Stampe var Thorvaldsens veninde og gæstfrie velynder efter hjemkomsten til Danmark i 1838, men hun må allerede mindst én gang tidligere have mødt billedhuggeren i Rom, jf. breve af 31.1.1831 og 15.6.1830.

Det var dog først efter Thorvaldsens tilbagevenden til Danmark 1838, at Christine Stampe for alvor lærte ham at kende. Fra 1839 boede Thorvaldsen ofte på herresædet Nysø ved Præstø hos baronessen og hendes mand, baron Henrik Stampe.

Christine Stampe indrettede et værksted for Thorvaldsen i herregårdens hovedbygning og fik bygget et mindre atelier i Nysøs have. Thorvaldsen udførte her mange af sine sene værker, bl.a. selvportrætstatuen Bertel Thorvaldsen med Håbets gudinde, A771, på Stampes opfordring. Stampe reddede adskillige lermodeller fra den sædvanlige destruktion og fik dem bevaret for eftertiden ved at brænde dem på herregårdens teglværk. I 1926 indrettedes et museum for Thorvaldsen Samlingen på Nysø.

I 1841 ledsagede familien Stampe Thorvaldsen på en rejse gennem Europa til Rom, hvor de opholdt sig i ti måneder, inden turen atter gik til Danmark.

Baronessens betydning for Thorvaldsens produktivitet i de sene år og for Thorvaldsens eftermæle som elskeligt geni er ikke ubetydelig og kommer til udtryk i hendes erindringer om venskabet med Thorvaldsen. Der er i øvrigt intet, der tyder på, at forholdet mellem billedhuggeren og baronessen var andet end venskabeligt.

Venskabsforholdet synes dog ikke at have været uden kurrer på tråden. Thorvaldsens rejse med familien Stampe til Rom i 1841-42 foregik blandt andet med henblik på at tilse nedpakningen af de kunstværker, der i 1842 blev sendt fra Rom via Livorno til Danmark med fregatten Thetis. Fregattens kaptajn C.C. Zahrtmann skrev fra Livorno til sin kone 27.9.1842: “Thorvaldsens Sager ere her, saa at vi i morgen begynde at stuve heraf, men Fatter selv er endnu ikke kommet og kommer vel altsaa neppe; man har sagt mig i Neapel, at han var saa kjed af Baronessen [Stampe] som en Kat af Sennep, og at han først blev munter i Rom, da hendes Afreise var bestemt, samt at hun da flæbede, men han var glad etc.” (Zahrtmann, op. cit.)

Hendes erindringerne blev på grundlag af efterladte optegnelser udgivet af barnebarnet Rigmor Stampe (1850-1923) i 1912.

Hun havde børnene Henrik, Holger, Elise, Christian og Jeanina, foruden de to sønner Jean August Carl Louis Fritz og Christian Emil (1828-1830), der begge døde som små under familiens ophold i Livorno. Thorvaldsen forberedte tilsyneladende 1830 en figur i gips af den afdøde Jean August Carl Louis Fritz; se dennes biografi for mere herom.

Hendes søskende var Susette Schouw, Christian Dalgas, Jean Antoine Dalgas og C. Dalgas.

Hun var faster til Hedeselskabets stifter, Enrico Dalgas (1828-1894) og dennes bror maleren, Carlo Dalgas (1821-1851); begge var sønner af Jean Antoine Dalgas.

Thorvaldsen udførte en portrætbuste af Christine Stampe, A217, under deres fælles ophold i Rom 1842.
Hun er desuden afbildet i relieffet Thorvaldsen hos familien Stampe, A636, som billedhuggeren udfærdigede på Nysø.

Værker på Thorvaldsens Museum

Se Stampe repræsenteret i Samlingerne.

References

• Else Kai Sass: Thorvaldsens portrætbuster, vol. II, København 1963-65, p. 350-360, 375.
• Rigmor Stampe (ed.): Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, København 1912.
• M.K. Zahrtmann: Admiral C.C. Zahrtmann. En Mands og en Slægts Historie, København 1927, p. 147.
• Brev af 15.6.1830 fra J.F. Schouw til Thorvaldsen.
• Brev af 31.1.1831 fra J.A. Dalgas til Thorvaldsen.

Last updated 30.05.2017