The Thorvaldsens Museum Archives

Survey of the Work of Arts Executed in Marble

Oversigt over Kunstværkernes Udførelse i Marmor

1837, da Bindesbøll i Rom hen paa Efteraaret viser Thorvaldsen Skitserne til Museet, mener Thorvaldsen, at han ikke har Kunstværker nok til at fylde Huset. Alle hans store Værker er ude i Verden i Marmor og Bronze; til disse Værker fandtes nu magasineret i hans Værksteder kun Gibsmodellerne i mere eller mindre læderet Tilstand.

Enhver Gibsmodel, hvorefter der bliver hugget i Marmor, tager Skade paa sin Overflade, idet Marmorskrotterne stadig springe hen og beskadige den porøse Gibs, det er et Forhold, der ikke kan være anderledes, idet Gibsmodellen under Hugningen maa staa umiddelbart op af Marmorblokken. Herpaa vil man den Dag i Dag se tydelige Beviser overalt i Museet. Endvidere fandtes i Thorvaldsens Værksteder i Rom cirka 81 hovedsagelig mindre Marmorværker, disse bleve fuldførte, og han bestemte dem som Grundlag for Museet i Kjøbenhavn, men det er jo ganske klart, at han ikke kunde blive staaende ved det, hans Tanke var naturligvis igen at faa sine store Arbejder udførte i Marmor, hvad han ogsaa ganske tydeligt lægger for Dagen i de følgende Aar til sin Død. Thorvaldsens Mening om Billedhuggerkunst var jo den, at Kunstværket fødtes i Leret, at det døde i Gibsen, som han kun betragtede som et Mellemled, og at det igen opstod til Livet i Marmoret.
Thorvaldsen sendte aldrig Kunstværker i Gibs ud i Verden, og det er mere end tvivlsomt, om disse Gibsmodeller var kommet til Kjøbenhavn, hvis Meningen ikke havde været, at de skulde gengives i Marmor.

I Thorvaldsens Testamente staar:
»I § 1 litra d. er bestemt, at de Statuer og Basrelieffer, som ved min Død maa findes ufuldendte, skulde paa mit Stervboes Bekostning fuldføres af (siden afdøde) Professor Freund og Pietro Galli. Dette forandres derhen, at denne Fuldførelse af mine ufuldendte Værker skal, mod Godtgjørelse af Museumsfonden, anbetroes Professor Bissen, som jeg herved udnævner til Med-Executor af mit Testamente, og som jeg haaber vil i Særdeleshed paatage sig det specielle Tilsyn med Museet i det Hele.«

I en Skrivelse af 4de Octbr. 1852 fra Konferentsraad Collin til Medbestyrerne af Thorvaldsens Museum staar:

»Man har altid antaget, at det var Bestyrelsens Pligt, overensstemmende med Stifterens Villie at sørge for saa snart som muligt at faa hans Kunstværker fuldfærdige overførte fra det skrøbelige Materiale, Gibs, til det varigere, smukkere og Kunstneren værdigere Marmor,
og
At forøvrigt Thorvaldsens egen Portrætstatue er det allerførste Arbejde, der bør udføres i Marmor, sætter jeg udenfor al Tvivl.« –

Efter Thorvaldsens Ønske og Bestemmelse er altsaa Marmorhugningen etableret. Thorvaldsen havde hertil tidligere skænket 30,000 Rdlr. — 1842 d. 26de Octbr. skænker han yderligere til disse Marmorarbejder 27,000 Rdlr., — saa man kan se, at det var alvorlig ment.
Paa Thorvaldsens Værksteder i Rom virkede en Mængde Billedhuggere som Modelerere og Marmorhuggere, blandt dem Tenerani, Bienaimé, Giuseppe Lazzerini, Pietro Galli og de to udmærkede danske Billedhuggere Freund og Bissen, der var hans Hovedstøtter. Da Thorvaldsen rejste til Kjøbenhavn fulgte ham af Italienere, Billedhuggerne Scholl, Ronzi og Alexander og Gibseren Antonetti.
Efter Freunds Død 1840 tager Bissen straks energisk fat, saaledes at flere Arbeider allerede stod færdige inden Thorvaldsens Død d. 24de Marts 1844. Skønt Thorvaldsen de sidste Aar af sit Liv var stærkt optaget af at skabe nye Værker og af en Rejse til Rom, kan man dog være sikker paa, at han har interesseret sig for sin kære Marmorhugning.

Den 6te Sept. 1848 blev Thorvaldsens Kiste ført til Graven i Museet, og samtidigt blev dette aabnet for Publikum. Det viste sig, at Bissen havde faaet 21 af de største Marmorværker færdige forinden. Museet ejede nu ialt 102 Marmorværker.

Efter Museets Aabning fortsatte Bissen Marmorhugningen efter Thorvaldsens Bestemmelse og i Thorvaldsens Aand til sin Død, der indtraf 1868, der blev i disse 20 Aar udført 5 Marmorværker, saaledes at der nu under Bissens øvede Øje og Haand var udført ialt 26 Arbejder i Marmor og heriblandt de største og mest omfattende i Museet.
For den dygtige Udførelse maa Museet og Landet sige Bissen Tak.

FORTEGNELSE OVER MARMORUDFØRELSERNE
FRA 1840 TIL DATO

Grupper og Statuer
Amor og Psyche
Venus med Æblet
Mars og Amor
Haabet
Vulkan
Merkur
Grevinde Ostermann
Fyrstinde Bariatinski
Gruppe Gratierne og Amor
Den triumferende Amor
Den lyrespillende Amor
Amor med Buen
Psyche med Krukken
Jason
Thorvaldsen støttet til Haabet
Georgina Russel
 
Buster
Baron Schubart
Baronesse Schubart
Napoléon
Marchesa Firenzi
 
Relieffer
Apollo, Muserne og Gratierne
Briseis og Achilles
Amor og Hymen
Parcerne spinde Livets Traad
Alexander forledes af Thais til at antænde Paladset i Persepolis
Hector hos Paris og Helena
Katl. Nr.
A27
A11
A6
A46
A8
A4
A166
A171
A31
A23
A33
A35
A25
A51
162 A
173 A
 
 
A219
A220
252 A
278 A
 
 
A340
A489
A451
A365
A514
499 A
Værelse
II
IV
VII
VIII
IX
X
XI
XI
XVIII
XXIV
XXVII
XXIX
XXXI
V
XX
XXV
 
 
Forsalen
Forsalen
Corridor
Corridor
 
 
III
V
XI
XIII
XV
VII

Ialt 26 Arbejder fra 1840—1868.

CARL PETERS

Relief En Jæger tilhest
—— En Jægerinde tilhest
—— Priamus bønfalder Achilles
—— Hectors Afsked med Andromache
646 A
647 A
492 A
501 A
XVII
XVII
V
VII

TH. STEIN

Relief Amor hos Bachus
—— Merkur bringer den lille Bachus til Ino
—— Centauren Chiron og Achilles
—— Kunsten og den lysbringende Genius
Døbefont
Statue En Danserinde
—— Den triumferende Amor
409 A
447 A
448 A
518 A
555 A
178 A
22 A
IV
XIV
XVII
XX
XXVIII
XXIII
XVI

VILH. BISSEN

Statue Potocki 155 A XV

A. W. SAABYE

Statue Adonis 53 A XVII

MARMORARBEJDER

  H. W. Bissen
Th. Stein
Carl Peters
Vilh. Bissen
A. W. Saabye
23
7
4
1
1
ialt 39
 

Efter Bissens Død blev Udførelsen i Marmor fortsat af hans Elever Professorerne Peters, Vilh. Bissen, Stein og Saabye, de havde dels faaet deres Udvikling i Marmorhugning hos den ældre Bissen, dels i Rom, deres Virksomhed var en Fortsættelse i den Skole, Thorvaldsen havde skabt i Marmorteknik.

Om Marmorudførelsen af de 39 Arbejder, der er udførte efter 1840, maa siges, at den er gennemgaaende fortræffelig og i fuld Forstaaelse med Thorvaldsens Aand, kun kan der maaske være Anledning til nogen Kritik overfor et Par af de senest udførte, der navnlig i Amor Triumphans faar sit Udslag i en moderne Udførelse af Vingerne og Blomsterkransen paa Haaret, en Udførelse, der maaske kunde passe i et moderne Glyptotek, men som her harmonerer mindre godt med Thorvaldsens Aand; Marmoret er i dette Arbejde noget kedeligt og farveløst. Den nævnte Statue hører iøvrigt ikke til det bedste, Thorvaldsen har skabt, hvorfor dens Udførelse i Marmor ogsaa var udskudt til en senere Tid.

Marmorarbejderne af Vilh. Bissen, Peters og Saabye er ved deres dygtige og omsorgsfulde Udførelse hævet over al Kritik. Betragter man Marmorhugningen her i Museet i sin Helhed, og drager man Sammenligning mellem hvad, der er udført i Rom, er der ingen Grund til at være misfornøjet med, hvad der er foretaget her, kan der end overfor enkelte Arbejder være Anledning til nogen Kritik, gælder akkurat det samme med god Grund overfor de i Rom udførte Marmorværker.

OM PLACERINGEN I MUSEET

Da Bindesbøll forhandlede i Rom med Thorvaldsen om Planen til Museet, havde han foretaget en nøjagtig Optegnelse af samtlige Arbejder, og han havde sammen med Thorvaldsen taget Bestemmelse om Placeringen, det er jo rimeligt, at en saa dygtig Architekt som Bindesbøll satte sig nøje ind i, hvad han skulde bygge Hus til. Efter disse Forhandlinger og efter Thorvaldsens Bestemmelse er Anbringelsen foretaget, efterhaanden som Statuerne blev overført i Marmor, er de anbragt paa de respektive Gibsmodellers Plads, alt i Thorvaldsens Aand, — Gibsmodellerne er flyttet ud i Gallerierne, hvor der er ganske fortræffeligt Lys, og hvor man maaske har det Fortrin, at der er bedre Sideafstand til Beskuelsen af Værkerne. At indføre Flyttedag i Museet, vilde sikkert i de kommende Tider kun bringe Konfusion og ikke være i Overensstemmelse med dets grundlæggende Ide.

Da Thorvaldsen kort før sin Død aflagde et Besøg i Museet og saa det Rum, der var bestemt til hans Grav, sagde han, mit højeste Ønske her paa Jorden er, at dette Rum maa blive mit sidste Hvilested, og saa kunde jeg, tilføjede han smilende, passe paa, om de freder godt om mine Arbejder.
Meddelelser til Folketingsudvalget i Thorvaldsens Museum d. 20de April 1914.

AKSEL HANSEN
BILLEDHUGGER.


Erklæringer om Originalmodellernes Tilstedeværelse i Museet

ERKLÆRINGER OM ORIGINALMODELLERNE

Ved et Gennemsyn, jeg efter Opfordring har foretaget i Thorvaldsens Museum, har jeg erfaret, at der fra Museets Aabning d. 6te Septbr. 1848 og til Dato intet Arbejde er fjernet fra Museet.
Numrene 203—4—5—6 Kataloget 1848:
»Hertug Christian af Augustenborg og Prins Friedrich af Augustenborg og de dertil hørende
Gibsmodeller«, er 1864 flyttet fra deres Plads, de opbevares paa andet Sted i Museet.

Den 20. April 1914.

(sign.) AKSEL HANSEN.


Efter Opfordring har jeg i Lighed med Billedhugger Aksel Hansen gennemgaaet Thorvaldsens Musæum efter Hovedkataloget fra 1848, og kan derefter bevidne, at samtlige Musæets originale Gibsmodeller ere tilstede, og efter min Erfaring skønnes de at være bevarede paa bedste Maade.

Kjøbenhavn, den 21. April 1914.

(sign.) LUDVIG BRANDSTRUP
BILLEDHUGGER.


Erklæring over Spørgsmålet om Thorvaldsens Håndtegningers Kartonering

TIL BESTYRELSEN FOR THORVALDSENS MUSÆUM

Naar der i Borgerrepræsentationens »Udvalgsbetænkning angaaende Bestyrelsesforholdene ved Thorvaldsens Musæum« S. 3, andet Stykke, blandt »adskillige Mangler« ogsaa anføres, at »Thorvaldsens Haandtegninger ikke er tilstrækkelig kartonerede«, skal jeg paa given Foranledning meddele, at nævnte Bemærkning om Kartoneringen gaar tilbage til en Udtalelse af mig, men samtidig gøre opmærksom paa, at den i Udvalgsbetænkningen er refereret løsreven fra sin Sammenhæng, idet Motiveringen for denne Udtalelse ganske simpelt er udeladt.

Jeg har overfor Thorvaldsens Musæums Bestyrelse gjort følgende gældende: Saafremt Thorvaldsens Tegninger — som Bestyrelsen ønskede det — for Fremtiden skulde være almindelig tilgængelige for de Besøgende, var den nuværende Kartonering ikke tilstrækkelig, men alle Tegningerne burde opsættes paa Dobbeltkartoner, for at Tegningerne (der for en væsentlig Del er tegnede paa løst og daarligt Papir med blødt Blyant eller Kridt) ikke skulde lide ved den stadige Skuren af Kartonerne hen over Tegningen.

Ved den nuværende — meget sjældne — Benyttelse af Tegningerne maa den af J. M. Thiele udførte Kartonering anses for fuldtud tilfredsstillende, hvad der vil forstaas, naar det anføres, at denne Kartonering er ganske den samme, som er anvendt i den kgl. Kobberstiksamling. I denne Samling, hvor enkelte Kunstneres Tegninger (f. Eks. Lundbyes og Marstrands) er ganske anderledes udsat for Slid end Thorvaldsens Haandtegninger, er man først indenfor de to sidste Aar begyndt at forberede Indførelsen af Dobbeltkartoner til de mest benyttede og derved mest udsatte Blade.

Charlottenborg, den 28. April 1914.

(sign.) A. RØDER.


Adresse til Justitsministeren fra 59 Billedhuggere


Kjøbenhavn, den 20. April 1914.

HR. JUSTITSMINISTER ZAHLE.

Undertegnede Billedhuggere have erfaret, at der gennem Aviserne og paa anden Maade er foretaget Angreb paa Thorvaldsens Musæums indre Ordning og derigennem paa Musæets Bestyrelse; vi finder disse Angreb ganske uberettigede og skal kun udtale vor ærbødige Tak til de Bestyrelser, der siden Thorvaldsens Død 1844 har varetaget Musæets Interesser. Thorvaldsens Musæums indre Ordning er, som den nu staar, skabt af Thorvaldsen og Bindesbøll, efter deres Bestemmelse er Kunstværkerne placeret, og i Henhold til Thorvaldsens Testamente og hovedsagelig for Midler skænket af ham er en Del af Kunstværkerne udførte i Marmor i hans sidste Leveaar og efter hans Død. Efter hans Bestemmelse er Marmorværkerne sat i Stedet for de for en stor Del læderede Gibsmodeller. Paa et Par enkelte Undtagelser nær erkender vi med Respekt Marmorværkernes fortræffelige Udførelse.

Vi henvender os til Dem, Hr. Justitsminister, med den ærbødigste Anmodning om, at De vil holde Deres Haand over Musæets indre Ordning, saaledes at det bliver bevaret for nye Bevægelser uforandret i sin oprindelige Skikkelse som et historisk Monument for de to store Kunstnere Thorvaldsen og Bindesbøll.

Den korte Frist hindrer os i nu at samle flere Underskrifter, men vi er overbeviste om, at Størsteparten af danske Billedhuggere vil give deres Tilslutning.
Den 20. April blev denne Adresse indsendt til Justitsministeren med følgende Underskrifter:

Ludv. Brandstrup
Lauritz Jensen
Edv. Eriksen
Aksel Hansen
Carl Martin Hansen
Niels Nielsen
Gunnar Jensen
Carl Bonnesen
Ingeborg Plockross Irminger.
Carl Mortensen
Rasmus Andersen

Er senere tiltraadt af:

A. W. Saabye, A. Paulsen, Utzon Franck, Agnes Lunn
Axel Locher, Carla M. Christiansen, Gyde Petersen, A. E. Mørch, R. Harboe.
A. Finne, Thomas Hansen, Ch. Lindstrøm, Helen Dolilmann
J. P. Dahl-Jensen, H. Chr. Petersen, Johannes Mølgaard, Ellen Locher Thalbitzer
Niels Hansen, N. G. Henriksen, S. Lindahl, J. Nielsen Sondrup, Erhardt Pedersen,
Marius E. Jørgensen, F. Kastor Hansen, Svend Rathsack, Adda Bonfils,
Thorald Mogensen, Martha Ebstrup, Hans N. Jørgensen, H. Lamberg Petersen
William P. Larsen, Chresten Skikkild, Sophus J. Nervil, Povl B. Olrik, August Hassel
Holger Wederkinch, Betty Gravesen, Herman Andersen, Knud Max Møller
Anna Witter, Pedersen Dan, Andreas F. V. Hansen, Carl Nielsen, Harald Quistgaard
Georg Jensen, Vilhelm Waldorff, Rikard Magnussen, Ch. Svejstrup Madsen.

Last updated 11.05.2017