldsens bolig

Da Thorvaldsen i 1805I blev udnævnt til professor i billedhuggerkunst ved Kunstakademiet i København, blev han samtidigt tildelt en fri professorbolig på CharlottenborgII. Professorboligen, der lå ud mod daværende Botanisk Have, stod til rådighed for Thorvaldsen i 39 år og fungerede dermed som en stående invitationIII til at vende tilbage til Danmark – og dét på trods af, at Thorvaldsen vedblivende fastholdt at ville bo og arbejde i Rom. Kun i forbindelse med hans Danmarksophold i 1819-1820IV og efter hjemkomsten i 1838V, var Thorvaldsen indlogeretVI på Charlottenborg.

I denne artikel gives en oversigt over, hvilke andre kunstnere og professorer der boede i Kunstakademiets boliger på Charlottenborg i perioden 1754-1883. De fleste af disse logerende kendte Thorvaldsen ganske godt og holdt løbende Thorvaldsen underrettet om kunstnermiljøetVII i København.

Metode

Oversigten over Charlottenborgs beboere (jf. kapitel 5), er først og fremmest dannet med udgangspunkt i en grundplan over CharlottenborgVIII, der angiver kakkelovnes placeringer i de forskellige kunstnerboliger og undervisningslokaler. Grundplanen er udateret og dens ophavsmand ukendt, men dens styrke i denne sammenhæng er, at den stedfæster boligerneIX for ni navngivne personer:

Med dette synkrone “boligsituations-snit” har det været muligt at fastlægge det diakrone forløb, dvs. hvilke kunstnere, der flyttede ind og ud før og efter disse ni – simpelthen fordi visse af Arkivets breveX omhandler akademiprofessorernes ind- og udflytninger, samt boligovertagelser efter hverandre.

Grundplanen er publiceret i denne artikel (jf. kapitel 3) med tilladelse fra Danmarks Kunstbibliotek, og den fungerer i øvrigt – her, såvel som i Smidt og Zahle, op. cit. – som en pejling i forhold til at stedsbestemme interiørmalerier fra tiden (jf. kapitel 6).

Anvendte forkortelser

På grundplanen over Charlottenborg er slottets mange rum, boliger og undervisningslokaler tildelt et bogstav eller et nummer. Dette nummersystem er fastholdt i artiklen, og er som følger:

Som vidensressourcer er desuden blandt andet anvendt:

Grundplan over Charlottenborg

Nord (Øc, Ød, Øe) Grundplan over Charlottenborgs øverste etage_, © Danmarks Kunstbibliotek Syd (Øa, Øb)
Fig. 1. Grundplan over Charlottenborgs øverste etage (Ø), med boligerne a-e,
© Danmarks Kunstbibliotek.

Nord Grundplan over Charlottenborgs hovedetage_, © Danmarks Kunstbibliotek Syd
Fig. 2. Grundplan over Charlottenborgs hovedetage (H), med rummene 1-18,
© Danmarks Kunstbibliotek.

Nord (Si, Sk) Grundplan over Charlottenborgs stueetage_, © Danmarks Kunstbibliotek Syd (Sf, Sg)
Fig. 3. Grundplan over Charlottenborgs stueetage (S), med boligerne f-k, © Danmarks Kunstbibliotek. Thorvaldsens professorbolig, markeret med gråt, lå i Sg.

Nord Charlottenborg, stueetage Syd
Fig. 4. Udsnit af Grundplan over Charlottenborgs stueetage, © Danmarks Kunstbibliotek. Sydøstfløjen med Thorvaldsens bolig, værksted og museum (Sg, Sh og del af Si, markeret med gråt) efter udvidelsen 1833.

Nord Grundplan over Charlottenborgs kældertage_, © Danmarks Kunstbibliotek Syd
Fig. 5. Grundplan over Charlottenborgs kældertage (K),
© Danmarks Kunstbibliotek.

Grundplanens datering og mulige ophavsmand

På baggrund af oplysninger om de ni personer, der står opført på grundplanen som værende bosiddende på Charlottenborg, kan grundplanen dateres til mellem 1846 og senest 9.2.1849. Dette fordi:

Grundplanen er antagelig udført af Christian Hornbech eller G.F. Hetsch, de to arkitekter, der boede på Charlottenborg i bemeldte periode. Det forekommer sandsynligt, at en af de to, der begge i sagens natur havde et grundigt kendskab til stedet, havde fået til opgave at udfærdige en registrant over varmeforsyningen på Charlottenborg.

Hetsch var en meget benyttet arkitekt, der blandt andet samarbejdede med C.F. Hansen omkring opførelsen af Christiansborg. Hornbech ernærede sig hovedsageligt ved istandsættelser og tilsynsarbejde af allerede eksisterende bygninger. Som hofbygmester havde han Charlottenborg under sit embedeXVIII, og det forekommer derfor overvejende sandsynligt, at Hornbech er ophavsmand til grundplanen, der viser kakkelovnstyper og -placeringer på slottet.

Grundplanen kan altså dateres og tilskrives således:

Christian Hornbech: Grundplan over Charlottenborg, mellem 1846 og 1848,
Danmarks Kunstbibliotek, København.

Personer bosiddende på Charlottenborg 1754-1883

I parentesen angives personens indflytningsår og udflytningsår. Udflytningsåret er sædvanligvis lig med personens dødsår
/ Øa Øb Øc Ød Øe H Sf Sg Sh Si Sk
1754 Ikke Akademiet Ikke Akademiet Ikke Akademiet Ikke Akademiet Ikke Akademiet H C.G. Pilo (antagelig 1754-1772XIX) Jacques-Francois-Joseph Saly (1754-1771XX) Jacques-Francois-Joseph Saly Si Sk
1755 Ikke Akademiet Ikke Akademiet Ikke Akademiet Ikke Akademiet Ikke Akademiet Nicolas Henri Jardin (1755-1771XXI) C.G. Pilo Jacques-Francois-Joseph Saly Jacques-Francois-Joseph Saly Si Sk
1771 Ikke Akademiet Ikke Akademiet Ikke Akademiet Ikke Akademiet Ikke Akademiet C.F. Harsdorff (1771-1799XXII) C.G. Pilo Jacques-Francois-Joseph Saly Andreas Weidenhaupt (antagelig 1771-1805XXIII) Jacques-Francois-Joseph Saly Si Sk
1772 Ikke Akademiet Ikke Akademiet Ikke Akademiet W.A. Müller (1772-1816XXIV) W.A. Müller (1772-1816) C.F. Harsdorff C.G. Pilo Andreas Weidenhaupt Sh Si Sk
1779 Ikke Akademiet Ikke Akademiet Ikke Akademiet W.A. Müller W.A. Müller C.F. Harsdorff Sf Andreas Weidenhaupt Botanisk Haves læsesal (1779-1832XXV) Si Sk
1784 Ikke Akademiet Ikke Akademiet Ikke Akademiet W.A. Müller W.A. Müller Jens Juel (antagelig 1784-1802XXVI) Sf Andreas Weidenhaupt Botanisk Haves læsesal Si Sk
1802 Ikke Akademiet Ikke Akademiet Ikke Akademiet W.A. Müller W.A. Müller Boye Magens (1802-1811XXVII) Sf Andreas Weidenhaupt Botanisk Haves læsesal Si Sk
1803 Øa Øb Øc W.A. Müller W.A. Müller Boye Magens Sf Andreas Weidenhaupt Botanisk Haves læsesal Si C.A. Lorentzen (antagelig 1803 eller 1807-1828XXVIII)
1805 Øa Øb Øc W.A. Müller W.A. Müller Boye Magens Sf Andreas Weidenhaupt (Bertel Thorvaldsen 1805-1844XXIX) Torkel Baden (antagelig 1805-1818XXX) Botanisk Haves læsesal Si C.A. Lorentzen
1811 Øa Øb Øc W.A. Müller W.A. Müller H nedlagt 1811XXXI Sf Torkel Baden Botanisk Haves læsesal Si C.A. Lorentzen
1815 Øa Hans Hansen (1815-1828XXXII) Øc W.A. Müller W.A. Müller Sf Torkel Baden Botanisk Haves læsesal Si C.A. Lorentzen
1816 Øa Hans Hansen Øc W.A. Müller W.A. Müller Sf Torkel Baden Botanisk Haves læsesal J.F. Clemens (1816-1831XXXIII) C.A. Lorentzen
1817 Øa Hans Hansen Øc Christian Horneman (maj 1817-1844XXXIV) C.D. Fritzsch (maj 1817-1841XXXV) Sf Torkel Baden / J.P. Møller (antagelig 1817-1819XXXVI) Botanisk Haves læsesal J.F. Clemens C.A. Lorentzen
1818 Øa Hans Hansen Øc Christian Horneman C.D. Fritzsch C.W. Eckersberg (1818-1853XXXVII) Torkel Baden / J.P. Møller Botanisk Haves læsesal J.F. Clemens C.A. Lorentzen
1819 Torkel Baden (antagelig 1819-1849XXXVIII) Hans Hansen Christian Hornbech (mellem 1816 og 1819-1855XXXIX) Christian Horneman C.D. Fritzsch C.W. Eckersberg J.P. Møller / Bertel Thorvaldsen (1819-1820XL) Botanisk Haves læsesal J.F. Clemens C.A. Lorentzen
1820 Torkel Baden Hans Hansen Christian Hornbech Christian Horneman C.D. Fritzsch C.W. Eckersberg Bertel Thorvaldsen J.L. Lund (1820-antagelig 1838XLI) Botanisk Haves læsesal J.F. Clemens C.A. Lorentzen
1829 Torkel Baden J.P. Møller (1829-1854XLII) Christian Hornbech Christian Horneman C.D. Fritzsch C.W. Eckersberg J.L. Lund Botanisk Haves læsesal J.F. Clemens Just Mathias Thiele (1829-1874XLIII)
1831 Torkel Baden J.P. Møller Christian Hornbech Christian Horneman C.D. Fritzsch C.W. Eckersberg J.L. Lund Botanisk Haves læsesal J.F. Clemens Just Mathias Thiele
1832 Torkel Baden J.P. Møller Christian Hornbech Christian Horneman C.D. Fritzsch C.W. Eckersberg J.L. Lund Botanisk Haves læsesal Si Just Mathias Thiele
1833 Torkel Baden J.P. Møller Christian Hornbech Christian Horneman C.D. Fritzsch C.W. Eckersberg J.L. Lund Thorvaldsens atelier-museum (1833-antagelig 1844XLIV) Thorvaldsens atelier-museum / G.F. Hetsch (antagelig 1833-1864XLV) Just Mathias Thiele
1838 Torkel Baden J.P. Møller Christian Hornbech Christian Horneman C.D. Fritzsch C.W. Eckersberg J.L. Lund Bertel Thorvaldsen (1838-1844XLVI) Thorvaldsens atelier-museum Thorvaldsens atelier-museum / G.F. Hetsch Just Mathias Thiele
1840 Torkel Baden J.P. Møller Christian Hornbech Christian Horneman C.D. Fritzsch C.W. Eckersberg Bertel Thorvaldsen Thorvaldsens atelier-museum Thorvaldsens atelier-museum / G.F. Hetsch Just Mathias Thiele
1845 Torkel Baden J.P. Møller Christian Hornbech J.L. Jensen (efter 1845-1856XLVII) C.A. Jensen (efter 1845-1870XLVIII C.W. Eckersberg Sg Sh G.F. Hetsch Just Mathias Thiele
Antagelig 1846-1848 Torkel Baden J.P. Møller Christian Hornbech J.L. Jensen C.A. Jensen - C.W. Eckersberg J.L. Lund (antagelig 1846-antagelig 1854XLIX) Attelier tilhørende AkademietL G.F. Hetsch Just Mathias Thiele
1853 Øa J.P. Møller Christian Hornbech J.L. Jensen C.A. Jensen Wilhelm Marstrand (1853-1873LI) J.L. Lund Sh G.F. Hetsch Just Mathias Thiele
1854 Øa J.P. Møller Christian Hornbech J.L. Jensen C.A. Jensen Wilhelm Marstrand Niels Simonsen (1854-1883LII) Sh G.F. Hetsch Just Mathias Thiele
1855 Øa Øb Christian Hornbech J.L. Jensen C.A. Jensen Wilhelm Marstrand Niels Simonsen Sh G.F. Hetsch Just Mathias Thiele
1865 Øa Øb Øc Ød C.A. Jensen Wilhelm Marstrand Niels Simonsen Sh Antagelig Troels Lund (1865-1867LIII) Just Mathias Thiele
1867 Øa Øb Øc Ød C.A. Jensen Wilhelm Marstrand Niels Simonsen Sh Antagelig F.C. Kiærskou (1867-antagelig 1883LIV) Just Mathias Thiele
1873 Øa Øb Øc Ød Øe Frederik Vermehren (1873-1901) Niels Simonsen Sh F.C. Kiærskou Just Mathias Thiele
Efter 1883LV Undervisning (1910erne) Undervisning (1910erne) Undervisning (1910erne) Undervisning (1910erne) Undervisning (1910erne) Undervisning (1960erne) Hans J. Holm (1883-1908) Julius Schultz (1908-1924) Undervisning (1924) Portikken genskabes (1880erne) Undervisning (1883) Undervisning (1960erne)

Andre personer på Charlottenborg, hvor boligen endnu er uidentificeret:

Interiører fra Charlottenborg

H 1 Antiksalen

Ditlev Martens, Antiksalen på Charlottenborg, 1821, i 2005 i Thomas le Claire kunsthandel, Hamburg
Ditlev Martens: Antiksalen på Charlottenborg, 1821, ukendt opholdssted.

Antiksalen på Charlottenborg
Ditlev Martens, Antiksalen på Charlottenborg, 1824, B259.

Knud Baade, Fra Kunstakademiet i København, 1827-1828, Natjonalmuseet, Oslo, inv.nr. NG.M.01589
Knud Baade, Fra Kunstakademiet i København, 1827-1828, Natjonalmuseet, Oslo, inv.nr. NG.M.01589.

Peter Henrik Gemzøe: Antiksalen 1835, ukendt opholdssted
P.H. Gemzøe: Antiksalen, 1835, påskrevet “Partie af Figursalen paa Charlottenborg” og signeret “P.H. Gemzøe, 1835”, ukendt opholdssted.

Peter Herman Rasmussen, Antiksalen på Charlottenborg, 1837, privateje
Peter Herman Rasmussen, Antiksalen på Charlottenborg, 1837, privateje.

C.C. Peters: Bertel Thorvaldsen på Charlottenborgs balkon, 1838, ukendt opholdssted
Christian Carl Peters: Bertel Thorvaldsen på Charlottenborgs balkon, 1838. Påskrevet “Ankomst Professor Thorvaldsens Ankomst 1838”, ukendt opholdssted.

Julius Exner, Fra Kunstakademiets figursal, 1843, Statens Museum for Kunst
Julius Exner, Fra Kunstakademiets figursal, 1843,
Statens Museum for Kunst, inv.nr. KMS3110.

H Søndre kabinet og mellemgang

Ubekendt kunstner, Antiksalens søndre hjørnekabinet med Venus fra Milo, 1840?, privateje
Ubekendt kunstner, Antiksalens søndre kabinet med Venus fra Milo, 1840?, privateje.

Christen Købke: Parti af afstøbningssamlingen på Charlottenborg, 1830
Christen Købke, Parti af afstøbningssamlingen på Charlottenborg, 1830,
Den Hirschsprungske Samling.

H 4 antagelig

Wilhelm Bendz, Modelskolen på Kunstakademiet, 1826, Statens Museum for Kunst, inv.nr. KMS54
Wilhelm Bendz, Modelskolen på Kunstakademiet, 1826,
Statens Museum for Kunst, inv.nr. KMS54.

H 9, Kuppelsalen

C.W. Eckersberg, Udsigt fra Kuppelsalen på Charlottenborg over botanisk have, 1845, Statens Museum for Kunst, inv.nr. KKS4742
C.W. Eckersberg, Udsigt fra Kuppelsalen på Charlottenborg over botanisk have, 1845, Statens Museum for Kunst, inv.nr. KKS4742.

H 17

En malerstue på Charlottenborg
Ferdinand Richardt, En malerstue på Charlottenborg, ca. 1839, B284.

H 18 Nordre kabinet og mellemgang

Ubekendt, Ung mand tegner blandt Thorvaldsens kunstværker, efter 1829, privateje
Ukendt kunstner, Ung mand der tegner blandt Thorvaldsens kunstværker, efter 1829, privateje.

Ukendt kunstner, En ung maler på Akademiet i færd med at male efter nøgenmodel, ca. 1830, foto Bruun Rasmussen
Ukendt kunstner, En ung maler på Akademiet i færd med at male efter nøgenmodel, ca. 1830, ukendt opholdssted.

Sf

C.W. Eckersberg: Interiør fra kunstnerens bolig på Charlottenborg. Ukendt ejer, foto Bruun Rasmussen
C.W. Eckersberg: Interiør fra kunstnerens bolig på Charlottenborg.
Dørstykket i det andet rum er Thorvaldsens relief A Genio Lumen, jf. A517.

Sg


Thorvaldsen i sit atelier på Charlottenborg
Ferdinand Richardt, Thorvaldsen i sit atelier på Charlottenborg, 1840, B285.

Sh

J.V. Gertner, Thorvaldsens atelier på Charlottenborg, 1836, Statens Museum for Kunst
J.V. Gertner, Thorvaldsens atelier på Charlottenborg, 1836,
Statens Museum for Kunst, inv.nr. KMS296.


Peter Julius Larsen, Interiør fra Kunstakademiet i København med værker af Thorvaldsen, 1837
Peter Julius Larsen, Interiør fra Kunstakademiet i København med værker af Thorvaldsen, 1837, B452. Sh set fra Si.

Sk

Martinus Rørbye: C.A. Lorentzen i sit atelier, før 1828
Martinus Rørbye: C.A. Lorentzen i sit atelier, før 1828.

Eksteriører fra Charlottenborg

Østfløjen


Antagelig Ferdinand Richardt, Botanisk Have med Thorvaldsen, omkring 1840, privateje.
Antagelig Ferdinand Richardt, Botanisk Have med Thorvaldsen, omkring 1840, privateje.

Sydfløjen


F. Sødring, Baggård på Charlottenborg, 1828, Statens Museum for Kunst, inv.nr. KMS7442.
F. Sødring, Baggård på Charlottenborg, 1828, Statens Museum for Kunst, inv.nr. KMS7442.

Nordfløjen

C.W. Eckersberg, Idealprospekt af Charlottenborg og Botanisk Haves gartnerbolig, set fra Nyhavns nordside, 1845, SMK
C.W. Eckersberg, Idealprospekt af Charlottenborg og Botanisk Haves gartnerbolig, set fra Nyhavns nordside, 1845, Statens Museum for Kunst, inv.nr. KKS7918.

Referencer

Kommentarer

  1. Thorvaldsen blev udnævnt til professor i billedhuggerkunst ved Kunstakademiet i København den 7.6.1805.

  2. Kunstakademiet, Charlottenborg, Kongens Nytorv 1, København, matrikel nr. 271.

  3. I de mange breve, hvori Thorvaldsen opfordres til at komme til Danmark, nævnes den fri professorbolig ganske ofte som det aktiv, der sammen med hjemlige bestillingsopgaver, angiveligt skulle få Thorvaldsen til at træffe den beslutning at flytte til Danmark. Se dokumenter omhandlende emnerne opfordringer til at komme til Danmark indtil 1819 og ditto 1820-1838.

  4. Jf. artiklen Danmarksopholdet 1819-1820.

  5. Se kronologien 17.9.1838.

  6. Dette kan man læse mere om i artiklen Thorvaldsens bolig, værksted og museum på Kunstakademiet.

  7. Se dokumenter vedrørende emnet Kunstnermiljøet i København.

  8. Tak til Claus M. Smidt, Danmarks Kunstbibliotek, for henvisning til grundplanen.

  9. Jf. fig. 1 og 3, samt gråmarkeringen i oversigten nedenfor.

  10. Se Arkivets dokumenter omhandlende emnet Kunstakademiets boliger.

  11. Jf. KV-1845, hvor J.L. Jensen bor i Købmagergade 78 A, mens C.A. Jensen bor i Nørregade 36 og 37.

  12. Baden, jf. Den Store Danske.

  13. Jf. J.L. Lunds biografi, kapitel 6.2.

  14. Se kronologien 24.3.1844.

  15. Lund, jf. FT-1850, FT-1845, KV-1845 og FT-1855.

  16. Måske endda først i 1848, hvor Thorvaldsens Museum åbnede, og alle Thorvaldsens værker og effekter formodentlig er blevet endelig flyttet.

  17. Den danske maler Niels Simonsen (1807-1885).

  18. Jf. Smidt, op. cit., p. 72.

  19. Jf. Fuchs og Salling, op. cit., p. 172. Pilo fik desuden malerstue på hovedetagen i lokalerne 17 og 18.

  20. Jf. Fuchs og Salling, op. cit., p. 172.

  21. Jf. KV-1770 og Smidt, op. cit., p. 69.

  22. Harsdorff, jf. KV-1780 og Smidt, op. cit., p. 69.

  23. Weidenhaupt, jf. KV-1775 og KV-1780, Abildgaard, 31.1.1805, Kunstakademiet, 15.6.1805 og C.F. Stanley, 18.6.1805.

  24. Müller flyttede ind på Charlottenborg i 1772, jf. Weilbachs Kunstnerleksikon.
    Det fremgår af breve fra Christian (8.) Frederik, 28.12.1816, 20.2.1817 og 9.3.1817, at W.A. Müllers lejlighed, efter hans død 1816, blev delt i to og indrettet til henholdsvis C.D. Fritzsch og Christian Hornemann. Ud fra grundplanens ruminddeling at dømme kan der kun være tale om Ød og Øe.

  25. Jf. Fuchs og Salling, op. cit., p. 174.

  26. Juel, jf. Smidt, op. cit., p. 69.

  27. Magens, jf. Smidt, op. cit., p. 69.

  28. Jf. Christian Horneman, 4.5.1829.

  29. Thorvaldsen, fra hans udnævnelse til professor 7.6.1805 til hans død 24.3.1844. Lejligheden var dog lejet ud til andre, fordi Thorvaldsen boede i Rom. Læs mere herom i referenceartiklen Thorvaldsens bolig, værksted og museum på Kunstakademiet.

  30. Thorvaldsens lejlighed, men formentlig ikke værksted, var udlånt til antagelig Torkel Baden fra sandsynligvis 1805-1818, idet Baden allerede 1804 var blevet ansat som sekretær ved Kunstakademiet, jf.:

  31. Hovedetagens bolig nedlagt 1811, jf. Fuchs og Salling, op. cit., p. 172, samt Smidt, op. cit., p. 69.

  32. Hansen, 1815 jf. Weilbachs Kunstnerleksikon, Christian Horneman, 4.5.1829.

  33. Clemens, jf.:

    Clemens boede antagelig andetsteds på Charlottenborg før flytningen til Si.

  34. Horneman, jf. Christian (8.) Frederik,
    21.3.1816, 28.12.1816, 23.1.1817, 20.2.1817, 9.3.1817, og KV-1830.

  35. Fritzsch, jf. Christian (8.) Frederik, 21.3.1816, 28.12.1816, 23.1.1817, 20.2.1817, 1817 jf. Weilbachs Kunstnerleksikon og FT-1840 (søg på Detlev Fritzsch).

  36. J.P. Møller lånte angiveligt Thorvaldsens atelier på Charlottenborg umiddelbart før billedhuggerens ophold i Danmark 1819-1820, jf. breve fra Christian (8.) Frederik til C.F. Hansen af:
  37. Eckersberg, jf. Fuchs og Salling, op. cit., p. 205, samt Grundplan over Charlottenborgs stueetage, fig. 3.

  38. Baden, jf. KV-1830, samt Grundplan over Charlottenborgs øverste etage, fig. 1.

  39. Hornbech, ikke KV-1815-1816, men KV-1819-1820, KV-1825, KV-1830, FT-1840, FT-1845 og FT-1850, (søg på ”Hornb” og “Hor?”), samt Grundplan over Charlottenborgs øverste etage, fig. 1.

  40. Thorvaldsen boede på Charlottenborg under sit Danmarksophold 3.10.181911.8.1820.

  41. Lund boede i Thorvaldsens professorbolig, efter at denne var taget tilbage til Rom, jf.:

  42. Møller, jf. Christian Horneman, 4.5.1829 og Grundplan over Charlottenborgs øverste etage, fig. 1.

  43. Thiele, jf. Fuchs og Salling: op. cit., p. 212, Christian Horneman, 4.5.1829, samt Grundplan over Charlottenborgs stueetage, fig. 3.

  44. Sg blev udvidet til også at indbefatte Sh og del af Si med det formål at skaffe plads til Thorvaldsens hjemsendte værker. Man åbnede stedet for publikum. Se også referenceartiklen Thorvaldsens bolig, værksted og museum på Kunstakademiet.

  45. Hetsch overtog antagelig Si i 1833 efter at en del af Si var inddraget og ombygget til Thorvaldsens atelier-museum. Hetsch står opført på Grundplan over Charlottenborgs stueetage, fig. 3, samt i FT-1840, FT-1845 og FT-1850.

  46. Thorvaldsen boede officielt på Charlottenborg fra ankomsten til København 17.9.1838 til sin død 24.3.1844, men opholdt sig i realiteten i lange perioder på Nysø og i Italien.
    Se også referenceartiklen Thorvaldsens bolig, værksted og museum på Kunstakademiet.

  47. Jensen. Ikke KV-1845 (Købmagergade 78), men Grundplan over Charlottenborgs øverste etage, Danmarks Kunstbibliotek, fig. 1, samt KV-1850.

  48. Jensen. Ikke KV-1845 (Nørregade 36-37), men Grundplan over Charlottenborgs øverste etage, Danmarks Kunstbibliotek, fig. 1, samt i FT-1850 og KV-1850.

  49. Lund boede ikke på Charlottenborg i KV-1840 (Bredgade 174a), ikke KV-1845 (Bredgade 174a), ej heller FT-1855, men derimod på tidspunktet for Grundplan over Charlottenborgs stueetage, fig. 3 og FT-1850.

  50. Jf. Grundplan over Charlottenborgs stueetage, Danmarks Kunstbibliotek, fig. 3.

  51. Marstrand, jf. Fuchs og Salling, op. cit., p. 206.

  52. Simonsen, jf. Fuchs og Salling, op. cit., p. 210.

  53. Troels Lund, 1865 jf. Weilbachs Kunstnerleksikon.

  54. Kiærskou, 1867 jf. Weilbachs Kunstnerleksikon.

  55. Professorboligerne blev fra 1883 og frem, gradvist inddraget til undervisningsbrug, jf. Fuchs og Salling, op. cit., p. 176 og 178.

  56. Als, jf. KV-1770, KV-1775.

  57. Preisler, jf. KV-1770, KV-1775, KV-1780

  58. Mandelberg jf. KV-1775, KV-1780

  59. Høyer blev ekskluderet fra Akademiet og mistede sin bolig i 1826. Ikke KV-1815-1816, men KV-1819-1820, KV-1825. Se også Christian Horneman, 4.5.1829.

  60. Kloss, 1855 jf. Weilbachs Kunstnerleksikon.

  61. Th. Stein boede først i “mezzaninen ud mod Nyhavn i et år, derefter i professorboligen”, jf. Billedhugger Th. Steins Erindringer 1829-1901, p. ?

Sidst opdateret 05.06.2017