Hans Puggaard
København
Rødt laksegl med våbenskjold med initialerne HP. Under skjoldet et skriftbånd med inskriptionen: Virtute et Labore; over skjoldet antagelig en fugl.
Poststempler: T.T. HAMBURG 21. Dec. 41. og [AUGSBURG] 26 DEC. 1841. og DIREZIONE DI ROMA 3 GEN. 42. Mht. til stemplet fra Augsburg: Bynavnet lader sig ikke tyde, men stemplet er meget tæt på Augsburg-stemplet på brev af 24.12.1841.
Bertel Thorvaldsen
Rom
Udskrift: A Monsieur / Monsieur Albert Thorwaldsen / aux soins de Mr Kolb / Consul de Würtemberg & / Rome / Italie
franco / frontiers
Dateringen fremgår af brevet.
Puggaard fortæller, at der er holdt rejsegilde for Thorvaldsens Museum, der nu er under tag. Han og nogle få andre har festligholdt lejligheden privat, da Jonas Collin ikke var tilhænger af en offentlig fejring. Puggaard sørgede for, at også arbejderne fik noget at fejre dagen for. Han beretter desuden, at spisestuen i familiens lejlighed er færdigindrettet og afstøbningen efter Thorvaldsens frise Alexander den Stores indtog i Babylon, jf. A503, opsat. Familien har det i store træk godt og vil gerne høre nyt fra Thorvaldsen selv.
Kiøbenhavn 18 Decb 1841
Kiære Thorwaldsen
Det glæder mig at kunde underrette Dem om at Deres Museum i DagI er kommet under Tag – hvortil vi intet Haab havde for en Maaned siden da Vinteren begyndte temmelig stræng; men det usædvanlig milde Veir paa den senere Tid har fremskyndet Arbeidet og ved al mulig Anstrængelse er det lykkedes at faae Deres Huus fra oven, beskyttet mod Snee og Regn – som i vores Clima er meget vundet. – I denne glædelige Anledning vilde ClausenII og jeg have foranstaltet en lille Høitidelighed som skulde have bestaaet i at ComittensIII Medlemmer – Deres Venner og Beundrere havde været samlede ved Museet da Krandsen blev heiset – en Sang passende til den festlige Leilighed afsiunget af den academiske Forening o.s.v. men CollinIV var ikke for detV – og vi have saaledes i al Stilhed feiret Dagen mellem os selv: de danske KunstnereVI som have været i Rom spiste hos os til Middag tillige med Clausen og nogle andre – vi erindrede saavel Dem som Deres Museum i Champagner og glædede os ved snart igien at see Dem iblandt os. Min KoneVII havde ladet binde en uhyre stor KrandsVIII som var Tagets fornemste Prydelse; ArbeidsfolkeneIX havde faaet nogle Dele hver at giøre sig tilgode for og ved Deres Reise Gilde vil Deres Sundhed ej blive glemt. – Næst efter denne Efterretning troer jeg det vil fornøye Dem at høre at vores SalX nu omsider er færdig og at Deres Alexander TogXI tager sig gandske fortræffeligt ud; alle beundrer det herlige Arbeide som ej sidde høyere end at man i Magelighed kan studere det Hele og Enkelthederne i denne herlige Composition.
Min Kone har paa den senere Tid liidt af sin sædvanlige Svaghed men i det hele taget har hun været bedre denne Vinter end hun pleier som maa tilskrives det usædvanlig milde Veir – hun og MariaXII hilse Dem kiærligst tilligemed mine SønnerXIII og den lille tilkommende SvigerdatterXIV.
Det er vel forgiæves at bede Dem skriveXV os til hvorledes De egentlig har det, da vi af Aviserne see at De længe har liidt af Forkiølelse; det vilde berolige og glæde os at faae nogen directe Efterretning om Deres Befindende og om vi kunde vente at see Dem til ForaaretXVI, som Rygtet siger. – Min forbindligste Hilsen til Frue StampeXVII og Deres øvrige Reise SelskabXVIII – KolbXIX ej at forglemme. Glædeligt Nytaar fra os alle – at De maa leve vel og fornøyet og snart være hos os igien
Deres stedse hengivne
HC Puggaard
à la hôteXX efter Bordet
[Tilføjet påskrift med anden hånd på “kuvertens” bagside:] Venskabelig hilsen fra A HageXXI
|
|
Alexander den Stores indtog i Babylon, marts 1812 - juni 1812, inv.nr. A503 |
Sidst opdateret 02.09.2019
Rejsegildet for Thorvaldsens Museum fandt netop sted denne dag 18.12.1841.
Dvs. den danske teolog og politiker H.N. Clausen, der som Puggaard var medlem af bestyrelsen for Comitteen for Oprettelsen af Thorvaldsens Museum.
Dvs. Comitteen for Oprettelsen af Thorvaldsens Museum.
Dvs. den danske embedsmand Jonas Collin.
Hvorfor Collin ikke ønskede den af Puggaard foreslåede festligholdelse, vides p.t. ikke. Der havde kort forinden været en uoverensstemmelse mellem Puggaard og Collin vedr. aftalevilkårerne for nogle gipsafstøbninger efter Thorvaldsens værker; måske har dette spillet ind. Se hertil breve af hhv. 2.10.1841 og 5.10.1841.
En anden grund, mere dybtliggende grund kunne være et faretruende politisk element i Puggaard-familiens fejring, jf. kommentaren til Krands nedenfor. Man kan forestille sig, at embedsmanden Collin ift. kongemagten har været bekymret for de tydelige liberale idealer, som fejringen også blev et udtryk for. Collin skrev selv et kortfattet brev til Thorvaldsen om rejsegildet 18.12.1841.
Dvs. de danske kunstnere, der havde opholdt sig i Rom på samme tid som familien Puggaard 1835-1836, se hertil Saabye, op. cit. Et tegnet gruppeportræt af danske kunstnere i Rom 1836 sammen med Puggaards hustru, Bolette Puggaard, er afbildet p. 76. Tegningen er udført af Ditlev Blunck.
D. Blunck: Bolette Puggaards stambogsblad, 1836, blyant på papir, 200×274 mm, privateje.
Puggaards hustru, Bolette Puggaard.
Hvad Hans Puggaard ikke nævner her er, at Bolette Puggaard også sørgede for, at den franske trikolore, et symbol på frihed og lighed, vajede fra toppen af museet denne dag. Se hertil datteren Marie Puggaards brev om samme begivenhed til Thorvaldsen af Sandsynligvis sommeren 1842.
Omtalen af, at også arbejdsfolkene fik del i overfloden i anledning af rejsegildet, afspejler formentlig både Puggaards og Thorvaldsens idealer om et mere lige og demokratisk samfund. Arbejdere, der fragter Thorvaldsens værker til museet, optager også en væsentlig del af felterne på den frise, der efterfølgende kom til at pryde museets ydre. Både Thorvaldsen og Puggaard kom selv oprindelig fra små kår, jf. deres biografier.
Dvs. spisestuen i Puggaard-familiens lejlighed i Store Kongensgade 62 i København.
Dvs. en gipsafstøbning af Thorvaldsens berømte frise Alexander den Stores indtog i Babylon, jf. A503, oprindelig udført til Palazzo Quirinale i Rom.
Dvs. datteren Marie Puggaard, der overfor Thorvaldsen brugte den italienske variant af sit navn, Maria.
Dvs. Rudolph Puggaard (1818-1885) og Christopher Puggaard (1823-1864).
Dvs. Casperfine Andresine (Signe) Andréa, adopteret Brandt (1824-1897). Hun blev gift i Stege 19.7.1843 med Rudolph Puggaard. Hun ses som den yngre fru Puggaard på Thorvaldsens Museums facadefrise, siddende i båden i felt nr. fem på kanalsiden.
Denne opgivende konstatering skyldes, at Thorvaldsen var kendt for nødig at skrive breve, primært pga. sin ordblindhed. Se hertil referenceartiklen Thorvaldsens tale- og skriftsprog.
Thorvaldsen forlod først Rom for at rejse til Danmark den 5.8.1838.
Dvs. baronesse Christine Stampe, der med sin familie ledsagede Thorvaldsen under billedhuggerens sidste ophold i Rom 1841 – 1842. Stampe forlod dog Rom før Thorvaldsen, nemlig den 6.6.1842.
Med på samme rejse var baron Henrik Stampe, ægteparrets tre yngste børn Elise, Christian og Jeanina Stampe”, samt kusken Niels Rasmussen, tjenestepigen Marie Høbye og en p.t. ikke nærmere identificeret huslærerinde eller barnepige frk. A. Winckler, der omtales i Rigmor Stampe (ed.): Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, København 1912 p. 127, 135, 138, 152, 157, 158 og 292.
Dvs. den tyske handelsmand, konsul m.m. Karl von Kolb.
Dvs. “For værten”, formentlig i denne sammenhæng forstået som en skål eller anden hyldest til Thorvaldsens ære.
Formentlig Puggaards svoger, dvs. den danske konsul og politiker Alfred Hage.