Venskabet med Thorvaldsen

Stampe var Thorvaldsens veninde og gæstfrie velynder efter hjemkomsten til Danmark i 1838. De mødte vistnok hinanden første gang 13.8.1820 på herregården Nysø ved Præstø, da Thorvaldsen overnattede dér undervejs på sin rejse til Rom, jf. Rigmor Stampe, op. cit., p. 267. På det tidspunkt var herregården dog den ældre generation Stampes hjem. Christine Stampe og hendes mand, baron Henrik Stampe overtog først Nysø i 1827.

Hun mødte helt sikkert billedhuggeren i Rom under familiens ophold i Italien i 1829-30, jf. breve af 15.6.1830 og 31.1.1831. Familien Stampe rejste til i Italien i egen hestevogn, antagelig med Nysøs kusk Niels Rasmussen ved tømmerne, jf. Stampe, op. cit., p 279.

Det var dog først efter Thorvaldsens tilbagevenden til Danmark 1838, at Christine Stampe for alvor lærte ham at kende. Fra sommeren 1839 boede Thorvaldsen ofte på Nysø hos familien Stampe.

Christine Stampe indrettede et værksted for Thorvaldsen i herregårdens hovedbygning og fik bygget et mindre atelier i Nysøs have. Thorvaldsen udførte her mange af sine sene værker, bl.a. selvportrætstatuen Bertel Thorvaldsen med Håbets gudinde, Nysø1, på Stampes opfordring. Stampe reddede adskillige lermodeller af de værker, Thorvaldsen producerede på Nysø, og fik dem bevaret for eftertiden ved at brænde dem på herregårdens teglværk. I 1926 indrettedes et museum for Thorvaldsen Samlingen på Nysø.

I 1841 ledsagede familien Stampe Thorvaldsen på en rejse gennem Europa til Rom, hvor de opholdt sig i ti måneder, inden hun atter rejste til Danmark.

Baronessens betydning for Thorvaldsens produktivitet i de sene år og for Thorvaldsens eftermæle er ikke ubetydelig og kommer til udtryk i hendes erindringer om venskabet med Thorvaldsen. De blev udgivet på grundlag af efterladte optegnelser af barnebarnet Rigmor Stampe (1850-1923) i 1912, jf. Stampe, op. cit.

Venskabsforholdet synes dog ikke at have været uden kurrer på tråden. Thorvaldsens rejse med familien Stampe til Rom i 1841-42 foregik blandt andet med henblik på at tilse nedpakningen af de kunstværker, der i 1842 blev sendt fra Rom via Livorno til Danmark med fregatten Thetis. Fregattens kaptajn C.C. Zahrtmann skrev fra Livorno til sin kone 27.9.1842: “Thorvaldsens Sager ere her, saa at vi i morgen begynde at stuve heraf, men Fatter selv er endnu ikke kommet og kommer vel altsaa neppe; man har sagt mig i Neapel, at han var saa kjed af Baronessen [Stampe] som en Kat af Sennep, og at han først blev munter i Rom, da hendes Afreise var bestemt, samt at hun da flæbede, men han var glad etc.” (Zahrtmann, op. cit.)

H.C. Andersen, der også var en hyppig gæst på Nysø, karakteriserede Stampes ekspressive gemyt med ordene: “Baronessen varierer i Lune, Alt gaaer med Entusiasme, eller det gaaer slet ikke, vi have haft en 5 å 6 store Kampe, der dog alle ere endte med en smuk Forsoning, for Øieblikket staaer jeg særdeles høit, muligviis fordi jeg reiser overmorgen”, jf. Stampe, op. cit., p. 281-282.
Andersen beundrede dog også Christine Stampe for den tålmodighed, hun viste over for sin mands mange særheder, læs mere herom i Henrik Stampes biografi.

Fra Thorvaldsen til Christine

Til Stampes 46-års fødselsdag 20.4.1843 forærede Thorvaldsen et armbånd fremstillet af billedhuggerens flettede hår monteret i gulddupper og en guldlås, N291. Låsen bærer inskriptionen: “Fra Thorvaldsen til Christine d. 20 April 1843”.

Tilskrevet Falk Wilhelm Henriques: Armbånd af Thorvaldsens hår, 1843
21,5 cm, hår og guld, N291

Stampe var en ivrig samler af billedhuggerens hår, læs mere i artiklen herom.
Armbåndet blev højst sandsynlig udført i 1843 af den københavnske guldsmed Falk Wilhelm Henriques. Smykket kom i Thorvaldsens Museums eje i 1987 fra en efterkommer af Christine Stampe.

Familie

Stampes far, Jean Marc Dalgas (1756-1811) og hendes mor, Maria Franciska Esther Aldebert (ca. 1762-1813) døde, da datteren var teenager. Hun blev derfor først sendt til en onkel i Frankfurt a.M. og siden til sin bror, handelsmanden Jean Antoine Dalgas’ hjem i Napoli, hvor hun fungerede som en slags husholder, jf. Rigmor Stampe, op. cit., p. 271.
Da broderen omkring 1819-20 tog til Danmark for at blive gift med Hanne Stibolt, boede Christine Stampe hos sin anden bror Christian Dalgas, også handelsmand, men i Livorno. Her ankom to rejsende danskere på besøg: J.F. Schouw, som siden blev gift med søsteren Susette Dalgas, og Henrik Stampe, som blev gift den 11. eller 12.2.1820 i Italien med Christine Dalgas – der hersker en smule usikkerhed om, hvorvidt brylluppet fandt sted i Livorno eller Napoli – Rigmor Stampe hævder både det ene og det andet, op. cit., hhv. p. 271 og p. 274.

Ægteparret fik børnene Henrik, Holger, Elise, Christian og Jeanina, foruden de to sønner Jean August Carl Louis Fritz og Christian Emil (1828-1830), der begge døde som små under familiens ophold i Livorno i 1830. Thorvaldsen forberedte tilsyneladende 1830 en figur i gips af den afdøde Jean August Carl Louis Fritz; se dennes biografi for mere herom.

Hendes søskende var Susette Schouw, Christian Dalgas, Jean Antoine Dalgas og C. Dalgas.

Hun var faster til Hedeselskabets stifter, Enrico Dalgas (1828-1894) og dennes bror maleren, Carlo Dalgas (1821-1851); begge var sønner af Jean Antoine Dalgas.

Portræt

Thorvaldsen udførte en portrætbuste af Christine Stampe, A217, under deres fælles ophold i Rom 1842.
Hun er desuden afbildet i relieffet Thorvaldsen hos familien Stampe, A636, som billedhuggeren udfærdigede på Nysø.

Værker på Thorvaldsens Museum

Se Stampe repræsenteret i Samlingerne.

References

• Else Kai Sass: Thorvaldsens portrætbuster, vol. II, København 1963-65, p. 350-360, 375.
• Rigmor Stampe (ed.): Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, København 1912.
• M.K. Zahrtmann: Admiral C.C. Zahrtmann. En Mands og en Slægts Historie, København 1927, p. 147.
• Brev af 15.6.1830 fra J.F. Schouw til Thorvaldsen.
• Brev af 31.1.1831 fra J.A. Dalgas til Thorvaldsen.

Last updated 18.12.2018