Bertel Thorvaldsen
Montenero
Rester af rødt laksegl.
Anna Maria Uhden
Rom
Udskrift: à Signora / La sig.a Anna Maria Uhden / Piazza di Barbarrino No 2 / primo piano / àn / Roma
Dateringen fremgår af brevet.
Thorvaldsen beretter, at han er ankommet i god behold til Montenero. Da det er S. Annæ dag, kom han til at tænke på Anna Maria, og han håber, at hun har raset ud, inden han vender tilbage til Rom. I Firenze har han truffet Don Andrea og Pietro Benvenuti og i Pisa Frederik Zoëga. Sluttelig håber Thorvaldsen på godt nyt om Uhden og datteren.
Montenero li 27 Luglio 1813.
Carissima Amica
Il giorno di S. AnnaI alli 26 Luglio siamo arivati sani e salvi a MonteneroII. Sudette giorno di S. Anna mi fa ricordare che io ho una Amica che si chiama Anna Maria, la quale à per vitzio di liticare sempre con meIII, adesso potede strilare quanto volete io non vi sente, e spero che con questa poco di riposa delle mio lontananza vi leverette quella cative custume, e sarete come una pecorella al mio ritorno in Roma, Dio voglese ma io hò un gran dubbio
Ho vedutto a Firenza Sigr Don AndreaIV e Sigr BenvenutiV che vi saluteno ambe due. A Pisa ho parlato con Frederico ZoëgaVI che e ventato uomo e quasi grande come me, e sta molte bene.
Sono tre giorni che ci sente il caldo, par il viagio a quasi sempre piovutto cosi non aviamo soferto ne del Sole ne della polvere, io sono un poco stanco e doglito del viagio, ma sto grazio a Dio bene di Salutte, e spero de sentire le stese de Lei e della cara piccola ElisaVII. State bene scrivetteVIII mi presto salutateme Sig DiteIX e CremaschiX, e tutti che domandeno de vostro amico
Alberto Thorvaldsen
Montenero d. 27. juli 1813.
Kæreste veninde
St. Annæ dag d. 26. juli kom vi raske og i god behold til Montenero. Denne St. Annas dag erindrer mig om, at jeg har en veninde, der hedder Anna Maria, der har den uvane altid at skændes med mig, nu kan De råbe så meget De vil, jeg hører det ikke, og jeg håber, at når jeg således er borte, og De kan hvile Dem en smule, at De aflægger denne slemme vane og ved min tilbagekomst til Rom bliver som et lille lam. Gud give det, men jeg har mine tvivl.
I Firenze har jeg truffet hr. Don Andrea og hr. Benvenuti, som hilser jer begge. I Pisa talte jeg med Federico Zoëga, der er blevet voksen og næsten lige så høj som mig og har det rigtig godt.
Det har været meget varmt i tre dage, men undervejs har det næsten hele tiden regnet, så vi ikke har været plaget af hverken sol eller støv, jeg er lidt træt og medtaget af rejsen, men er gud ske lov rask og håber at høre det samme om Dem og den kære lille Elisa. Hav det godt og skriv snart, hils hr. Dite og Cremaschi og alle, som spørger til Deres ven
Alberto Thorvaldsen
[Oversat af Louis Bobé, op.cit. Let revideret.]
Thorvaldsen blev i løbet af foråret 1813 angrebet af nervefeber, datidens betegnelse for tyfus, se Thiele II, p. 241 og brev af 8.6.1813 fra Ferdinando Mori. Han fik derfor tilbud fra Herman Schubart om et rekreationsophold på Montenero, hvorfra brevet til Anna Maria Uhden blev sendt.
Efter sønnen Carlo Albertos død i 1811 var det kommet til et brud mellem de to elskende, se Bobé, op. cit., p. 69. Alligevel fødte Uhden d. 8. marts 1813 Thorvaldsens datter Elisa. Stampe, op. cit., beretter, at Thorvaldsen stødte datteren fra sig, da han efter sønnens død ikke ville udsættes for et lignende tab. Til Stampe fortalte Thorvaldsen: “Jeg vil ikke attachere mig til Nogen mere; skal jeg leve, skal det være for Konsten alene.” Stampe, op. cit. I nærværende brev og i det følgende af 23.9.1813 til Uhden sender Thorvaldsen dog kærlige hilsner til den spæde Elisa. Thiele II, p. 241, skriver også, at Thorvaldsen gav den lille datter “[...] sin fulde Ømhed og Kiærlighed.”
Brevet vidner om, at stemningen efter Thorvaldsens afrejse var spændt, som det næsten var blevet vane, når billedhuggeren forlod Rom, se brev 10.8.1804 og 17.8.1805 fra Uhden. Dog forsøger Thorvaldsen på humoristisk vis at bløde op, og han håber, at Uhden har raset ud, når han vender tilbage. Bobé op. cit., p. 70, refererer til brevet som værende det eneste, man kender fra billedhuggerens hånd “[…] i hvilket Skæmt og Lune giver sig Luft.” Men også andre breve f.eks. af antagelig 30.8.1810 og bevarede fragmenter af antagelig april 1802 vidner om de to elskendes gensidige ironiske drilleri.
Sidst opdateret 07.01.2013
Den katolske helligdag, hvor man fejrer jomfru Marias mor, Anna. Donald Attwater: The Penguin Dictionary of Saints, Harmondsworth 1965, p. 186.
Muligvis er den følgende association mellem jomfru Marias fromme mor og den stridslystne Anna Maria Uhden, en ironisk kommentar fra Thorvaldsens side.
Familien Schubarts landsted beliggende på Montenero, se evt. referenceartiklen herom.
Thorvaldens forhold til Anna Maria var stormfuldt, se f.eks. brev af 17.8.1805 fra Uhden til Thorvaldsen. Især Thorvaldsens gentagne fravær fra Rom synes at have været grund til flere skænderier og stridigheder mellem de to.
Antagelig en præst og fælles bekendt af Thorvaldsen og Uhden. Denne person er endnu uidentificeret.
Her er antagelig tale om Thorvaldsens ven, maleren Pietro Benvenuti og ikke hans bror Niccola, da Thorvaldsen synes at have kendt Pietro bedst. Under et ophold i Firenze i september 1813, modellerede han da også et portræt af sin ven (originalmodellen kendes ikke, men en marmorbuste antagelig hugget efter Thorvaldsens model findes i San Lorenzo, Firenze).
Georg Zoëgas søn Federico Zoëga.
Thorvaldsens datter Elisa Paulsen.
Fra denne periode kendes kun et brev af 24.8.1813 fra Uhden, men af dette brev fremgår det, at hun skrev et svar tidligere. I brev af 23.9.1813 takker Thorvaldsen da også for Uhdens to breve.
Sandsynligvis den hr. Titta, som både Uhden og Thorvaldsen senere nævner, jf. brev af 24.8.1813 og 23.9.1813. Navnet er en diminutiv-form af Giambattista. Hr. Titta var en fælles ven af Thorvaldsen og Uhden, som tog sig af Anna Maria, når Thorvaldsen var bortrejst. Denne person er endnu ukendt.
Kunsthandleren Angelo Cremaschi. Mens Thorvaldsen var bortrejst, betroede han Uhden og den lille Elisa i Cremaschi-familiens varetægt. Ifølge Uhden forsømte Cremaschi dog denne opgave, jf. brev af 24.8.1813.