The Thorvaldsens Museum Archives

Back to P

Bolette Puggaard

Denne biografi er under udarbejdelse.

Bolette Puggaard lærte Thorvaldsen at kende under familiens ophold i Rom fra ultimo oktober 1835 til 24.4.1836. Hun fik, sammen med sin daværende teenagedatter Marie, et nært forhold til Thorvaldsen, og inviterede to gange ugentligt danske og andre kunstnere til middag og soiréer i det romerske hjem i Via degli Avignonese, tæt ved Piazza Barberini og dermed Thorvaldsens værksteder. Dele af opholdet i Rom er levende beskrevet i datteren Maries dagbøger, jf. Saabye, op. cit.

Puggaard, der kom fra en købmandsfamilie i Stege på Møn, blev, angiveligt uden overvældende begejstring, jf. Nørregaard Pedersen, op. cit, p. 108, i 1816 gift med den flittige og selvgjorte handelsmand Hans Puggaard. Hun fik med ham et liv i velstand og ganske stor frihed ift. at udfolde sine evner som landskabsmaler, men hun opbyggede med sin mand også et yderst centralt mødested for demokratisk-sindede kunstnere, intellektuelle og politikere. Det Puggaardske hjem, hvad enten det var lejligheden i Store Kongensgade i København eller landstedet Skovgaard i Ordrup, blev således et kulturelt og liberalt samlingspunkt i samtiden. Begge boliger blev udsmykket i pompejansk stil og med værker af bl.a. Thorvaldsen, jf. også Nørregaard Pedersen, op. cit. og Saabye, op. cit.

Som kunstner malede Bolette Puggaard bl.a. flere italienske landskaber, hvoraf to på et tidspunkt tilhørte Thorvaldsen; ingen af dem er dog bevaret i hans samling i dag.

I Thorvaldsen-sammenhæng bør hun udover det tætte forhold til billedhuggeren under opholdet i Rom i dag især huskes for sin politiske manifestation ifm. rejsegildet for Thorvaldsens Museum i København 18.12.1841, hvor hun insisterede på at lade symbolet på en ny demokratisk og liberal samfundsorden, den franske frihedsfane, trikoloren, vaje øverst på tagkonstruktionen foruden den traditionelle krans, som hun også havde lavet til begivenheden. Datteren Marie beskrev 1842 den politisk ikke ufarlige happening i et brev til Thorvaldsen:

i Vinter da Krandsen skulde sættes paa Bygningen bandt Moder en stor Krands dertil, og havde den Dristighed (i vore oprørte Tider) at hænge en tricolore Fane øverst op paa den; vi andre søgte at afskrække med Hovedvagten og Tiltale, som jo hører til Dagens Orden; men hun lovede nok at skulle forsvare sin Fane, om det saa var for Kongen selv; Frihed i Konsten, mente hun, har Thorvaldsen indført, at den maae bestaae, maae være vor fornemste Atraae, og hans Museum skal staae frit fra enhver Forbindelse med Slottet eller andet deslige.

Bolette Puggaard døde af tuberkulose 10.11.1847 og nåede dermed ikke at opleve enevældens afskaffelse.

Til museets arkitekt Gottlieb Bindesbøll skrev hun d. 25.3.1844 et brev, hvori hun hun takkede ham for besøg på aftenen for Thorvaldsens død og hun fortsatte:

Aandelig Slægtskab er dejligt, der behøves ikke ingen Ord. – Jeg afbrydes af Louise Hage der iaftes var i Theatret og saae Thorvaldsen døe – hvilken Død! hans skjønne Engle hentede ham til en bedre Verden!


Portræt
Portrættet øverst til højre er et udsnit af C.A. Jensens maleri fra omkring 1838: Portræt af fru Bolette Puggaard, født Hage. Portrættet er venligt stillet til rådighed af AROS - Aarhus Kunstmuseum. Olie på lærred. 23,5×18,7 cm. Inv. nr. Maleri 444.

References

  • Kirsten Nørregaard Pedersen: Pompejanske rumudsmykninger i 1800-tallets Danmark, [Humlebæk] 2011, bd. I, p. 149-164.
  • Marianne Saabye: ‘Puggaardske studier’, in: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum 1978, p. 72-116.
  • Weilbachs Kunstnerleksikon.
  • Korrespondance med museumsinspektør Erik Nørager Pedersen, AROS, jf. Thorvaldsens Museum, jr.nr. 2018-0123821.

Last updated 18.05.2018

C.A. Jensen, Portræt af Bolette Puggaard, udsnit

Bolette Puggaard

Bolette Cathrine Frederikke Puggaard, f. Hage 1798-1847 Danish Painter
To Thorvaldsen2 Doc.

To and from others1 Doc.
Mentioned in10 Doc.