The Thorvaldsens Museum Archives

Studi puggaardiani

La famiglia di un commerciante a Roma nel 1835-36

Hans Puggaard, ricco commerciante di Copenaghen, soggiornò a Roma con la famiglia dall’autunno 1835 all’estate 1836. Fin dal loro arrivo i Puggaard strinsero amicizia con la colonia degli artisti danesi e, piu tardi, anche con buona parte dei tedeschi che intervenivano alle riunioni del mercoledì e della domenica nella loro dimora romana. Stabilirono cosi un rapporto di amicizia con D.G. Blunck, A. Küchler, F. Petzholdt, E. Meyer e, in particolare, con Bertel Thorvaldsen. Pare invece evidente che F.C. Krohn, Martinus Rørbye e soprattutto Constantin Hansen mantenessero un voluto distacco dalla famiglia del commerciante e dalla ricercata vita mondana che caratterizzava la cerchia delle sue amicizie.

Frammenti dei diari romani di Maria Puggaard

La quindicenne Maria Puggaard delinea nei suoi diari un vivace quadro della vita degli ambienti artistici. In essi vi si descrivono gli incontri con gli artisti, le passeggiate in città, le gite fuori Roma e le numerose feste. In questo quadro d’ambiente Thorvaldsen occupa un posto di rilievo e, dagli appunti della giovane, scaturisce una immagine viva e penetrante dell’artista.

L’acquisto delle opere d’arte

Durante questo e successivi soggiorni a Roma Hans Puggaard acquistò numerose opere d’arte, soprattutto danesi. La raccolta, ora divisa, comprendeva, oltre a un buon numero di sculture e disegni, 95 pitture. Gli artisti che la famiglia aveva conosciuto negli anni 1835-36 occupavano un posto di rilievo nella collezione che, in armonia con le tenderize dell’epoca, era caratterizzata da quadri di costume e da paesaggi. Comprendeva inoltre un certo numero di copie dell arte antica; fra esse si ricordano le imitazioni di Raffaello e Perugino del Küchler che testinioniano l’interesse di Puggaard per l’atteggiamento dei Nazareni. Le scelte di Puggaard senibrano rivelare un certo gusto per il sentimentale e il patetico, il che trova conferma nelle critiche mossegli da Constantin Hansen.

Il padiglione-museo di M.G. Bindesbøll

Al suo rientro nel 1836 Puggaard apportò una serie di modifiche a Skovgaard, la dimora di campagna per la quale l’architetto M.G. Bindesbøll. nel 1839, disegno il progetto di un padiglione-museo per i lavori di Thorvaldsen.

L’idea e l’ispirazione, sia per il mecenate che per l’architetto, si possono rintracciare parte nello studio che la baronessa Stampe aveva costruito nel 1839 nei giardini di Nysø per Thorvaldsen, parte nel museo di Gottfried Semper eretto da C.H. Donner nella residenza di Altona (1836). II progetto rivela pure tracce degli studi compiuti da Bindesbøll ad Atene sulla Torre dei Venti. II disegno non nasconde un naturale rapporto con lo sviluppo artistico rintracciabile nei suoi numerosi progetti per il Museo Thorvaldsen.

Come il museo anche il padiglione, peraltro mai realizzato, è dotato di una decorazione che simboleggia la vittoria artistica di Thorvaldsen. Puggaard, che era di origini modeste, apparteneva alla sfera attiva dei nazionalliberali. Come promotore di una sottoscrizione per la costruzione di un museo a Thorvaldsen egli diede prova che la borghesia poteva assumersi gli oneri culturali fino ad allora monopolio dei regnanti. Su questa premessa la famiglia si circondò d’opere d’arte e fu larga d’aiuti nei confronti degli artisti. Fra le prime, nella borghesia danese, curò la raccolta di opere d’arte contemporanea.

References

En grossererfamilie i Rom 1835-1836

  1. Hans Puggaard (1788-1866) blev i 1816 gift med Bolette Cathrine Frederikke Hage (1798-1847).
  2. Jette Hage kan muligvis være Bolette Puggaards yngre søster Sophie Henriette Hage (1807-92). Th.Hauch-Fausbøll og H.B.Hiort-Lorentzen: Patriciske Slægter, Tredie Samling, Kbh. 1915, p. 120.
  3. Arnette Marie Bolette Puggaard (1821-49). To romerske dagbøger (Dagb.) findes i privat eje, medens dagbogen for den første del af rejsen befinder sig i Rigsarkivet, Ove Rodes arkiv, A-D, Marie Lehmanns arkiv. (RA. Marie Lehmanns ark.). Da en stor del af oplysningerne i det følgende bygger på dagbøgerne, vil der kun i særlige tilfælde gives henvisninger. Om dagbøgerne se i øvrigt p. 113.
  4. Marmoreksemplar af Alexanderfrisen udført 1818-25 med nogle tilføjelser i forhold til originalmodellen i Quirinalet i Rom. 1828 opsat i G.B. Sommarivas villa ved Comosøen, nu Villa Carlotta.
  5. De fleste danske kunstnere boede på dette tidspunkt i kvarteret omkring Piazza Barberini. Se Fr. Noach: Das Deutschtum in Rom, I-II, 1927.
  6. Ditlev Conrad Blunck (1798-1854) havde opholdt sig i Rom siden 1829. Det kongelige Bibliotek (KB), Nyere Brevsamling, danske II, 12, D.C. Blunck til J. L. Lund Rom 23.1.1836.
  7. H. Lehmann: Hans Puggaard. Et hundredeaars Mindeskrift, Kbh. 1888.
  8. Dagb. 1.3.1836. Et oliebillede af Acqua Claudia findes i privat eje.
  9. Alfred von Reumont: Römische Briefe von einem Florentiner 1837-38, Leipzig 1840, I, p. 190. — H. Westers: Thorvaldsens Malerisamling, utrykt konferensafhandling 1959, p. 165 (Thorvaldsens Museum).
  10. Joseph Anton Koch (1768-1839), tysk landskabsmaler bosat i Rom.
  11. Børge Janssen: Hundrede Aar i Rom, Kbh. 1930, p. 153.
  12. H.N. Clausen: Bolette Puggaard, Kbh. 1847 (trykt nekrolog, KB).
  13. Fritz Petzholdt (1805-38) var kommet til Rom i 1830. Han tilbragte ikke som tidligere antaget vinteren 1835-36 i København og foråret 1836 i München, men opholdt sig i Rom. Sommeren 1836 var han i det sydlige Italien; først 29.10.1836 forlod han Rom for at tage til Danmark, hvilket fremgår af KB. Collinske Brevsamling, XXX, Const. Hansen til Edv. Collin Rom 31.10.1836. ‒ Albert Küchler (1803-86) var ankommet til Rom 1830, Ernst Meyer (1797-1861) i 1824, Jørgen Sonne (1801-91) i 1831 og Ferdinand Thøming (1802-73) i 1824.
  14. Dagb. 19.12.1835. Antonio Nibby (1792-1839), italiensk arkæolog. »Viaggio antiquario nei contorni di Roma« udkom første gang i Rom 1819.
  15. Johann Christian Reinhart (1761-1847), tysk landskabsmaler. Frantz Catel (1778-1856), tysk maler. Ferdinand Fior (1793-1881), tysk maler. Leopold Pollack (1806-80), tysk genremaler.
  16. KB. Add. 297 fol., M. G. Bindesbøll til Severin Bindesbøll Rom 28.7.1836.
  17. Denne replik, som Eckersberg udførte i januar 1838, blev solgt på Signe Puggaards auktion (sep. 114, note 11) og findes nu på Ny Carlsberg Glyptotek.
    Den 20.2.1838 skrev Bolette Puggaard til Thorvaldsen: »… skulde det være nødvendigt at tilføie, jeg er glad ved at kunne see Dem hver Dag! vel er de langt yngere paa Portraitet end jeg nogensinde har kendt Dem; ‒ men jeg finder dog Alt hvad jeg lærte at kjende, da jeg saae Dem i det herlige Rom ‒…« (Thorvaldsens Museums Brevarkiv (Th.M. Brevark.). Her findes i alt syv breve fra Hans Puggaard til Thorvaldsen, på flere har Bolette Puggaard tilføjet en efterskrift.)
  18. BA. Familien Puggaards arkiv (Puggaard ark.), Hans Puggaard til Rudolph Puggaard Kbh. 12.3.1839.
  19. Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, udg. af Rigmor Stampe, Kbh. 1912.
  20. KB. Add.450 vi h, Const. Hansen til J. Roed Rom 25.4.1836.
  21. Henny Glarbo: En Brevveksling mellem Maleren Constantin Hansen og Orla Lehmann, Kbh. 1942.
  22. KB. Add. 297 fol., M.G. Bindesbøll til Severin Bindesbøll Rom 28.7.1836. Martinus Rørbyes dagbog Rom 28.7.1836 (Kopi findes i Thorvaldsens Museum). J.B. Hartmann: Fra Maleren Martinus Rørbyes Vandreaar, Kbh. 1950, pp. 12-13. Rørbye og Bindesbøll havde sammen tilbragt vinteren i Grækenland, hvorfor de ikke tidligere havde truffet Puggaards i Rom.
  23. Bluncks motiv »Danske kunstnere i osteriet La Gensola i Rom« findes i to versioner (Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg (1836) og Thorvaldsens Museum (1837). Constantin Hansens billede »Et selskab af danske kunstnere i Rom« (1837) findes på Statens Museum for Kunst. Billederne fra 1837 blev til på en bestilling med frit emne fra Kunstforeningen. Steen Fridlund Plewing: Constantin Hansens billede. Kunstmuseets Årsskrift 1974, Kbh.1975, pp. 50-57.

Uddrag af Marie Puggaards romerske dagbøger 1835-1836

Fra Marie Puggaards ophold i Rom 1835-36 er efterladt to rejsedagbøger. Disse findes i familieeje hos fru Asta Bang, som takkes for at have givet sin tilladelse til deres publicering samt for megen hjælpsomhed i forbindelse hermed. Hvad der aftrykkes her er kun et beskedent uddrag af helheden. Den første dagbog går fra den 2.11.1835 til 11.3.1836, den anden fra 17.3.1836 til 25.5.1836. Desuden findes et fragment af den første dagbog i Rigsarkivet.

Hovedvægten i dette uddrag er lagt på beretningerne om samværet med de danske kunstnere, medens de mange beskrivelser af romerske seværdigheder, som er dagbogens hovedindhold, her i det store hele er udeladt. Dagbogsuddragene følger den originale ortografi. Eventuelle tilføjelser af udgiveren er markeret med skarpe parenteser, udeladelser med prikker.

  1. Thorvaldsen boede i Casa Buti, via Sistina 48-51.
  2. Det såkaldte store atelier lå i et tidligere vognskur tilhørende Pal. Barberini. For at dæmpe lyset i atelieret var der opsat papir for vinduerne.
  3. Originalmodellen til rytterstatuen af Maximilian 1 udførtes 1833-35.
  4. Dette atelier lå i Vicolo delle Colonette.
  5. Hjemrejsen, der på dette tidspunkt var planlagt til foråret 1836, fandt først sted i 1838.
  6. Beskrivelsen af juleaften er tidligere publiceret af Asta Bang i Berlingske Tidendes Søndagsnummer, 12. juli 1931. J.B. Hartmann: Danskernes Jul i Rom, Danmarksposten, nr. 1 1-12. 1954, p. 4 -Det fremgår i øvrigt ikke hvor festen fandt sted.
  7. »Nina ‒ eller Den vanvittige af Kærlighed«, pantomimisk ballet af Milon, arrangeret for den danske scene af Aug. Bournonville. Balleten dansedes i 1834 i København med fru Heiberg i hovedrollen. Jeg takker museumsinspektør Klaus Neiiendam for denne oplysning.
  8. fingo eller Fengo var oprindeligt Küchlers hund, som siden blev overtaget af Puggaards.
  9. Dette uddrag findes i RA. Ove Rodes Arkiv A-D. Marie Lehmanns Arkiv. Dateringen er omtrentlig.
  10. loc.cit.
  11. Karnevallet er også beskrevet af Constantin Hansen; se H.P. Rohde: En guldaldermaler i Italien, Kbh.1977, p. 53 f.
  12. Thorvaldsens »romerske fødselsdag« blev dette år holdt af Puggaards. Ferdinand Flor var kendt for sine evner som tableau-iscenesætter. Fr. Noach: Ein deutsches Künstlerleben in Rom, Deutsche Revue, juli 1904, Stuttgart-Leipzig, pp. 181-90.
  13. Akvarellen blev solgt på Signe Puggaards auktion (se p. 114, note 11), hvor den fejlagtigt gik under navnet »C. Polak«. Bladet er signeret »Carl Werner Rom 1836«. Den erhvervedes i 1921 af Thorvaldsens Museum. J. nr. 8a 60/917.
  14. H.J. Fried: Epheuranken, Landau 1840-41, p. 270 ff, »Thorvaldsen. Fest am 8.März 1836«. Hyldestdigtet var et led i dette indledende tableau ‒ efter Thorvaldsen var blevet bekranset af kunstens genius fulgte en korsang.
  15. Originalmodellen til »Håbet« udførtes 1817.
  16. Thorvaldsen modellerede Hebestatuen i 1806 ‒ en anden version blev til i 1816.
  17. Relief af Thorvaldsen modelleret 1823.
  18. Thorvaldsens relief »Pareerne med livets tråd« udførtes 1833.
  19. Rafaels »Sixtinske Madonna« findes i Gemäldegallerie i Dresden.
  20. Rafaels »Den hellige Cecilie«, Pinacoteca Nazionale. Bologna.
  21. Dette uddrag (26. og 27. marts) findes i RA. Ove Rodes Ark. A-D, Marie Lehmanns Ark.
  22. Historien stammer fra den antikke forfatter Apulejus’ fortælling »Det gyldne Æsel«.
  23. Petzholdts studier i disse egne afspejler sig i hans »Parti af de pontinske sumpe med en flok bøfler«, Den Hirschsprungske Samling. Formodentlig har han forgæves søgt at komme på hold af en bøffelflok for at tegne den.
  24. Vittoria Caldoni var berømt for sin skønhed og sad model for mange kunstnere. Fried. Noach: Modell und Akt in Rom, Der Cicerone, Aufgabe B, XIV Jahrg., Heft 5, Leipzig 1922, p. 199.

Kunstkøb

  1. Senere rejser til Italien vides i hvert fald at have fundet sted 1840, 1842-43, 1848, 1851-52, 1853, 1862.
  2. RA. Puggaard ark., Hans Puggaard til Rudolph Puggaard Rom 19.12.1851.
  3. J.B. Hartmann: Danskernes Jul i Rom, Danmarksposten, nr. 11-12, p. 4.
  4. J.B. Hartmann: Feste degli artisti nordici a Roma all’epoca del Thorvaldsen, Atti della Accademia Nazionale di San Luca, Rom 1966, p.68.
  5. J.B. Kirner (1806-06), tysk genremaler.
  6. Catels, Meyers, Sonnes og Bluncks stambogsblade omtales henholdsvis Dagb. 29.12.1835, 17.3. 1836, 17.12. og 21.12.1835. Carl Gustaf Plagemann (1805-68) opholdt sig i Rom 1833-52.
  7. KB. Add. 450 vi h. Const. Hansen til Jørgen Roed, Rom 25.4.1836. Akvarellen, der er dateret 17.2.1836 blev solgt på Signe Puggaards auktion (se note 11).
  8. Tegningen blev solgt på Signe Puggaards auktion. Westers, op.cit., p.98. Her gøres der i forbindelse med Thorvaldsens maleri »Italiensk landskab med hvilende jæger« (Thorvaldsens Museum) opmærksom på, at Reinhart gentagne gange portrætterede sig selv som jæger.
  9. En del af Puggaards stambøger findes endnu i privat eje, men de indeholder stort set kun familiens egne tegninger, resten er udtaget. Fig. 6 er udført på italiensk papir og har på bagsiden med pen og blæk påskriften »Cock Roma« på forsiden f.n.t.h. med blyant »Cock«. Wienertegningen er gengivet i O.R. Lutterotti: Joseph Anton Koch, Berlin 1940. p. 284, Abb.209. Her citeres et brev fra Koch af 14.1.1806, hvori to skitser til »Jakob og Rachel« omtales. På Signe Puggaards auktion solgtes to tegninger af Koch med titlerne »Et italiensk landskab« og »Flugten til Ægypten«. Sandsynligheden taler for, at tegningerne er erhvervet under opholdet 1835-36, idet Koch var død, da Puggaards næste gang kom til Rom.
  10. Hans Puggaards »Fortegnelse over mine Malerier« (håndskrevet) har forgæves været søgt hos efterkommere. En del oplysninger fra fortegnelsen findes i Hans Tegner: En gammel Malerisamling, kronik i Berlingske Tidendes Aftenudgave 4.12. 1911. Faderen og sønnen er her blevet forvekslede som forfatter til fortegnelsen.
  11. Signe Puggaard havde været gift med Hans Puggaards søn Rudolph. Efter dennes død solgte enken ud af kunstsamlingen på en auktion den 21.2.1888. Også på Margrethe Vullums auktion den 2.12.1918 blev der solgt mange ting, som stammede fra Puggaards samling.
  12. Charlottenborg-Udstillinger, samlet og udg. af Carl Reitzel. Kbh. 1883, årene 1837, 1853 og 1861. KB. Nyere Brevsaml., danske II, D.C. Blunck til J.L. Lund Rom 14.7.1836. Maleriet fig. 7 tilhørte Statens Museum for Kunst, som erhvervede det i 1878 fra udlandet; det er derfor næppe identisk med Puggaards billede, men motivet er identisk. Meyer lavede ofte gentagelser af sine billeder.
  13. Charlottenborg-Udstillinger, op.cit., 1837. Tegner, loc. cit.
  14. Signe Puggaards og Margrethe Vullums auktioner. Tegner, loc. cit. Charlottenborg-Udstillinger, op. cit., 1851 og 1853. Th.M. Brevark., Hans Puggaard til Thorvaldsen 19.12.1837.
  15. Signe Puggaards og Margrethe Vullums auktioner.
  16. KB. Nyere Brevsaml., danske II, D.C. Blunck til J.L. Lund Rom 14.7.1836. Charlottenborg-Udstillinger, op.cit., 1837.
  17. Charlottenborg-Udstillinger, op.cit., 1844. Signe Puggaards auktion.
  18. Dagb. 30.4.1836. Fortegnelse over Malerisamlingen på Nivaagaard. Ved Karl Madsen, Kbh. 1949, p. 82 (Kat. 89). Dette billede måler 29×24 cm. Portrættet, der tilhører fru Asta Bang, har oprindelig haft omtrent de samme mål (29xca. 23 cm), men billedfladen er senere øget i forbindelse med en dublering af lærredet; samtidigt er der foretaget nogle overmalinger langs maleriets kanter. Når Asta Bangs billede anses for det originale, skyldes det bl.a. en kvalitetsmæssig vurdering, konstateringen af en række detaljer som er »gået tabt« i kopien samt en undersøgelse af de to billeder foretaget af konservator Henrik Bjerre, Statens Museum for Kunst, men infrarødt videoudstyr. Billedet på Nivaagaard kan ikke være malet af Küchler, men må være kopieret af en anden, bl.a. adskiller det sig fra originalen ved en kraftigere farveholdning og en anden maleteknik.
  19. RA. Puggaard ark. Hans Puggaard til Rudolph Puggaard Rom 19. 12.1851 og Firenze 25.9.1853. Tegner, loc.cit. Nicolaj Bøgh: Küchler i Rom, Julebog, Odense 1875, p. 26. Axelline Lind: Erindringer om Küchler, Nutiden nr. 494, 1886. Charlottenborg-Udstillinger, op.cit., 1851 og 1853. Signe Puggaards og Margrethe Vullums auktioner.
  20. KB Add.450 vi h, Const.Hansen til Jørgen Roed Rom 25.4.1836. Mag. art. Charlotte Christensen takkes for denne henvisning.
  21. Th.M. Brevark., Hans Puggaard til Thorvaldsen 20.2.1836, 8.10. og 19.12.1837, 26.1. og 20.2. 1838. RA. Puggaard ark., Hans Puggaard til Rudolph Puggaard 26.1.1838, 20.2.1840, 25.9.1853. H. Lehmann, op.cit., p. 59. Signe Puggaards auktion.
  22. Th.M. Brevark., Hans Puggaard til Thorvaldsen 19.12.1837, 20.2. og 7.4.1838, 18.12.1841. RA. Puggaard ark. Hans Puggaard til Rudolph Puggaard 20.2.1840.
  23. Leo Swane: Blade af en Familie-Krønike, Slægten Swane, Memoire og Breve, XXXIX, udg. af Julius Clausen og P.Fr. Rist, genudg. Kbh. 1972, p. 158. Erik Lassen: Danske Møbler, Kbh. 1958, p. 26.
  24. Swane, loc.cit. Lassen, loc. cit. Th.M. Brevark., mp.24, 1842. Efterskrift af Marie Puggaard på brev fra Hans Puggaard til Thorvaldsen, udat. I følge notat af Else Kai Sass (Th.M. j.nr. 7II 7/1946) fandtes i 1946 en række gamle afstøbninger efter Thorvaldsens værker opsat på væggene i kuppelsalen. Hvornår afstøbningerne kan være anbragt lader sig ikke sige med nogen sikkerhed.
  25. RA. Puggaard ark., Hans Puggaard til Rudolph Puggaard, 20.2.1804. H. Lehmann, op.cit., p. 57f. Swane, loc.cit.
  26. RA. Puggaard ark., Hans Puggaard til Rudolph Puggaard, Firenze 25.9.1853. H. Lehmann, op. cit., p. 56.
  27. Carl Løffler (1810-53). Hans arbejder før studierejsen til Italien er dokumenteret gennem anbefalingsskrivelser. RA. Kunstakademiets Arkiv. Indkomne Breve 1840-41. Hans Puggaards anbefaling 21.11.1839.


En museumspavillon af Bindesbøll

  1. Henrik Bramsen: Gottlieb Bindesbøll, Liv og Arbejder, Kbh. 1959, p. 50.
  2. Chr.Bruun og L.P. Fenger: Thorvaldsens Musæums Historie, Kbh. 1892, p. 7.
  3. Thorvaldsens Museum D1749. Blyant, pensel og akvarel med dækfarve på hvidt papir. 244×404 mm. Betegnet f.n.t.v. med blyant »Projecteret Pavillon for Thorvaldsen paa Skovgaard«. F.n.t.h. med blyant »Bindesbøll« og »10/11 39 GB« — kun den sidste påskrift er egenhændig. Tegningen er noget bleget af lyset, og den solgtes på Margrethe Vullums auktion i 1918, siden på fru Heilbuths auktion i 1924, hvor den erhvervedes af museet. Else Kai Sass notat (Th.M. j.nr.7II 7/1946) vedr. pavillon af Bindesbøll på Skovgaard. Det har tidligere været ment (Bramsen, op.cit.p. 167), at tegningen forestillede Thorvaldsens atelier på Nysø, hvilket skyldes, at der i Samlingen af arkitekturtegninger findes en kopitegning med denne oplysning, udført af Vilh. Klein.
  4. Stampe, op.cit., p. 34. RA. Puggaard ark., Hans Puggaard til Rudolph Puggaard, Kbh. 12. og 27.7.1839.
  5. Stampe, op.cit., p. 25 ff. Bramsen, op.cit., p. 97. Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, II, Kbh. 1965, p. 340. Martin Fröhlich: Gottfried Semper. Zeichnerische Nachlass an der ETH Zürich. Basel-Stuttgart 1974, p. 36 f Kat. Nr.38. (afb.).
  6. Stampe, op.cit., 26 f. H. Semper: Gottfried Semper. Berlin 1880, p. 9. Leopold Ettlinger: Gottfried Semper und die Antike, Halle 1937, p. 64 ff.
  7. Donners nære forretningsmæssige forbindelser til København kan meget vel have ført de to sammen, og det kan ikke udelukkes, at Puggaard under et af sine ophold i Hamborg i årene 1834-39 har haft lejlighed til at besøge Donner. Marie Puggaard nævner i sin dagbog fra rejsen 1835, at de under et ophold i Altona beså mange smukke haver.
  8. Stampe, loc.cit. og p. 46. Sass, notat 1946. Albert Repholtz: Thorvaldsen og Nysø, Kbh. 1911. p. 33.
  9. Bramsen, op.cit., p. 166. Knud Millech: Bindesbølls Museum, Meddelelser fra Thorvaldsens Museum, Kbh. 1960, p. 78 ff, fig. 49-57.
  10. Jvf. bl.a. dekorationen i vær.20 på Thorvaldsens Museum.
  11. Bramsen, op.cit., p. 80, 97. Sass notat (Th.M. j.nr. 25 7/1949).
  12. Vindenes Tårn 1.årh. f.Kr. James Stuart and Nicholas Revett: The Antiquities of Athens, I, 1762. John Travelos: Pictorial Dictionary of ancient Athens, New York 1971, p. 285 ff.
  13. Bramsen. op.cit., p. 80. Millech, op.cit., p. 111 ff. Anne Lise Thygesen: Lidt om baggrunden for Thorvaldsens Museums polykromi, i En bog om kunst − til Else Kai Sass, Kbh. 1978, pp. 352-61.
  14. Hella Robels und Hubertus Froning: Thorvaldsen und sein Auftraggeber Franz Erwein von Schönborn, Graf und Herr zu Wientheid i Bertel Thorvaldsen. Untersuchung zu seinem Werk und zur Kunst seiner Zeit, Köln 1977, pp. 237-45.
  15. Lisbeth Balslev Jørgensen: Thorvaldsens Museum, Symbol og fortolkning, Meddelelser fra Thorvaldsens Museum, Kbh. 1970, pp. 7-15.
  16. Jeg takker museumsinspektør Torben Melander for disse oplysninger.
  17. Haavard Rostrup: H.W.Bissen, Kbh. 1945, I, p. 363 ff (afb.) og II. p. 119 nr. 366. Busten af Hans Puggaard udførtes først 1851.
  18. H. Lehmann, op.cit., p. 58. En efterklang af tanken med pavillonen, kan måske også ses i indretningen af sidekabinettet, hvor gratierne overvejedes anbragt, og hvor »Merkur« blev opstillet omgivet af divaner.
  19. Bruun og Fenger, op.cit., pp. 20 f og 50 f. RA. Puggaard ark., Hans Puggaard til Rudolph Puggaard 26.1.1838.
  20. Fr. W.B. Ramdohr: Studien zur Kenntniss der schönen Natur, der schönen Künste, der Sitten und der Staatverfassung auf einer Reise nach Danemark, Hannover 1792, p. 186 ff.

Last updated 11.05.2017