H.W. Bissen
Rom
Bertel Thorvaldsen
Rom
Udskrift: “Seiner Hoch und Wohlgeboren / dem Herrn Etatsrath und Ritter / Thorwaldsen.”
Dateringen fremgår af brevet.
H.W. Bissen, der er syg og i pengenød, beder Thorvaldsen om lov til at udføre en marmorudgave af hans buste af prins Christian (8.) Frederik (jf. A753) til Joseph Hambro. Ifald det ikke er muligt, beder Bissen om at få udbetalt den sidste rate af betalingen for sit eget værk Blomsterpige, der blev bestilt af prins Frederik (7.) i 1828. Bissen håber at fuldende skulpturen, før Thorvaldsen vender tilbage til Rom fra München, og ønsker ham god rejse til München.
Rom den 18. Jan: 30.
Wohlgeborner Herr Etatsrath!
Da ich, wie Sie wissen werden, krankI bin, so bin ich genöthigt mich schriftlich an Sie zu wenden um Sie an Ihr gütiges Versprechen zu errinnern, mir Ihre Büste des Prinzen ChristianII zu leihen, um sie für den Herrn HambroeIII, im Fall das Geld hinreichtIV, in Marmor auszuführen; und wenn dieses der Fall sein sollte, mir gefälligst durch Herrn BravoV die anderen 50 Sc:VI zukommen zu lassen. Sollte aber der Herr Hambroe nicht so viel Geld bey Ihnen niedergelegt haben daß ich für eine Büste bezahlt werden kann, so bitte ich Sie mir die letzten 50 Sc:VII für die Figur für den PrinzenVIII zu übernehmen. Ich hoffe daß Sie dann bey Ihrer ZurückkunftIX die Figur fertig antreffen sollen. und sollte mich auch meine KrankheitX daran hindern, so laufen Sie doch keinesweges Gefahr da ich nach den VersprechungenXI des Grafen RandsauXII noch etwa 100 Sc:XIII darauf bekommen werde. Wenn Sie vielleicht die Gefälligkeit haben wollten Hr. Bravo die etwarige Form der Quitung mitzutheilen so wird er Ihnen dieselbe sogleich zustellen.
Ich höre daß Sie übermorgenXIV nach MünchenXV abreisen werden. Angenehm mögte die Reise bey dieser schlechten Wittrung schwerlich werden, ich wünsche Ihnen aber vom ganzen Herzen daß sie glücklich seyn möge u. bleibe
Ihr ergebendster
H Bissen.
Dagen efter denne anmodning blev skrevet, modtog Bissen 100 scudi fra Thorvaldsen, se hertil kvittering af 19.1.1830 fra Bissen til Thorvaldsen.
|
|
Christian (8.) Frederik, Antagelig 7. januar 1821 - Antagelig 13. januar 1821, inv.nr. A753 |
Sidst opdateret 13.05.2016
Bissen var på denne tid stærkt plaget af sygdom: Foruden en gigtsygdom og “nervøs hovedpine” (Ordbog over det Danske Sprog: betydning 3.2: migræne) var Bissen i efteråret 1829 blevet ramt af en febersygdom, som udviklede sig til lungebetændelse (jf. Rostrup, op. cit., vol. I, p. 99). Sygdommen har, som Bissen selv skriver, forhindret ham i at frembringe sin forespørgsel mundtligt til Thorvaldsen.
Busten Christian (8.) Frederik, jf. A753. Busten blev antagelig påbegyndt kort efter udbetalingen af første rate den 19.1.1830. Formentlig blev busten fuldført i slutningen af juni 1830, hvilket kan dateres med Joseph Hambros brev til Thorvaldsen af 27.7.1830, hvor Hambro skriver, at han modtog et brev fra Bissen af 1.7.1830 om bustens fuldendelse. Muligvis er Bissens udgave identisk med det eksemplar af busten, som findes på Bregentved Gods, jf. Rostrup, op. cit. vol. II, p. 23, note 114.
Thorvaldsen varetog i 1829 en bestilling af værker hos danske kunstnere i Rom på vegne af handelsmanden Joseph Hambro. Kontrakten mellem Thorvaldsen og Joseph Hambro blev underskrevet den 11.11.1829 under Hambros et år lange udlandsrejse, se hertil Hambros brev til Thorvaldsen af 22.5.1830. Antagelig havde Hambro under sit ophold i Rom gjort bestilling på en marmorudgave af Thorvaldsens buste af tronfølgeren Christian (8.) Frederiks buste, A753, der skulle udføres af en af Thorvaldsens assistenter. Formodentlig på grund af pengemangel udbad Bissen sig denne opgave. Ydermere udførte Bissen en ny udgave af sit eget værk Blomsterpige (jf. Ny Carlsberg Glyptotek, inv.nr. MIN 0003) til Hambro (jf. Rostrup, op. cit., vol. I, p. 89) – den samme skulptur, som omtales i dette brev, bestilte prins Frederik (7.) i 1828. Hambros bestilling af Blomsterpige blev dog først afgivet i et brev til Thorvaldsen af 27.7.1830, og den sidste kendte udbetaling fra Thorvaldsen til Bissen fandt sted den 23.12.1832; skulpturen blev antagelig lavet i tidsrummet mellem disse datoer.
Joseph Hambro havde deponeret 1200 scudi hos Thorvaldsen, hvortil der på et senere tidspunkt blev tilføjet 300 scudi, altså i alt 1500, se hertil kontrakten mellem Thorvaldsen og Joseph Hambro af 11.11.1829. Pengene skulle anvendes til betalingen for de bestilte værker, hvoraf 700 scudi var blevet brugt inden udgangen af 1829.
Maleren Johan Bravo, der tilhørte kredsen omkring Bissen, fungerede som vejleder for danske kunstnere i Rom.
Bissen modtog antagelig de første 50 scudi for busten Christian (8.) Frederik, jf. A753, dagen efter, den 19.1.1830. Den 4.7.1830 modtog han den sidste rate af 100 scudi, hvilket fremgår af en kontrakt mellem Joseph Hambro og Thorvaldsen af 11.11.1829, hvorpå kunstnerne kvitterede for udbetalingen for deres værker. I alt modtog Bissen 150 scudi for busten. Om end det lader til, at Bissen forsøgte at presse prisen op fra 100 scudi til 200 scudi over for Hambro i et brev af 1.7.1830 (se hertil brevet fra Hambro til Thorvaldsen af 27.7.1830), må Thorvaldsen antagelig have gennemtrumfet et kompromis på 150 scudi over for sin tidligere elev allerede før modtagelsen af Hambros forespørgsel om vejledning mht. prisen for busten.
Ved bestillingen af Blomsterpige (Ny Carlsberg Glyptotek, inv.nr. MIN 3) modtog Bissen 100 scudi, se hertil kvittering af 21.5.1828. Den næste rate på 50 scudi modtog han lidt over et år senere den 15.6.1829. Den i brevet udbedte sidste rate af 50 scudi modtog han dagen efter brevets afsendelse den 19.1.1830, antagelig sammen med de 50 scudi for Christian (8.) Frederiks buste (jf. originalmodel A753). Det kan således dokumenteres, at Bissen for sin skulptur modtog det faste beløb af 200 scudi, som samtlige kunstnere blev betalt med af prins Frederik (7.) (se hertil bl.a. Thorvaldsens liste over indkøbte værker af tidligst 21.5.1832), men der findes ikke belæg for modtagelse af den ønskede yderligere betaling i Arkivet.
Prins Frederik (7.) bestilte en marmorudgave af H.W. Bissens Blomsterpige under sit besøg i Rom i 1828 (jf. Rostrup, op. cit., vol. I, p. 86-87). Skulpturen befinder sig i dag i Ny Carlsberg Glyptoteks samlinger (inv.nr. MIN 0003).
Efter sit ophold i München ankom Thorvaldsen til Rom den 25.3.1830.
Bissen var på denne tid stærkt plaget af sygdom: Foruden en gigtsygdom og “nervøs hovedpine” (Ordbog over det Danske Sprog: betydning 3.2: migræne) var Bissen i efteråret 1829 blevet ramt af en febersygdom, som udviklede sig til lungebetændelse (jf. Rostrup, op. cit., vol. I, p. 99).
Blandt de implicerede parter herskede der stor uenighed om, hvor meget Bissen egentlig blev lovet som betaling for sin Blomsterpige, og hvem der egentlig afgav løftet i første omgang. Ud over den faste tekst på 200 scudi, som samtlige kunstnere modtog fra prins Frederik (7.) (se hertil bl.a. Thorvaldsens liste over indkøbte værker af tidligst 21.5.1832), mente Bissen, at han var blevet lovet yderligere 100 scudi. I nærværende brev fremfører Bissen, at den omtalte Conrad Rantzau (se næste kommentar) selv skulle have afgivet dette løfte. Conrad Rantzau synes dog ikke at ville kendes ved et sådant løfte, idet Thorvaldsen i et brev til Rantzau af januar 1836 forsøger at dementere, at han personligt skulle have lovet Bissen yderligere betaling for skulpturen. I et nu forsvundent brev (se gerne referenceartikel herom), der citeres i brevet af januar 1836, spurgte Rantzau Thorvaldsen “Ob ich [Thorvaldsen] etwas näheres darüber weiß, daß Bissen mehr als zwey hundert Scudi, für seine Figur die er in Marmor für S:K: Hoheit dem Prinzen Fritz gefertigt hat, versprochen worden [”]. Rantzau synes således ikke at erindre noget om det løfte, som han ifølge Bissen skulle have afgivet. I et brev af 1.3.-28.5.1828 fra Bissen til maleren J.L. Lund tilskrives løftet dog Thorvaldsen selv: “Jeder der Mahler bekommt 200 Sc:, wofür er ein Bild malt. Mir hat er eine kleine Statue bestellt, die eben jetzt fertig geworden, wofür ich, wie mir Thorwaldsen sagt, da ich sie unmöglich für die genannte Summe würde machen können, etwas mehr erhalten werde.” (Citeret efter Rostrup, op. cit., vol. II, p. 20 note 79). To år tidligere synes Bissen at tilskrive Thorvaldsen dette løfte snarere end Rantzau. Muligvis kan der her være tale om en rent faglig betragtning, men det er påfaldende, at Rantzau ikke nævnes i brevet til Lund, når han i nærværende brev omtales som løftets afgiver over for Thorvaldsen.
Thorvaldsens ven Conrad Rantzau fungerede som ansvarshavende rejseledsager for prins Frederik (7.) på dennes dannelsesrejse. På rejsen besøgte de Rom i foråret 1828 (se hertil bl.a. brev fra Rantzau til Thorvaldsen af 20.3.1828), hvor den i brevet omtalte bestilling hos Bissen blev afgivet sammen med en række bestillingere hos andre yngre danske kunstnere i Rom, antagelig i perioden 8.5.-17.5.1828. Af Thorvaldsens liste af 1832-1836? kan kunstnerne identificeres; værker blev bestilt hos malere som bl.a. Ditlev Blunck, A.L. Koop og N.P. Holbech.
Ud over den faste tekst på 200 scudi, som samtlige kunstnere modtog fra prins Frederik (7.) (se hertil bl.a. Thorvaldsens liste over indkøbte værker af tidligst 21.5.1832), mente Bissen, at han var blevet lovet yderligere 100 scudi. I alt ønskede han at få 300 scudi for sin skulptur.
Ifølge Thiele III, p. 390, rejste Thorvaldsen først fra Rom et par dage senere, nemlig den 22.1.1830.
Thorvaldsen tog til München for bl.a. at være til stede ved afsløringen af monumentet over Leuchtenberg (Eugène de Beauharnais), jf. originalmodel A156, den 12.3.1830 og for at besøge Ludwig I.