Heinrich Keller
Rom
Karl Pfyffer von Altishofen
Luzern
Dateringen fremgår af dokumentet.
Keller meddeler, at Thorvaldsen er syg og derfor ikke er gået i gang med modellen til monumentet for faldne schweizergardister, jf. Døende løve (Schweizerløven), afstøbning A119. Keller skynder på billedhuggeren ved enhver lejlighed for at få modellen færdig. Han har talt med en mand fra Carrara for at få et indtryk af, hvad udførelsen af monumentet vil koste. Han anbefaler Pfyffer von Altishofen at opsige en aftale med den schweiziske billedhugger Abart ved at give ham et erstatningsbeløb.
Rom de 26 März 1819.
Wertester Herr und Freund!
Ich weiß nicht was für ein Schicksal über unserm GeschäfteI waltet, Thorwaltson hat das Fieber bekommen, ist nun freilich geheilt allein, der LöweII noch nicht angefangen. Ich halte s.III HausIV ordentlich bloquirt und einen Tag um den andern gehe ich hin ihn zu mahnen, so oft ich ihn in der AkademiaV sehe so muβ er statt der Diβertation eine Predigt von mir anhören, die nicht eher endigt, als bis der PräsidentVI klingelt. Er hat mir versprochen künftige Woche Hand ans Werk zu legen, steht er einmal dabei so sorg ich schon dafür, daβ es schnellVII geht. Ein CararinerVIII sagte mir, man könne über solch eine Arbeit nicht urtheilen ohne selbst zu sehen, indeßen glaubt er einen Löwen von 33 FuβIX für 250 ScX machen zu können. Ich weiβ Ihnen bei dieser Zögerung keinen Rath, als, schlieβen Sie mit AbarthXI den Akkord[,] geben Sie ihm eine Summe auf die Hand und laβen Sie die Übereinkunft in eine Zeitung einrücken, damit lesen konnten das Maul gestopft wird.
Nächsten CourierXII schreibe ich Ihnen ausführlicher und hoffe Ihnen melden zu können, daβ Th. angefangen habe, er ist aber wegen seiner ewigen Ausschiebens bekanntXIII und wir nicht die Einzige die klagen
Mit Achtung und Freundschaft
Keller.
Brevet indgår i en lang korrespondance mellem bestilleren af monumentet Døende løve (Schweizerløven), jf. A119, Karl Pfyffer von Altishofen og mellemmanden Heinrich Keller, der som bosiddende i Rom kunne virke som indpisker for Thorvaldsen. Se referenceartiklen om monumentet for mere herom. Eller se hele korrespondancen mellem Keller og Pfyffer von Altishofen her.
|
|
Døende løve (Schweizerløven), 1819, inv.nr. A119 |
Sidst opdateret 18.10.2014
Thorvaldsen var omkring den 22.4.1818 (jf. brev af denne dato) gået ind på at modellere en døende løve og levere en gipsafstøbning i naturlig størrelse af denne til et mindesmærke, der skulle opstilles i Luzern, jf. Døende løve (Schweizerløven), afstøbning på Thorvaldsens Museum, A119. Monumentet skulle hædre mindet om de schweizergardister, der kæmpede for Ludvig 16. under de revolutionære styrkers storm på Tuilerierne i Paris 10. august 1792.
Keller virkede som mellemmand mellem bestilleren Karl Pfyffer von Altishofen i Luzern og Thorvaldsen i Rom.
Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.
Dvs. modellen til monumentet Døende løve (Schweizerløven), jf. afstøbning A119. Keller havde 20.2.1819 skrevet til Pfyffer von Altishofen, at modellen formentlig ville være færdig i slutningen af marts. Thorvaldsens feberanfald havde dog forhindret dette.
Dvs. sein, altså hans.
Dvs. Casa Buti, hvor Thorvaldsen boede. Se evt. også referenceartiklen Thorvaldsens bopæle for en oversigt over billedhuggerens bopæle.
Dvs. det romerske kunstakademi Accademia di S. Luca, hvor begge billedhuggere kom jævnligt. Thorvaldsen havde siden 6.3.1808 været medlem og professor ved akademiet. Keller blev medlem i 1810.
Dvs. præsidenten eller il Principe for Accademia di S. Luca, der på dette tidspunkt var billedhuggeren Antonio Canova.
Først 3.7.1819 kunne Keller imidlertid melde bestilleren, at modellen til Døende løve (Schweizerløven), jf. afstøbning A119, var færdig. Det var især fremstillingen af modellens våben, der trak sagen i langdrag. Se evt. Kellers alvorlige rykkerbrev til Thorvaldsen af 17.6.1819.
Dvs. en mand fra Carrara. Carrara var kendt for sine marmorbrud, og den her omtalte Cararariner må derfor formodes at være anvendt som konsulent i fht. den tekniske og økonomiske side af monumentets udhugning.
Monumentet tænktes efter Kellers forrige brev af 20.2.1819 udført i kolossalstørrelse direkte hugget i en klippevæg i Luzern. Angivelsen på 33 fod svarer til en løve på knap 10 m i længden.
Dvs. scudi, en romersk møntenhed. Se hertil referenceartiklen Møntenheder.
Den schweiziske billedhugger Franz Abart (1769-1863). Pfyffer von Altishofen havde taget kontakt med Abart vedr. udførelsen af monumentet, hvilket den tidligere mellemmand Vincenz Rüttimann var en klar modstander af. Se hertil Rüttimanns breve af 13.6.1818 og 8.8.1818, samt Liebenau, op. cit., p. 25, der skriver, at henvendelsen drejede sig om, hvorvidt statuen kunne hugges i den sorte marmor fra Melchthalbruddet ved Mechthal, Kerns i Schweiz. Det er dog uvist, hvilken kilde dette begrundes på.
Pfyffer von Altishofens problem lod på brevskrivningstidspunktet til at være, at hans eventuelle løfte til Abart nu måtte brydes, eftersom det trods forsinkelser så ud til at lykkes at få Thorvaldsen til at udføre den afgørende originalmodel til monumentet for en ringe betaling og uden krav om, at han selv eller hans egne assistenter skulle forestå selve udhugningen direkte i klippen i Luzern.
Der hersker dog tvivl om, hvorvidt ordlyden schlieβen Sie mit Abarth den Akkord skal forstås som indgå aftalen med Abart eller afbryd aftalen med Abart. Her følges den sidste læsning, eftersom der ikke lader til at være spor efter Abarts involvering i sagen efterfølgende. Offentliggørelsen skulle tilsyneladende sikre, at alle spekulationer om Abarts medvirken skulle stoppes. En sådan avisomtale kendes desværre ikke p.t.
Det blev den schweiziske billedhugger Pankraz Eggenschwyler, der i første omgang blev overdraget opgaven med at hugge monumentet ud af klippevæggen. Da han efter et alvorligt fald måtte trække sig tilbage, overtog den tyske billedhugger Lucas Ahorn i stedet. Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.
Det næste fuldt afskrevne brev fra Keller til bestilleren Karl Pfyffer von Altishofen er dateret 22.5.1819. Imidlertid er to mellemliggende breve afskrevet i uddrag og gengivet i hhv. Liebenau, op. cit., p. 33, og Friis, op. cit., p. 39 (hhv. dateret 12.4. og 7.5.1819). Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.
Se evt. hertil dokumenter tilknyttet emneordet Thorvaldsens værker, rykkere for, der giver andre eksempler på utålmodige bestillere. Se evt. også dokumenter tilknyttet emneordet Thorvaldsens værker, svar på rykkere for Thorvaldsens svar på denne type breve.
Et legendarisk eksempel på en langtrukken bestilling er statuen af Jason med det gyldne skind, A822, der først blev afleveret 25 år efter værkets bestilling. Se evt. referenceartiklen om bestillingen her.