Kunstakademiets boliger

• Nanna Kronberg Frederiksen, arkivet.thorvaldsensmuseum.dk, 2014

• Denne artikel rummer en oversigt over, hvilke kunstnere og professorer der boede i Kunstakademiets boliger på Charlottenborg i København i perioden 1754-1883.

Thorvaldsens bolig

Da Thorvaldsen i 1805^I blev udnævnt til professor i billedhuggerkunst ved Kunstakademiet i København, blev han samtidigt tildelt en fri professorbolig på Charlottenborg^II. Professorboligen, der lå ud mod daværende Botanisk Have, stod til rådighed for Thorvaldsen i 39 år og fungerede dermed som en stående invitation^III til at flytte fra Rom og tilbage til Danmark. Kun i forbindelse med hans Danmarksophold i 1819-1820^IV og efter hjemkomsten i 1838^V, var Thorvaldsen indlogeret^VI på Charlottenborg.

I denne artikel gives en oversigt over, hvilke andre kunstnere og professorer der boede i Kunstakademiets boliger på Charlottenborg i perioden 1754-1883. De fleste af disse logerende kendte Thorvaldsen ganske godt og holdt løbende Thorvaldsen underrettet om kunstnermiljøet^VII i København.

Metode

• ​Torkel Baden
• J.P. Møller
• Christian Hornbech
• J.L. Jensen
• C.A. Jensen
• C.W. Eckersberg
• J.L. Lund
• G.F. Hetsch
• Just Mathias Thiele

Med dette synkrone “boligsituations-snit” har det været muligt at fastlægge det diakrone forløb, dvs. hvilke kunstnere, der flyttede ind og ud før og efter disse ni – simpelthen fordi visse af Arkivets breve^X omhandler akademiprofessorernes ind- og udflytninger, samt boligovertagelser efter hverandre.

Grundplanen er publiceret i denne artikel (jf. kapitel 3) med tilladelse fra Danmarks Kunstbibliotek, og den fungerer i øvrigt – her, såvel som i Smidt og Zahle, op. cit. – som en pejling i forhold til at stedsbestemme interiørmalerier fra tiden (jf. kapitel 6).

Anvendte forkortelser

På grundplanen over Charlottenborg er slottets mange rum, boliger og undervisningslokaler tildelt et bogstav eller et nummer. Dette nummersystem er fastholdt i artiklen, og er som følger:

• Charlottenborgs øverste etage (Ø), med boligerne a, b, c, d, e.
• Charlottenborgs hovedetage (H), med undervisningslokalerne 1-18.
• Charlottenborgs stueetage (S), med boligerne f, g, h, i, k.
• Charlottenborgs kældertage (K) med rummene ad f, g, i, k.

• Folketællinger, Dansk Demografisk Database (FT).
• Københavns Vejviser 1770-1895 (KV).

Grundplan over Charlottenborg

Nord (Øc, Ød, Øe) Syd (Øa, Øb)
Fig. 1. Grundplan over Charlottenborgs øverste etage (Ø), med boligerne a-e,
© Danmarks Kunstbibliotek.

Nord Syd
Fig. 2. Grundplan over Charlottenborgs hovedetage (H), med rummene 1-18,
© Danmarks Kunstbibliotek.

Nord (Si, Sk) Syd (Sf, Sg)
Fig. 3. Grundplan over Charlottenborgs stueetage (S), med boligerne f-k, © Danmarks Kunstbibliotek. Thorvaldsens professorbolig, markeret med gråt, lå i Sg.

Nord Syd
Fig. 4. Udsnit af Grundplan over Charlottenborgs stueetage, © Danmarks Kunstbibliotek. Sydøstfløjen med Thorvaldsens bolig, værksted og museum (Sg, Sh og del af Si, markeret med gråt) efter udvidelsen 1833.

Nord Syd
Fig. 5. Grundplan over Charlottenborgs kældertage (K),
© Danmarks Kunstbibliotek.

Grundplanens datering og mulige ophavsmand

På baggrund af oplysninger om de ni personer, der står opført på grundplanen som værende bosiddende på Charlottenborg, kan grundplanen dateres til mellem 1846 og senest 9.2.1849. Dette fordi:

• J.L. Jensen og C.A. Jensen begge flyttede ind på Charlottenborg efter 1845^XI.

• Torkel Baden bor i Øa, og han døde den 9.2.1849^XII.

• J.L. Lund bor i Sg, de lokaler, der hørte til Thorvaldsens professorbolig i perioden 1805-1844. Boligen var lånt ud til Lund i perioden fra 1820 til antagelig 1838^XIII, men efter Thorvaldsens ophold på akademiet (og død den 24.3.1844^XIV), fik Lund igen mulighed for at bebo lokalerne. Lund havde adresse på Kunstakademiet i 1850, men ikke i 1845 og ej heller i 1855^XV. Han flyttede derfor antagelig ind i 1846^XVI og ud i 1854, dét år, hvor den danske maler Niels Simonsen^XVII flyttede ind i Sg.

Grundplanen er antagelig udført af Christian Hornbech eller G.F. Hetsch, de to arkitekter, der boede på Charlottenborg i bemeldte periode. Det forekommer sandsynligt, at en af de to, der begge i sagens natur havde et grundigt kendskab til stedet, havde fået til opgave at udfærdige en registrant over varmeforsyningen på Charlottenborg.

Hetsch var en meget benyttet arkitekt, der blandt andet samarbejdede med C.F. Hansen omkring opførelsen af Christiansborg. Hornbech ernærede sig hovedsageligt ved istandsættelser og tilsynsarbejde af allerede eksisterende bygninger. Som hofbygmester havde han Charlottenborg under sit embede^XVIII, og det forekommer derfor overvejende sandsynligt, at Hornbech er ophavsmand til grundplanen, der viser kakkelovnstyper og -placeringer på slottet.

Grundplanen kan altså dateres og tilskrives således:

Christian Hornbech: Grundplan over Charlottenborg, mellem 1846 og 1848,
Danmarks Kunstbibliotek, København.

Personer bosiddende på Charlottenborg 1754-1883

Andre personer på Charlottenborg, hvor boligen endnu er uidentificeret:

• Peder Als (før 1770-1776^LVI)
• J.M. Preisler (før 1770-1794^LVII)
• Johan Mandelberg (antagelig 1774-1786^LVIII)
• Nicolai Abildgaard (antagelig 1788-1810) (Sf?)
• C.F. Høyer (efter 1816-1826^LIX),
• T. Kloss i antagelig Øb eller Øc (1855-1876^LX)
• Christian Hansen (1866-antagelig 1883)
• Jørgen Roed (1869-1888) bolig i stueetagen og på anden sal
• Ferdinand Meldahl (1876-1908)
• Jørgen V. Sonne (1885-1890)
• Julius Exner (1889-1910)
• Th. Stein (1883-1901^LXI)
• Martin Nyrop (1907-1921?)

Interiører fra Charlottenborg

H 1 Antiksalen

Ditlev Martens: Antiksalen på Charlottenborg, 1821, ukendt opholdssted.

Ditlev Martens, Antiksalen på Charlottenborg, 1824, B259.

Knud Baade, Fra Kunstakademiet i København, 1827-1828, Natjonalmuseet, Oslo, inv.nr. NG.M.01589.

P.H. Gemzøe: Antiksalen, 1835, påskrevet “Partie af Figursalen paa Charlottenborg” og signeret “P.H. Gemzøe, 1835”, ukendt opholdssted.

Peter Herman Rasmussen, Antiksalen på Charlottenborg, 1837, privateje.

Christian Carl Peters: Bertel Thorvaldsen på Charlottenborgs balkon, 1838. Påskrevet “Ankomst Professor Thorvaldsens Ankomst 1838”, ukendt opholdssted.

Julius Exner, Fra Kunstakademiets figursal, 1843,
Statens Museum for Kunst, inv.nr. KMS3110.

H Søndre kabinet og mellemgang

Ubekendt kunstner, Antiksalens søndre kabinet med Venus fra Milo, 1840?, privateje.

Adam Müller, Parti af Antiksalen på Charlottenborg, 1830

Christen Købke, Parti af afstøbningssamlingen på Charlottenborg, 1830,
Den Hirschsprungske Samling.

H 4 antagelig

Wilhelm Bendz, Modelskolen på Kunstakademiet, 1826,
Statens Museum for Kunst, inv.nr. KMS54.

H 9, Kuppelsalen

C.W. Eckersberg, Udsigt fra Kuppelsalen på Charlottenborg over botanisk have, 1845, Statens Museum for Kunst, inv.nr. KKS4742.

H 17

Ferdinand Richardt, En malerstue på Charlottenborg, ca. 1839, B284.

H 18 Nordre kabinet og mellemgang

Ukendt kunstner, Ung mand tegner blandt Thorvaldsens kunstværker på Kunstakademiet, efter 1829, privateje.

Ukendt kunstner, Ung mand tegner efter levende model blandt Thorvaldsens kunstværker på Kunstakademiet, efter 1825, ukendt opholdssted.

Sf

C.W. Eckersberg: Interiør fra kunstnerens bolig på Charlottenborg.
Dørstykket i det andet rum er Thorvaldsens relief A Genio Lumen, jf. A517.

Sg

Ferdinand Richardt, Thorvaldsen i sit atelier på Charlottenborg, 1840, B285.

Sh

J.V. Gertner, Thorvaldsens atelier på Charlottenborg, 1836,
Statens Museum for Kunst, inv.nr. KMS296.

Peter Julius Larsen, Interiør fra Kunstakademiet i København med værker af Thorvaldsen, 1837, B452. Sh set fra Si.

Sk

Martinus Rørbye: C.A. Lorentzen i sit atelier, før 1828.

Eksteriører fra Charlottenborg

Østfløjen

Antagelig Ferdinand Richardt, Botanisk Have med Thorvaldsen, omkring 1840, privateje.

Sydfløjen

F. Sødring, Baggård på Charlottenborg, 1828, Statens Museum for Kunst, inv.nr. KMS7442.

Nordfløjen

C.W. Eckersberg, Idealprospekt af Charlottenborg og Botanisk Haves gartnerbolig, set fra Nyhavns nordside, 1845, Statens Museum for Kunst, inv.nr. KKS7918.

Referencer

• Dokumenter vedrørende emnet: Kunstakademiets boliger.

• Dokumenter vedrørende emnet: Kunstakademiet, Thorvaldsens professorbolig.

• Folketællinger, Dansk Demografisk Database (FT).

• Nanna Kronberg Frederiksen: Thorvaldsens bolig, værksted og museum på Kunstakademiet, arkivet.thorvaldsensmuseum.dk, 2014.

• Nanna Kronberg Frederiksen: Thorvaldsens fire før-museer i København, arkivet.thorvaldsensmuseum.dk, 2014.

• Anneli Fuchs og Emma Salling (red.): Kunstakademiet, 1754-2004, Bind III, 2004.

• Grundplan over Charlottenborg, udateret, Danmarks Kunstbibliotek.

• Københavns Vejviser 1770-1895 (KV).

• Claus M. Smidt: ‘Et blad af Charlottenborgs bygningshistorie’, in: Pontus Kjerrman, Bjørn Nørgaard, Jan Zahle, Jens Bertelsen (red.): Spejlinger i gips, København 2004.

• Weilbachs Kunstnerleksikon.

• Jan Zahle: ‘Antiksalen, Figursalen, Museet’, in: Pontus Kjerrman, Bjørn Nørgaard, Jan Zahle, Jens Bertelsen (red.): Spejlinger i gips, København 2004.

Kommentarer

1. Thorvaldsen blev udnævnt til professor i billedhuggerkunst ved Kunstakademiet i København den 7.6.1805.

2. Kunstakademiet, Charlottenborg, Kongens Nytorv 1, København, matrikel nr. 271.

3. I de mange breve, hvori Thorvaldsen opfordres til at komme til Danmark, nævnes den fri professorbolig ganske ofte som det aktiv, der sammen med hjemlige bestillingsopgaver, angiveligt skulle få Thorvaldsen til at træffe den beslutning at flytte til Danmark. Se dokumenter omhandlende emnerne opfordringer til at komme til Danmark indtil 1819 og ditto 1820-1838.

4. Jf. artiklen Danmarksopholdet 1819-1820.

5. Se kronologien 17.9.1838.

6. Dette kan man læse mere om i artiklen Thorvaldsens bolig, værksted og museum på Kunstakademiet.

7. Se dokumenter vedrørende emnet Kunstnermiljøet i København.

8. Tak til Claus M. Smidt, Danmarks Kunstbibliotek, for henvisning til grundplanen.

9. Jf. fig. 1 og 3, samt gråmarkeringen i oversigten nedenfor.

10. Se Arkivets dokumenter omhandlende emnet Kunstakademiets boliger.

11. Jf. KV-1845, hvor J.L. Jensen bor i Købmagergade 78 A, mens C.A. Jensen bor i Nørregade 36 og 37.

12. Baden, jf. Den Store Danske.

13. Jf. J.L. Lunds biografi, kapitel 6.2.

14. Se kronologien 24.3.1844.

15. Lund, jf. FT-1850, FT-1845, KV-1845 og FT-1855.

16. Måske endda først i 1848, hvor Thorvaldsens Museum åbnede, og alle Thorvaldsens værker og effekter formodentlig er blevet endelig flyttet.

17. Den danske maler Niels Simonsen (1807-1885).

18. Jf. Smidt, op. cit., p. 72.

19. Jf. Fuchs og Salling, op. cit., p. 172. Pilo fik desuden malerstue på hovedetagen i lokalerne 17 og 18.

20. Jf. Fuchs og Salling, op. cit., p. 172.

21. Jf. KV-1770 og Smidt, op. cit., p. 69.

22. Harsdorff, jf. KV-1780 og Smidt, op. cit., p. 69.

23. Weidenhaupt, jf. KV-1775 og KV-1780, Abildgaard, 31.1.1805, Kunstakademiet, 15.6.1805 og C.F. Stanley, 18.6.1805.

24. Müller flyttede ind på Charlottenborg i 1772, jf. Weilbachs Kunstnerleksikon.
    Det fremgår af breve fra Christian (8.) Frederik, 28.12.1816, 20.2.1817 og 9.3.1817, at W.A. Müllers lejlighed, efter hans død 1816, blev delt i to og indrettet til henholdsvis C.D. Fritzsch og Christian Hornemann. Ud fra grundplanens ruminddeling at dømme kan der kun være tale om Ød og Øe.

25. Jf. Fuchs og Salling, op. cit., p. 174.

26. Juel, jf. Smidt, op. cit., p. 69.

27. Magens, jf. Smidt, op. cit., p. 69.

28. Jf. Christian Horneman, 4.5.1829.

29. Thorvaldsen, fra hans udnævnelse til professor 7.6.1805 til hans død 24.3.1844. Lejligheden var dog lejet ud til andre, fordi Thorvaldsen boede i Rom. Læs mere herom i referenceartiklen Thorvaldsens bolig, værksted og museum på Kunstakademiet.

30. Thorvaldsens lejlighed, men formentlig ikke værksted, var udlånt til antagelig Torkel Baden fra sandsynligvis 1805-1818, idet Baden allerede 1804 var blevet ansat som sekretær ved Kunstakademiet, jf.:

    • Brev af 24.8.1818 fra Christian (8.) Frederik til C.F. Hansen
    • Brev af 28.8.1818 fra Christian (8.) Frederik til C.F. Hansen

31. Hovedetagens bolig nedlagt 1811, jf. Fuchs og Salling, op. cit., p. 172, samt Smidt, op. cit., p. 69.

32. Hansen, 1815 jf. Weilbachs Kunstnerleksikon, Christian Horneman, 4.5.1829.

33. Clemens, jf.:

    • Brev af 21.3.1816 fra Christian (8.) Frederik til C.F. Hansen
    • Brev af 26.5.1816 fra Christian (8.) Frederik til C.F. Hansen
    • KV-1830
    • Brev af 8.10.1833 fra Kunstakademiet til Thorvaldsen

    Clemens boede antagelig andetsteds på Charlottenborg før flytningen til Si.

34. Horneman, jf. Christian (8.) Frederik,
    21.3.1816, 28.12.1816, 23.1.1817, 20.2.1817, 9.3.1817, og KV-1830.

35. Fritzsch, jf. Christian (8.) Frederik, 21.3.1816, 28.12.1816, 23.1.1817, 20.2.1817, 1817 jf. Weilbachs Kunstnerleksikon og FT-1840 (søg på Detlev Fritzsch).

36. J.P. Møller lånte angiveligt Thorvaldsens atelier på Charlottenborg umiddelbart før billedhuggerens ophold i Danmark 1819-1820, jf. breve fra Christian (8.) Frederik til C.F. Hansen af:
    • 4.6.1814
    • 28.12.1816
    • 23.1.1817
    • 20.2.1817
    • 9.3.1817
    • 8.11.1819

37. Eckersberg, jf. Fuchs og Salling, op. cit., p. 205, samt Grundplan over Charlottenborgs stueetage, fig. 3.

38. Baden, jf. KV-1830, samt Grundplan over Charlottenborgs øverste etage, fig. 1.

39. Hornbech, ikke KV-1815-1816, men KV-1819-1820, KV-1825, KV-1830, FT-1840, FT-1845 og FT-1850, (søg på ”Hornb” og “Hor?”), samt Grundplan over Charlottenborgs øverste etage, fig. 1.

40. Thorvaldsen boede på Charlottenborg under sit Danmarksophold 3.10.1819 – 11.8.1820.

41. Lund boede i Thorvaldsens professorbolig, efter at denne var taget tilbage til Rom, jf.:

    • J.L. Lunds biografi
    • KV-1830
    • KV-1835

42. Møller, jf. Christian Horneman, 4.5.1829 og Grundplan over Charlottenborgs øverste etage, fig. 1.

43. Thiele, jf. Fuchs og Salling: op. cit., p. 212, Christian Horneman, 4.5.1829, samt Grundplan over Charlottenborgs stueetage, fig. 3.

44. Sg blev udvidet til også at indbefatte Sh og del af Si med det formål at skaffe plads til Thorvaldsens hjemsendte værker. Man åbnede stedet for publikum. Se også referenceartiklen Thorvaldsens bolig, værksted og museum på Kunstakademiet.

45. Hetsch overtog antagelig Si i 1833 efter at en del af Si var inddraget og ombygget til Thorvaldsens atelier-museum. Hetsch står opført på Grundplan over Charlottenborgs stueetage, fig. 3, samt i FT-1840, FT-1845 og FT-1850.

46. Thorvaldsen boede officielt på Charlottenborg fra ankomsten til København 17.9.1838 til sin død 24.3.1844, men opholdt sig i realiteten i lange perioder på Nysø og i Italien.
    Se også referenceartiklen Thorvaldsens bolig, værksted og museum på Kunstakademiet.

47. Jensen. Ikke KV-1845 (Købmagergade 78), men Grundplan over Charlottenborgs øverste etage, Danmarks Kunstbibliotek, fig. 1, samt KV-1850.

48. Jensen. Ikke KV-1845 (Nørregade 36-37), men Grundplan over Charlottenborgs øverste etage, Danmarks Kunstbibliotek, fig. 1, samt i FT-1850 og KV-1850.

49. Lund boede ikke på Charlottenborg i KV-1840 (Bredgade 174a), ikke KV-1845 (Bredgade 174a), ej heller FT-1855, men derimod på tidspunktet for Grundplan over Charlottenborgs stueetage, fig. 3 og FT-1850.

50. Jf. Grundplan over Charlottenborgs stueetage, Danmarks Kunstbibliotek, fig. 3.

51. Marstrand, jf. Fuchs og Salling, op. cit., p. 206.

52. Simonsen, jf. Fuchs og Salling, op. cit., p. 210.

53. Troels Lund, 1865 jf. Weilbachs Kunstnerleksikon.

54. Kiærskou, 1867 jf. Weilbachs Kunstnerleksikon.

55. Professorboligerne blev fra 1883 og frem, gradvist inddraget til undervisningsbrug, jf. Fuchs og Salling, op. cit., p. 176 og 178.

56. Als, jf. KV-1770, KV-1775.

57. Preisler, jf. KV-1770, KV-1775, KV-1780

58. Mandelberg jf. KV-1775, KV-1780

59. Høyer blev ekskluderet fra Akademiet og mistede sin bolig i 1826. Ikke KV-1815-1816, men KV-1819-1820, KV-1825. Se også Christian Horneman, 4.5.1829.

60. Kloss, 1855 jf. Weilbachs Kunstnerleksikon.

61. Th. Stein boede først i “mezzaninen ud mod Nyhavn i et år, derefter i professorboligen”, jf. Billedhugger Th. Steins Erindringer 1829-1901, p. ?

Sidst opdateret 29.06.2019