Thorvaldsen at Skovgaard

En forsvunden skat

I Ordrup Krat nord for København og tæt op ad Dyrehaven lå frem til 1950 en landejendomI bestående af fire længer bygget af fire forskellige ejere og i fire forskellige tidsperioderII. Ved Gentofte Kommunes kraftige befolkningstilvækst blev Skovgaards grund i midten af 1940erne bestemt anvendt til en ny kommuneskole. Skovgaardsskolen, som skolen passende blev kaldt, ligger i dag, hvor landstedet oprindelig lå. Kun een af landstedets bygninger, den næstnyeste, blev i den forbindelse fredet og derefter flyttet til dens nuværende placering på Krathusvej 36III, Ordrup; resten blev revet ned. Inden nedrivningen blev Thorvaldsens Museum imidlertid kontaktetIV mhp. at undersøge, om de relieffer, der stadig fandtes i to af husets længer (hhv. den ældste og den næstyngste), var værker af Thorvaldsen. Museets daværende direktør Sigurd Schultz og museumsinspektør Else Kai Sass tog med en fotograf ud til Skovgaard den 27.11.1946, og fra dette besøg eksisterer stadig en håndskrevet rapportV over hvilke værker, der på den tid endnu var at se. Samtlige oprindelige værker på Skovgaard må antages at være gået tabt ifm. nedrivning og flytning.

Skovgaard, Ordrup

Skovgaarden i Ordrup, mens den endnu lå på sin oprindelige placering. I dag er kun den højeste, bagerste bygning tilbage, men genopført på en ny adresse efter gårdens nedrivning 1950. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte, ca. 1949.

Et ikke-realiseret prestige-projekt

Egentlig var Skovgaards Thorvaldsen-præg tænkt endnu større og mere ikonisk, end det blev. Det politisk liberale grosserer-ægtepar Hans og Bolette Puggaard, der havde købt ejendommen i 1831, ville have opført en fritlæggende kunstpavillon i haven til deres landsted. Den skulle ifølge en bevaret skitse indrettes udelukkende til beskuelse af Thorvaldsens kunst i lysmæssigt og arkitektonisk set optimale rammer, der tilmed ville rumme et klart politisk budskab. Men af endnu ukendte årsager blev projektet ikke realiseret.

Pavillion for Thorvaldsen på Skovgaard, grundplan, snit og opstalt

Gottlieb Bindesbøll: Pavillion for Thorvaldsen på Skovgaard, grundplan, snit og opstalt, 10.11.1839. Blyant, akvarel og gouache på papir. 244×404/406 mm. D1749. De afbildede Thorvaldsen-værker refererer til Thorvaldsens selvportrætstatue Bertel Thorvaldsen med Håbets gudinde, jf. Nysø1, Alexander den Stores indtog i Babylon, jf. A503 og Gratierne lytter til Amors sang, A601.

Vilhelm Klein, kopi af Gottlieb Bindesbølls projekt til en kunstpavillon på Skovgaard

Arkitekten Vilhelm Klein (1835-1913) har udført en kopi af Bindesbølls tegning, der befinder sig i Samlingen af Arkitekturtegninger, Danmarks Kunstbibliotek, inv.nr. 11257VI. Denne kopi er fejlagtigt påtegnet “Atelier for Thorwaldsen paa Nysøe”.

Ægteparret Puggaard, der bestod af Hans Puggaard, der selv havde arbejdet sig op fra yderst små kår i det københavnske fattigkvarter, og hustruen, den udøvende landskabsmaler og købmandsdatter Bolette, havde med datteren Marie lært Thorvaldsen godt at kende under et længere ophold i Rom 1835-36VII. Marie Puggaard blev i 1844 gift med den national-liberale politiker Orla Lehmann. Især familiens kvinder var, fremgår det af Maries dagbogsoptegnelserVIII fra Rom-opholdet, dybt betagede af Thorvaldsen, både som menneske, berømthed og kunstner. Det var derfor naturligt, at familien under og efter rejsen bestilte flere værker hos Thorvaldsen til udsmykning af både lejlighed og landsted i Danmark. Under opholdet i Rom bestiltes således marmorrelieffet Gratierne lytter til Amors sang, A601, og efter hjemkomsten fulgte bestillingen på en gipsafstøbning af Alexanderfrisen, jf. A503. Desuden er det dokumenteret, at Hans Puggaard også fik lavet gipsafstøbningerIX af den serie af ovale relieffer med motiver fra Ovids metamorfoser, som oprindelig udsmykkede Palazzo Torlonia Bracciano i Rom, jf. A458-A479. De øvrige afstøbninger efter Thorvaldsens værker, som kom til at befinde sig på Skovgaard, jf. oversigten nedenfor, er formentlig blevet til på samme vis.

Baggrunden for ønsket om en pavillon netop i efteråret 1839, har formentlig bl.a. været, at Hans Puggaard var tilstede ved indvielsen af baronesse Christine StampesX gave til Thorvaldsen på godset NysøXI ved Præstø. Hendes gave var et nyopført haveatelier til billedhuggeren, som han kunne udføre større arbejder i – og som navnlig var møntet på at danne rammen om fuldførelsen af dén selvportrætstatue, Nysø1, som hun havde overtalt Thorvaldsen til at udfærdige, og som på Bindesbølls senere skitse danner centrum for Puggaards kunstpavillon.

Thorvaldsens værksted på Nysø, 1860erne eller 1870erne

Atelieret i haven på Nysø opført som en overraskelse til Thorvaldsen sommeren 1839 og indviet 24.7.1839. Fotografi af J.F. Busch fra 1860erne eller 1870erne. THMs arkiv.

Kort efter indvielsen af haveatelieret på Nysø besøgte nemlig også Thorvaldsens Museums nyudnævnte arkitekt (og gode ven af især Bolette Puggaard) Gottlieb Bindesbøll godset ved Præstø og så her haveatelieret og den nyudførte selvportrætstatue. Den 10.11.1839, dvs. meget kort tid efter, udførte han den gennemarbejdede skitse til Puggaards pavillon. Dog var formålet her ikke en arbejdsplads for billedhuggeren, men et prestigefyldt mini-museum og, må man tro, et tydeligt politisk statement. Pavillonen kondenserer tidens liberale idealer med kunsten og arkitekturen som redskab:

Den ydre form er tydeligt inspireretXII af et antik ottekantet marmorbygning i Athen, et vandur, der ofte kaldes Vindenes TårnXIII, dvs. et levn fra den græske antik og demokratiets vugge; det indre er bemalet i pompejansk stil og afspejler dermed den romerske republiks billedsprog og idealer, mens selve indmaden, Thorvaldsens kunstXIV, kondenserer antikkens idealer og genfortolker dem for Thorvaldsens og Puggaards egen samtid.

At billedhuggeren i Bindesbølls og Puggaards øjne havde gjort sit arbejde fortrinligt, ses af pavillonens øverste, ydre udsmykning: en såkaldt trefod – et antikt hæderstegn for digtere og en symbolik, der i øvrigt går igen i udsmykningen af Thorvaldsens Museums facader mod den indre gård, i hvis midte Thorvaldsen er begravet.

Amorin på vogn med dansende heste. Trefod

Otto Schondel: Amorin på vogn med dansende heste. Trefod, tegnet efter Johan Scholls væddeløbsfrise i Thorvaldsens Museums gård. Akvarel, pen og blæk over blyant på brunt papir. Påskrift med pen. 142×370 mm. Inventarnummer: D1794.

Foran indgangen til pavillonen ses to buster anbragt på enkle høje sokler. Formentlig ment som portrætter af ægteparret Puggaard, der dog aldrig, så vidt vides, er blevet realiseret fra Thorvaldsens hånd. På den måde understreges de liberale bestræbelser i Puggaards og Thorvaldsens egen samtid – fra de græske rødder og gennem den romerske republiks genopblomstring genoplives idealerne om frihed, lighed og demokrati af Thorvaldsens kunst i en tid, hvor både Europa og Amerika rystedes af krige og revolutioner i kampen for mere retfærdige og frie samfund.

Bygningen i sin helhed tydeliggør for alverden, at her er to drenge fra Grønnegadekvarteret i København, der, på trods af, at ingen af dem var født med en guldske i munden, selv havde arbejdet sig op til rigdom og (relativ) berømmelse, den ene som kunstner, den anden som købmand og ihærdig liberal foregangsmand, og som gennem udbredelse af kendskabet til antikken, kunsten, filosofien og videnskaben håbede at arbejde for dannelse af alle borgere i det samfund, som de begge arbejdede for snart ville blive demokratisk.

Pavillonen ville, selvom den skulle placeres i en privat have, med sikkerhed have vakt opsigt og være blevet set af adskillige, for Puggaards hjem var åbent og uhyre gæstfrit – det gjaldt både københavnerlejligheden i Store Kongensgade 62 og landstedet SkovgaardXV. At projektet ikke blev realiseret, er en stor skam for eftertiden, ligesom den endnu manglende dokumentation for, hvorfor ideen blev forladt, er ærgerlig. Nedenfor gives imidlertid nogle bud på, hvad forklaringerne kan have været.

En nærværende genius – om hvad, der blev realiseret på Skovgaard

Selvom det storstilede projekt blev opgivet, og ideen om en havebygning senere tog form af et mere beskedent lysthus i træ med en kopi efter en antik statueXVI, blev Skovgaard alligevel vært for et gennemført gesamtkunstværk. Familien nyindrettede i stedet et lokale mod nord-vest, der forbandt det på den tid nyeste stuehus med landstedets ældste. Rummet fik etableret kuppelhvælv og et enkelt højt, nordvendt vindue, som det sømmer sig for kunstneratelierer af hensyn til optimalt lysindfald.

Skovgaard, ca. 1949

Skovgaards tre ældste længer fotograferet fra nordøst ca. 1949, kort før nedrivningen. Den fjerde og nyeste kan anes i baggrunden til venstre. Puggaards hovedbygning ses bagerst til højre, og det nyindrettede rum må have befundet sig i hjørnet mellem denne og den midterste ældste længe, bag tagvinduet. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Gentofte Kommune, ca. 1949.

Skovgaard, set fra gårdspladsen

Skovgaard set fra gårdspladsen med driv- eller Vinhuset integreret i den ældste længe. Thorvaldsen-rummet må have været placeret i billedets venstre billedkant. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte, ca. 1948.

Til denne nytillavede kuppelsal, og et, formentlig tilstødende, sidekabinet, udførte maleren Carl Løffler (1810-1853) flere omfattende interiørskitser i pompejanskXVII stil, der indkorporerede et væld af Thorvaldsen-relieffer i form af indmurede gipsafstøbningerXVIII. Disse dekorationsforslag er i dag bevaret på Samlingen af Arkitekturtegninger på Danmarks Kunstbibliotek og blev første gang publiceret af Kirsten Nørregaard Pedersen, op. cit.

Løffler, interiørskitse, Skovgaarden

Carl Løffler: Dekorationstegning til Skovgaards spisestue aka kuppelsal/maleratelier, 1842. Pen, blæk og vandfarve på kalkerpapir, 302×220 mm. Danmarks Kunstbibliotek, Samlingen af Arkitekturtegninger, inv.nr. 23210e. Nederst ved sokkelbemaling er påklæbet et alternativt skitseforslag, der dækker over det oprindelige. Formentlig er dette forslag et tidligt, ikke realiseret forslag, eftersom det ikke er så gennemarbejdet som de nedenstående.


Løffler, interiørskitse, Skovgaarden

Carl Løffler: Dekorationstegning til Skovgaards spisestue aka kuppelsal/maleratelier, 1842. Pen, blæk og akvarel på papir, 326×178 mm. Danmarks Kunstbibliotek, Samlingen af Arkitekturtegninger, inv.nr. 23210d. Formentlig også et tidligere forslag.


Løffler, interiørskitse, Skovgaarden

Carl Løffler: Dekorationstegning til Skovgaards spisestue aka kuppelsal/maleratelier, 1842. Pen, blæk og akvarel på papir, 243×276 mm. Danmarks Kunstbibliotek, Samlingen af Arkitekturtegninger, inv.nr. 23210c. Formentlig ligger dette forslag sammen med de to nedenstående tættest på det realiserede pga. dets lighed med de gennemarbejdede tegninger nedenfor.


Løffler, interiørskitse, Skovgaarden Løffler, Interiørtegning, Skovgaarden

Carl Løffler: Dekorationstegninger til Skovgaards spisestue aka kuppelsal/maleratelier, 1842. Pen, blæk, akvarel og guld på papir, hhv. inv.nr. 23210a: 365×294 mm. Signeret i nederste højre hjørne: “Carl Löffler. 1842.” Forsynet med målestoksforhold og påtegnet “2 Alen”; og inv.nr. 23210b: 332×410 mm. Signeret i øverste højre hjørne: “Löffler.” Danmarks Kunstbibliotek, Samlingen af Arkitekturtegninger. Pga. den høje detaljerigdom og det gennemarbejdede udtryk er disse to skitser formentlig dem, der kom udførelsen nærmest.

Det præcise omfang af den faktiske udførelse af Løfflers skitser kendes ikke, og farvearkæologiske undersøgelser kan ikke længere foretages, eftersom bygningen er revet ned, men hvis kunsthistorikeren Hanne Nørregaard Pedersens teseXIX holder stik, nemlig, at maleren Georg Hilker i 1874 udarbejdede en skitse, der skulle supplere den eksisterende udsmykning på Skovgaard, må det antages, at en stor del, hvis ikke det hele, blev udført. Dog viser et bevaret ældre fotografiXX og rapporten fra Sass og Schultz’ besøg i 1946, at reliefferne formentlig ikke blev opsat helt som angivet på Løfflers skitser. De ovale Torlonia-relieffer beskrives af Sass som “sjusket” opsat, uden hensyn til dørpartier og symmetri – en sådan uorden fornemmes ikke på Løfflers skitse. Deres placering på hvælvets spejl er dog bibeholdt. Der er heller ikke overensstemmelse mellem Løfflers skitser, Sass’ beskrivelse og fotografiet af interiøret ift. relieffernes motiver. På Løfflers tegning er relieffet Kærlighedens aldre flankeret af hhv. Barndom eller forår, jf. A642, og Manddom eller efterår, jf. A644, mens det ved Sass’ og Schultz’ besøg i 1946 i stedet var flankeret af Manddom eller efterår og Alderdom eller vinter, jf. A64.

Skovgaard, interiør, spisesal

Kuppel- eller spisesalen, som den omtrent har taget sig ud på den tid, hvor Sass og Schultz så og registrerede stedet. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte, ca. 1948.

Man kan sige, at forskydningen fra forår/efterår til efterår/vinter, passede bedre till Puggaard-ægteparrets daværende alder og livssituation, desuden er sommeren som menneskealder- og årstidsmotiv i stedet er blevet integreret i udsmykningen gennem to andre relieffer, nemlig Amor og en svane med drenge plukker frugt, sommeren, jf. A411, der vises som pendant til Amor og Bacchus, Høsten, jf. A413. Foråret/barndommen er dermed kun repræsenteret indirekte i rummet gennem relieffet Kærlighedens aldre, jf. A426, hvor kærligheden i alle livets faser er illustreret. Måske har Løffler oprindelig tænkt sig, at de to øvrige livscyklus-/årstidsrelieffer skulle have været placeret på væggen overfor, dvs. Barndom/Forår og Ungdom/Sommer. Men af uvisse årsager lader disse altså til at være blevet erstattet af en til stedet opfundet frisekombination af tre selvstændige relieffer, nemlig Musikkens genier spiller, jf. A588, Svævende engle, jf. A590 og Musikkens genier synger, jf. A586.

Sass, tegning af Skovgaard, 1946

Else Kai Sass’ tegnede oversigt over spisesalen og det tilstødende drivhus, hvor en gipsafstøbning af relieffet Gratierne lytter til Amors sang, jf. A602, var placeret 1946. Hvornår det er blevet opsat vides p.t. ikke.

Uanset småændringerne har den samlede effekt af rum og værker været som ønsket: et inspirerende miljø for dem, der opholdt sig i det – det fremgår af et brev fra Marie Puggaard til Thorvaldsen, der beskriver moderen, Bolette Puggards brug af rummet:

Hun takker Dem ofte i sit stille Sind naar hun sidder i den saakaldte Cuppelstue og seer fra Staffeliet hen til Deres paa Sjæl og Legeme bevingede Væsener, hun siger, det er Deres Skyld hvis det hun maler bliver godt, da Deres Genius begeistrer hendeXXI.

I et, p.t. ikke nærmere identificeret, sidekabinet blev en version af statuen Merkur som Argusdræber, jf. A5, opsat. Men om det allerede skete på ægteparret Puggaards tid er uvist, ligesom statuens videre skæbne og materiale ikke kendes med sikkerhed i dag. Ifølge SaabyeXXII var der tale om en marmorversion, hvilket underbygges af et ældre fotografi, der viser statuen placeret udendørs (se nedenfor); en placering, der ikke ville være længereværende, hvis det drejede sig om gips. På et tidspunkt er den altså blevet overflyttet til nabohuset Skovhuset, tegnet af Bindesbøll til Orla Lehmann og opført på Skovgaards grund, antagelig omkring 1848-49XXIII og siden atter nedrevet til fordel for etatsråd Wilhelm Hansens Ordrupgaard.

Merkur som Argusdræber, Skovhuset

En version af Thorvaldsens Merkur som Argusdræber, jf. A5, placeret uden for det i dag nedrevne Skovhuset i Ordrup Krat. Statuen er formentlig identisk med den version, der var opstillet i et sidekabinet på Skovgaarden. Dens nuværende placering kendes ikke, ligesom det heller ikke vides i hvilket materiale, den var udført. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte.

Gratierne lytter til Amors sang, Skovgaard

På et endnu ukendt tidspunkt blev denne gipsafstøbning opsat på Skovgaard, muligvis som erstatning for marmorversionen, der blev solgt 1886 til Carl Jacobsen og derfor i dag befinder sig på Ny Carlsberg Glyptotek, inv.nr. MIN 0449. Da Sass og Schultz beså landstedet i 1946 var relieffet opsat i drivhuset. Det er formentlig denne placering, der er fotograferet her. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte, ca. 1948.

Mulige årsager til, at pavillonen forblev på skitseplanet

Praktiske årsager: Mere personlige og/eller politiske årsager:

Oversigt over Thorvaldsen-værker på Skovgaard

Gipsafstøbning Referencefoto Oprindelig placering Nuværende placering
Latona flygter, jf. A458 Latona flygter Kuppelsal [aka spisesal, atelier] Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Diana med sin hind, jf. A459 Diana med sin hind Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Diana overraskes i badet, jf. A460 Diana overraskes i badet Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Aktæon sønderrives af sine hunde, jf. A461 Aktæon sønderrives af sine hunde Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Diana dræber Orion, jf. A462 Diana dræber Orion Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Orion dør, jf. A463 Orion dør Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Chione og Dædalion, jf. A464 Chione og Dædalion Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Amor og Diana, jf. A465 Amor og Diana Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Endymion, jf. A466 Endymion Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950, ny kopi opsat i den flyttede hovedbygning
Nymfe med bue, jf. A467 Nymfe med bue Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Nymfe med bue, jf. A468 Nymfe med pil Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Nymfe og ung pige, jf. A469 Nymfe og ung pige Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Nymfe med fakkel og spyd, jf. A470 Nymfe med fakkel og spyd Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Nymfe med jagtbytte på sit spyd, jf. A471 Nymfe med jagtbytte på sit spyd Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Kallisto, jf. A472 Kallisto Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Atalanta, jf. A473 Atalanta Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950, ny kopi opsat i den flyttede hovedbygning
Meleager, jf. A474 Meleager Kuppelsal, aka spisesal, atelier Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Heros, jf. A475 Heros Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Adonis, jf. A476 Adonis Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Narcissus og Amor, jf. A477 Narcissus og Amor Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Apollon og Daphne, jf. A478 Apollon og Daphne Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Pan og Amor, jf. A479 Pan og Amor Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Kærlighedens aldre, jf. A426 Kærlighedens aldre Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Amor og Bacchus, jf. A408 Amor og Bacchus Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950, ny kopi opsat i den flyttede hovedbygning
Amor vækker Psyche, jf. A431 Amor vækker Psyche Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Barndom eller forår, jf. A642 Barndom eller forår Kuppelsal? NB. optræder kun på Løfflers skitse og er antagelig udeladt i den faktiske udførelse, jf. fotos
Ungdom eller sommer, jf. A643 Ungdom eller sommer Kuppelsal? NB. optræder kun på Løfflers skitse og er antagelig udeladt i den faktiske udførelse, jf. fotos
Manddom eller efterår, jf. A644 Manddom eller efterår Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Alderdom eller vinter, jf. A645 Alderdom eller vinter Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Musernes dans på Helikon, jf. A341 Musernes dans på Helikon Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Amor og Bacchus, Høsten, jf. A413 Amor og Bacchus, Høsten Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Amor og en svane med drenge plukker frugt, jf. A411 Amor med en svane og drenge, der plukker frugt. Sommeren Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Musikkens genier synger, jf. A586 Musikkens genier synger Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Musikkens genier spiller, jf. A588 Musikkens genier spiller Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Svævende engle, jf. A590 Svævende engle Kuppelsal Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Gratierne lytter til Amors sang, jf. A602 Gratierne lytter til Amors sang Endevæg mod syd i drivhusXXVI, uvist hvornår relieffet opsattes her Antagelig ødelagt ved nedrivning af Skovgaard 1950
Marmor (eller gips?) Referencefoto Oprindelig placering Nuværende placering
Merkur som Argusdræber, jf. A5 Merkur som Argusdræber Sidekabinet, uvist hvornår statuen opsattes her, eller præcis hvor sidekabinettet var placeret. Ukendt, formentlig overflyttet til Skovhuset før 1915

Oversigt over Thorvaldsen-værker i lejligheden i Store Kongensgade

Gipsafstøbning Referencefoto Oprindelig placering Nuværende placering
Alexander den stores indtog i Babylon, jf. A503 A503 Spisestuen, Store Kongensgade 62 Store Kongensgade 62
Marmor Referencefoto Oprindelig placering Nuværende placering
De tre gratier lytter til Amors sang, jf. A602 Gratierne lytter til Amors sang Antagelig spisestuen, Store Kongensgade 62. Siden flyttet til Krathuset, Ordrup. Ny Carlsberg Glyptotek, inv.nr. MIN 0449

Uddybning vedr. Thorvaldsen-værker i bylejligheden

At marmorrelieffet Gratierne lytter til Amors sang, jf. A602, var bestemt til at blive opsat i spisestuen, også kaldet salen, i bylejligheden fremgår af et brevXXVII fra Hans Puggaard til Thorvaldsen. Af samme brev fremgår det, at også Alexanderfrisen, jf. A503, skulle opsættes i rummet:

Dette Deres herlige Arbeide have vi bestemt for vores store Sal – men for at det der ej skulle være allene har jeg anmodet Kückler om hos Deres Former at bestille den hele Friese af Alexander Toget hvortil Salens Størrelse netop paßer og hvor dette Mesterværk vil være i et fortræffeligt Lys. Jeg ønsker Friesen overtrukken med en klar Firnis for at afværge Smuds og Støv; og beder den maae følge med Deres uforlignelige Gratier, som jeg sikkert stoler paa at faae med Fregatten. – Vilde De have den Godhed at tale med Deres Former om at levere mig en smuk Afstøbning af Alexander Toget vil han sikkert giøre sig mere Umage.

Desuden fandtes i spisestuen i lejligheden i Store Kongensgade en replik af C.W. Eckersbergs berømte portræt af Thorvaldsen fra 1814 (endnu i Akademiraadets eje og gengivet nedenfor); Puggaards replik af maleriet befinder sig i dag på Ny Carlsberg Glyptotek, inv. nr. MIN 0880.

C.W. Eckersberg: Bertel Thorvaldsen i San Luca Akademiets dragt, 1814

C.W. Eckersberg: Bertel Thorvaldsen i San Luca Akademiets dragt, 1814, olie på lærred, 90×74 cm, Det Kongelige Danske Kunstakademi, Akademiraadet, KS 38.

Maleriet var Hans Puggaards fødselsdagsgave til sin hustru den 7.2.1838. Hendes begejstring for portrættet og dets hovedperson er beskrevet i et brev, dateret 20.2.1838, til Thorvaldsen:

imedlertid kan jeg ikke nægte mig selv den Glæde, at fortælle Dem, at jeg til den 7de. Feb: blev overrasket med et Portrait af Thorwaldsen. Skulde det være nødvændigt at tilføie, jeg er glad ved at kunne see Dem hver Dag! vel er De langt yngere paa Portraittet end jeg nogensinde har seet Dem; – men jeg finder dog Alt hvad jeg lærte at kjende, da jeg saae Dem i det herlige Rom – Eckersberg har malet det, altsaa har jeg ogsaa Glæde af det, som Kunstværk.

References

Commentaries

  1. Oprindelig var der tale om en udflyttergård fra udstykningen af Bernstorff Gods. Se evt. mere om bygningshistorien på Slots- og Kulturstyrelsens liste over fredede og bevaringsværdige bygninger.

  2. Opført hhv. 1798 og 1811 for de to ældste længers vedkommende. For den trejde, endnu delvist bevarede, bygnings vedkommende er det endnu usikkert, hvorvidt Hans Puggaard om- eller nybyggede den. Dens datering strækker sig derfor usikkert over perioden mellem 1811 og tiden kort efter Puggaards køb af ejendommen i 1831, se hertil også Nørregaard Pedersen, op. cit., p. 149-152. Den fjerde og nyeste hovedbygning, der lå i forlængelse af den næstældste mod øst, blev først bygget 1885 af den danske forlægger og ejer af Gyldendal, Frederik V. Hegel (1817-1887); yderligere om- og tilbygget i 1893 af dennes søn, forlægger Jacob Hegel (1851-1918), jf. Eva Maar, op. cit., p. 5. Foto p. 4 øverst i Maars artikel viser dog ikke som angivet den nyeste fløj, men Puggaards hovedbygning.

  3. Se evt. huset på Google Maps her.

  4. Jf. THM Journalnr. 7II, 7/1946 og 7II 6/1948.

  5. Jf. THM Journalnr. 7II, 7/1946 og 7II 6/1948.

  6. Se tegningen her.

  7. Familien ankom til Rom Ultimo oktober 1835 og forlod byen igen 24.4.1836.

  8. Se hertil dagbogsnotat af 2.11.1835. Her har Marie overstreget det, hun først havde skrevet, nemlig: Vi er alle nærved at blive tossede over ham og hans Arbeider, og rettet det til: Moder og jeg er nærved at blive tossede [...].

    At Bolette Puggaard fortsatte med at beundre billedhuggeren fremgår tydeligt af hendes fødselsdaggave i februar 1837, en replik af Eckersbergs portræt af Thorvaldsen fra 1814, jf. nedenfor.

  9. Puggaard fik kopierne efter at have betalt for udfærdigelse af afstøbningsformene, jf. brev af 2.10.1841 fra Ludvig Müller til Comitteen for Oprettelsen af Thorvaldsens Museum, samt Jonas Collins svar på samme af 5.10.1841.

  10. Thorvaldsens beskytterinde og veninde efter hans hjemkomst til Danmark 1838, den danske baronesse Christine Stampe.

  11. Herresædet Nysø på Stampenborg Gods.

  12. Læs evt. mere herom i artiklerne Puggaardske studier og Nørregaard Pedersen, op. cit.

  13. I Thorvaldsens grafiksamling findes bl.a. kobberstik efter nogle af reliefferne fra tårnet, se dem i Samlingerne.

  14. På skitsen er angivet flg. værker af Thorvaldsen: Bertel Thorvaldsen med Håbets gudinde, jf. Nysø1, og reliefferne Gratierne lytter til Amors sang, A601, og Alexander den Stores indtog i Babylon, jf. 503. Desuden ses på hver sin side af indgangen to buster, der formentlig, ifølge også Saabye, op. cit., skal forestille to tænkte portrætter af ægteparret Puggaard.

  15. Læs evt. mere herom i artiklerne Puggaardske studier og En strid om Thorvaldsen og hans eftermæle set gennem to kvinder, samt Nørregaard Pedersen, op. cit.

  16. Torneudtrækkeren, aka Spinario, bronze, 1. årh. f.v.t. Musei Capitolini, Rom, inv. nr. 1186.

  17. Løffler var netop kommet tilbage i januar 1842 efter studieophold i Napoli, Pompeji, Herculanum, Rom fra 1840, jf. Nørregaard Pedersen, op. cit., p. 346, note 206, samt Kunstindex Danmark.

  18. Det er kunsthistorikeren Hanne Nørregaard Pedersens fortjeneste at have dokumenteret salens omfangsrige og imponerende udsmykning, op. cit.

  19. Op. cit. p. 163-164.

  20. Et fotografi af spisestuens udseende omkring 1946, muligvis identisk med dem, der blev optaget under Sass’ og Schultz’ besøg på landstedet inden nedrivningen, jf. ovenfor, befinder sig i Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte. Det kan også ses reproduceret i Nørregaard Pedersen, op. cit., p. 157, fig. 114. Ifølge samme skulle et andet fotografi vise væggen med døren til havestuen, hvor gipsafstøbninger efter Amor vækker Psyche, jf. A431, og Amor og Bacchus, jf. A408, hang på hver sin side af døren. Dette sidste fotografi har ikke kunnet spores.

  21. Jf. brev af Sandsynligvis sommeren 1842 fra Marie Puggaard til Thorvaldsen.

  22. Jf. Saabye, op. cit. p. 94, samt Leo Swane: Blade af en Familie-Krønike, Slægten Swane, Memoire og Breve, XXXIX, udg. af Julius Clausen og P.Fr. Rist, genudgivet i København 1972, p. 158. Erik Lassen: Danske Møbler, København 1958, p. 26.

  23. Jf. Nørregaard Pedersen, op. cit. p. 318-319.

  24. Jf. Committeen for Salg af Gibsafstøbninger af Thorvaldsens Arbeider.

  25. Jf. brev af 5.1.1839 fra Thorvaldsen til Jonas Collin, H.N. Clausen og Just Mathias Thiele. Se også Brun og Fenger, op. cit., p. 22

  26. Se evt. foto af værkets oprindelige placering på Arkiv.dk.

  27. Jf. brev af 20.2.1838.

Last updated 06.09.2019