The Thorvaldsens Museum Archives

Thorvaldsen at Skovgaard

En forsvunden skat

I Ordrup Krat nord for København og tæt op ad Dyrehaven lå frem til 1950 en landejendom bestående af fire længer bygget af fire forskellige ejere og i fire forskellige tidsperioder. Ved Gentofte Kommunes kraftige befolkningstilvækst blev Skovgaards grund i midten af 1940erne bestemt anvendt til en ny kommuneskole. Skovgaardsskolen, som skolen passende blev kaldt, ligger i dag, hvor landstedet oprindelig lå. Kun een af landstedets bygninger, den næstnyeste, blev i den forbindelse fredet og derefter flyttet til dens nuværende placering på Krathusvej 36, Ordrup; resten blev revet ned. Inden nedrivningen blev Thorvaldsens Museum imidlertid kontaktet mhp. at undersøge, om de relieffer, der stadig fandtes i to af husets længer (hhv. den ældste og den næstyngste), var værker af Thorvaldsen. Museets daværende direktør Sigurd Schultz og museumsinspektør Else Kai Sass tog med en fotograf ud til Skovgaard den 27.11.1946, og fra dette besøg eksisterer stadig en rapport over hvilke værker, der på den tid endnu var at se. Samtlige oprindelige værker på Skovgaard må antages at være gået tabt ifm. nedrivning og flytning.

Skovgaard, Ordrup

Skovgaarden i Ordrup, mens den endnu lå på sin oprindelige placering. I dag er kun den højeste, bagerste bygning tilbage, men genopført på en ny adresse efter gårdens nedrivning 1950. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte, ca. 1949.

Et ikke-realiseret prestige-projekt

Egentlig var Skovgaards Thorvaldsen-præg tænkt endnu større og mere ikonisk, end det blev. Det politisk liberale grosserer-ægtepar Hans og Bolette Puggaard, der havde købt ejendommen i 1831, ville have opført en fritlæggende kunstpavillon i haven til deres landsted. Den skulle ifølge en bevaret skitse indrettes udelukkende til beskuelse af Thorvaldsens kunst i lysmæssigt og arkitektonisk set optimale rammer, der tilmed ville rumme et klart politisk budskab. Men af endnu ukendte årsager blev projektet ikke realiseret.

Pavillion for Thorvaldsen på Skovgaard, grundplan, snit og opstalt

Gottlieb Bindesbøll: Pavillion for Thorvaldsen på Skovgaard, grundplan, snit og opstalt, 10.11.1839. Blyant, akvarel og gouache på papir. 244×404/406 mm. D1749. De afbildede Thorvaldsen-værker refererer til Thorvaldsens selvportrætstatue Bertel Thorvaldsen med Håbets gudinde, jf. Nysø1, Alexander den Stores indtog i Babylon, jf. A503 og Gratierne lytter til Amors sang, A601.

Vilhelm Klein, kopi af Gottlieb Bindesbølls projekt til en kunstpavillon på Skovgaard

Arkitekten Vilhelm Klein (1835-1913) har udført en kopi af Bindesbølls tegning, der befinder sig i Samlingen af Arkitekturtegninger, Danmarks Kunstbibliotek, inv.nr. 11257. Denne kopi er fejlagtigt påtegnet “Atelier for Thorwaldsen paa Nysøe”.

Ægteparret Puggaard, der bestod af Hans Puggaard, der selv havde arbejdet sig op fra yderst små kår i det københavnske fattigkvarter, og hustruen, den udøvende landskabsmaler og købmandsdatter Bolette, havde med datteren Marie lært Thorvaldsen godt at kende under et længere ophold i Rom 1835-36. Marie Puggaard blev i 1844 gift med den national-liberale politiker Orla Lehmann. Især familiens kvinder var, fremgår det af Maries dagbogsoptegnelser fra Rom-opholdet, dybt betagede af Thorvaldsen, både som menneske, berømthed og kunstner. Det var derfor naturligt, at familien under og efter rejsen bestilte flere værker hos Thorvaldsen til udsmykning af både lejlighed og landsted i Danmark. Under opholdet i Rom bestiltes således marmorrelieffet Gratierne lytter til Amors sang, A601, og efter hjemkomsten fulgte bestillingen på en gipsafstøbning af Alexanderfrisen, jf. A503. Desuden er det dokumenteret, at Hans Puggaard også fik lavet gipsafstøbninger af den serie af ovale relieffer med motiver fra Ovids metamorfoser, som oprindelig udsmykkede Palazzo Torlonia Bracciano i Rom, jf. A458-A479. De øvrige afstøbninger efter Thorvaldsens værker, som kom til at befinde sig på Skovgaard, jf. oversigten nedenfor, er formentlig blevet til på samme vis.

Baggrunden for ønsket om en pavillon netop i efteråret 1839, har formentlig bl.a. været, at Hans Puggaard var tilstede ved indvielsen af baronesse Christine Stampes gave til Thorvaldsen på godset Nysø ved Præstø. Hendes gave var et nyopført haveatelier til billedhuggeren, som han kunne udføre større arbejder i – og som navnlig var møntet på at danne rammen om fuldførelsen af dén selvportrætstatue, Nysø1, som hun havde overtalt Thorvaldsen til at udfærdige, og som på Bindesbølls senere skitse danner centrum for Puggaards kunstpavillon.

Thorvaldsens værksted på Nysø, 1860erne eller 1870erne

Atelieret i haven på Nysø opført som en overraskelse til Thorvaldsen sommeren 1839 og indviet 24.7.1839. Fotografi af J.F. Busch fra 1860erne eller 1870erne. THMs arkiv.

Kort efter indvielsen af haveatelieret på Nysø besøgte nemlig også Thorvaldsens Museums nyudnævnte arkitekt (og gode ven af især Bolette Puggaard) Gottlieb Bindesbøll godset ved Præstø og så her haveatelieret og den nyudførte selvportrætstatue. Den 10.11.1839, dvs. meget kort tid efter, udførte han den gennemarbejdede skitse til Puggaards pavillon. Dog var formålet her ikke en arbejdsplads for billedhuggeren, men et prestigefyldt mini-museum og, må man tro, et tydeligt politisk statement. Pavillonen kondenserer tidens liberale idealer med kunsten og arkitekturen som redskab:

Den ydre form er tydeligt inspireret af et antik ottekantet marmorbygning i Athen, et vandur, der ofte kaldes Vindenes Tårn, dvs. et levn fra den græske antik og demokratiets vugge; det indre er bemalet i pompejansk stil og afspejler dermed den romerske republiks billedsprog og idealer, mens selve indmaden, Thorvaldsens kunst, kondenserer antikkens idealer og genfortolker dem for Thorvaldsens og Puggaards egen samtid.

At billedhuggeren i Bindesbølls og Puggaards øjne havde gjort sit arbejde fortrinligt, ses af pavillonens øverste, ydre udsmykning: en såkaldt trefod – et antikt hæderstegn for digtere og en symbolik, der i øvrigt går igen i udsmykningen af Thorvaldsens Museums facader mod den indre gård, i hvis midte Thorvaldsen er begravet.

Amorin på vogn med dansende heste. Trefod

Otto Schondel: Amorin på vogn med dansende heste. Trefod, tegnet efter Johan Scholls væddeløbsfrise i Thorvaldsens Museums gård. Akvarel, pen og blæk over blyant på brunt papir. Påskrift med pen. 142×370 mm. Inventarnummer: D1794.

Foran indgangen til pavillonen ses to buster anbragt på enkle høje sokler. Formentlig ment som portrætter af ægteparret Puggaard, der dog aldrig, så vidt vides, er blevet realiseret fra Thorvaldsens hånd. På den måde understreges de liberale bestræbelser i Puggaards og Thorvaldsens egen samtid – fra de græske rødder og gennem den romerske republiks genopblomstring genoplives idealerne om frihed, lighed og demokrati af Thorvaldsens kunst i en tid, hvor både Europa og Amerika rystedes af krige og revolutioner i kampen for mere retfærdige og frie samfund.

Bygningen i sin helhed tydeliggør for alverden, at her er to drenge fra Grønnegadekvarteret i København, der, på trods af, at ingen af dem var født med en guldske i munden, selv havde arbejdet sig op til rigdom og (relativ) berømmelse, den ene som kunstner, den anden som købmand og ihærdig liberal foregangsmand, og som gennem udbredelse af kendskabet til antikken, kunsten, filosofien og videnskaben håbede at arbejde for dannelse af alle borgere i det samfund, som de begge arbejdede for snart ville blive demokratisk.

Pavillonen ville, selvom den skulle placeres i en privat have, med sikkerhed have vakt opsigt og være blevet set af adskillige, for Puggaards hjem var åbent og uhyre gæstfrit – det gjaldt både københavnerlejligheden i Store Kongensgade 62 og landstedet Skovgaard. At projektet ikke blev realiseret, er en stor skam for eftertiden, ligesom den endnu manglende dokumentation for, hvorfor ideen blev forladt, er ærgerlig. Nedenfor gives imidlertid nogle bud på, hvad forklaringerne kan have været.

En nærværende genius – om hvad, der blev realiseret på Skovgaard

Selvom det storstilede projekt blev opgivet, og ideen om en havebygning senere tog form af et mere beskedent lysthus i træ med en kopi efter en antik statue, blev Skovgaard alligevel vært for et gennemført gesamtkunstværk. Familien nyindrettede i stedet et lokale mod nord-vest, der forbandt det på den tid nyeste stuehus med landstedets ældste. Rummet fik etableret kuppelhvælv og et enkelt højt, nordvendt vindue, som det sømmer sig for kunstneratelierer af hensyn til optimalt lysindfald.

Skovgaard, ca. 1949

Skovgaards tre ældste længer fotograferet fra nordøst ca. 1949, kort før nedrivningen. Den fjerde og nyeste kan anes i baggrunden til venstre. Puggaards hovedbygning ses bagerst til højre, og det nyindrettede rum må have befundet sig i hjørnet mellem denne og den midterste ældste længe, bag tagvinduet. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Gentofte Kommune, ca. 1949.

Skovgaard, set fra gårdspladsen

Skovgaard set fra gårdspladsen med driv- eller Vinhuset integreret i den ældste længe. Thorvaldsen-rummet må have været placeret i billedets venstre billedkant. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte, ca. 1948.

Til denne nytillavede kuppelsal, og et, formentlig tilstødende, sidekabinet, udførte maleren Carl Løffler (1810-1853) flere omfattende interiørskitser i pompejansk stil, der indkorporerede et væld af Thorvaldsen-relieffer i form af indmurede gipsafstøbninger. Disse dekorationsforslag er i dag bevaret på Samlingen af Arkitekturtegninger på Danmarks Kunstbibliotek og blev første gang publiceret af Kirsten Nørregaard Pedersen, op. cit.

Løffler, interiørskitse, Skovgaarden

Carl Løffler: Dekorationstegning til Skovgaards spisestue aka kuppelsal/maleratelier, 1842. Pen, blæk og vandfarve på kalkerpapir, 302×220 mm. Danmarks Kunstbibliotek, Samlingen af Arkitekturtegninger, inv.nr. 23210e. Nederst ved sokkelbemaling er påklæbet et alternativt skitseforslag, der dækker over det oprindelige. Formentlig er dette forslag et tidligt, ikke realiseret forslag, eftersom det ikke er så gennemarbejdet som de nedenstående.


Løffler, interiørskitse, Skovgaarden

Carl Løffler: Dekorationstegning til Skovgaards spisestue aka kuppelsal/maleratelier, 1842. Pen, blæk og akvarel på papir, 326×178 mm. Danmarks Kunstbibliotek, Samlingen af Arkitekturtegninger, inv.nr. 23210d. Formentlig også et tidligere forslag.


Løffler, interiørskitse, Skovgaarden

Carl Løffler: Dekorationstegning til Skovgaards spisestue aka kuppelsal/maleratelier, 1842. Pen, blæk og akvarel på papir, 243×276 mm. Danmarks Kunstbibliotek, Samlingen af Arkitekturtegninger, inv.nr. 23210c. Formentlig ligger dette forslag sammen med de to nedenstående tættest på det realiserede pga. dets lighed med de gennemarbejdede tegninger nedenfor.


Løffler, interiørskitse, Skovgaarden Løffler, Interiørtegning, Skovgaarden

Carl Løffler: Dekorationstegninger til Skovgaards spisestue aka kuppelsal/maleratelier, 1842. Pen, blæk, akvarel og guld på papir, hhv. inv.nr. 23210a: 365×294 mm. Signeret i nederste højre hjørne: “Carl Löffler. 1842.” Forsynet med målestoksforhold og påtegnet “2 Alen”; og inv.nr. 23210b: 332×410 mm. Signeret i øverste højre hjørne: “Löffler.” Danmarks Kunstbibliotek, Samlingen af Arkitekturtegninger. Pga. den høje detaljerigdom og det gennemarbejdede udtryk er disse to skitser formentlig dem, der kom udførelsen nærmest.

Det præcise omfang af den faktiske udførelse af Løfflers skitser kendes ikke, og farvearkæologiske undersøgelser kan ikke længere foretages, eftersom bygningen er revet ned, men hvis kunsthistorikeren Hanne Nørregaard Pedersens tese holder stik, nemlig, at maleren Georg Hilker i 1874 udarbejdede en skitse, der skulle supplere den eksisterende udsmykning på Skovgaard, må det antages, at en stor del, hvis ikke det hele, blev udført. Dog viser et bevaret ældre fotografi og rapporten fra Sass og Schultz’ besøg i 1946, at reliefferne formentlig ikke blev opsat helt som angivet på Løfflers skitser. De ovale Torlonia-relieffer beskrives af Sass som “sjusket” opsat, uden hensyn til dørpartier og symmetri – en sådan uorden fornemmes ikke på Løfflers skitse. Deres placering på hvælvets spejl er dog bibeholdt. Der er heller ikke overensstemmelse mellem Løfflers skitser, Sass’ beskrivelse og fotografiet af interiøret ift. relieffernes motiver. På Løfflers tegning er relieffet Kærlighedens aldre flankeret af hhv. Barndom eller forår, jf. A642, og Manddom eller efterår, jf. A644, mens det ved Sass’ og Schultz’ besøg i 1946 i stedet var flankeret af Manddom eller efterår og Alderdom eller vinter, jf. A64.

Skovgaard, interiør, spisesal

Kuppel- eller spisesalen, som den omtrent har taget sig ud på den tid, hvor Sass og Schultz så og registrerede stedet. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte, ca. 1948.

Man kan sige, at forskydningen fra forår/efterår til efterår/vinter, passede bedre till Puggaard-ægteparrets daværende alder og livssituation, desuden er sommeren som menneskealder- og årstidsmotiv i stedet er blevet integreret i udsmykningen gennem to andre relieffer, nemlig Amor og en svane med drenge plukker frugt, sommeren, jf. A411, der vises som pendant til Amor og Bacchus, Høsten, jf. A413. Foråret/barndommen er dermed kun repræsenteret indirekte i rummet gennem relieffet Kærlighedens aldre, jf. A426, hvor kærligheden i alle livets faser er illustreret. Måske har Løffler oprindelig tænkt sig, at de to øvrige livscyklus-/årstidsrelieffer skulle have været placeret på væggen overfor, dvs. Barndom/Forår og Ungdom/Sommer. Men af uvisse årsager lader disse altså til at være blevet erstattet af en til stedet opfundet frisekombination af tre selvstændige relieffer, nemlig Musikkens genier spiller, jf. A588, Svævende engle, jf. A590 og Musikkens genier synger, jf. A586.

Sass, tegning af Skovgaard, 1946

Else Kai Sass’ tegnede oversigt over spisesalen og det tilstødende drivhus, hvor en gipsafstøbning af relieffet Gratierne lytter til Amors sang, jf. A602, var placeret 1946. Hvornår det er blevet opsat vides p.t. ikke.

Uanset småændringerne har den samlede effekt af rum og værker været som ønsket: et inspirerende miljø for dem, der opholdt sig i det – det fremgår af et brev fra Marie Puggaard til Thorvaldsen, der beskriver moderen, Bolette Puggards brug af rummet:

Hun takker Dem ofte i sit stille Sind naar hun sidder i den saakaldte Cuppelstue og seer fra Staffeliet hen til Deres paa Sjæl og Legeme bevingede Væsener, hun siger, det er Deres Skyld hvis det hun maler bliver godt, da Deres Genius begeistrer hende.

I et, p.t. ikke nærmere identificeret, sidekabinet blev en version af statuen Merkur som Argusdræber, jf. A5, opsat. Men om det allerede skete på ægteparret Puggaards tid er uvist, ligesom statuens videre skæbne og materiale ikke kendes med sikkerhed i dag. Ifølge Saabye var der tale om en marmorversion, hvilket underbygges af et ældre fotografi, der viser statuen placeret udendørs (se nedenfor); en placering, der ikke ville være længereværende, hvis det drejede sig om gips. På et tidspunkt er den altså blevet overflyttet til nabohuset Skovhuset, tegnet af Bindesbøll til Orla Lehmann og opført på Skovgaards grund, antagelig omkring 1848-49 og siden atter nedrevet til fordel for etatsråd Wilhelm Hansens Ordrupgaard.

Merkur som Argusdræber, Skovhuset

En version af Thorvaldsens Merkur som Argusdræber, jf. A5, placeret uden for det i dag nedrevne Skovhuset i Ordrup Krat. Statuen er formentlig identisk med den version, der var opstillet i et sidekabinet på Skovgaarden. Dens nuværende placering kendes ikke, ligesom det heller ikke vides i hvilket materiale, den var udført. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte.

Gratierne lytter til Amors sang, Skovgaard

På et endnu ukendt tidspunkt blev denne gipsafstøbning opsat på Skovgaard, muligvis som erstatning for marmorversionen, der blev solgt 1886 til Carl Jacobsen og derfor i dag befinder sig på Ny Carlsberg Glyptotek, inv.nr. MIN 0449. Da Sass og Schultz beså landstedet i 1946 var relieffet opsat i drivhuset. Det er formentlig denne placering, der er fotograferet her. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte, ca. 1948.

Mulige årsager til, at pavillonen forblev på skitseplanet

Praktiske årsager:
  • Forsinket levering af en af pavillonens dokumenteret bestilte hovedattraktioner: marmorrelieffet Gratierne lytter til Amors sang. Forsinkelsen kan have medvirket til, at den prominente placering i egen, nyopført pavillon er blevet droppet. Relieffet blev først udleveret efter Thorvaldsens død og endda i en mindre fin udgave end den lovede. Relieffet blev i stedet opsat i lejligheden i Store Kongensgade.
  • Manglende reel bestilling af selvportrætstatuen. Der kendes ingen dokumentation for, at selvportrætstatuen rent faktisk blev overvejet erhvervet af Puggaard hverken i gips eller marmor (ud over Bindesbølls angivelse af statuen som centrum i pavillonen).
  • Ændring af planer ift. opsætning af Alexanderfrisen, der i stedet blev opsat i lejligheden i Store Kongensgade.
  • Ændring af planer ift. opsætning af relieffet Gratierne lytter til Amors sang, der i stedet blev opsat i lejligheden i Store Kongensgade.
  • Bolette Puggaard led bl.a. af tuberkulose og kan have fundet det mere bekvemt at lade det inspirerende interiør i pompejansk stil og med Thorvaldsens kunst være i direkte forbindelse med resten af boligen og dermed også med bedre mulighed for opvarmning og hyppig anvendelse.
  • Indretningen med gipsafstøbninger i stedet for marmor-versioner kan være betinget af tidsmæssige hensyn – f.eks. af hensyn til Bolette Puggaards svigtende helbred, som nævnt ovenfor. De kunne leveres ganske hurtigt, men blev måske i kraft af deres “ringere” materiale ikke skønnet fornemme nok til at bære en hel pavillon. Derimod fungerede de fremragende som rumudsmykning i et hverdagsrum.
  • Hans Puggaard var initiativtager og tovholder ift. et gipsudsalg for reproduktioner af Thorvaldsens værker, der skulle medvirke til at finansiere opførelsen af Thorvaldsens Museum. Anvendelsen af gipsafstøbninger i et nyindrettet rum i egen bolig og i så massivt antal har dermed også kunnet virke som en salgsfremmende blåstempling af genren og som reklame for afstøbningernes udbredelse. Kort sagt: Kunst til folket og ikke kun til rigmænd med råd til marmor.
Mere personlige og/eller politiske årsager:
  • Den uudtalte konkurrence med Christine Stampe om Thorvaldsens gunst og selskab kan med tiden have virket demotiverende for projektet – Thorvaldsen holdt sig i stadig stigende grad til det behagelige liv hos Stampe og frabad sig officielt de trættende politiske og museale kampe: Min Alder, min Kunst og mit Helbred fordrer Ro og Fred, og disse mig vigtige Goder vil ingen som har mig kjær, forstyrre. Opførelsen af en pavillon, der ville minde om Nysøs hæder til Thorvaldsen, kan altså have virket lige lovlig plagierende.
  • I forlængelse af ovenstående citat kan en nok mindre sandsynlig årsag have været, at familien Puggaard har anset Thorvaldsens manglende opbakning til deres, i deres øjne, fælles politiske sag ift. Thorvaldsens Museum som en folkegave uafhængig af kongemagten som så grel, at en så prominent og omfattende hyldest af billedhuggeren kan have virket malplaceret.

Oversigt over Thorvaldsen-værker på Skovgaard

Gipsafstøbning Referencefoto Oprindelig placering Nuværende placering
Latona flygter, jf. A458 Latona flygter Kuppelsal [aka spisesal, atelier] Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Diana med sin hind, jf. A459 Diana med sin hind Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Diana overraskes i badet, jf. A460 Diana overraskes i badet Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Aktæon sønderrives af sine hunde, jf. A461 Aktæon sønderrives af sine hunde Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Diana dræber Orion, jf. A462 Diana dræber Orion Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Orion dør, jf. A463 Orion dør Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Chione og Dædalion, jf. A464 Chione og Dædalion Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Amor og Diana, jf. A465 Amor og Diana Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Endymion, jf. A466 Endymion Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950, ny kopi opsat i den flyttede hovedbygning
Nymfe med bue, jf. A467 Nymfe med bue Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Nymfe med bue, jf. A468 Nymfe med pil Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Nymfe og ung pige, jf. A469 Nymfe og ung pige Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Nymfe med fakkel og spyd, jf. A470 Nymfe med fakkel og spyd Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Nymfe med jagtbytte på sit spyd, jf. A471 Nymfe med jagtbytte på sit spyd Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Kallisto, jf. A472 Kallisto Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Atalanta, jf. A473 Atalanta Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950, ny kopi opsat i den flyttede hovedbygning
Meleager, jf. A474 Meleager Kuppelsal, aka spisesal, atelier Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Heros, jf. A475 Heros Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Adonis, jf. A476 Adonis Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Narcissus og Amor, jf. A477 Narcissus og Amor Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Apollon og Daphne, jf. A478 Apollon og Daphne Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Pan og Amor, jf. A479 Pan og Amor Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Kærlighedens aldre, jf. A426 Kærlighedens aldre Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Amor og Bacchus, jf. A408 Amor og Bacchus Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950, ny kopi opsat i den flyttede hovedbygning
Amor vækker Psyche, jf. A431 Amor vækker Psyche Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Barndom eller forår, jf. A642 Barndom eller forår Kuppelsal? NB. optræder kun på Løfflers skitse og er antagelig udeladt i den faktiske udførelse, jf. fotos
Ungdom eller sommer, jf. A643 Ungdom eller sommer Kuppelsal? NB. optræder kun på Løfflers skitse og er antagelig udeladt i den faktiske udførelse, jf. fotos
Manddom eller efterår, jf. A644 Manddom eller efterår Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Alderdom eller vinter, jf. A645 Alderdom eller vinter Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Musernes dans på Helikon, jf. A341 Musernes dans på Helikon Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Amor og Bacchus, Høsten, jf. A413 Amor og Bacchus, Høsten Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Amor og en svane med drenge plukker frugt, jf. A411 Amor med en svane og drenge, der plukker frugt. Sommeren Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Musikkens genier synger, jf. A586 Musikkens genier synger Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Musikkens genier spiller, jf. A588 Musikkens genier spiller Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Svævende engle, jf. A590 Svævende engle Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Gratierne lytter til Amors sang, jf. A602 Gratierne lytter til Amors sang Endevæg mod syd i drivhus, uvist hvornår relieffet opsattes her Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Marmor (eller gips?) Referencefoto Oprindelig placering Nuværende placering
Merkur som Argusdræber, jf. A5 Merkur som Argusdræber Sidekabinet, uvist hvornår statuen opsattes her, eller præcis hvor sidekabinettet var placeret. Ukendt, formentlig overflyttet til Skovhuset før 1915

Oversigt over Thorvaldsen-værker i lejligheden i Store Kongensgade

Gipsafstøbning Referencefoto Oprindelig placering Nuværende placering
Alexander den stores indtog i Babylon, jf. A503 A503 Spisestuen, Store Kongensgade 62 Store Kongensgade 62
Marmor Referencefoto Oprindelig placering Nuværende placering
De tre gratier lytter til Amors sang, jf. A602 Gratierne lytter til Amors sang Antagelig spisestuen, Store Kongensgade 62. Siden flyttet til Krathuset, Ordrup. Ny Carlsberg Glyptotek, inv.nr. MIN 0449

Uddybning vedr. Thorvaldsen-værker i bylejligheden

At marmorrelieffet Gratierne lytter til Amors sang, jf. A602, var bestemt til at blive opsat i spisestuen, også kaldet salen, i bylejligheden fremgår af et brev fra Hans Puggaard til Thorvaldsen. Af samme brev fremgår det, at også Alexanderfrisen, jf. A503, skulle opsættes i rummet:

Dette Deres herlige Arbeide have vi bestemt for vores store Sal – men for at det der ej skulle være allene har jeg anmodet Kückler om hos Deres Former at bestille den hele Friese af Alexander Toget hvortil Salens Størrelse netop paßer og hvor dette Mesterværk vil være i et fortræffeligt Lys. Jeg ønsker Friesen overtrukken med en klar Firnis for at afværge Smuds og Støv; og beder den maae følge med Deres uforlignelige Gratier, som jeg sikkert stoler paa at faae med Fregatten. – Vilde De have den Godhed at tale med Deres Former om at levere mig en smuk Afstøbning af Alexander Toget vil han sikkert giøre sig mere Umage.

Desuden fandtes i spisestuen i lejligheden i Store Kongensgade en replik af C.W. Eckersbergs berømte portræt af Thorvaldsen fra 1814 (endnu i Akademiraadets eje og gengivet nedenfor); Puggaards replik af maleriet befinder sig i dag på Ny Carlsberg Glyptotek, inv. nr. MIN 0880.

C.W. Eckersberg: Bertel Thorvaldsen i San Luca Akademiets dragt, 1814

C.W. Eckersberg: Bertel Thorvaldsen i San Luca Akademiets dragt, 1814, olie på lærred, 90×74 cm, Det Kongelige Danske Kunstakademi, Akademiraadet, KS 38.

Maleriet var Hans Puggaards fødselsdagsgave til sin hustru den 7.2.1838. Hendes begejstring for portrættet og dets hovedperson er beskrevet i et brev, dateret 20.2.1838, til Thorvaldsen:

imedlertid kan jeg ikke nægte mig selv den Glæde, at fortælle Dem, at jeg til den 7de. Feb: blev overrasket med et Portrait af Thorwaldsen. Skulde det være nødvændigt at tilføie, jeg er glad ved at kunne see Dem hver Dag! vel er De langt yngere paa Portraittet end jeg nogensinde har seet Dem; – men jeg finder dog Alt hvad jeg lærte at kjende, da jeg saae Dem i det herlige Rom – Eckersberg har malet det, altsaa har jeg ogsaa Glæde af det, som Kunstværk.

References

  • Stor tak til Eva Greve Mortensen og Maja Skovrup Becher, Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte, for hjælp til at genfinde gamle fotos af Skovgaarden.

Works referred to

A503 A5 A341 A642 A643 A644 A645 A408 A426 A590 A602 A411 A413 A431 A586 A588 A461 A459 A460 A462 A463 A464 A465 A466 A467 A468 A469 A470 A471 A472 A473 A474 A475 A476 A477 A478 A479 A458

Last updated 12.10.2018