Arkivet, Thorvaldsens Museum

Resumé

Thorvaldsen skrev dette brev til Anna Maria Uhden kort efter sin ankomst til Montenero, hvor han vanen tro tog på et sommer- og rekreationsophold væk fra Roms usunde luft, se evt. referenceartiklen Montenero. I den bevarede korrespondance mellem Thorvaldsen og Uhden er der et spring på fem år fra 30.8.1805 indtil dette brev blev skrevet. Dette skyldes formentlig den manglende overlevering af brevene snarere end en pause i brevskrivningen. I mellemtiden havde Thorvaldsen og Uhden fået sønnen Carlo Alberto, som billedhuggeren holdt meget af. Stampe op. cit., beretter, hvordan Thorvaldsen hver aften begav sig hen til Anna Maria for at se til sin søn. Ifølge Bobé op. cit., p. 68 vidner linjerne da også om den gode stemning, der herskede mellem Thorvaldsen og Uhden efter sønnens fødsel i 1806. Af de breve til Uhden, som er bevaret, er dette da også det mest kærligt-drilske Thorvaldsen har skrevet.
Derudover adskiller brevet sig fra de foregående breve til Anna Maria ved et ændret skriftbillede. Skriften synes mere omhyggelig nedprintet, hvilket kan give indtryk af en anden, pænere hånd, dog har de enkelte bogstaver en stor lighed med Thorvaldsens skrift. Muligvis har Thorvaldsen gjort sig særlig umage med et skrive et kærligt brev til elskerinden. Brevet er da også skønnet skrevet af Thorvaldsen selv; dels på baggrund af det intime indhold, som det er svært at forestille sig, at billedhuggeren skulle have sat en anden til at forfatte; dels på grund af sproget, som med stavefejlene og de grammatiske fejl, har en stor lighed med sproget i billedhuggerens andre italienske breve.
I brevets laksegl er trykt et motiv forestillende en løve, som glubsk kaster sig over en hjort. Når man tager brevets indhold i betragtning er motivet med dets erotiske undertoner sandsynligvis ikke valgt tilfældigt blandt Thorvaldsens gemmer, men kunne være en dristig, hemmelig besked til elskerinden. I antiksamlingen på Thorvaldsens Museum findes signetringen med gemme-motivet Løve, som angriber hjort bagfra, I1322, som billedhuggeren har trykt i lakken.
Brevets nederste højre hjørne, der antagelig rummede Thorvaldsens underskrift, er klippet af, det vides ikke af hvem. Muligvis har man været interesseret i at gemme den berømte billedhuggers signatur. I et brev af 5.2.1825 beskriver P.O. Brøndsted, hvordan Thorvaldsens autograf blev en efterspurgt vare: “Naar Du engang i denne Verden skriver mig to Ord til da send mig paa tre smaa octavblade blot følgel: Ord: “j’ai l’honneur de Vous envoyer une epreuve de mon écriture. Thorvaldsen.” – Her er et Art af Galenskab efter at faae berømte Mænds Haandskrifter.”

• Louis Bobé, Thorvaldsen i Kærlighedens Aldre, København 1938. Oversættelse gengivet p. 68-69.
• Rigmor Stampe (ed.): Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, København 1912, p. 98.