Bertel Thorvaldsen
Montenero
Rødt laksegl med motiv Løve, som angriber hjort bagfra, I1322.
Anna Maria Uhden
Rom
Udskrift.: a la Signora / Sigra Anna Maria Udhen / a Roma
Brevet er af Thorvaldsen dateret 3.8.1810, men dette er sandsynligvis en skrivefejl, og den korrekte dato er formentlig 30.8.1810. Datoen er tæt sammenskrevet og A’et i “Agust” kan i brevet let være blevet læst som et 0.
Af Thorvaldsens rejsepas udstedt i Rom 8.8.1810 fremgår det, at han rejste til Montenero over Firenze, og at han opholdt sig i Firenze 22.8.1810. Han kan derfor tidligst være ankommet til Montenero efter denne dato. Hvis brevets korrekte datering er 30.8.1810 stemmer dette godt overens med Thorvaldsens meddelelse i brevet om at, at han har opholdt sig på Montenero et par dage.
Bobé, op. cit., p. 68, som ikke hæfter sig ved uoverensstemmelsen mellem brevdateringen og tidspunktet for billedhuggerens rejse, skriver, at Thorvaldsen ankom til Montenero 27.8.1810, hvilket der dog ikke findes dokumentation for.
Thorvaldsen er vel ankommen til Montenero efter en rejse, der er trukket ud på grund af dårligt vejr. Han beder om nyt om sin søn og meddeler Uhden, at Høyer kan overbringe ham hendes brev. Efter d. 10. september rejser han mod Rom igen. Brevet afsluttes med hilsner til familie og venner.
Montenero li 3 Agust 1810
Carisima Amica!
Dopo di essere stato obbligato di tratenermi molte tempo per la Strada per motivo del gran Cativo tempo che abiamo avutto sono alfino arivato quaI poco giorni fà, e sto Grazie a Dio benne di Salute, e Spero di sentire le Stese buone nuove di sue StematisemaII Perzona, e il genmacoIII. fattemi il piasere di ScrivermiIV Due riche e Sigr HøyerV penserà di mandarmene. Subito dopo le 10 SettembreVI io partirro di quà per la volte di Roma, Forse con il CorieroVII per vedere Vostra gruniagiaVIII più presto. State bene e Salutatemi AngiulaIX e ChetinnaX e tutti le amisi, date un bagio a CarlusXI, che io vi rendo subido il mio ritorno a Roma
Montenero d. 3. august 1810
Kæreste veninde!
Efter at have været nødt til at opholde mig længe under vejs, på grund af det meget dårlige vejr, som vi har haft, er jeg endelig kommet hertil for få dage siden, og er gud ske lov ved godt helbred, og håber også at høre samme gode nyhed fra Deres højtærede person, og fra “il genmaco”. Gør mig nu den glæde at skrive et par ord til mig og hr. Høyer kan sørge for at jeg får brevet. Straks efter den 10. september rejser jeg herfra til Rom, måske med ilpost, for desto hurtigere at se Deres stygge tryne igen. Hav det nu godt, og hils Anguila og Chetinna, og alle venner, giv Carlus et kys, som jeg skal give Dem igen straks efter min tilbagekomst til Rom
[Oversat af Øjvind Andreasen. Revideret.]
Thorvaldsen skrev dette brev til Anna Maria Uhden kort efter sin ankomst til Montenero, hvor han vanen tro tog på et sommer- og rekreationsophold væk fra Roms usunde luft, se evt. referenceartiklen Montenero. I den bevarede korrespondance mellem Thorvaldsen og Uhden er der et spring på fem år fra 30.8.1805 indtil dette brev blev skrevet. Dette skyldes formentlig den manglende overlevering af brevene snarere end en pause i brevskrivningen. I mellemtiden havde Thorvaldsen og Uhden fået sønnen Carlo Alberto, som billedhuggeren holdt meget af. Stampe op. cit., beretter, hvordan Thorvaldsen hver aften begav sig hen til Anna Maria for at se til sin søn. Ifølge Bobé op. cit., p. 68 vidner linjerne da også om den gode stemning, der herskede mellem Thorvaldsen og Uhden efter sønnens fødsel i 1806. Af de breve til Uhden, som er bevaret, er dette da også det mest kærligt-drilske Thorvaldsen har skrevet.
Derudover adskiller brevet sig fra de foregående breve til Anna Maria ved et ændret skriftbillede. Skriften synes mere omhyggelig nedprintet, hvilket kan give indtryk af en anden, pænere hånd, dog har de enkelte bogstaver en stor lighed med Thorvaldsens skrift. Muligvis har Thorvaldsen gjort sig særlig umage med et skrive et kærligt brev til elskerinden. Brevet er da også skønnet skrevet af Thorvaldsen selv; dels på baggrund af det intime indhold, som det er svært at forestille sig, at billedhuggeren skulle have sat en anden til at forfatte; dels på grund af sproget, som med stavefejlene og de grammatiske fejl, har en stor lighed med sproget i billedhuggerens andre italienske breve.
I brevets laksegl er trykt et motiv forestillende en løve, som glubsk kaster sig over en hjort. Når man tager brevets indhold i betragtning er motivet med dets erotiske undertoner sandsynligvis ikke valgt tilfældigt blandt Thorvaldsens gemmer, men kunne være en dristig, hemmelig besked til elskerinden. I antiksamlingen på Thorvaldsens Museum findes signetringen med gemme-motivet Løve, som angriber hjort bagfra, I1322, som billedhuggeren har trykt i lakken.
Brevets nederste højre hjørne, der antagelig rummede Thorvaldsens underskrift, er klippet af, det vides ikke af hvem. Muligvis har man været interesseret i at gemme den berømte billedhuggers signatur. I et brev af 5.2.1825 beskriver P.O. Brøndsted, hvordan Thorvaldsens autograf blev en efterspurgt vare: “Naar Du engang i denne Verden skriver mig to Ord til da send mig paa tre smaa octavblade blot følgel: Ord: “j’ai l’honneur de Vous envoyer une epreuve de mon écriture. Thorvaldsen.” – Her er et Art af Galenskab efter at faae berømte Mænds Haandskrifter.”
|
|
Løve som angriber hjort bagfra, Tidligst 30 f.Kr. - Senest 200, inv.nr. I1322 |
Sidst opdateret 23.02.2022
Dvs. familien Schubarts landsted på Montenero, se evt. referenceartiklen herom.
Dvs. stimatissima.
Af Bobé, op. cit., p. 68 oversat “den lille stump ”. Ordet er antagelig en form af germe, frø, som metaforisk kan betyde søn.
Der kendes ikke noget svarbrev fra Uhden.
Den danske maler C.F. Høyer.
Thorvaldsens hjemkomst til Rom blev knap så tidlig som lovet. Thorvaldsen rejste først til Firenze, hvor han gjorde et kort ophold. 25.9.1810 indstempler han her sit pas for at gøre tilbagerejsen mod Rom, se Thorvaldsen-kronologien.
Postvognen til Rom, som også medbragte passagerer. Postbefordringstiden Montenero-Rom var ca. 3-5 dage, se referenceartiklen Postekspeditonstider, men for rejsende, der blev nødt til at gøre ophold undervejs, måtte der sandsynligvis lægges flere dage til. Først senere blev transporten med hestevogn systematiseret, og efter 1832 kunne man med diligence fra Rom f.eks. nå den toskanske grænse ved Radicofani på 14 1/2 time og Bologna på 51 timer, se F. Bartoccini, Roma nell’Ottocento. Storia di Roma Vol XVI, Bologna 1985, p. 50.
Dvs. Deres stygge tryne. Udtrykket skal ikke forståes bogstaveligt, men er af Thorvaldsen brugt kærligt og drillende.
Uhdens søster Angela Magnani.
Her menes muligvis Christina. Som det fremgår af denne hilsen var personen en fælles bekendt af Thorvaldsen og Uhden, og har måske være i familie med Uhden. Personen er endnu ikke identificeret.
Thorvaldsens søn Carlo Alberto.