Johan Jacob Ekman
Firenze
Brevet har været lukket med et rødt lakstempel. Dette viser et skjold med et bevinget anker og herover bogstaverne C H A. Brevet må derfor være lukket med rejsekammeraten Anckarsvärds segl, hvilket bekræftes af, at også Anckersvärd 10.3.1801 har skrevet et brev til Thorvaldsen lukket med dette segl.
Bertel Thorvaldsen
Rom
Udskrift: All’Ill[ustrissi]mo Sig. / Sig. Bernardo Thorwaldsen / Danese / Roma / Alla LocandaI del Sig. / Vincenzio Rössler nella / Strada Condotti.
Dateringen fremgår af brevet.
Ekman har modtaget de ting, som han glemte i Rom og undrer sig over ikke samtidig at have modtaget brev fra Thorvaldsen. Han frygter, at et brev er gået tabt. Ekman beder Thorvaldsen sende yderligere nogle glemte ting samt, hvis den er færdig, en afstøbning af den buste, som Thorvaldsen har modelleret af ham. Ekman beder Thorvaldsen hilse kunstneren Kauffmann og samtidig bede ham sætte produktionen af en bestilt skulptur i bero. Ekman og rejsekammeraten Anckarsvärd vil dagen efter rejse til Bologna, hvorefter vil de ad vandvejen fortsætte til Venedig, hvor Ekman håber at høre nyt fra Thorvaldsen. Han sender hilsener til sine venner i Rom.
I en kort tilføjelse d. 11.3.1801 skriver Ekman, at de ikke som planlagt kan rejse denne dag, da den derværende kommandant påstår, at rejseledsageren Anckarsvärds pas er forfalsket.
Florenz 10 Merz 1801.
Lieber Freund. Den Mantel und den FischkopfII habe ich nebst einen Brief von RossoIII erhalten. Von Ihnen keine Zeile auch nicht die StambuchsblätterIV von Ihnen und ZoegaV. Ich habe mehrmals auf der Post und bey meinem WirthVI nachfragen lassen und die Taschen im Mantel öfters durchsucht, weil ich gar nicht glauben konnte dass Sie nicht geschrieben haben sollten, und noch jetzt kann ich mich nichts anders überzeugen als dass Ihr Brief und vielleicht auch die Stambuchsblätter verlohren gegangen seyn müssen. Schreiben Sie mir doch ja nach Venedig, unter der Adresse der Fratelli Revedin, wie es hiemit zusammenhängt. Haben Sie zugleich die Güte mir einige Sachen die Rosso beym Einpacken vergessen hatVII, und welche ich jetzt erst vermisst habe [,] zu schicken. Es sind die folgenden: Der 2te Theil von Flajanis chirurgischen BeobachtungenVIII (in geflecktem Papier brochirt); Chiarugis Bemerkungen über AusschlagskrankheitenIX (in blauem Papier brochirt); ein kleines Päckgen mit 3 viereckigten geschnittenen Steinen mit Abdrücken von Fischen. Wenn Sie bis dahin einen Abguss von meiner BüsteX gemacht haben; so schicken Sie mir auch einen, damit ich meine Hässlichkeit recht inne werden möge, die nur um so besser ausgedrückt seyn kann, da das Modell von so geschickter Hand gemacht worden. Grüssen Sie KaufmannXI und versichern Sie ihm, dass ich von Venedig aus den Rest meiner Schuld an ihn bezahlenXII werde; übrigens aber nöthigen mich jetzt Umstände, freilich sehr wider Willen, ihn zu bitten, die Arbeit an den Aeskulaps und der HygeaXIII fürs erste auszusetzen. Da Schweden wahrscheinl. mit England in KriegXIV verwickelt wird, so können meine SachenXV ohnehin nicht sobald abgehen, und es bleibt noch Zeit genug für die erwähnte Arbeit, wenn sie wieder vorgenommen werden sollte.
Mit meinem TripperXVI hat es sich während meinem hiesigen langen Aufenthalt sehr gebessert und dies ist das einzige was mir diesen durch AnkarswärdsXVII Kränklichkeit verursachten Zeitverlust einigermassen erträgl. machen konnte. Morgen reisen wir dann endl. ab nach Bologna wo wir 2-3 Tage bleiben und dann zu Wasser nach Venedig gehen. Da hoffe ich sicher von Ihnen BriefXVIII zu bekommen. Leben Sie indessen wol, grüssen Sie herzl. Zoega und meine übrigen Freunde, so auch RossoXIX, dem ich, auf sein ausdrückliches Verlangen, gern geschrieben haben würde, wenn die Zeit mir es verstattet hätte. Wenn ich jemand treffe, der nach Rom reist werde ich ihn empfehlen. Kann ich Ihnen auf meiner Reise oder in meinem Vaterlande zu einigem Dienste seyn, so würde es mir ein Vergnügen seyn wenn ich dadurch einen Beweis geben könnte, wie sehr ich stets bin
Ihr
aufrichtiger Freund
Joh. J. Ekman.
D. 11te Auch heute können wir nicht reisen, weil AnkarswärdXX gestern Abend mit dem hiesigen Comandanten HändelXXI bekommen hat, und sich mit ihm schlagen willXXII, wenn die Sache nicht gütl. beygelegt werden kann. Die Ursach ist dass dieser behauptete, AnkarswärdsXXIII königl. Pass wäre verfälscht.
Brevet nævner en nu ukendt buste af Ekman modelleret af Thorvaldsen. Se evt. referenceartiklen forsvundne værker af Thorvaldsen. Allerede i brevet 24.2.1801 havde Ekman udbedt sig en afformning af sin buste, se evt. referenceartiklen Ekmans buste og forsvundne kasser.
Brevet er afsendt fra Firenze, formentlig sammen med rejsekammeraten Anckarsvärds brev dateret samme dag, 10.3.1801, hvilket bekræftes af, at brevet er lukket med rejsekammeratens segl, jf. afsenderinfo.
Omtalt hos Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, vol. I, København 1963-65, p. 72.
Sidst opdateret 11.06.2014
Et tysk herberg i Via Condotti; Vincenz’ Rösslers osteri, som var et kendt tilholdssted for nordeuropæiske kunstnere i Rom. Det blev brugt som poste restante-adresse, men det tilknyttede herberg gør det muligt, at Thorvaldsen kan have boet der i en del af tidsrummet 1800-1804. Se referenceartiklen Thorvaldsens bopæle.
Disse ting havde Ekman i sit brev 24.1.1801 bedt om at få eftersendt. Af samme brev fremgår det, at Ekman, mens han endnu var i Rom, udlånte sin frakke til Rosso, hvilket medførte, at han frøs grueligt på sin strabadserende rejse til Firenze.
Muligvis en lejetjener, som har arbejdet for Ekman i Rom, idet det senere i dette brev nævnes, at han har pakket Ekmans ting ned.
Thorvaldsen og Ekman har været så gode venner, at de har udvekslet stambogsblade. Ekman har skrevet i Thorvaldsens stambog, N213, 31.1.1801. Åbenbart har Thorvaldsen lovet at eftersende ark fra sig selv og Zoëga. Allerede i brevet 24.2.1801 har Ekman efterspurgt stambogsbladene. Thorvaldsen må dog efterfølgende have sendt i hvert fald et ark fra sig selv, idet Else Kai Sass bekræfter, at Thorvaldsen har bidraget til Ekmans Stambog med en tegning af Kentauren Chiron, der indvier Achilleus i lægekunsten, signeret ‘B. Thorvaldsen den 5. Februar 1801’, jf. Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, København 1963-65, vol. I, p. 70-75.
Den danske arkæolog Georg Zoëga.
Af Ekmans brev 24.2.1801 fremgår det, at han i Firenze var indlogeret på Aquila Nera, hvor Pio Lombardi var vært.
Af brevet 10.5.1801 fremgår, at Rosso faktisk havde pakket de nedennævnte bøger og udskårne gemmer ned. Ekman havde blot selv glemt, at de var blevet lagt i en kasse med kobberstik.
Formentlig andet bind af den italienske kirurg og anatom Giuseppe Flajanis bog Collezione d’Osservazioni e Riflessioni di Chirurgia, udgivet i Rom år 1800. Ekman lærte Flajani, som var livlæge for paven, at kende under sit ophold i Rom; jf. Eric Salingre: ‘Johan Jacob Ekman och hans medicinska studieresor (1796-1803)’, in: LYCHNOS (særtryk), Uppsala 1958, p. 99.
Formentlig den italienske læge Vincenzo Chiarugis bog Saggio teorico pratico sulle malattie cutanee sordide osservate nel R. Spedale Bonifazio di Firenze, Firenze 1799.
Thorvaldsen havde modelleret en buste af Ekman, mens han endnu var i Rom. Ekman havde allerede ytret ønsket om en afstøbning i sit brev 24.2.1801. Busten kendes imidlertid ikke idag. Se evt. referenceartiklen Ekmans buste og forsvundne kasser.
Sandsynligvis billedhuggeren Peter Kauffmann.
Af Ekmans breve 27.3.1801 og 10.5.1801 fremgår, at Ekman først ved ankomsten til Wien havde mulighed for at holde sit løfte, idet han herfra sendte en veksel på 180 piastre til afvikling af den nævnte og anden gæld.
Disse værker af Kauffmann, som her bedes stillet i bero, har ikke kunnet identificeres. Der er iflg. Else Kai Sass tale om blot et enkelt værk, jf. Sass, op. cit., p.72, men eftersom Ekman senere, i sit brev 10.5.1801, beder Ekman Thorvaldsen spørge Kauffmann, hvad han skal have for sin Hygiea, så kan der også have været tale om to værker, hvoraf Ekman efterfølgende kun havde råd til det ene. Det har sandsynligvis været særligt interessant for Ekman, der var læge, at erhverve værker med sundhedens gudinde Hygiea og Æskulap, som ifølge græsk mytologi var gud for lægekunsten. Ekmans interesse for sidstnævnte motiv understreges af at hans brev 27.3.1801 er lukket med et segl forestillende en Æskulapstav og slyngmonogram, sandsynligvis med bogstaverne ‘JE’.
Fragt af kunstværker med skib har på dette tidspunkt været anset for risikofyldt, fordi man ventede, at England ville angribe Neutralitetsforbundet, herunder Sverige, for at sikre fri bevægelighed for sine skibe i Østersøen samt at der ikke fragtedes gods for Englands fjende Frankrig. England angreb ganske rigtigt Danmark 2.4.1801 i Slaget på Reden.
Hvilke af Ekmans ting, der her er tale om er uvist. Else Kai Sass mener tilsyneladende, at der må være tale om nogle kasser med ting, idet hun skriver “Samtidig beder han Thorvaldsen sige til Billedhuggeren Kaufmann, at han skal opsætte Arbejdet paa den Æskulap og Hygeieia, han har bestilt, da han dels ingen Penge har, og dels ikke vil kunne få sine Kasser sendt foreløbig, da han venter at Sverige vil komme i Krig med England”, Sass, op. cit., p.72. Sass’ formodning skyldes muligvis, at Ekmans slægtninge efter hans død flere gange efterlyser to kasser med vaser, buster og mineraler, som Ekman angiveligt har efterladt hos Thorvaldsen i Rom. Se fx brevene 11.7.1821, 27.3.1822, 24.4.1822 og 19.9.1827. Imidlertid fremgår det ikke af brevene fra Ekman selv, at der skulle være tale om nogle kasser. Tværtimod takker han i sit brev 27.3.1801 Thorvaldsens for brev og ‘Überschickung meiner Sachen’ og i sit brev 10.5.1801 undskylder han, at Thorvaldsen forgæves har ledt efter nogle udskårne sten og bøger, idet disse allerede var nedpakket i en kasse med kobberstik, som han selv havde medbragt fra Rom. Dermed besvares også det spørgsmål, som Else Kai Sass indirekte rejser i Thorvaldsens Portrætbuster, vol. III, København 1965, p. 131, note 208, om hvordan nogle af Ekmans kasser alligevel kom til Göteborg, for svaret ses af brevet 10.5.1801, nemlig at han selv medbragte dem. Se desuden referenceartiklen Ekmans buste og forsvundne kasser.
Dvs. gonorré.
Svenskeren C.H. Anckarsvärd.
Ekman fik allerede brev på sin sidste dag i Firenze, hvilket fremgår af Ekmans næste brev dateret 27.3.1801.
Muligvis en lejetjener, som har arbejdet for Ekman i Rom, idet det nævnes, at han har pakket Ekmans ting ned. Yderligere virker dette sandsynligt, fordi netop en lejetjener kunne have brug for en anbefaling.
Ekmans rejsekammerat, svenskeren C.H. Anckarsvärd.
Dvs. konflikt.
Det kom til en sabelduel mellem Anckarsvärd og kommendantens adjudant. Beretningen herom kan læses i Ekmans næste brev til Thorvaldsen dateret 27.3.1801.
Ekmans rejsekammerat, svenskeren C.H. Anckarsvärd.