The Thorvaldsens Museum Archives

Vorontsova's Commission

  • Inge Lise Mogensen Bech, arkivet.thorvaldsensmuseum.dk, 2009
  • I denne referenceartikel gives først en introduktion til den bestilling af fem skulpturer og to buster, som den russiske grevinde Vorontsova i vinteren 1803-04 placerede hos Thorvaldsen. Det vides ikke, hvor skulpturerne befinder sig i dag, og det er delvist uklart, hvilke skulpturer Thorvaldsen endte med at aflevere til grevinden.
    Artiklens anden del giver i tabelform et kommenteret overblik over breve og andre kilders informationer til hver enkelt af bestillingens skulpturer og deres tilblivelse. Hver tabel suppleres desuden med Thieles udlægning af omstændighederne af den enkelte statues tilblivelse.

Denne artikel er under udarbejdelse

Vorontsovas bestilling

Bestillingens datering

Den russiske grevinde Irina Vorontsova og Thorvaldsen udformede februar 1804 en kontrakt på tre skulpturer. Bestillingen blev 5.3.1804 udvidet til i alt følgende fem skulpturer:

  • Amor og Psyche, jf. A28 (gips) og A27 (marmor)
  • Bacchus, jf. A2
  • Ganymedes, jf. A41
  • Venus, jf. den senere større version A12
  • Apollo, jf. A3

Yderligere fremgik af den første kontrakt fra februar 1804, at Thorvaldsen forpligtede sig til at udføre to portrætbuster, henholdsvis af grevinde Vorontsovas søn Ivan Vorontsov, sandsynligvis A302 og hendes søster fyrstinde Jevdokija Ivanova Golitsyna, marmoreksemplar på Thorvaldsens Museum, A304.

Referencer til bestillingen dukker dog op allerede tidligere i Thorvaldsens korrespondance og hos Thiele. Thiele beretter om efteråret 1803, at:

En russisk Grevinde, Woronzoff, var [...] på den tid ankommen til Rom med nogle Slægtninge, En Prindsesse Galizin og en Greve Woronzoff. Vor Kunstners unge Rygte havde ført disse Personer til hans Studio og der var allerede Tale om Bestillinger paa Arbeider, hun vilde lade Thorvaldsen udføre, naar hun først havde giennemseet hans Tegninger og deraf giort sit Udvalg. Thiele I, p. 200.

Thiele antager således, at det allerede var i efteråret 1803, at Vorontsova tog initiativ til sin bestilling. Dette understøttes af et brev fra Thorvaldsens ven C.F.F. Stanley 6.12.1803. Stanley var ivrig efter at se Thorvaldsen i Napoli, eftersom han selv var for syg til at komme til Rom, og han havde derfor i et brev til Thorvaldsen 14.11.1803 glædet sig over, at Thorvaldsen sammen med vennen Schubart nu snart ville komme til Napoli og opholde sig der i seks uger. I brevet fra december 1803 stod det imidlertid klart, at Thorvaldsen alligevel ikke kom til Napoli lige med det samme, for Stanley havde hørt: “at du [Thorvaldsen] havde faaet noget Arbeide, som formodenlig hvilde forhindre dig fra at komme, for det minste for det første til Napel”. Med andre ord må der mellem den 14.11.1803 og 6.12.1803 være indtruffet en større bestilling til Thorvaldsen, som afholdt ham fra at tage til Napoli. At der netop var tale om en bestilling fra enten grevinde Vorontsova eller hendes søster understreges ikke alene af det ovennævnte Thiele-citat, men også af et brev fra Thorvaldsen til baron Schubart omkring 1.2.1804. Heri tilkendegiver Thorvaldsen, at han siden Schubarts afrejse til Napoli “ei andet giort end modellere nogle Portræt Büster, nemlig Prin[c]esse de Galitzin Hendes Søster Søn, Vorontzo”. Med andre ord er det sandsynligt, at det arbejde, som Stanley henviser til allerede 6.12.1803, er en bestilling fra Vorontsova eller hendes søster.

Muligvis har det dog kun været de ovennævnte buster, der var afgivet en fast bestilling på. De fremgår ganske vist af kontrakten fra februar 1804 på linje med bestillingens øvrige værker. Formuleringen “Come ancora mi obbligo fare due Retratti in Busto” afslører imidlertid, at de må have været bestilt før kontrakten blev udformet, hvilket stemmer helt overens med ovennævnte brev fra Thorvaldsen til Schubart. Yderligere tyder meget på, at det må have været Vorontsovas søster, Golitsyna der var den egentlige bestiller af busterne. I efteråret 1804 skriver Golitsyna til Thorvaldsen og beklager, at Thorvaldsen ikke har fået udbetalt penge fra hende. Der må derfor antagelig være tale om betaling for bestilte værker, hvilket kun kan være de to buster, og alt peger derfor på, at det var Golitsyna, som bestilte busterne af sig selv og sin nevø. Dette bekræftes yderligere af et brev fra Thorvaldsen til Schubart medio april 1804, hvori Thorvaldsen uddyber årsagen til sin udeblivelse fra Napoli: “Da Deres Exelens med saa megen Godhed indbød mig, afholdt Prindsesse Gallizin mig, som var den første der bestilte noget Arbejde hos mig efter Deres Exelens.” At busterne er indføjet på kontrakten mellem Vorontsova og Thorvaldsen har formentlig blot været en praktisk foranstaltning.
I sit brev fra efteråret 1804 bestiller Golitsyna imidlertid yderligere buster og en gruppe med Psyche og Amor, men da ingen af disse værker nævnes yderligere i korrespondancen, som i øvrigt efterfølgende udelukkende foregår mellem Vorontsova og Thorvaldsen, er det usandsynligt, at Thorvaldsen skulle have modtaget bestillingen. Det sandsynlige er derfor, at Golitsyna formentlig i efteråret 1803 bestilte en buste af sig selv og sin nevø, samt at Vorontsova, som det berettes hos Thiele, ytrede sit ønske om at bestille, men først i februar 1804 havde besluttet sig for, hvilke motiver hun ønskede og yderligere udvidede bestillingen 5.3.1804.

Rykkerbreve fra Vorontsova

Efter Vorontsovas udvidelse af bestillingen 5.3.1804 rykkede hun før 4.5.1804 for et svar fra Thorvaldsen, om han mon ville påtage sig opgaven. Thorvaldsen svarede straks i sit brev 7.5.1804 og indkøbte marmor formentlig til arbejdet med Vorontsovas skulpturer allerede 24.5.1804. Dernæst har han sandsynligvis arbejdet med værkerne i løbet af efteråret. Thorvaldsen modtager et brev fra Golitsyna i efteråret 1804, men først 7.12.1804 nævnes bestillingen igen, nemlig i et brev til Schubart, hvori Thorvaldsen beretter, at det har været et problem at få bankmanden Torlonia til at udbetale lønnen fra Vorontsova, men at det nu er lykkedes. Han skriver:

...med min Vexel har det ingen Hast jeg var først da jeg kom her i Forlegenhed for Penge da Torlonia ikke vilde udbetale mine for Grevinde Vorentzowff men nu har han faaet Brev fra hende og jeg er betaldt og er en Riemand af 400 og 25 Piastre.

Straks herefter begynder imidlertid en række af rykkerbreve fra Vorontsova at tilflyde Thorvaldsen. 13.12.1804 udbeder Vorontsova sig informationer om bestillingens fremskriden og forlanger værkerne færdige næste sommer. 2.8.1805 har hun imidlertid intet modtaget, på trods af, at Thorvaldsen har lovet hende værkerne færdige ved udgangen af juli. Dernæst svarede Thorvaldsen, at han håbede at have værkerne færdig ved årets udgang, hvilket ses af Vorontsovas næste brev 20.9.1805. 12.1.1806 er afleveringen imidlertid rykket, så Vorontsova håber, at værkerne kan afsendes i begyndelsen af april måned 1806. Da Thorvaldsen har underrettet Vorontsova om, at adskillige af værkerne er færdig og andre lige ved at være det, er Vorontsova meget utålmodig efter at se noget leveret, da hun 14.6.1806 skriver til Thorvaldsen og rykker for aflevering. Denne rykker følges op af en skrivelse fra Vorontsovas bankforbindelse Torlonia, som 6.7.1806 skarpt påpeger, at Thorvaldsen adskillige gange har givet sit ord på at ville aflevere værkerne, og at de nu forventes overdraget. Igen 23.8.1806 rykker Vorontsova for afleveringen, og hun henviser til, at hun har givet Torlonia som opgave at ekspedere de værker, som hun forventer allerede er indpakkede til afsendelse.

Værkaflevering til Vorontsova

Herefter er der en lang pause i korrespondancen. Det mest sandsynlige synes at være, at denne pause er forårsaget af, at Thorvaldsen faktisk sendte nogle værker afsted til Vorontsova. Dette bekræftes af korrespondancens næste og også sidste brev 24.6.1809. Heri skriver Vorontsova: ’”– on admire beaucoup vos ouvrages içi Monsieur, qu’on n’avoit point jusqu’a present connu.” Nogle værker må altså være kommet frem, siden de nu beundres i Skt. Peterborg. I samme brev rykker Vorontsova imidlertid for afleveringen af skulpturgruppen Amor og Psyche, hun kan derfor ikke have modtaget alle de bestilte værker.
Men hvilke værker blev så afleveret til Vorontsova?
Her synes et brev fra Thorvaldsen til Christian Ditlev Reventlow 4.2.1809 at give en vis afklaring. Dette brev nævner nemlig netop skulpturerne Ganymedes, Bacchus, Venus og Apollo som værende udført for Grevinde Vorontsova, mens skulpturgruppen Amor og Psyche, som ligeledes var bestilt af Vorontsova, nævnes som foreslået Slotbygningskommisionen. Med andre ord synes det sandsynligt, at Thorvaldsen har afsendt fire af de fem bestilte skulpturer. Med hensyn til busterne, er det sikkert, at Thorvaldsen aldrig afleverede busten af Golitsyna. Da Thorvaldsen 8.1.1829 kommenterede teksten til Thieles første biografi, hvori Golitsynas buste nævnes, bemærkede Thorvaldsen følgende: “Fyrstinden af Galliziens Byste ønske uomtalt, da den endnu ikke er fuldført og maaske aldrig bliver det. Den kan han således ikke have afsendt, hvilket stemmer fint overens med, at den af Else Kai Sass er identificeret som portrætbusten med inventarnummer A304, jf. Sass, op. cit. Derimod har Sass ikke sikkert kunnet identificere busten af Ivan Vorontsov, men hun foreslår med overbevisende argumentation, at der må være tale om portrætbusten med inventarnummer A302. Denne findes imidlertid kun som gipsmodel på Thorvaldsens Museum, og det synes derfor nærliggende at lede efter indicier for at også marmoreksemplaret af denne buste blev afsendt til Vorontsova.

Et sådant indicium synes at findes i det sidste brev 24.6.1809 fra Vorontsova til Thorvaldsen. Her medsender Ivan Vorontsov nemlig tusinde komplimenter til Thorvaldsen: “Mon fils me charge de milles compliments pour Vous”, og eftersom ingen af de øvrige breve fra Vorontsova nævner sønnen, synes der at have måttet være en særlig grund til denne hilsen. Det kunne netop være modtagelsen af en vellignende buste, som havde forårsaget den rosende hilsen fra Ivan Vorontsova.

Således synes det ud fra brevene rimeligt at antage, at de fire enkelte skulpturer samt busten af Ivan Vorontsov blev overdraget til Irina Vorontsova. Dog er der også indicier for, at Venus aldrig blev afleveret til grevinde Vorontsova, men derimod købt af fyrst Malte von Putbus og siden ødelagt af brand i 1865 (jf. Gerhard Bott (ed.): Bertel Thorvaldsen. Untersuchungen zu seinem Werk und zur kunst seiner Zeit, Köln 1977, p.78. Se evt. referenceartiklen om Putbus’ bestilling.)

En endelig afklaring af spørgsmålet om Vorontsovas bestilling kompliceres imidlertid af, at det ikke vides, hvor marmoreksemplarerne af de af Vorontsova bestilte skulpturer befinder sig. På Thorvaldsens Museum findes gipsmodellen til Amor og Psyche, A27, og et tilsvarende marmoreksemplar, A28. På museet findes desuden originalmodellen i gips, A2, til Bacchus samt Ganymedes i en afstøbning i gips fra Thorvaldsens tid, A41 og originalmodellen til Apollo, A3.

Oversigt over kilderne vedr. bestillingens enkelte værker

Vorontsova bestilte som nævnt fem skulpturer og to buster, herunder angives i skematisk form den sikre viden omhandlede skulpturerne.

Amor og Psyche

År Arbejdet med Amor og Psyche
Februar 1804 Amor og Psyche fremgår som bestilt af en kontrakt mellem Thorvaldsen og Vorontsova. På samme kontrakt indgås aftale om værkerne Bacchus og Ganymedes.
Efterår 1804 Amor og Psyche fremgår af en liste: “L’amour et
psyche ea [xx]”, som Thorvaldsen har tilføjet på et brev fra Golitsyna.

Da denne Gruppe var afstöbt, og Thorvaldsen desforuden havde skizzeret adskillige af de Statuer, som han derefter udförte i Aaret 1805, föelte han sig saa helbredet, at han nu længtes efter at komme tilbage til sin Iason og reiste til Rom.
Gruppen Amor og Psyche var netop afstöbt i Gips og saa frisk, at han matte lade den tilbage i ”Kunstnersalen” paa Montenero, indtil den kunde sendes ham. Men neppe var han afreist, förend et stærk Tordenveir bröd ud over Montenero. Lynet slog ned i Kunstnersale, og Alt ödelagdes der; men Amor og Psyche stod urört, uagtet Straalen var faaet tæt omkring den, en Begivenhed, osm gav Stof til adskillige italienske Sonetter.
Efter at Modellen lykkeligen var ankommen til Rom udförte Thorvaldsen den i Marmor for Grevinde Woronzoff og gentog den senere for Prinds Putbus paa Rygen.

I Rom foretog Thorvaldsen i Foraaret 1805 fire Statuer i halvnaturlig Störrelse, hvortil han tildeels havde medbragt Skizzerne fra Montenero. Thiele, Thorvaldsen og hans Værker. Förste Deel, København 1831, p. 61-62.

Schlegel har tydeligvis aflagt Thorvaldsens værksted et besøg, og nævner ikke Amor og Psyche genforenede i himlen med et ord. Dette synes at bekræfte, at Amor og Psyche-gruppen ikke var påbegyndt, eller ikke var nået særlig langt i sommeren 1805.

Bacchus

År Arbejdet med Bacchus
Februar 1804 Bacchus fremgår som bestilt af en kontrakt mellem Thorvaldsen og Vorontsova. På samme kontrakt indgås aftale om værkerne Amor og Psyche og Ganymedes.
30.11.1804 Bacchus modelleres. Thorvaldsen skriver til Schubart: “om faae Dage kan jeg faae min Bacus som jeg har under arbeide ferdig”
7.12.1804 Bacchus modelleres. Thorvaldsen skriver til Schubart: “Jeg er nu snart ferdig med at modelere en Bachus af samme størrelse som min Ganimed der nu kryber ud af Marmoret”
Sommeren 1805 August Wilhelm Schlegel har set modellen til Bacchus.
30.8.1805 Thorvaldsens assistent Landini håber snart at påbegynde hugningen af Bacchus
7.9.1805 Bacchus må være groft udhugget i marmor og er nu under afraspning, idet Stanley skriver til Thorvaldsen: “Venus er nu ganske afraspet og noget af Hovedet paa Bachus”.
18.10.1805-24.4.1806 Thorvaldsens assistent Camillo Landini tilhugger Bacchus.
14.2.1806 Skulpturen er formentlig færdig, idet Schubart omtaler den i et brev og skriver om en aktuel bestilling “Man ønsker følgelig en Gruppe af nogle Figurer og den skulle være af halv Mands Høyde, som Deres Ganimed og Bacchus.”
Forår 1807 Friederike Brun ser den færdige skulptur
4.2.1809 Bacchus fremgår som udført for Vorontsova sammen med Apollo, Venus og Ganymedes. Amor og Psyche nævnes ikke under Vorontsova, men som tilbudt Slotsbygningskommisionen.

Ganymedes

Thiele I, p. 221: “..de af Grevinde Woronzoff gjorte Bestillinger, og af disse finde vi nu, at han har valgt, først at udføre Ganymed. Det findes nemlig, at denne Statue allerede var færdig fra hans Haand i Model, inden han tiltraadte den forestaaende Reise, eftersom den i løbet af Sommeren, mens Thorvaldsen var fraværende, kunde forberedes til Udførelse i marmor, og at dette har været Tilfældet, vil ses af de følgende breve.”


År Arbejdet med Ganymedes
Februar 1804 Ganymedes fremgår som bestilt af en kontrakt mellem Thorvaldsen og Vorontsova. På samme kontrakt indgås aftale om værkerne Bacchus og Amor og Psyche.
Ca. 30.3.1804 Ganymedes modelleres.
7.12.1804 Ganymedes hugges i marmor. Thorvaldsen skriver til Schubart: “Jeg er nu snart ferdig med at modelere en Bachus af samme størrelse som min Ganimed der nu kryber ud af Marmoret”
Sommeren 1805 August Wilhelm Schlegel har set modellen til Ganymedes. Jf. ovenstående er den dog nået længere end blot til originalmodel i gips.
14.2.1806 Skulpturen er formentlig færdig, idet Schubart omtaler den i et brev og skriver om en aktuel bestilling “Man ønsker følgelig en Gruppe af nogle Figurer og den skulle være af halv Mands Høyde, som Deres Ganimed og Bacchus.”
4.2.1809 Ganymedes fremgår som udført for Vorontsova sammen med Apollo, Venus og Bacchus. Amor og Psyche nævnes ikke under Vorontsova, men som tilbudt slotbygningskommisionen.

Det vides ikke, hvor Vorontsovas bestilte marmoreksemplar forestillende Ganymedes befinder sig i dag. På Thorvaldsens Museum findes en afstøbning i gips fra Thorvaldsens tid, A41. Motivet findes i to variationer, med og uden ørn ved Ganymedes ben. Det formodes, at Vorontsovas version var den stående Ganymedes med ørn (ses i Moris kobberstik fra 1811). Et marmoreksemplar uden ørn, der sandsynligvis blev hugget 1822-26 findes på Thorvaldsens Museum, A854

Venus

År Arbejdet med Venus
5.3.1804 Vorontsova ønsker at udvide sin bestilling til fem værker. Hun beder derfor Thorvaldsen modtage bestilling på en Venus og desuden en Apollo.
Før 4.5.1804 Vorontsova rykker for svar fra Thorvaldsen ang. modtagelse af bestillingen.
7.5.1804 Thorvaldsen bekræfter Vorontsovas bestilling og vil rejse til Carrara for at indkøbe marmor. Han har udført en skitse af Venus og af Apollo til Vorontsova.
30.5.1805 Thorvaldsens assistent Camillo Landini mangler blot at gå hovedet og en fod efter, før Venus er helt afraspet.
6.7.1805 Theatermaleren Arnold Wallick, har set Thorvaldsens Amor, Bacchus og Venus.
30.8.1805 Camillo Landini advicerer Thorvaldsen om, at han nu er ved at finpudse Venus’ hoved og en fod, hvorefter han vil påbegynde Bacchus
Sommeren 1805 August Wilhelm Schlegel har set Venus.
7.9.1805 Venus er groft udhugget i marmor og er nu desuden afraspet, idet Stanley skriver til Thorvaldsen: “Venus er nu ganske afraspet og noget af Hovedet paa Bachus”.
4.2.1809 Venus fremgår som udført for Vorontsova sammen med Apollo, Ganymedes og Bacchus. Amor og Psyche nævnes ikke under Vorontsova, men som tilbudt slotbygningskommisionen.

Brev af 6.8.1804 fra Thorvaldsen til Akademiet:
“…jeg [har] antaget et Arbeyde for den Rusiske Grevinde Voronzoff som bestaaer i en Ganymed en Bacus og en Gruppe af Amor og Pigsché alle af 6 Romerske Palmer Høyde…”

Apollo

År Arbejdet med Apollo
5.3.1804 Vorontsova ønsker at udvide sin bestilling til fem værker. Hun beder derfor Thorvaldsen modtage bestilling på en Apollo og desuden en Venus.
Før 4.5.1804 Vorontsova rykker for svar fra Thorvaldsen ang. modtagelse af bestillingen.
7.5.1804 Thorvaldsen bekræfter Vorontsovas bestilling og vil rejse til Carrara for at indkøbe marmor. Han har udført en skitse af Apollo og af Venus til Vorontsova.
4.2.1809 Apollo fremgår som udført for Vorontsova sammen med Ganymedes , Venus og Bacchus. Amor og Psyche nævnes ikke under Vorontsova, men som tilbudt slotbygningskommisionen.

Thiele beskriver desuden, hvorledes Thorvaldsen ændrede motivets karakter. Han tager udgangspunkt i en forskel mellem en beretning af August Wilhelm Schlegel og et stik af Mori:

Den laurbærkrandsede Apollo staar med Lyren i venstre Arm og holder, eftertænkende en nye Sang, Plectret op under Brystet med den höire Haand. Han har nyligen endt Sangen, i næste Öieblik vil han atter begynde den.
Ved at sammenligne
A. W. Schlegels Beskrivelse af dette værk med Afridset hos Mori, fremlyser det, at Kunstneren først havde, istedetfor Træbullen, henstillet den delphiske Trefod ved Digtergudens Side, hviken Forandring synes at forraade Andres Indflydelse og Veiledning.
Efter at denne Statue var udfört i Marmor for Grevinde
Worontzoff, blev Modellen sat tilside og ikke brugt oftere.
Thiele, Thorvaldsen og hans Værker. Förste Deel, København 1831, p. 63-64.

Historien med Trefoden kan ikke bekræftes, da der imidlertid kun kendes en Apollo, A3, fra dette tidspunkt og den nøje svarer til Moris stik, så må ændringen, hvis beretningen om motivets forandring står til troende, være foretaget på lermodellen. Det vides imidlertid ikke, hvor Vorontsovas marmoreksemplar af denne Apollo befinder sig idag. Originalmodellen findes som nævnt på Thorvaldsens museum. A3.

To buster

Else Kai Sass har foreslået Ivan Vorontsovs buste identificeret som portrætbusten A302 i Thorvaldsens Museum, jf. Else Kai Sass, Thorvaldsens Portrætbuster, vol. I, København 1963, p. 90.

År Arbejdet med de to buster
Omkring 1.2.1804 Thorvaldsen skriver til Schubart om busterne: “Siden Deres Afreise har ieg ei andet giort end modellere nogle Portræt Büster, nemlig Prin[c]esse de Galitzin Hendes Søster Søn, Vorontzo…”
Februar 1804 Den eksisterende bestilling bekræftes på en kontrakt mellem Thorvaldsen og Vorontsova. På samme kontrakt indgås aftale om værkerne Ganymedes, Bacchus og Amor og Psyche.
Medio april 1804 Thorvaldsen skriver til Schubart. Busterne omtales sandsynligvis inddirekte: “Med mit Helbred gaaer det maadeligt. Jeg har længe været plaget af henfaldet i en Følesløshed, saa jeg saa godt som ikke kunde arbejde; nu har jeg begyndt igjen at faee nogen Lyst dertil, og har faaet Modellen til Greve Bernstorfs Buste, og Greve Moltkes og nogle andre Modeller færdige.” Desuden fremgår, at busterne formentlig er bestilt af prinsesse Golitsyna: “Da Deres Exelens med saa megen Godhed indbød mig, afholdt Prindsesse Gallizin mig, som var den første der bestilte noget Arbejde hos mig efter Deres Exelens.”
8.1.1829 Ved kommentarerne til Thieles biografi, hvori Golitsynas buste nævnes, bemærker Thorvaldsen følgende: “Fyrstinden af Galliziens Byste ønske uomtalt, da den endnu ikke er fuldført og maaske aldrig bliver det. ”

References

Brevkilder

Kontrakt februar 1804 mellem Irina Vorontsova og Thorvaldsen
Brev 5.3.1804 fra Irina Vorontsova til Thorvaldsen
Brev 3.4.1804 fra Masssimiliano Labourer til Thorvaldsen
Brev før 4.5.1804 fra Irina Vorontsova til Thorvaldsen
Brev 4.5.1804 fra Fyodor Matveyev til Thorvaldsen
Brevudkast af koncipist fra Thorvaldsen 7.5.1804 til Irina Vorntsova
Brev 24.5.1804 fra Massimiliano Laboureur til Thorvaldsen
Udregningsliste efter 24.5.1804 fra Thorvaldsen til Thorvaldsen
Brevudkast af koncipist medio april 1804 fra Thorvaldsen til Herman Schubart
Brev af 6.8.1804 fra Thorvaldsen til Akademiet
Brev efterår 1804 fra Jevodokija Ivanovna Golitsyna til Thorvaldsen
Egenhændigt brevudkast 7.12.1804 fra Thorvaldsen til Herman Schubart
Brev 13.12.1804 fra Irina Vorontsova til Thorvaldsen
Brev 2.8.1805 fra Irina Vorontsova til Thorvaldsen
Brev 20.9.1805 fra Irina Vorontsova til Thorvaldsen
Brev 12.1.1806 fra Irina Vorontsova til Thorvaldsen
Brev 14.6.1806 fra Irina Vorontsova til Thorvaldsen
Brev 6.7.1806 fra Giovanni Torlonia til Thorvaldsen
Brev 23.8.1806 fra Irina Vorontsova til Thorvaldsen
Brev af 4.2.1809 fra Thorvaldsen til Christain Ditlev Reventlow
Brev af 24.6.1809 fra Irina Vorontsova til Thorvaldsen

Andre referencer

  • Frederike Brun: ‘Noget om den danske Billedhugger i Rom: Albert Thorvaldsen’, in: Athene, Januar 1815, p.19-21; de første 22 sider blev oprindelig trykt på tysk i Morgenblatt für gebildete Stände, no. 191-193 og 197-198, august 1812.
  • Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, København 1963-65, vol. I, p. 82-90.
  • Jürgen Wittstock: Geschichte der Deutschen und Skandinavischen Thorvaldsen-Rezeption bis zur Jahresmitte 1819, Dissertation zur Erlangung der Würde des Doktors der Philosohie der Universität Hamburg, Hamburg 1975.

Last updated 12.05.2016