Paris. hotel de l’Orient rue de Marvaux No. 9. 5te. Februar 1825.
Elskte Ven,
Det var længe mit Forsæt at skrive Dig til men – l’homme propose, dieu dispose – under mit Ophold i Engeland fik jeg saa Meget at [tage] vare paa, at see og lære at min Brevvexling maatte lide derunder, enddog imod min Villie. Jeg forlod London det gamle Aars sidste Dag og kom hid tilbage netop i Dag 4 Uger: den 5te. Januar. Der tilbyder sig omsider en sikker Lejlighed til at fremsende de Æginetiske Tegninger som Du kjærligen vil sørge for hos Marchetti (Den pavelige Nunzio her tilbyder sig høfligen at ville besørge denne Pakke paa det Sikkreste) og jeg vil først sige det Fornødne om bemeldte Tegninger og Pakkens øvrige Indhold for paa anden Halvdeel af dette Blad at fortælle Dig lidt om Engeland som helst, ogsaa om Tingene hertil lands.
Du vil finde i Pakken:
1) Femten Blade af de Æginetiske Figurtegninger (udførte af Podio) – Hav den Godhed hulde Ven, uopholdelig at afslutte Contract paa mine Vegne med Marchetti som, ifølge tidligere Brev fra vor kjære Freund, har erklæret sig villig til at udføre paa bedste Maade den hele Samling for den Priis og i den Tid han først yttrede hos mig og i din egen Nærværelse, nemlig for 800 Scudi og i en Tidsrum af 8te. Maaneder. Naar hr: Marchetti udfører mig denne mærkværdige Samling nøjagtigen efter Tegningerne og i samme Behandlingsmaade som den smukke qvindelige Torso fra Karthæa hvilken han allerede har stukken for første Afdeling af mit Værk og naar han kan levere mig denne Samling fuldendt ved dette Aars Udgang eller endog til Februar 1826 da er jeg vel tilfreds og tilbyder ham endydermere, naar Du er tilfreds med Udførelsen, en Douceur af 20 Scudi mere end de accorderede 800. Men hr: Marchetti maatte strax erindres om at her endnu mangle de to smaa qvindelige Figurer paa Templets Acroterier, hvilke jeg i London laante Cockerell og som jeg selv i Efteraaret skal medbringe og levere Marchetti.
I Henseende til Pladernes Form og Størrelse da er følgende af Vigtighed at mærke: Du seer Formaten af mit Værk af det Halvark Kobbertrykpapir som jeg har vedlagt og paaskrevet Format. For at passe det ved Trykningen at hver Figur med sin tilsvarende Contur netop kommer i Midten paa Arket saaledes som jeg paa Formatprøven har skrevet Figur og tilsvarende Omrids, bliver det bedst at den udførte Tegning og den tilsvarende Contur ikke bringes tilsammen paa een Plade men udføres hver paa sin særskilte Plade af lige Størrelse saaledes som jeg har angivet samme ved et vedlagt Qvartblad paaskrevet med følgende Ord: Størrelsen af enhver af de 30 Kobberplader /: for de to smaa Acroteriefigurer, som jeg selv bringer til Rom, kunne vi let tilsammen vælge den passende Størrelse for Kobberet :/ – Ved Udførelsen af de ti af disse 15 Figurer (altsaa paa de 20 Kobberplader) bliver naturliviis Retningen saaledes at Figurens Hoved og Fødder komme i den større Linie af Kobberets Højde som jeg paa Qvartbladet, der afgiver Størrelsen af Kobberet, har antydet med en Blyantslinie |, men for at beholde samme Retning af Figurens Hoved og Fødder og for at benytte Kobberets største Højde til de liggende Figurers største Linie bliver det fornødent ved de fem Figurer No. 1,2,3,4 og 14 (altsaa paa 4 Plader) at dreje Pladen om og udføre Figuren saaledes at Linien | som ellers er Pladernes Højde bliver disse 4 Pladers Brede nemlig efter denne Retning –- hvilket hr: Marchetti strax vil indsee Jeg har desuden mærket disse 5 liggende Figurer (No. 1,2,3,4 og 14) med et dobbelt Blyantkors paa Tegningernes øverste Hjørner. – Det er ogsaa af største Vigtighed at beagte at Kobberet vælges fortrinlig godt. Jeg er fortvivlet over det yderst slette Kobber Bottelini uforsvarligen valgte til Udførelsen af de to Bronzegruper fra Siris som Riepenhausen tegnede. Det elændige Kobber er Skyld i at vi neppe kunne aftrække 600 end sige 1600 Exemplarer som jeg behøvede. Jeg betaler gjerne Kobberet til den Æginetiske Samling blot Marchetti vælger det bedste, helst af Engelsk Fabrik. Det er at faae i Rom, thi Stackelberg og jeg kjøbte engang et par Plader tilsammen men han skaffede det og jeg veed ikke ret hvor vi faa det. – Udfør mig denne Sag paa bedste Maade, elskte Thorwaldsen, og ved den kjære Freunds Hjelp hvis han er i Rom (jeg veed det ej og derfor tilskriver jeg ham ej denne Gang) –
2) Fremdeles indeholder Pakken en plique let sammenlagt med en Silkesnor og Paaskrivt til Br. Stackelberg (et Par Vasetegninger som maaskee ville være ham velkomne) og et lille Brev til denne Ven. Herved er blot at mærke at hvis Stackelberg ikke er i Rom da bør de to Tegninger, omfattede med den grønne Silketraad, ikke sendes ham efter men blive i din Forvaring, bedste Thorvaldsen. Brevet vil maaskee Linkh bedst vide Middel til at sende ham, hvis Stackelberg endnu skulde være paa Sicilien eller overhoved uden for Rom.
3) En Pakke lille Plique og et Brev til hr: v: Reinholdt. Hils denne elskværdige Familie hjertelig fra mig. Da jeg maatte skrive Hr. v. Reinholdt til i Anledning af en lille Affaire jeg havde i Holland, og Lejligheden er god, saa vedlægger jeg i pliquen, nogle faa Engelske Carricaturer som maaskee kunne more dem og Dig med.
4) Fremdeles vil Du finde i Pakken 10 Exemplarer af min her og i Engeland udgivne prospectus som Du ville give til hvem Du lyster. Vil nogen subscribere – tant mieux! Paaskriver Nogen sit Navn hos Dig, da send mig Planen tilbage henad Foraaret.
Jeg bemærker endnu inden jeg forlader Affaireskriveriet: at der fra Stuttgart af for en rum Tid siden sendtes Dig, for min Regning, 400 Scudi, hvilke ere for Marchetti. Jeg skal i næste Foraar enten i Maj eller senest i Juni Maaned sende Dig Vexel eller Anviisning for 1400 Scudi af hvilke de 1000 Scudi ville blive for Dig selv og de øvrige 400 for Marchetti hvis han, inden min Ankomst til Rom i Efteraaret, skulde ønske flere Penge af den anordnede Sum.
Nu Noget om andre Ting:
Jeg befinder mig vel men svarlig plaget med alskens Ting Udgivelsen af mit literaire Arbejde Vedkommende. De første to livraisons afleveres i Trykkeriet i Mars og kunne udkomme i Maj her og i Engeland. En Engelsk Udgave blev absolut fornøden om jeg skulde haabe at remboursere mig selv meget betydelige Udgivter som især de mange Kobberplader, som her udføres, aarsage. Denne Sag var den ene af de Aarsager som bevægede mig til at gaae til Engeland afvigte Sommer, den anden var at benytte for mit Studium saa Meget som mueligt de Samlinger, især af antike Konstværker, som ere i London, deels i British Museum, deels i privat private Besiddelse. Begge disse Hensigter har jeg godt opnaaet, den første især fuldkommen da en formuende og flink Boghandler i London, hr. Whittaker, har forenet sig med mig til Besørgelse af en Engelsk Udgave hvilken vil dække de vigtigste Udgivter for dette Foretagende. Denne Sag forpligter mig til snart igjen, jeg tænker sidst i April eller i Begyndelsen af Maj at vende tilbage til London hvorfra jeg i Maj eller senest i Junij igjen skal tilskrive Dig og sende Dig Anvisning paa de 1400 Scudi. Det Øvrige faaer Du ikke førend lidt længere hen ad Sommeren. Jeg haaber at være i Danmark i August Maaned og at være tilbage i Rom inden Vinteren.
Skulde jeg fortælle Dig endog blot det Vigtigste af Hvad jeg har havt den Lykke at erfare i de 4 a 5 Maaneder jeg var i hiint herlige Land (som helst i London selv i Oxford eller Cambridge) da maatte jeg skrive en Bog – hvortil jeg ej har Tid da jeg har en anden Bog at skrive. Kun dette: Engeland er, fast overalt hvorhen man vender sig til øst og Vest mod Syd og Nord, en continueret hæget og plejet og ziirlig Have bugnende med alle Frihedens, Nationalmodets, Industriens og Rigdommens Velsignelser. Hvem som kommer til Engeland med aabne Øjne og siger Andet ham siger jeg: “min kjære hr. Hans Christofersen han er ma foi en Nar” (eller maaskee en Slyngel – thi dette Sidste var ofte Tilfældet med det elændige franskadelige Emigrant-pak som levede i Engeland et Decennium og længere uden at see og lære det Allermindste og uden at hige efter Andet end deres efter tabte, skammelige, himmelskrigende Emolumenter og det franske Folks Trældom og Elændighed hvorved de mæskedes og som de nu igjen ved al muelig Underfundighed og Intrigue, og i Ledtog med de meest forhærdede Jesuiter og samvittighedløse Kjæltringer, forarbejde af al Magt – ej seende, enddog det er aabenbart for alle os andre, at Enden paa alle disse nye Rænker vil blive ikke som de ville, men vor Herre ej vil, at skrue os vor Tidsalder et halvt Aarhundrede tilbage, men at Frankrig atter vil styrtes i et Svælg af Blodbad og Forvirring som maaskee vil ryste vor Verdensdel i sin Grundvold)
En stor Lykke for Engeland under de nærværende Forhold er det nu vist nok at det Ministeriet, hvorpaa Canning har saa vigtig Indflydelse, klogelig agter paa Tidernes Tegn og hylder Folkets vigtigste Interesser (skammelig opgivne under Castlereaghs Ministerium) som Politikens eneste Formaal; herfra nu og Erkjendelsen af de Americanske Stater, en Mesure som her ibl. alt Ultrapakket har gjort en Susurro over al Maade. Men Du skal see hvor spagfærdigen de høje Herrer her og andensteds dog til Slutning ville lade sig Engelands mægtige Regjærings Adfærd gefalde; som helst da de klogere ibl. de høje Herrer nok indsee hvor lidet Guld det vilde koste Engeland at bringe det meget brændbare Stof som ulmer paa Continenten, til at bryde ud i lys Lue ikke blot i Spanien og i Italien men ogsaa her og i Tyskland – Jeg faaer ej Tid til Mere denne Sinde. Naar Du engang i denne Verden skriver mig to Ord til da send mig paa tre smaa octavblade blot følgel: Ord: “j’ai l’honneur de Vous envoyer une epreuve de mon écriture. Thorvaldsen.” – Her er et Art af Galenskab efter at faae berømte Mænds Haandskrifter.
Hils den kjære Freund, hvis han er i Rom, Thiele, Tenerani, Riepenhausen un duplo, Wagner &c &c –
fra Din trofaste Brøndsted.
p.s. Glem ej at hilse de gode Buti’s fra mig. Dersom Hillerup endnu er i Rom da siig ham at jeg sikkerlig skal udføre hvad han skrev om naar jeg kommer til Danmark. Jeg skriver ham ej til fordi jeg umueligen kan troe at han endnu er i Rom. Hans Brev var af September Maaned men jeg fik det først her for 4 Uger siden.