Pensionist og enke Øllegaard Lundegaard bad 25.11.1820 Thorvaldsen om økonomisk støtte, da Thorvaldsen var i København 1819-1820. Forbindelsen mellem de to var vistnok den, at Lundegaard på et tidspunkt havde hjulpet eller været venner af Thorvaldsens forældre, jf. breve af 18.9.1838 og 15.5.1843.

Thorvaldsen lovede at støtte Lundegaard med 100 rigsbankdaler om året, som en slags pension. Men, da Thorvaldsen vendte tilbage til Rom i 1820, glemte han alt om sit løfte til den fattige enke. Maleren J.L. Lund lagde 60 rigsbankdaler ud for Thorvaldsen. Han regnede selvfølgeligt med at få dem igen, men det voldte problemer. Thorvaldsen svarede aldrig på Lunds og Lundegaards rykkerbreve. Han havde sandsynligvis for travlt til at tage sig i sagen, fordi han, netop i de år, fik mange nye og store bestillingsopgaver.

Lund forsøgte at udtænke forskellige strategier, hvormed han kunne få sine penge igen. Og han fandt på, at beløbet skulle trækkes fra en betaling, som Thorvaldsen skulle ha’ af Kunstakademiet i København: De havde nemlig bestilt en komplet samling af gipsafstøbninger efter Thorvaldsen værker. Det var rent faktisk prins Christian Frederik, der havde bestilt afstøbningerne i sin egenskab af præses for akademiet. Lund rettede derfor henvendelse til prinsens privatsekretær, Johan Gunder Adler.

Nedenfor Lunds og Adlers forslag til, hvordan Lund og Lundegaard kunne få deres penge fra Thorvaldsen:

• ved at trække dem fra den betaling Thorvaldsen fik af Kunstakademiet for gipsafstøbninger efter hans værker, jf. brev af 21.7.1822 fra J.L. Lund

• ved at trække dem fra de renter, som Christian (8.) Frederik halvårligt betalte til Thorvaldsen i forbindelse med et lån, jf. brev af 6.9.1823 fra Johan Gunder Adler

• ved antagelig at trække dem fra den betaling Thorvaldsen fik af Slotsbygningskommissionen for Bestillingen til Christiansborg, jf. brev af 28.11.1822 fra J.L. Lund

• via fælles venner, der rejste til Rom, jf. breve af 28.11.1822 og 14.12.1823 fra J.L. Lund

Der er noget, der tyder på, at Lundegaard aldrig fik udbetalt det fulde, lovede beløb. Lundegaard døde februar 1824, og da havde hun ifølge brev af 23.3.1824 kun modtaget de penge, som Lund havde lagt ud, nemlig 60 rigsbankdaler. Om Lund til slut fik sit udlæg refunderet vides ikke.

Efter Lundegaards død, udbad hendes døtre, Rasmine Kirchheiner og Caroline Titchen, sig også velgørenhed fra Thorvaldsen, først til en syg bror, dernæst til dem selv, stadig med henvisning til forældrenes kendskab til hverandre i Thorvaldsens ungdom, jf. breve af 26.4.1824, 18.9.1838 og 15.5.1843.

Øllegaard Lundegaard var enke efter oberstløjtnant Nicolay Lundegaard (død ca. 1801).

Referencer

• Dansk Demografisk Database, Folketællingen over København 1787 (som Ollegaard Lundegaard, Assistent Lundegaards Hustrue) og FT-1801 (som Øllegaard Lundegaard, enke og pensionist).

Sidst opdateret 12.03.2018